Spørgsmål til Dæmonernes Port fra Klaus Kjøller i anledning af Erik Hansens blå tirsdag, oktober 2000

[ lagt på nettet d. 2/7 01 af kkj@hum.ku.dk; tilbage til moderfilen for denne]

 

Mine referencer er til 3. udg. 3. oplag 1990 som er den seneste udgave jeg er ejer af [faktisk har jeg selvfølgelig fået den seneste udg. af Erik, men den har jeg altså ikke brug her. Det gør dog ingen forskel for spørgsmålene]

  1. Angående feltet 'ekstra' s. 129-130:

S. 59-61 introduceres vægtprincippet og bl.a. tungtledsreglen med en række illustrationer s. 61.

S. 62 introduceres ekstraposition; det fremgår entydigt at en betingelse for at noget står i ekstraposition er at det har en pronominel eller adverbiel repræsentant inde i skemaet, evt. i forfeltet. Det fremgår klart at ekstraposition både findes før og efter skemaet, men at tunge led altid placeres til sidst i sætningen. Det er altså tydeligt to forskellige kategorier.

I skemaerne med opgaveløsningerne s. 129-130 er sidste felt markeret som 'ekstra'. Det er naturligt at forvente at det der placeres i feltet, er det der er placeret i ekstraposition. Men af eksemplerne a - r i skemaet s. 129-130 er det kun j, n, o og r der har en repræsentant inde i skemaet. Alle andre steder, hvor feltet er udfyldt, er det udfyldt med tunge led eller dele af tunge led.

Spørgsmål a: Hvad er forklaringen på denne tilsyneladende inkonsistens?

Tillægsspørgsmål b: I eksempel b i samme skema placeres præpositionsleddet 'med at komme i betragtning' således: præpositionen 'med' på A-pladsen, styrelsen i ekstrafeltet. Dette strider vel egentlig mod sædvanlig praksis og sætningsskemaets grundregel: materiale som indgår i samme led står også på samme plads i samme felt. Hvorfor placeres A-leddet her ikke ifølge denne regel?

 

2. Angående den underordnende konjunktionalplads i ledsætningsskemaet:

Hvis man accepterer at én af de væsentlige årsager til at man skal lære grammatisk analyse, er at man som dansklærer har pligt til at undervise bl.a. i grammatisk kommatering, så kan man spørge om ikke der bør gøres mere ud af de spørgeformede nominale ledsætninger i Dæmonernes Port. Erfaringen viser vist at det er i sætninger som er markeret med !! i nedenstående række, at det især kan være svært at finde ledsætningens begyndelse:

Hun spurgte om de ikke skulle give betjenten fingeren omgående

!!Hun spurgte hvem der ikke skulle give betjenten fingeren omgående

Hun spurgte hvem de ikke skulle give fingeren omgående

Hun spurgte hvad de ikke skulle give betjenten omgående

Hun spurgte hvilken finger de skulle give betjenten omgående

!!Hun spurgte til hvilken betjent de skulle give fingeren

Hun spurgte hvornår de skulle give betjenten fingeren

!!Hun spurgte på hvilken måde fingeren skulle gives

Hun spurgte hvad de ikke skulle

Efter sædvanlig analysepraksis placeres det kursiverede i ku . Da det materiale som placeres her kan have mange forskellige ledfunktioner i ledsætningen, burde pladsen nok ophøjes til at være et felt, som jo så svarer ret nøje til forfeltet i helsætningsskemaet.

I Dæmonernes Port afsnit 17.3 findes der et antal af denne slags ledsætninger i skemaet s. 72. Men de kommenteres ikke i brødteksten. Opgave 20A og 17.4 A rummer flere sætninger som forudsætter viden om denne meget fleksible udfyldelse af ledsætningsspidsen. Dem må det være meget vanskeligt at løse for de studerende, når de i afsnit 17.4 får indskærpet følgende: "At ledsætningen ikke har noget forfelt, vil sige at der i ledsætninger ikke er mulighed for at variere sætningsspidsen".

Spørgsmål: Ville det -- til fremme af kvaliteten af dansk ungdoms grammatiske kommatering -- være en god idé at få dette beskrevet lidt mere eksplicit i Dæmonernes Port, fx i afsnit 17.3?