Forside Sproglig rådgivning à Alle kommentarer à Kommentar: Velkommen til praktik

 

[senest substansrevideret 28/7 2002, senest layoutredigeret 20-12-2018 10:32:37]

 

Velkommen til praktik på universitetet

 

Intet bør være helligt i undervisningen, bortset fra målet. God undervisning er effektiv kommunikation. Og deltagerne er underviserens og hinandens sproglige rådgivere fra første time

 

At undervise handler om én og kun én ting: at gøre eleverne så vidende som muligt, og give dem så mange færdigheder som muligt. Pernittengrynere vil påstå at det ikke er én, men to ting. O.k., så siger vi det: At undervise handler om to ting: viden og færdigheder.

 

Undervisning er en kompliceret proces. Det er ofte vanskeligt reelt at kontrollere hvad udbytte deltagerne egentlig har fået af et kursus.

 

Når et kursus er forbi, har man været et vist pensum igennem. Ved eksamen kan det så kontrolleres ved stikprøvekontrol at deltagerne har fået et tilfredsstillende udbytte. De genfortæller dele af pensum eller anvender synspunkter eller metoder på noget stof som eksaminator giver dem eller som de selv vælger. Viden og færdigheder hænger altid sammen på den måde at viden kun kan kontrolleres gennem nogle færdigheder eksaminanden kan udføre.

 

En ganske særlig rolle spiller den færdighed der hedder ”at referere hvad andre har skrevet”. I mange teoretiske kurser er det i realiteten den færdighed deltagerne prøves i. Også mange traditionelle  analytisk-teoretiske specialeopgaver består i at referere et bestemt udvalg litteratur, og eventuelt sammenligne noget af det udvalgte. Det er en enkel og ofte også effektiv måde hvorpå man kan måle om en kursusdeltager har fået tilpas udbytte af et kursus.

 

I Sproglig rådgivning har vi ekstraordinære krav til færdighedssiden. Faget er ikke ”bare” noget du leverer til eksamen i form af litteraturreferater og eventuelt analyser. Det er en integreret del af dig. Dit vigtigste aktiv som sproglig rådgiver er din personlige gennemslagskraft. Dit rent teknisk-faglige pensum indgår som en redskabskasse du kan trække på når du skal løse store og små kommunikationsproblemer i organisationer. Her kan du vælge og vrage. Men det kan du ikke med dig selv. I undervisningen skal du have de bedst tænkelige muligheder for at afprøve dine muligheder og finde din form. Her bygger vi på en solid retorisk tradition fra den græsk-romerske oldtid.

 

I Sproglig rådgivning har vi kort sagt det mål at gøre dig mest muligt egnet til at løse kommunikationsproblemer. Og ’problem’ er ikke nødvendigvis noget med kriser. Det kan også bare være en ydmyg, daglig opgave der løses, fx at skrive en pressemeddelelse eller et brev, ajourføre et netsted med seneste nyt, redigere en bagsidetekst til en bog eller at holde et indlæg på et møde.

 

For at blive god til at levere råd og praktiske løsninger skal du

 

  • kende fagets relevante teorier og metoder
  • analysere hvordan andre løser kommunikationsproblemer
  • kritisere (= vurdere) andres løsninger
  • selv komme med bedre forslag (hvis kritikken var negativ på nogle punkter)
  • selv producere løsninger fra ”scratch”, hvor andre ikke allerede har forsøgt sig
  • få dine løsninger gennemført med stor sandsynlighed.

 

De tre sidste pinde er utraditionelle i forhold til det meste universitetsundervisning. Men det er de vigtigste pinde i studiemønstret Sproglig rådgivning. De tre første pinde er midler. Studiemønstret tror på at danskfagets traditionelle indsigter og metoder, som her svarer til de tre første pinde, er det bedst tænkelige grundlag for din fremtid som sproglig rådgiver. De indgår som væsentlige faser i undervisningen fordi vi lærere tror på at de er velegnet til at gøre dig til en god problemløser. Men de må aldrig blive mål i sig selv. Teori og analyse i isolation fra personlig praksis indgår ikke i studiemønstrets pensum.

 

Det gælder også kurserne selv. Undervisningen skal virke – også som kommunikation i praksis. Det må ikke mindst deltagerne på kurserne sørge for at den gør – ved at være underviserens sproglige rådgiver.

kkj@hum.ku.dk