|
C.E.
Jensen i Social-Demokraten. En bibliografi, 1998, er en af de bøger, jeg aldrig
glemmer. Oplistningen af C.E. Jensens godt 2.000 artikler gennem 40 år
var så monotont krævende, at arbejdet stadig sidder som en smerte i
ryggen. For min medforfatter Preben Hansen begyndte det som et hold i
nakken. Han havde ikke opdaget, at læseapparaterne på KB havde en
rotationsknap. Så han sad den første dag og læste aviserne vertikalt.
Den slags berettede han om med vidunderlig selvironi.
Vi havde selvfølgelig ikke
behøvet at udarbejde en 341 sider lang bibliografi for at skrive
biografien, men da vi alligevel skulle
igennem de 40 årgange af Social-Demokraten, kunne vi ligeså godt bide i
det sure æble og notere titler, genrer, premiere- og udgivelsesdatoer.
Det kostede os kun et års ekstra mandetimer – og altså et par
arbejdsskader.
Et særligt problem var de mange
anonyme og pseudonyme artikler, som muligvis kunne tilskrives C.E.
Jensen. Vi havde ingen universalnøgle til problemet. Det måtte
undersøges konkret artikel for artikel. Der var f.eks. et dæknavn, der
hed Casnar. Det er var det, C.E. Jensen debuterede med. Vi kunne ikke
finde ud af, hvor det stammede fra, og hvad det er betød (biografien s.
86ff). Vi spurgte hos navneforskere, filologer osv. Men først efter, at
biografien blev udgivet, opdagedejeg ved et tilfælde (læsning i en
svensk roman,
Maja Lundgrens ”Pompeji”), at
Casnar er en gammel mand eller en vred gammel nar i de antikke
atellaner, improvisationskomedier med faste figurer. C.E. Jensen har
kendt dem fra de danske studenterkomedier.
Dette fund underbygger teorien
om, at C.E. Jensen brugte pseudonymerne som led i et rollespil. Ligesom
Herman Bang havde haft pseudonymet Bernhard Hoff til at skrive sin
kyniske flanørjournalistik, havde C.E. Jensen Casnar som voksenmaske,
når han ville skjule sin reelle alder over for Social-Demokratens
læsere. Han var 16 år, da han debuterede.
|