John Chr. Jørgensen: Selvbibliografi

1. Kortfattet faglig selvbiografi

2. Selvstændige publikationer – med biografiske noter

3. Redigerede værker – med udvalgte biografiske noter

4. Artikler i tidsskrifter og samleværker

5. Efterord

 

Først lagt op 03-06-2019; senest opdateret 03-06-2019 20:50

 

Kollektivt ansvar

 

Anmelderi. Teater og litteratur i pressen siden 1880, 1983 har jeg redigeret i samarbejde med Thomas Bredsdorff og Finn Klysner. Vi var i alt 38 forfattere på bogen, men ingen kan identificeres individuelt. Bogen er på godt og ondt et produkt af sin tid.

 

Det er en bog fra undervisningen, men ikke en lærebog. Vi var to universitetslærere, Thomas Bredsdorff og mig, som fik et hold studerende til at skrive kapitler til en bog i stedet for traditionelle opgaver. Til at holde sammen på redaktionsprocessen, lave registre, sørge for illustrationer osv. fik vi ansat en kompetent yngre lærer, Finn Klysner. Det er hans skyld, at mit eksemplar af bogen er slidt i laser. Han har forsynet bogen med så meget dokumentationsmateriale, at jeg har kunnet bruge den som håndbog i 35 år. Det er fx her (på side 71 og 140), man finder fotografiske gengivelser af Hans Brix’ og Poul Borums berømte eller berygtede kortanmeldelser. Og det er her (på side 105), man finder gennemtænkte overvejelser over, hvad en ”digterkritiker” er for noget.

 

Det at lade de studerende skrive bøger eller kapitler til sådanne blev kaldt produktorienteret undervisning. Det øvede en vis tiltrækning på de mest kvalificerede og ambitiøse studerende. Hvis de blev fordelt over arbejdsgrupperne, foregik der en indbyrdes undervisning, og vi sikrede os på den måde et vist grundniveau. Generelt blev kollektivt affattede tekster stærkere i argumentationen og kedeligere i stilen.

 

Vores opgave som redaktører bestod i at sørge for, at oplysningerne var korrekte og de videnskabelige spilleregler overholdt. Vi hæftede med vores navne for eventuelle fejl og mangler. Det var os, der var ansvarlige over for forlaget, når det gjaldt økonomi og deadlines osv. Når det gjaldt honoreringen, var vi ligestillede. I øvrigt var der ikke mange penge i det, når honoraret skulle fordeles over 38 personer. De fleste foretrak at veksle honoraret til frieksemplarer. Vi forsøgte at gøre redaktionelle og organisatoriske problemer til genstand for iagttagelse, så de studerende også på den måde fik noget ud af det. Vanskeligst håndterbare var de ideologisk betingede problemer, fx om hvad ”kvindelitteratur” var for noget, og hvem der havde retten til at anmelde det. Her følte jeg, at jeg som ansvarshavende medredaktør vadede i kviksand med en klap for det ene øje.

 

Som det burde være fremgået, var det en meget givende og krævende undervisningsform. Produkterne kunne være mindre håndfaste end bøger. Det kunne fx være en rejse til Odin Teatret i Holstebro. Når man møder gamle studerende, er det sådanne oplevelser, der huskes. ”Jeg var med til at skrive Anmelderi”. ”Jeg var med på turen til Odin.”

 

Se bogen på den bibliografiske liste

 

©John Chr. Jørgensen