|
Brænd
mine breve, 2016, er en bog om skjulte motiver i
breve. Om dem, der skriver ”brænd mine breve”, men mener ”gem mine
breve”. Om forretningsbreve, der viser sig at være kærlighedsbreve. Om
brevskrivere, hvis virkelige ærinde er at pleje deres eftermæle. Og så
videre.
Op til færdiggørelsen af min
disputats om det
danske anmelderis historie i 1994, var jeg så heldig at få en
måneds ophold på San Cataldo. Stedets måske vigtigste attraktion var
selskabet. Efter dagens frie forskning samledes vi på terrassen, hvor
vi på skift fortalte lidt om, hvad vi arbejdede med. Jeg berettede om
det moderne gennembrud bag kulisserne, om bøger, som blev rost i
anmeldelserne, men kritiseret af de samme mennesker i privatbreve.
”Hvordan kan du være sikker på, at de talte sandt i brevene og usandt i
avisartiklerne?” spurgte forfatteren Svend Åge Madsen. Selv om jeg i
det konkrete tilfælde mente, at jeg kunne være rimeligt sikker, så var
spørgsmålet i høj grad berettiget på et principielt plan. Og det kom
til at stå hen over min senere brevforskning med skjult(!) flammeskrift.
Brænd mine breve er min tredje brevbog. Først gav
jeg en bred introduktion til brevgenren i Om
breve. Så portrætterede jeg i Brillante
brevskrivere H.C. Andersen og Karen Blixen som
brevskrivere efter at have taget udgangspunkt i nogle rent formelle
forhold.
I den nye bog her tager jeg fat
på nogle karakteristiske brev- og korrespondanceformer:
kærlighedsbreve, moderlige breve, faderlige breve, vennebreve etc.
Eksemplerne ser nydeligt repræsentative ud. Hvad jeg ikke fortæller, er
for eksempel, at kapitlet om Holbergs epistler er et resultat af først
Billeskov Jansens og dernæst Thomas Bredsdorffs ihærdige forsøg på at
få mig til at tænde på gamle Holberg. Sådanne tilskyndelser behøvede
jeg ikke for at inddrage Poul Martin Møller. Jeg har holdt af ham,
siden jeg for første gang læste om den krøllede Frits i mellemskolen,
og han hev mig op ved hårrødderne, da jeg en gang i min studietid var
ved at drukne i fortvivlelse. Men sådan noget hører jo ikke til i
forskningsbøgerne, måske knap nok i de biografiske noter til dem.
|