0. Informationshierarkier menu resumé her er du

 

 

 

 

1. en forståelig tekst: informationskomposition

 

 

2. en acceptabel tekst: acceptkomposition

 

1.1 med tidsfølge

 

1.2 uden tidsfølge (abstrakt)

 

 

1.1.1 opskrift på havregrød

 

1.1.2 annonce for sygetransport

 

 

 

 

0. Informationshierarkier

Net-introduktion til brug for kurset Sprogbeskrivelse under studiemønstret Sproglig rådgivning.

[senest opdateret 3/8 2002 af kkj@hum.ku.dk; teksten er en revision af Kjøller Nudansk Fremstilling, Institut for Nordisk Filologi, 1984, afsnit 12.1.2.2.1-3 (s. 246-292); teksterne lagt ud første gang d. 1/7 01]

Resumé

[her bør være en tekst som gør det maksimalt muligt for dig at klikke dig nøjagtigt frem til et tekststykke som kan løse det problem du sidder med som kursusdeltager. Indtil videre må du desværre nøjes med menuen ovenfor kombineret med de menuer der findes i de enkelte filer som viser filens indhold]

At skrive en tekst eller forberede en tale består i at

1)      udvælge nogle informationer

2)      ordne dem i rækkefølge

3)      vælge en stil.

(se også Image s. ??).

Hvordan du rent faktisk arbejder når du skal fremstille en tekst eller tale, kan jeg ikke vide. Og formentlig vil du i takt med erfaring og træning anlægge en række helt personlige arbejdsmåder. Alt det er godt og rigtigt – så længe dine tekster og taler er gode. Men når vi på et hold skal arbejde med de processer som fører frem til en god tekst eller tale, så må vi have nogle begreber som udgør vores fælles ramme for samtale om disse processer. Ud over at bruge rammerne mens undervisningen foregår, kan du anvende dem senere på jobbet til at løse problemer med. Rammerne skal dels bruges til at producere god tekst og tale, dels skal de bruges til at lære dig en arbejdsproces.

Ingen organisation har som mål at meddele sig på måder som skjuler sandheden, taler uden om, argumenterer løsagtigt og svøber alt ind i omstændelige sprogforviklinger. Organisationer skyr som regel ikke de fineste og mest korrekte hensigtserklæringer når der skal opstilles nogle officielle mål for deres kommunikation. Alligevel sker det jævnligt at samme organisationer udsender tekster og holder taler som virker som om de ikke er indrettet efter modtagernes ønske om at forstå. Det kan der være mange grunde til. Hvordan du bedst får dine råd igennem trods modstand, er et af emnerne på kurset Koko med praktik. På kurset Sprogbeskrivelse skal vi holde os til den gode tekst eller tale, altså idealerne i den bedste af alle verdener. Det er muligt at man ude i organisationerne ikke altid går rundt og råber på den ideelt set gode tekst eller tale. Men når man gør – og mener det alvorligt – så skal vi også være i stand til at levere varen.

UUU

I kurset Sprogbeskrivelse går vi ud fra at når tekster og taler er dårlige, så skyldes det at afsenderorganisationen enten ikke ved eller kan nok. Vores kernekompetence ligger i at kunne afhjælpe disse mangler.

 

 

Er en tale ikke bare en mundtlig tekst?

#s#

Nej, der er så væsentlige forskelle på at skrive en tekst og forberede og holde en tale, at det ikke fremmer klarheden at slå det sammen og dermed reducere disse forskelle. Alt hvad du har brug for når du skriver en tekst, har du også brug for når du forbereder og holder en tale. Men du har desuden brug for mange andre ting, når du holder en tale. At holde en tale er en langt mere kompliceret opgave end at skrive en tekst.

 

Hertil kommer at du taler langt mere end du skriver. Selv om du som dit særlige jobområde har at skrive tekster, fx manualer, pressemeddelelser eller notitser til et netsted, så vil du normalt bruge langt mere tid i dit job på at tale om de tekster du skriver, end du bruger på at skrive dem. Dels bruger du tid på al den samtale som indgår i alt samarbejde, dels på research i forbindelse med dine tekster og endelig på at få de ansvarlige til at acceptere dine råd.

 

Hvis man endelig skulle indordne det ene fænomen i det andet, så måtte ’tale’ blive det overordnede begreb. ’Tekst’ kan så defineres således: ’Fuldt manuskript til en tale som ikke skal holdes, men kun læses’.

 

En tale er ikke kun en lang enetale som holdes med eller uden manuskript. Det er en mundtlig kommunikation, forberedt eller spontant, lang eller kort. Det vil være en udvanding af begrebet at kalde en tilfældig replik i en almindelig samtale, for en tale. Men alt andet mundtlig kommunikation kan med fordel betragtes som en tale. Specielt kan forberedelse af forhandlingsmøder med stor fordel sammenlignes med forberedelse af en tale med mindst én meget engageret og nysgerrig tilhører: din modpart.

 

Når en meddelelse rummer mere end én information, så vil der også kunne blive et spørgsmål om valg af rækkefølge. Afhængigt af afsenderens interesse i at overføre meddelelsen til modtageren, vil han skulle bruge ressourcer på at finde en rækkefølge som gør modtagelsen mest mulig sikker. Eller sagt på en anden måde: Han skal bruge netop så mange ressourcer, så han sikrer at modtageren forstår det som afsenderen er interesseret i han forstår. Jo mere interesseret modtageren er i at forstå, jo mindre behøver afsenderen arbejde med udformningen af meddelelsen. Jo mindre nødvendigt det er for afsenderen at bruge ressourcer på at gøre noget forståeligt, jo mere sandsynligt er det at afsenderen vil bruge sine ressourcer på noget som er mere nødvendigt. Afsenderen udtrykker sig ikke uforståeligt af ondskab, men af uvidenhed, af mangel på færdighed eller af tidnød. Det ekstreme tilfælde har vi ved efterretningsvirksomhed, hvor modtageren selv må sørge for at forstå, ja her vil netop det at afsenderen søger at indrette meddelelsen efter modtageren (spionen i bred forstand), jo gøre meddelelsen mindre anvendelig for modtageren. Den modsatte ekstrem findes fx ved reklamer, hvor afsenderen må anvende en mængde ressourcer på at gøre meddelelsen interessant og forståelig for modtagerne.

Når formålet med Nudansk Fremstilling er at gøre dig bedre til at bruge sproget, så vil vi især beskæftige os med situationer hvor en afsender prøver at få en jævnt interesseret modtager til at forstå noget. Dette er ikke nogen videre præcis situationsangivelse, men det vil blive klarere når vi ser på nogle eksempler. Det er den situation vi også har forudsat i kapitlerne 9, 10 og 11. Det er en situation hvor det ikke er umu ligt for afsenderen at få modtageren til at forstå, hvis han indretter sin meddelelse nogenlunde fornuftigt, og bl.a. undgår en række typiske fejl, som vi vil se på i dette kapitel. (Samme situation ligger bag den klassiske retoriks behandling af tilsvarende emner, se Fafner; Lindhardt).

 

At forstå noget er ikke det samme som at acceptere en thesis. Man kan sagtens forestille sig at en modtager forstår en argumentation uden at han accepterer thesis. Man kan forstå en modstander eller en anderledes tænkende uden derfor at være enig med ham. Derimod er det ikke tænkeligt at man kan acceptere en argumentation uden at have forstået den. Accept/ afvisning forudsætter forståelse af hvad det er man accepterer/ afviser.

 

Dette betyder ikke at der også altid vil være enighed mellem forskellige aktører om hvorvidt modtager faktisk har forstået et givet budskab før hun afviste eller accepterede. Ved afstemninger vil taberen som regel foretrække at forklare nederlaget ud fra at man ikke har været god nok til at formidle sine synspunkter – og at vinderne har haft held med at give modtagerne et forkert, positivt indtryk af deres politik. Alternativet er jo at modtagerne har afvist efter faktisk at have forstået både tabernes og vindernes forslag. Dette alternative perspektiv foretrækker så vinderne af afstemningen. Men begge parter vil være helt enige om at accept og afvisning forudsætter forståelse.

 

Dispositionen af dette kapitel vil derfor blive den at vi først ser på kompositionsmæssige træk i en meddelelse som hæmmer/ fremmer forståelsen. Det sker i afsnit 1. Derefter vil vi se på de kompositionsmæssige træk som hæmmer/ fremmer accept af en thesis.

 

 

 

1. En forståelig tekst: informationskomposition

I dette kapitel skal vi ikke se på valg af sprog eller valg af stil. Det kommer i de næste kapitler. Disse valg har indlysende nok også stor betydning for forståeligheden af meddelelsen.

 

Det vi skal se på i dette kapitel er hvorledes meddelelsen, betragtet som et forløb af informationer, udformes mest forståeligt.

Jeg ser i det følgende på et par tekster, dels for at få kastet yderligere lys over begrebet 'en forståelig fremstilling', dels for at udforme en fremgangsmåde man kan følge når man skal fremstille en mest mulig begribelig tekst. Da formålet med kurset Sprogbeskrivelse er at gøre dig bedre til at udtrykke dig hensigtsmæssigt, vil jeg forsøge at koncentrere mig om at lette de problemer som man har når man skal udtrykke sig.

Mange af de helt elementære træk som får en tekst til at hænge sammen, kan være særdeles interessante for grundforskeren. Men disse helt elementære træk giver sig selv og er derfor aldrig noget relevant problem for en person

1)      som er en avanceret bruger af skriftlig og mundtlig dansk, og

2)      som skal skrive en tekst eller forberede en tale.

Fx er ingen sprogbruger som er ude over det allermest elementære, i tvivl om at teksten: "En soldat kom marcherende. En soldat var glad ..." er dårlig eller forkert, mens teksten: "Der kom en soldat marcherende. Han var glad ..." er god og rigtig. Det kan være meget påtrængende for grundforskeren at opstille regler som kan forklare hvorfor den sidste version er bedre end den første – specielt hvis man arbejder inden for Cognitive Science med computersimulering af sprogbrug, eller hvis man underviser folk der skal lære dansk som fremmedsprog.

Et forsøg på at give et overblik over begreber som anvendes i den analytisk-teoretiske tilgang, tekstlingvistikken, findes i Werlich; Beaugrande; Källgren; Togeby. I Kjøller Havregrødsprojektet kan man få en idé om de grammatiske og begrebsmæssige problemer der skal løses hvis man ønsker at sætte en computer i stand til at føre en banal samtale om havregrød.

Men som intendenteret læser af denne tekst behersker du det danske sprog langt ud over det elementære. Problemet er at blive bedre til at producere gode tekster. Vi er nødt til at koncentrere os om dette mål for at have en chance for at nå det.

Først et par opgaver for at sætte problemerne på dagsordenen og for at afprøve relevante intuitioner.

Øvelse 62

—––G

I nedenstående sprogforløb a - b er helsætningernes rækkefølge tilfældig.

Ordn dem så der kommer en forståelig tekst ud af det.

Begrund så detaljeret som du kan, hvorfor du mener at din rækkefølge er rigtig.

 

 

 

 

Opgave 62

 (a)
  1. Kartoflerne pilles nemmest, mens de er varme, men skal de skæres i skiver, skal de helst køle af først, så går de ikke så let i stykker.
  2. Bring dem hurtigt i kog og dæmp varmen, så de ikke koger for stærkt.
  3. Ellers går det ud over både næringsværdi, smag og udseende.
  4. De skrubbede, skyllede kartofler sættes over i så meget vand tilsat salt (2 tsk pr. liter), at det kun lige står i højde med kartoflerne.
  5. Den kan variere mellem 10-15 minutter og 1/2 time, men man må prøve sig frem ved at stikke i kartoflerne med en spids kniv eller en tændstik.
  6. Det kan betale sig at koge kartofler med skræl til to dage ad gangen, men man skal blot opbevare dem med skrællen på.
  7. Når vandet er hældt fra kartoflerne, rystes gry den let over ilden, så al fugtighed kan dampe fra.
  8. Kogetiden afhænger af kartoflernes størrelse og art.

 

 

(b)
  1. Begge zoner betragtes i sådanne tilfælde som ud stedelseszone.
  2. Billetter udstedt eller stemplet på stationer, hvor zonegrænsen er placeret i stationen, vil nor malt være forsynet med 2 zonenumre.
  3. Ved rejser ud over 2 zoner kan løses tillægsbilletter til gyldig billet.
  4. Som tilgrænsende zoner betragtes de zoner, der umiddelbart omgiver (berører~ udstedelseszonen.
  5. Retten til at stige om på en grundbillet bortfalder 1 time efter det klokkeslæt, der er stemplet på billetten, dvs. sidste påstigning skal ske inden billettens udløb.
  6. En grundbillet stemplet med oplysning om udste delsestidspunkt og -zonenummer giver ret til vilkårlig kørsel og fri omstigning inden for 1 time i udstedelseszonen og tilgrænsende zoner.

 

 

Opgave 63

I nedenstående sprogforløb er afsnittenes rækkefølge tilfældig.

Ordn dem så der kommer en forståelig tekst ud af det.

Begrund så detaljeret som du kan, hvorfor du mener at din rækkefølge er rigtig.

  1. Da manden nu vågnede næste morgen og så ud af sit lille runde vindue, hvad så han da?
  2. Nu kunne han bestemt høre, at larmen kom fra enden af søen. Han styrtede derhen og så, at der var en stor lækage i dæmningen her, og at alt vandet, og fiskene med, strømmede ud gennem hullet. Han tog da fat på at stoppe lækken til, og arbejdede på det hele natten, og først da hans arbejde var færdigt, vendte han tilbage til sit hus og gik i seng.
  3. Ikke langt fra huset var der en sø med en mængde fisk i, som manden fangede og solgte i byen.
  4. Han forstod nu, at han havde taget fejl, og at larmen ikke kom fra denne kant, og han løb tilbage mod nord. Men da han var der, mente han igen at høre, at larmen kom sydfra, og han løb samme vej tilbage. Han snublede først over en stor sten, som lå midt på vejen, og lidt efter faldt han i en grøft, kom op, faldt i en anden grøft, kom op, faldt i en tredie grøft, og kom tilsidst også op af den.
  5. I et lille rundt hus med et rundt vindue i og en lille trekantet have til, boede der en mand.
  6. Først løb han sydpå. Her snublede han over en sten, som lå midt på vejen, og lidt efter faldt han i en grøft, kom op igen, faldt i en anden grøft, kom op igen, faldt i en tredie grøft og kom tilsidst også op af den.
  7. En stork!
  8. En nat vågnede han op ved at høre en frygtelig larm, og han begav sig afsted i mørket for at finde ud af, hvad der var i vejen. Han løb ned ad søen til.

 

I det følgende vil jeg ret detaljeret se på et par eksempler. Det sker for at illustrere en fremgangsmåde man ofte med fordel kan benytte når emnet for meddelelsen er forholdsvis konkret, fx en række handlinger.

Først udformes et diagram over de informationer som meddelelsen skal rumme. Dette diagram udformes som et netværk, eller nøjere bestemt: et hierarki, bestående af påstande hvorimellem der er nogle bestemte relationer.

Dernæst omformes dette netværk til et forløb, en tekst. Denne tekst kaldes råteksten. I denne tekst er hver enkelt information forsynet med et nummer som nøje angiver informationens relation til andre informationer; disse numre tjener bl.a. til at lette valget af overskrifter, rubrikker og afsnit.

Derefter kommer en række omskrivninger af råteksten, så den i stadig højere grad bliver velskreven. En væsentlig del af indholdet på de følgende sider består i at der forsøges opstillet nogle principper for disse revisioner.

Endelig skal der til allersidst foregå en stilistisk finpudsning, som i høj grad er den enkelte skribents individuelle område.

Videre til 1.1.1 Havregrød. 

 

Litteratur

Beaugrande, R. de Text, discourse and processes: Toward a multidisciplinary science of texts Norwood, N.J. 1980.

Källgren, G. Innehåll i text. En genomgång av faktorer av betydelse för texters innehåll, uppbygnad och sammenhang Stockholm 1979.

Togeby, O. "Men hva' med kongen. Om tekstlingvistisk analyse" NyS 10/11, s. 26-103 (spec. kap. V)

Werlich, E. A text grammar of English Heidelberg 1976.

 

#s#

 

 

 

Advarsel

æææ

 

 

 

Øvelse

—––G

 

 

 

 

 

 

UUU

Lad ikke hesten vrinske mere end et par gange.

I begejstring over en god idé du har fået til fremførelsen, kan du have en tendens til at udnytte ideen for meget.

 

 

 

 

Til toppen af siden og til menuen