Beskrivelse af speciale i faget Dansk
Forfatter: Marianne Kofod Mogensen
Titel: Redelig
argumentation eller politisk manipulation?
Omfang: 106 s. Hertil 2 skriftlige bilag, hvoraf den
ene er ret omfattende med 4 landsmødetaler, og 1 videobånd med
afslutningsdebatten på DR1 d. 27/9 2000.
Indleveret d. 3. april 2002,
karakter d. 6. juli 2002.
Vejleder: Klaus Kjøller
Formålet er at undersøge
om udvalgte danske politikere argumenterede uredeligt på landsmøder og i en
afslutningsdebat på DR1 i 2000. Det skal også undersøges om redelighedsbegrebet
kan bruges til en sådan undersøgelse.
Der bygges bl.a. på en antagelse om at den danske politiske
argumentation de seneste ca. 10 år er blevet mere uredelig, og at dette skyldes
dels en øget konkurrence mellem tv-kanalerne, dels en tiltagende påvirkning fra
engelske og amerikanske politikere.
De undersøgte landsmødetaler holdes af Poul Nyrup Rasmussen
(Socialdemokratiet), Anders Fogh Rasmussen (Venstre), Bendt Bendtsen (Det
Konservative Folkeparti) og Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti), som alle var
ledere af deres parti på undersøgelsestidspunktet. Med Pia Kjærsgaard udskiftet
med Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) undersøges samme politikeres
replikker i den tv-debat som d. 27/9 2000 på DR1 afsluttede kampagnen om ja
eller nej til Danmarks tilslutning til tredje fase af ØMU’en. Landsmødetalerne
analyseres ud fra talernes manuskripter som hentes på partiernes hjemmesider.
Afslutningsdebatten analyseres på grundlag af en videooptagelse, hvoraf
udvalgte eksempler transskriberes.
Først diskuteres redelighedsbegrebet ud fra Jørgensen &
Onsberg, J.F. Mikkelsen, Etisk Råd, K.E. Løgstrup, Kjøller m.fl. Begrebets umiddelbare underkategorier:
løgn, fortielse og fordrejning præsenteres og søges præciseret.
Herefter kommer specialets to analyse-kapitler. Som grundlag for
analysen defineres i hvert kapitel først henholdsvis den ideelle landsmødetale
og den ideelle afslutningsdebat. Formålet er bl.a. at tilpasse
redelighedskravet til de to forskellige genrer. Opfattelsen er at løgn altid er
uredeligt, uanset genre -- og uanset om løgnen er hvid. Bedømmelse af fortielse
og fordrejning er derimod genreafhængig. Grænsen mellem det acceptable og det
uacceptable søges præciseret ud fra en række eksempler.
Analysen finder i landsmødetalerne kun 5 eksempler på uredelig
argumentation: 2 overdrivelser hos Anders Fogh Rasmussen og 1 overdrivelse samt
to former for forenkling hos Pia Kjærsgaard. I afslutningsdebatten med 12
deltagende politikere findes, ifølge analysen, 11 eller 8 fordrejninger.
En sammenligning af analyseresultaterne viser at der ikke
påvises nogen sammenhæng mellem hvilke politikere der argumenterer uredeligt i
landsmødetalen og i afslutningsdebatten. Der afsluttes med en vurdering af
redelighedens fremtid: 1) Over for politikerne bør man bruge argumentet om at
deres ethos kan komme i fare hvis de er uredelige. 2) De unge under 30 år skal
bringes til i højere grad at interessere sig for nyheds- og aktualitetsstoffet
i medierne. Det vil gøre dem mere kritiske og ruste dem bedre til at gennemskue
politisk argumentation.
I konklusionen sættes resultaterne i relation til
problemformuleringen og undersøgelsens
objektivitet og repræsentativitet diskuteres. Objektiviteten diskuteres, bl.a.
ud fra den iagttagelse at antallet af de uredeligheder der blev fundet i afslutningsdebatten
-- 11 eller 8 -- afhang af analytikerens holdning til om det var ja-sigerne
eller nej-sigerne til euroen der havde ret i deres fremtidsscenarier.