|
Kulturanmeldere
i Danmark, 1991, lignede en fortsættelse af Forfattere for folket: En lille kulørt
paperback fra forlaget Fremad med portrættegninger af Anne-Marie Steen
Petersen. Men reelt var det noget
andet: et bidrag til en videnskabelig fundering af undervisningen i
Kulturformidling på Dansk.
Jeg havde haft orlov fra min
lektorstilling i tre år for at fungere som litteraturredaktør på
Politiken. De færreste troede vist, at jeg ville vende tilbage til KUA
efter den fine adresse på Rådhuspladsen. Men jeg kom til at savne
fordybelsen. Jeg kunne ikke, som chefredaktør Pundik foreslog det,
forske om onsdagen.
Så jeg tog fat på et langsigtet
projekt om kulturanmelderi og kulturjournalistik. Først ville jeg
kortlægge kulturanmelderiet, som det så ud aktuelt. Hvem anmeldte? Hvad
var deres baggrund? Jeg skrev rundt til aviserne og deres anmeldere og
fik på den måde etableret et opdateret biografisk leksikon omfattende
200 kulturanmeldere. Det supplerede jeg med ti portrætter af prominente
anmeldere, en fra hvert kulturområde (teater, ballet, film, litteratur,
musik osv.).
Det var her Anne-Marie Steen
Petersen kom ind i billedet. Takket være hendes tegninger blev tørt
håndbogsstof forvandlet til attraktiv læsning. Det var sådan noget, man
lærte sig, når man redigerede avis, og som jeg nu skulle give videre
til mine studerende.
Og hvad så med mine studier i
dansk realisme? Dem stillede jeg foreløbig i bero, da
studienævnssekretæren fortalte mig, at man var kommet til at sende
kasserne med mine realismestudier til renovationen. Kollegerne sagde
til mig, at jeg skulle tage det som et vink fra oven.
P.S.
Hvis du, kære hemmelige læser af
disse biografiske noter, skulle sidde tilbage med en uimodståelig trang
til at forstå den faglige udvikling bag kulturformidleruddannelsen, kan
jeg henvise dig til min artikel ”Fra kritikhistorie til
kulturformidling” s. 207-15 i Poul Behrendt m.fl. red.: Palmehaven,
1992.
|