|
Skandalejournalisten
Gustav Esmann, 2010, er en biografi om en forfatter
og journalist, som jeg havde følt mig tiltrukket og frastødt af siden
min studietid.
Han var en af Herman Bangs
ungdomsvenner, ikke så tæt på som Peter Nansen, men med i kredsen. Han
var en vittig hund, og han blev skudt af en forsmået elskerinde.
Det var sådan cirka, hvad jeg
dengang vidste om ham. Men hver gang jeg siden løb ind i noget, han
havde skrevet, så jeg, hvilken knivskarp pen han førte. I øvrigt ville
”forslået veninde” have været mere dækkende end ”forsmået elskerinde”,
for Esmann var verbal voldsmand.
C.E. Jensen fulgte ham tæt og var
med ved begravelsen, hvor Herman Bang holdt talen.
Efter mine C.E. Jensen- og Herman
Bang-studier var det oplagt at tage fat i ”lille Es”, som de kaldte
ham. Modsat Bang var Esmann aldrig blevet rigtig biograferet. Det
arbejde måtte jeg tage fat på som det første. Hans brutale død hørte
selvfølgelig med. Havde han gjort sig fortjent til den?
Da jeg skulle gå i gang, opdagede
jeg, at Karin Bang , specialist i Sacher-Masoch, var begyndt at
publicere videnskabeligt funderede artikler om Peter Nansen. Jeg
kontaktede hende og fik bekræftet en formodning om, at hun havde en
Nansen-biografi undervejs. Vi kørte herefter parallelløb med vores
biografier, mens Ebon Borg sad og heppede på første tilskuerrække.
Ebon Borg var enke efter sangeren
Kim Borg. Hun boede i en kæmpestor lejlighed på hjørnet af
Strandboulevarden og Østerbrogade. Den havde hun fyldt til randen med
bøger, tidsskrifter, ugeblade og løsgående illustrationer, som hun
hjertens gerne udlånte til de forskere og forfattere, der opsøgte
hende. Hun var inspirator og indpisker.
På en særlig udstillingsbænk
havde hun fremlagt de bøger, hvori hun var blevet takket. En dag lå
Karin Bangs store, grundige Nansen-biografi og min lille, dramatiserede
Esmann-biografi med på udstillingsbænken. Karins var professionelt
produceret på det forlag, hvor Peter Nansen havde været direktør,
nemlig Gyldendal. Min var billigt produceret i Polen og udgivet på eget
forlag. Karin havde sat punktum for Nansen. Jeg havde kun sat semikolon
for Esmann. Se videre i den biografiske note Esmann
slår til igen.
|