John Chr. Jørgensen: Selvbibliografi

1. Kortfattet faglig selvbiografi

2. Selvstændige publikationer – med biografiske noter (i fremdrift)

3. Redigerede værker

4. Artikler i tidsskrifter og samleværker

5. Efterord

 

Først lagt op 19-05-2019; senest opdateret 19-05-2019 18:22

 

Lise Nørgaard, perfekt makker

 

Journalist af karsken bælg, 2014, er resultatet af et perfekt samarbejde med Lise Nørgaard.

 

Det kom i stand på den enkle måde, at jeg sendte hende Da kvinderne blev journalister, hvori jeg havde trukket på hendes erindringsbøger. Hun takkede mig og supplerede med nogle interessante iagttagelser, bl.a. den, at kvindelige journalister ifølge hendes erfaringer er mere tilbøjelige til at holde sammen i et kollegialt venskab hele livet.

 

Man kan smile ad det, men Da kvinderne blev journalister havde lynhurtigt gjort mig til en af landets største kapaciteter på kvindelige journalister. Der var åbenbart ikke andre! Teddy Petersen på Journalisthøjskolens forlag Ajour bad mig redigere en antologi med artikler af danske kvindelige journalister. Det havde han flere gange forsøgt at få andre til at gøre, men forgæves. De kunne ikke finde stof nok, sagde han.

 

Jeg takkede ja og sammenstillede en antologi, De tålte mosten (2013). Det arbejde bragte mig igen i forbindelse med Lise Nørgaard. Hun pegede straks på den reportage, hun havde skrevet fra dronning Anne Maries bryllup, en skandaløst festlig artikel om gæster, der stjæler af de monogrambesatte glas. Artiklen står og stråler i antologien, som vi, Teddy Petersen og jeg, fik Lone Kühlmann til at skrive forord til.

 

Nu trak jeg vejret dybt og skrev til Lise Nørgaard, at jeg havde fået lyst til at skrive en bog om hendes journalistik. At jeg sådan set allerede var gået i gang. Og at jeg havde nogle konkrete spørgsmål til hende.

 

Det svar, jeg modtog, var lige til at citere fra:

 

”Tak for dit brev. Det smigrer mig lidt, at du sådan vil holde liv i den gamle enkefrue. På den anden side passer det mig storartet, at nogen husker, jeg først og fremmest er journalist, før det hele går op i mindet om ”Matador”.”

 

Vi havde fælles mål, og hun var hjælpsom på en uhyre konkret måde:

 

”Det er rigtigt, at jeg skrev under signaturen Puk som elev og ung journalist på Roskilde Dagblad. Tysklands-artiklerne fra efteråret 1947 er underskrevet Lise Flindt Nielsen, og af og til, også i mine første Politikenår, brugte jeg indimellem signaturen lif (…).”

 

Og sådan blev hun ved. Kontant meddelsomhed, og ikke det mindste tilløb til at ville styre indholdet. Vi fejrede samarbejdet med en frokost på Strandmøllekroen og en velanmeldt bog i to oplag.

 

 

Se bogen på den bibliografiske liste

 

©John Chr. Jørgensen