Det humanistiske fakultets intranet à Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab à lektoral forside à Studielederens hjørne

 

Studielederens hjørne, forside à

Studielederens dogmer og universi­tets­love ßà

Spørgsmål og svar, også om gældende normer ßà

Oversigt over instituttets fag, centre, fagkoordinatorer og seneste studieordninger

ßà Studielederens breve ßà

Studielederens semesterplaner ßà

Arbejdsplaner for INSS: undervisning og bemanding

Studielederens hjørne for de ansatte på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab [2007-2009]

Det nødvendige, alt det nødvendige – og ikke andet end det nødvendige

Send gerne forslag til tilføjelser og ændringer her i hjørnet til mig [siden er afsluttet med seneste nyt 22.04.2009 nedenfor; men hvis nogen af historiske grunde stadig ønsker ting rettet eller tilføjet, så mail mig]

 

Seneste nyt fra studielederen

Senest opdateret d. 04-08-2013 17:32:43

 

 

Seneste nyt fra studielederen.. 1

22/4 09: Indre Marked (sameksistens med blokstrukturen) efteråret 2009.. 5

20-21/4 09: Opslag af eksterne lektorater til besættelse 31/8 09.. 6

8/4 09: Nye tidsnormer for HVIP på fakultetet fra d. 1/7 2009.. 6

¾ 09: Sidste nyt om vores sameksistens med blokstruktur. 6

30/3 09: Optagelsestal på vores grundfag sommer 2009: en justering på Dansk.. 6

30/3 09: Instituttets medlemmer til årets kvote 2-udvalg.. 7

27/3 09: Brev til deltidslærere om at byde ind på efterårets undervisning.. 7

17/3 09: Udkast til studievejledning for Kommunikationsuddannelsen på Dansk Kandidatordning 1998 og 2008.. 7

12/3 09: Optagelsestal på vores grundfag sommer 2009 [se seneste justering for Dansk i notits af 30/3 09]. 7

11/3 09: Henrik Blicher bliver den ny studieleder. 8

24/2 09: Indkaldelse af undervisningsforslag til efteråret 2009 fra HVIP med frist d. 3/3 09.. 8

24/2 09 [justeret 31/3 09 i lyset af øget optag på Dansk til den nye forsøgsuddannelse]: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2009.. 8

Kontaktpersoner for tutorerne:. 8

Plan for tutoransættelser m.m.. 8

6/2 09: Ændrede frister for aflevering af skriftlige hjemmeopgaver ved sommereksamen: Hvis vi alle står sammen, kan de studerende vente med at aflevere fri skriftlige hjemmeopgaver til d. 27/5 09.. 9

27/1 09: Brev ved semesterstart til alle undervisere i forårssemestret. 9

26/1 09: Brev ved semesterstart til deltidsundervisere ved instituttet. 9

15/1 09: Instituttets sprogpolitik: ingen aktuelle udfordringer. 10

14/1 09: Åbent vindue i SIS i morgen og en uge frem, dvs. til og med  d. 22/1 09: Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv så hurtigt som muligt. 10

Der skal stærke argumenter til at flytte på skemaet. 11

Ris og ros. 11

Begynd med toppen af SIS.. 11

Få dit eget skoleskema – som i gamle dage.. 11

12/1 2009: Gældende normer på instituttet: Vejledning til selvangivelse forår 2008 og efterår 2008 [opdateret d. 23/3 09]. 11

2/1 2009: Nye ansættelser i vip-staben.. 12

23/12 08, kl. 14.45: Åbent vindue udsat til primo januar. 12

23/12 08: Arbejdsplanen: Ansøgte forskningssemestre og afspadsering bevilget i forårssemestret 2009.. 12

Forskningssemester. 12

Afspadsering, helt eller delvis. 12

22/12 08: Nyansatte eksterne lektorer pr ½ 2009.. 12

22/12 08: Vi underviser også 14 uger i forårssemestret, men …... 13

22/12 08: Fri skriftlige hjemmeopgaver til sommereksamen 2009 afleveres senest d. 15/5 2009 kl. 15.  [senere justeret,  se d. 6/2 09]s. 13

19/12 08: Blokstrukturen igen: uddybning af tidligere informationer. 14

18/12 08: Arbejdsplanens status à Åbent vindue.. 14

18/12 08: Åbent vindue i SIS i morgen og til d. 15/1 09: Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv så hurtigt som muligt. 14

16/12 08: Gældende normer for instituttet [opdateret d. 12/1 2009]. 14

15/12 08: Hvor bliver det åbne vindue af?. 14

15/12 08: Få dit eget personlige skema – fanfare med efterskrift. 15

15/12 08: Få diplom på din specialevejledning.. 15

Specialeakkrediteringskurset. 15

15/12 08: Nu står underviseren selv for aflysning af undervisning.. 16

Absalon Helpdesk for Det Humanistiske Fakultet. 16

Lasse Marker, Absalon-ambassadør på INSS, lmarker@hum.ku.dk.. 16

12/12 08: Dansk kandidatordning 2008 på instituttets hjemmeside.. 16

12/12 08: Kirsten Mathisen på pension.. 16

8/12 08: Sygdom udskyder Åbent vindue i SIS ca. en uge.. 17

8/12 08: Fakultetets stå-tal for de seneste 5 år. 17

28/11 08: Stillingsopslag: eksterne lektorer til Instituttet, frist d. 8/12 08, kl. 12.00.. 17

27/11 08 [opdateret efter studieledermødet d. 19/12 08]: Blokstrukturen medfører ingen studieordningsændringer her og nu.. 18

Studerende fra blokstruktur-fakulteter skal fredes. 18

Ingen undervisning hver dag kl. 12 - 13.. 18

Efterårets undervisningsfri uge flytter fra uge 42 til uge 45.. 19

Alle vippers øjne er rettet mod Engerom... 19

Fakultetet ansætter en projektleder som skal stå i spidsen for sameksistensen.. 19

21/11 08: Webredaktør m.v. Bettina stopper. 19

Der er meget at gøre bedre i instituttets kommunikation.. 20

13/11 08: Arbejdspladsmiljøvurderingen af Instituttet er kommet. 20

13/11 08: Nyt normsystem kommer først til sommer 2009.. 20

13/11 08: Brev til alle undervisere om slutevaluering.. 20

30/10 08: Dokumentation: VIP-fællestillidsrepræsentant Henrik Prebensen forklarer sammenhængen mellem visse normer og stå-indtægter. 20

29/10 08: Dagsorden for studienævnsmødet d. 5/11 08.. 21

29/10 08: Dokumentation: Det centrale notat af 22/10 08 om fakultetets nye års- og skemastruktur: blokstrukturen.. 21

28/10 08: Indkaldelse af undervisningstilbud til forår 2009 fra DVIP med svarfrist senest mandag d. 03.11.2008.. 21

20/10 08: Dokumentation: De hemmelige, nye studieordninger på Dansk lækkes af studielederen.. 21

20/10 08: Midtvejsevaluering, et tilbud som ikke kan afslås. 21

7/10 08: Fakultetets direktør i debat med studielederen om spin på fredag d. 10/10 kl. 20.30 i Kulturnatten.. 22

3/10 08: Indkaldelse af undervisningsforslag for forårssemestret 2009 fra HVIP med frist for tilbagemelding d. 10/10 08 kl. 12.. 22

1/10 08: Nyt skema til midtvejsevaluering.. 22

22/9 08: Status over skemalægningen af efterårssemestret 2008.. 22

Forårssemestret 2009 begynder om et par uger. 22

Organisatoriske udfordringer. 23

Mange undervisningslokalers udstyr er tidssvarende.. 23

Tak til dem som bar. 24

28/8 08: Dansk grundfag, 1. semester: Ændringer i prøveformer efter 1. semester ved visse kurser. 24

25/8 08: Vikar for Tine Marie Svensson i denne uge i receptionen.. 24

25/8 08: Dagsorden til studienævnsmødet onsdag d. 27/8 08, 12.01 – 14.00.. 25

25/8 08: Instituttets nye netsted, www.inss.ku.dk, åbenbares på onsdag.. 25

25/8 08: Brev ved semesterstart til nyansatte deltidsundervisere ved instituttet. 25

25/8 08: Undervisningsfri dage på instituttet i efteråret 2008 [opdateret d. 1/10 08]. 26

8/8 08: Sidste arbejdsdag for Helle Johansson på instituttet. 26

27/6 08: Institutttets hjemmeside skifter ham primo august. 27

27/6 08: Vinduet lukket, men der indtastes stadig de seneste ændringer. 27

26/6 08: Udvalget angående adjunktur i norsk har afgivet indstilling.. 28

19/6 08: Åbent vindue i SIS i næste uge (uge 26): Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv i den uge.. 28

18/6 08: Adjunkt i kommunikation ved Dansk: Udvalget har sendt sin indstilling til fakultetet. 28

18/6 08: Studielederens sommerferie – og tiden derefter. 29

12/6 08: Danskstuderende: proceduren for valg af valgfag på 3. semester. 29

11/6 08: Dagsorden for studienævnsmødet d. 18/6 08.. 30

6/6 08: Absalon-englen der blev skemafrelser. 30

6/6 08: Arbejdsplanen for efteråret 2008 er klar. 31

23/5 08: Skemaet for efteråret 2008: det ’åbne vindue’ må udskydes. 31

21/5 08: Foreløbig evaluering af evalueringsmetoderne.. 31

14/5 08: Et møde med slag i: Overskuddet på Danskstudiet 2007 voksede fra 250.000 kr. til ca. 900.000 kr.. 32

15/5 08: Brev til alle undervisere om slutevaluering.. 32

15/5 08: Brev til studerende på 2. årgang: om bacheloropgaven: orienteringsmøde d. 27.05.2008, kl. 15-17 i 16.1.20, kontrakt med vejleder, aflevering m.m.. 32

28/4 08: Stillingsopslag: eksterne lektorer til Instituttet, frist d. 13/5 08, kl. 12.00.. 32

24/4 08: Påmindelse: vigtige frister ved kommende eksamen.. 33

Aflevering af pensumopgivelser:. 33

Udlevering af ugeopgaver og 10-dagesopgaver:. 33

Frie, skriftlige hjemmeopgaver:. 33

15/4 08: Oprop fra studielederen: Åbent hyrdebrev til de siddende og kommende bedømmelsesudvalg til vip-stillinger ved Instituttet: Aflevér indstillinger senest d. 2/6 08 for at folk kan være på plads til efterårets undervisning.. 33

9/4 08: Regler for undervisernes adfærd på Instituttets temadag d. 29/4 08.. 34

2/4 08: Indkaldelse af forslag til undervisning fra deltidsansatte.. 34

¼ 08: Midtvejsevalueringen foregår med nyt skema.. 34

28/3 08: Undervisningen tirsdag d. 29/4 2008 må du muligvis holde en anden dag.. 34

27. – 28/3 08: Paparazzi-billeder fra fakultetets studielederseminar i Åhus, Sverige.. 35

25/3 08: Få vil være tutorer, men vi trodser modgangen og opslår igen.. 35

14/3 08: Absalon is watching!. 35

11/3 08: Lokalekabale.. 36

Ingen udsigt til flere lokaler. 36

Nogle lokaler står tomme fordi de venter på konferencedeltagere.. 36

Lokaler har den størrelse som lokaler har. 37

Mens vi sidder i auditorierne, daler udnyttelsesgraden af holdlokalerne.. 37

Udsigten til lokaler som gør det muligt at undervise til det højeste niveau.. 38

Vi går nådesløst efter de bedst mulige løsninger. 38

7/3 08: 47 afleverede ba-projektopgave på Dansk ved vintereksamen 2007-8.. 38

7/3 08: Stillingsopslag: Tutorer til Instituttet 2008-9.. 38

6/3 08: Fakultetet og dets institutter starter erobringen af det 21. århundrede: udvalgte billeder. 39

5/3 08: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2008.. 40

5/3 08: Sommereksamen 2008: flere frister: Lis’ eksamensvejledning er nu ude i postkasserne.. 40

1/3 08: Sommereksamen 2008: Frie, skriftlige hjemmeopgaver afleveres senest fredag d. 20/6 08.. 40

Der tages forbehold for ovennævnte tidsfrister. 41

28/2 08: Giv din emnebeskrivelse på kandidatuddannelsen et serviceeftersyn!. 41

26/2 08: Frister i forbindelse med sommereksamen er på vej 2.. 42

25/2 08: Studiestart til efteråret 2008 på affyringsrampen: tutorer i støbeskeen.. 42

22/2 08: Holdevalueringerne fra efteråret omsider tilgængelige for alle – i sammenfatning.. 42

14/2 08: Frister i forbindelse med sommereksamen er på vej. 42

8/2 08: En god dag: Dekanatet endelige udmelding om optagelsestal på grundfagene 2008.. 43

6/2 08: Bærbar pc tælles nu med når ”alle hjælpemidler er tilladte”. 43

5/2 08: Afslutningsevaluering: innovativt udkast til servicebrev.. 43

4/2 08: Personlig coaching i brug af Absalon.. 43

4/2 08: Absalon: Deltagernavne kan ikke overføres centralt fra efterår 2007 til forår 2008.. 43

1/2 08: Reaktion på dekanatets forslag om bl.a. at optaget på Dansk i 2008 bør reduceres til 155.. 44

31/1 08: Studielederen udsender gode, gamle breve i ny redaktion.. 44

31/1 08: Alle undervisere skal hjælpe de meritstuderende med at springe ud som meritstuderende.. 44

31/1 08: Kommunikationsmedarbejder Bettina.. 45

31/1 08: Studerende fra Lund.. 45

31/1 08: June og Majken er godt i gang.. 46

31/1 08: Tak til to kække studentermedhjælpere.. 46

23/1 08: Studielederen i debat med Hans Hauge fra Århus. 46

21/1 08: Alle specialer ved Instituttet har nu et omfang på 60-100 sider. 47

18/1 08: ”Fakultetets lukkedag” d. 6/3 gælder hverken for eksterne lektorer eller for Åbent Universitet. 47

9/1 08: Næsten alle kursusrum er nu oprette i Absalon.. 47

8/1 08: Kursusrum til Dansk 1. årgang på Absalon er nu oprettet. 47

6/1 2008: Velkommen til det nye år: Hold, jammer, op at hulke!. 48

20/12 07:  Frugter fra Sproglærermødet på Dansk d. 19/12.. 49

19/12 07: Mere enkel url-adresse for Studielederens hjørne: nordisk.ku.dk/studielederenshjoerne.. 50

18/12 07: Instituttets arbejdsplan for foråret 2007 offentliggøres. 50

13/12 07: Billeder fra Instituttets julefrokost. 50

10/12 07: Studielederens værdier, formiddagsprædiken.. 51

6/12 07: Instituttet er nødt til at vide hvor du er. 51

5/12 07: Man kan ikke gå ind fra gaden og undervise på Instituttets uddannelser. 52

1/12 07: Fortættet undervisning i foråret 2008.. 52

30/11 07:  Studielederens tillæg udbetales. 53

29/11 07: Billeder fra mødet i Instituttets aftagerpanel om kandidatordningerne i fremdrift.. 53

28/11: Aktivitetsbevis eller satiren som ramte plet og afskaffede kravet om at der skal afleveres præsenslister til administrationen efter kursers afslutning.. 53

28/11 07: Opslag af stilling som kommunikationsmedarbejder ved Instituttet (studentermedhjælp, uddannelsesstilling i 1 år). 54

23/11 07: To nye kolleger ansættes fra årsskiftet. 54

23/11 07: Mikroskopiske frafald på vores grunduddannelser i efteråret. 54

Efterskrift d. 11/12 07: Intet nyt i tallene for Lingvistik.. 55

23/11 07: Startskud til arbejdet med kandidatuddannelserne.. 55

22/11: Arbejdet med arbejdsplanen for foråret, et øjebliksbillede.. 56

31/10: Vi har ansat to nye, administrative studentermedhjælpere.. 56

8/10 07: Stillinger for studerende ved instituttet: kommunikation og skemalægning.. 56

1/10 07: Velkommen til Marianne.. 56

29/9 07: Heller ikke september bragte tillæg.. 56

24/9 07: Benedikte Møller har sagt op.. 57

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22/4 09: Indre Marked (sameksistens med blokstrukturen) efteråret 2009

Nu har Peter og de andre institutters skemalæggere været til møde med Helene Langager (særlig tilforordnet på fakultetet angående indførelse og implementering af Indre Marked). Som jeg tidligere har skrevet, bliver der i efterårssemestret tale om en begrænset form for sameksistens med blokstrukturen. Denne begrænsede sameksistens består af følgende:

·         Første undervisningsuge er uge 36 (som begynder med mandag d. 31/8 09), sidste undervisningsuge er uge 50.

·         Kandidatuddannelsen It og kognition skal skemalægges således at 12 – 13 dagligt holdes fri for undervisning. Årsagen til denne skemamæssige særstatus for dette fag er at der eksplicit rekrutteres studerende fra andre fakultetet (fagene psykologi og datalogi).

·         Uge 45 skal principielt være skemafri, men hvis ingen studerende på et hold skal til eksamen i et blokfag, kan ugen bruges til at holde erstatningstimer for de timer der ellers skulle være undervist i uge 42 (”efterårsferie”).

·         I uge 44 skal der i undervisningen tages hensyn til studerende som skal til eksamen på et blokkursus. Det må [min fortolkning] bl.a. betyde at man ikke kan lade fravær fra en sådan studerende i denne uge indgå i beregningen af den studerendes grad af aktivitetet på kurset. Det må også [stadig min fortolkning] indebære at man undgår at lægge kursets eventuelle undervisningsmæssige højdepunkt i denne uge.

·         I ugerne 51, 2, 3 og 4 holdes eksamen

·         Ugerne 52, 53 og 1 er ferieuger

·         Forårssemestret 2010 starter i uge 5.

20-21/4 09: Opslag af eksterne lektorater til besættelse 31/8 09

Der opslås et antal eksterne lektorater inden for fagene Dansk, Audiologopædi og Sprogpsykologi. >>

Supplerende opslag d. 21/4 09: Vi fik desværre en framelding fra en ekstern lektor som allerede stod i undervisningsplanen for efterårssemestret. Frameldingen kom så sent at vi lige netop ikke fik den med i det opslag som afgik d. 20/4. Så derfor har vi lavet dette supplerende opslag inden for Dansk (Medieanalyse) >>

8/4 09: Nye tidsnormer for HVIP på fakultetet fra d. 1/7 2009

 

Aftalen blev underskrevet den 27. marts af dekan og fællestillidsrepræsentant. Den træder i kraft pr. 1. juli. Se aftalen her (pdf) >>

 

Ved forhandlingerne om arbejdstidsnormer var det ikke muligt at få en fælles aftale om normer for eksamination mv. da tillidsmandskredsen mener at dette veksler en del fra fag til fag. Den fælles aftale omfatter altså ikke normer for eksamination. Sådanne normer skal aftales lokalt mellem tilllidsrepræsentant og institutleder. Men der har på fakultetet siddet et Institut- og studielederudvalg som har udarbejdet et forslag. Selv om dette forslag altså ikke har kunnet støttes af tillidsmandskredsen som et generelt regelsæt på alle institutter, så hidsættes det her. Det kan eventuelt tjene som udgangspunkt for de lokale forhandlinger på instituttet. Se de ikke-aftalte fælles fakultetsnormer for eksamination m.v. her (pdf) >>

 

Se instituttets nugældende normer her (pdf) >>

 

¾ 09: Sidste nyt om vores sameksistens med blokstruktur

Det blev på studieledermødet i dag klart at det først d. 22/4 09 bliver afklaret hvorledes denne sameksistens praktisk bliver udformet. På denne dato holder den nyansatte projektleder for inførelsen af blokstrukturen, Helene Langager (velkommen), et møde med skemalæggerne på institutterne. Det er således i øjeblikket og frem til den dato uklart om dogmet ’ingen undervisning mellem 12 og 13’ gælder til efteråret. Dogmet ’uge 45 undervisningsfri’ gælder, men det er uklart om også uge 44 hvor blokstrukturen holder sin ordinære eksamen, også skal være undervisningsfri.

Prodekanen for undervisning afklarede på dagens møde at man tidligst om to år kan implementere en egentlig blokstruktur ved fakultetet. Det vil sige tidligst fra og med efterårssemestret 2011.

Jeg vender tilbage med en afklaring umiddelbart efter d. 22/4.

30/3 09: Optagelsestal på vores grundfag sommer 2009: en justering på Dansk

Fakultetet har meddelt at de har meldt nedenstående tal til indre by. De er for Dansks vedkommende ca 20 under de tal jeg tidligere har fortalt var årets optag (notits af 12/3 09). Jeg kan ikke på betryggende vis gøre rede for hvordan denne regulering er opstået, så det vil jeg undlade, og blot nøjes med her at oplyse nøgternt om tallene.

Fag

Kapacitet

Overbookning

Tilbydes optag 30. juli

Kvote 2-%

Kvote 2

Standbypladser

Audiologopædi

36

4

40

10%

4

 

Dansk

215

19

234

10%

23

 

Finsk

9

1

10

10%

1

 

Indoeuropæisk

9

1

10

10%

1

 

Lingvistik

24

2

26

10%

3

 

30/3 09: Instituttets medlemmer til årets kvote 2-udvalg

Efter rådslagnng med vores ac-studievejleder og studienævnsformand har jeg sendt vores forslag til medlemmer fra INSS: Lektor Juni S. Arnfast, stud.mag. Cecilie B. Bülow-Olsen. Cecilie udførte også denne gerning sidste år.

27/3 09: Brev til deltidslærere om at byde ind på efterårets undervisning

Der er i dag udsendt brev til deltidslærere som er ansatte i efteråret 2009, om at byde ind på efterårets undervisning.

Se brevet her >>

Se planen for forløbet med arbejdsplanen her >>

Se undervisnngs- og bemandingsplanerne for efteråret 2009 som de ser ud i øjeblikket, her >>

17/3 09: Udkast til studievejledning for Kommunikationsuddannelsen på Dansk Kandidatordning 1998 og 2008

Se udkastet her >>. De relevante fagkoordinatorer og studievejledningen bedes venligst melde tilbage med eventuelle kommentarer.

12/3 09: Optagelsestal på vores grundfag sommer 2009 [se seneste justering for Dansk i notits af 30/3 09]

Så er det bekræftet at vores optagelsestal 2009 bliver således: De er som tilforn, dog med visse ændringer på Dansk.

Fag

Kapacitet

Overbookning

Tilbydes optag 30. juli

Kvote 2-%

Kvote 2

Standbypladser

Audiologopædi

36

4

40

10%

4

 

Dansk

234

23

257

10%

26

 

Finsk

9

1

10

10%

1

 

Indoeuropæisk

9

1

10

10%

1

 

Lingvistik

24

2

26

10%

3

 

Tallene på Dansk fremkommer således: kapacitet: 198 ordinære danskstuderende + 36 til den særlige forsøgsuddannelse. Overbooking er 10% af dette samlede tal.

11/3 09: Henrik Blicher bliver den ny studieleder

Det blev i dag på møder i Studienævnet og i Institutforsamlingen klart for alle at det bliver lektor i dansk litteratur, Henrik Blicher, der bliver den næste studieleder på instituttet. Henrik tiltræder d. 1/5 09 og virker frem til d. 31/12 2011. Jeg byder Henrik hjerteligt velkommen.

24/2 09: Indkaldelse af undervisningsforslag til efteråret 2009 fra HVIP med frist d. 3/3 09

Så dæmrer næste semester allerede. Læs brevet som kalder på din undervisning, her >>

24/2 09 [justeret 31/3 09 i lyset af øget optag på Dansk til den nye forsøgsuddannelse]: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2009

Vi skal inden d. ¼ have ansat 20 tutorer på Dansk, 4 på Audiologopædi. De ”gamle” tutorer på Lingvistisk, Finsk og Indoeuropæsk foreslår et fælles fagligt forløb. Det vil så indebære ansættelse af 3 på Lingvistik, 1 på hver af fagene Finsk og Indoeuropæisk. I alt skal der ansættes 29 tutorer på INSS. Vi annoncerer på instituttets hjemmeside og ved opslag på instituttet. (Det er allerede for sent at få en annonce i Humanist.)

Der skal i april holdes et møde for alle tutorerne ved instituttet. Foreløbig dato: 22. april kl. 14-16. Her vil også studieleder, ac-studievejleder og eventuelt andre tutor-kontaktpersoner (se nedenfor) være til stede. Mødet skal handle om tutorernes opgaver og forpligtelser i forhold til den nye strategi, kontaktpersoner på instituttet og uddannelserne, samarbejde på tværs af uddannelserne mm.

Kontaktpersoner for tutorerne:

På INSS er det – som sidste år – vores ac-studievejleder, Ib Ulbæk, som er instituttets kontaktperson over for studiestartkontoret. Og også vores samlede kontaktperson over for tutorerne.

Den sekretær som ordner det praktiske (opslag, ansættelse, udfyldelse af diverse formularer), er Mette Asmuss, masmuss@hum.ku.dk.

Tutorernes kontaktpersoner på de enkelte grundfag er følgende (vores fagkoordinatorer – på dansk: den fagkoordinator som også er studienævnsformand):

·         Dansk: Erik Skyum-Nielsen

·         Audiologopædi: Carsten Elbro

·         Lingvistik: Elisabeth Engberg-Pedersen

·         Indoeuropæisk: Jens Elmegaard Rasmussen

·         Finsk: Tuula Eskeland.

Plan for tutoransættelser m.m.

·         4/3 09: opslag med frist d. 16/3. Eventuelt genopslag (var faktisk nødvendigt)

·         ¼ 09: tutorerne får ansættelsesbrev

·         ¼ 09: tutornavne til fakultetet

·         22/4 09: tutormøde på instituttet

·         28/4 09: tutorseminar på fakultetet

·         5/8 eller 19/8 09: 2. del af fakultetets obligatoriske tutorseminar

6/2 09: Ændrede frister for aflevering af skriftlige hjemmeopgaver ved sommereksamen: Hvis vi alle står sammen, kan de studerende vente med at aflevere fri skriftlige hjemmeopgaver til d. 27/5 09

I forlængelse af flere tilbagemeldinger om den tidligere udmeldte frist for aflevering af fri skriftlige hjemmeopgaver (15/5) og studienævnets diskussion af sagen på mødet d. 4/2 09 så har vi i administrationen og med censorformandskabet for Dansk endnu engang drøftet sagen.

Under forudsætning af undervisere og censorer følger retningslinjerne nedenfor, så kan vi have dette program:

Ultimo marts: eksaminatorer modtager lister over tilmeldte eksaminander. Eksaminator indgår aftale med censorer om bedømmelse af eksterne eksaminer. Eksaminator informerer eksamensadministrationen om hvem der skal være censor ved de forskellige eksaminer. Det er vigtigt at censorer er meldt i god tid inden opgaverne afleveres, så censorerne får det meste af juni måned til bedømmelsen.

27/5: aflevering af fri skriftlige hjemmeopgaver.

27/5: udlevering af bundne skriftlige ugeopgaver.

4/6: udsendelse af fri skriftlige hjemmeopgaver til eksaminator og censor.

4/6: aflevering af bundne skriftlige ugeopgaver (og eventuelle ti-dages-opgaver). De vil blive udsendt snarest muligt derefter til eksaminator og censor.

3/7: eksaminator og censor afleverer karakterblanketter til eksamensadministrationen. Man er selvfølgelig mere end velkommen til at aflevere inden udgangen af juni.

Som nævnt forudsætter en gennemførelse af dette program at eksamensadministrationen i god tid før d. 27/5 har fået alle censorer på plads. Jeg vil diskret foreslå at man allerede ved indgåelse af aftale med censor, også aftaler et tidspunkt for votering. Det vil stærkt fremme muligheden for at overholde fristen for aflevering d. 3/7, således at man kan friholde juli måned for bedømmelsesarbejde.

27/1 09: Brev ved semesterstart til alle undervisere i forårssemestret

Så er brevet til alle undervisere, dvs. vip og dvip, i forårssemestret klar. Læs om undervisningsportalen Absalon, aktivitetetsbeviser, afleveringsfristen for frie skriftlige hjemmeopgaver, evalueringer og din profil på instituttets hjemmeside her >>

26/1 09: Brev ved semesterstart til deltidsundervisere ved instituttet

Studielederens sædvanlige velkomstbrev til især nyansatte deltidsundervisere er i år udelukkende distribueret her i Hjørnet. Gamle deltidsundervisere er velkomne til at læse med. Og til at komme til velkomstreceptionen på institutterritoriet d. 3. februar kl. 14-15.

Læs brevet her >>

15/1 09: Instituttets sprogpolitik: ingen aktuelle udfordringer

Berlingske Tidende har de seneste to dage skrevet om sprogpolitik. Folketingets Kulturudvalg er ved at skrive en beretning der skal ”pålægge regeringen at forberede et lovforslag, der forpligter universiteterne herhjemme til at drage omsorg for, at dansk fastholdes som videnskab- og undervisningssprog både på bachelor- og kandidatuddannelserne.” I dag kan man på visse studier på RUC blive kandidat udelukkende gennem undervisning på engelsk. DTU og Landbohøjskolen (nuværende Biovidenskabelige fakultet ved KU) kører også store dele af deres uddannelser udelukkende på engelsk.

Helge Sander afviser at følge forslaget. Det vil koste 100 mio kr. at skulle overholde et sådant forslag. Også universitetsrektorformanden afviser. Men på KU kører vi efter den såkaldte parallelsproglighed, dvs. at dansk skal holdes i live inden for alle videnskabelige domæner. Den beslutning ligger bag oprettelsen af det såkaldte CIP-center som nyligt er blevet oprettet med instituttet som halvpart.

Hvad gør instituttet? På Dansk er det vist absurd at forestille sig at vi underviser i Inger Christensens lyrik på engelsk. Også alle vores træningsintensive kurser på Kulturformidling og på Kommunikation må selvfølgelig fortsat foregå på dansk. Her må vi i øvrigt jævnligt afvise folk som kommer med en anden sproglig baggrund fordi vi ikke på disse kurser kan bruge tid på elementær træning i at skrive og tale dansk. Det er avancerede kurser til rimeligt avancerede modersmålsbrugere.

Men alle vores kurser om kulturhistoriske forhold kan jo godt køre på engelsk. Og alle vores kurser til folk som ikke nødvendigvis skal ud og undervise eller behandle danskere som de så også skal tale med, kan også godt holdes på engelsk (Lingvistik, Indoeuropæisk, Finsk). Rent teoretisk. Faktisk så kører vi allerede på Danskstudiet ba-tilvalgskurser på engelsk: Language, Society, and Ideology v. Jens Norman Jørgensen efteråret 2008, og her i foråret 2009 kører Scandinavian Identitities v. bl.a. Lasse Horne Kjældgaard.

Foreløbigt regner vi dog ikke med domænetabstrusler mod instituttets territorium. Jeg har i hvert fald ikke villet foreslå institutlederen at vi beder Jens Normann og Lasse Horne om også at køre deres kurser på dansk. Men det kan jo komme den dag mange kinesiske studerende gerne vil ind og studere Indoeuropæisk eller Dansk litteraturhistorie hos os. I øjeblikket beder vi dem først gå på Studieskolen for at lære så meget dansk at de kan følge undervisningen på dansk. Og det har de så gjort indtil nu.

14/1 09: Åbent vindue i SIS i morgen og en uge frem, dvs. til og med  d. 22/1 09: Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv så hurtigt som muligt

Der er åbent vindue til instituttets skema fra i morgen. Fra og med med i løbet af torsdag d. 15/1 09 til og med d. 22/1 09 ikke bare kan, men skal enhver som er underviser ved instituttet i forårssemestret 2009 gå ind i SIS og kontrollere sin placering i skemaet. Det vil altså ikke være acceptabelt hvis en underviser først når frem til skemaet engang efter denne uge og opdager mærkelige, ja chokerende ting. Det skal enhver sørge for at opdage allerede i de nærmeste dage – og eventuelt få det justeret eller rettet ved at kontakte Christen eller Peter, inss-skema@hum.ku.dk. De vil som altid gøre deres bedste, men er jo som os andre mennesker og kan derfor ikke lave om på visse grundlæggende ting som fx

1)    hvormange og hvilke lokaler fakultetet har tildelt os,

2)    hvormange timer der ligger mellem kl. 8 og kl. 17 på en hverdag og

3)    antallet af dage der kan undervises på i en uge.

 

Der skal stærke argumenter til at flytte på skemaet

 

Mens der er åbent vindue modtager og behandler sekretærerne undervisernes eventuelle tilbagemeldinger på skemaet, stadigvæk med studielederen som bagvagt. I åbent vindue-perioden har alle undervisere som nævnt pligt til at gå ind og orientere sig om deres undervisningstid og deres kursers titler, lokalernes udstyr og lignende. Jeg gør opmærksom på at man regner med at en fuldtidsansat vip står til rådighed angående mulig undervisning hver hverdag kl. 8 -17. Derimod er vi selvfølgelig forstående over for eksterne lektorers eventuelle opgaver uden for instituttet. Efter perioden med åbent vindue er der i princippet lukket for yderligere skemaændringer bortset fra force majeure-situationer som fx dødsfald, afsked eller eksterne lektorers uforudsete kollision med andet arbejde.

Ris og ros

Hverken Christen eller Peter er ansat til at modtage stærkt negativ, emotionel kommunikation fra undervisere der ikke måtte have opnået en ønsket placering for deres undervisning. Den slags er studielederen derimod bl.a. ansat til, så jeg beder venligst om at man sparer sekretærerne for det. Derimod modtager de begge – som en naturlig frynsegode ved jobbene – gerne anerkendende ord og ros fra undervisere. Kun hvis du har mere ros en de to kan bære, bør du også betænke studielederen.

Begynd med toppen af SIS

Når du går ind i SIS for at se det åbne vindue, så kan du ikke bruge de forskellige links til SIS der ligger under de forskellige fag på instituttets hjemmeside. Disse links viser jo hen til det igangværende skema. Du skal i stedet gå ind på SIS’ forside for Humaniora og så derfra vælge dig videre frem til det fag du skal undervise på >>. Bemærk at lokale og tid ikke står direkte i SIS, men at du

  • ved at klikke på ordet ’forår’ ud for ’Skemaoplysninger’ kommer til disse vigtige oplysninger (lokale og tidspunkt).
  • Hvis du klikker på ordet ’oversigt’ (også ud for ’Skemaoplysninger’), så kommer du til hovedmenuen for hele fakultetets timeplanssystem.

Få dit eget skoleskema – som i gamle dage

Brug eventuelt lidt tid på at lære denne nye facilitet at kende. Den gør det muligt for dig at få dit eget ”skoleskema” frem på et enkelt skærmbillede. Altså en oversigt over hvordan din undervisningsuge ser ud. Disse oplysninger har hidtil skullet hentes flere forskellige steder i SIS.

12/1 2009: Gældende normer på instituttet: Vejledning til selvangivelse forår 2008 og efterår 2008 [opdateret d. 23/3 09]

Der blev inden jul udsendt selvangivelsesskema. Flere har spurgt efter en opdateret liste over vores gældende normer på instituttet inden for undervisning, herunder vejledning, og administration.

Se oversigten over

·         gældende normer på Instituttet (pdf)

·         normer for særlige arbejdsopgaver på Audiologopædi som ikke er beskrevet i papiret med ’gældende normer på Instituttet’ (pdf)

 

2/1 2009: Nye ansættelser i vip-staben

René Rasmussen ansættes fra d. 1/1 2009 som lektor i Dansk litteratur. Marianne Johansen ansættes som post.doc. fra 1/1 – 31/12 2009. Begge er jo gamle kendinge blandt os, men jeg byder alligevel velkommen i de nye positioner med de bedste ønsker for trivsel og fortsat vækst.

23/12 08, kl. 14.45: Åbent vindue udsat til primo januar

Vi har kæmpet for at nå det, men må nu se i øjnene at det ikke er muligt at nå det. Nu må Christen og Peter hjem og holde en glædelig jul. Skemaet er lagt, men det skal også gøres tilgængeligt i SIS og i det nye system som muliggør at den enkelte underviser kan se sit personlige skema. Arbejdet genoptages d. 5. januar og vinduet vil forhåbentlig snart derefter være åbent.

Studielederen og de sekretærer som står bi i arbejdet, ønsker hele instituttet, ansatte og studerende, en glædelig jul og et godt nytår. Hvil godt i ferien, thi mange opgaver – såvel gamle som nye – venter i det nye år. Tænk ikke på instituttet i ferien, men tænk på det når du er på arbejde.

23/12 08: Arbejdsplanen: Ansøgte forskningssemestre og afspadsering bevilget i forårssemestret 2009

Institutlederen har i går godkendt følgende forskningssemestre eller afspadseringer i forårssemestret (nogle af dem er tidligere godkendt, men her kommer altså for en sikkerheds skyld hele listen).

Forskningssemester

·         Sune Auken

·         Henrik Blicher

·         John Mortensen

·         Bettina Perregaard

Afspadsering, helt eller delvis

·         Dorthe Duncker

·         Jens Normann Jørgensen

·         Johnny Kondrup

·         Hanne Ruus

22/12 08: Nyansatte eksterne lektorer pr ½ 2009

Instituttet ansætter følgende eksterne lektorer pr. ½ 2009. Hvor intet andet nævnes gælder ansættelsen for 3 år, dvs. frem til d. 31/1 2012.

·         Dansk

·         Kommunikationsrådgivning med praktik på BA-tilvalgsuddannelsen Sprog- og kommunikationsrådgivning: Jeanette Serritzlev

·         Mediernes sprog og æstetik på BA-tilvalgsuddannelsen Medier og kultur: Bodil Kirstine Jensen

 

·         Audiologopædi

·         Statistik på Audiologopædisk grundfag: Peter Stoltze

 

Desuden ansættes Niels Henrik Hartvigson til et kandidatemne inden for Medieanalyse. Ansættelsen er administrativ og gælder et halvt år (helt nøjagtigt 5 måneder), dvs. ½ 09 – 30/6 09.

22/12 08: Vi underviser også 14 uger i forårssemestret, men …

I Jyllands-Posten i dag står der at vores søsterinstitut på Aarhus Universitet har været tvunget af økonomien til at gå ned til 12 ugers undervisning i semestret. Det er mit indtryk at mange af institutterne på vores fakultetet også i en del år har praktiseret et 12 ugers semester. Men det gør vi altså ikke på inss. I hvert fald ikke endnu. Historien i Jyllands-Posten handler om at taxametret på ca. 40.000 kr pr 60 ects (1 studenterårsværk), altså de penge som staten betaler universitetet for at producere eksaminer inden for humaniora (og samfundsvidenskab), bør være større. Men så vidt jeg har forstået, er det kun meget få regnskabsspecialister der fatter hvorledes disse indtægter når frem til vores institut. Det er i hvert fald ikke således at hver gang vi øger produktiviteten med 1 årsværk, så øger vi også vores indtægter til instituttets økonomi med 40.000. Der bliver jo selvfølgelig høvlet af til fx den nødvendige administration og diverse fællespuljer på pengenes vej ned gennem systemet. Men naturligvis går også studielederen på inss ind for at vi altid gerne vil have flere penge at gøre godt med.

Men 14-ugers semestret giver os en udfordring med eksamensformen Fri skriftlig hjemmeopgave. Censorformandsskabet for Dansk har meddelt i deres seneste rapport at de ønsker at vi i fremtiden undgår at disse og andre opgaver skal censoreres i juli måned. Da karakterer jo skal være i hus, således at der kan reeksamineres i august, medfører censorernes rimelige ønske om faktisk at kunne holde fri i feriemåneden, at vores studerende senest skal aflevere fri skriftlige hjemmeopgaver til sommereksamen 2009, d. 15/5, altså fredag d. 15. maj, kl. 15. Lis og Marianne i vores eksamensadministration bekræfter at dette er den seneste afleveringsdato.

Det er så rigtigt nok at denne afleveringsdato ikke ligger efter 14 uger af semestret, men snarere efter 12 uger af semestret. Men derfor kan man jo godt fortsætte undervisningen. Det at skrive en fri skriftlig hjemmeopgave bør være en individuel aktivitet som man bedriver parallelt med at følge undervisingen. Desuden har alle andre eksamensformer først afleveringsfrist i løbet af juni, altså efter hele undervisningsforløbet er færdigt.

22/12 08: Fri skriftlige hjemmeopgaver til sommereksamen 2009 afleveres senest d. 15/5 2009 kl. 15.  [senere justeret,  se d. 6/2 09]s

Årsagen til at vi ikke kan vente med at aflevere til engang i juni, er at karaktererne skal være i hus inden udgangen af juni, således at censorer og eksaminatorer kan holde ferie i juli måned. Og de studerende kan også holde ferie. Se i øvrigt stykket ovenfor for en lidt bredere orientering >>.

19/12 08: Blokstrukturen igen: uddybning af tidligere informationer

Genlæs notitsen af 27/11 08 med opdateringer efter studieledermødet d. 19/12 08 her >>

18/12 08: Arbejdsplanens status à Åbent vindue

Arbejdsplanen er lige ved og næsten færdig. Den ligger som bekendt helt ude til højre her i hjørnet. Institutlederen vil snarest træffe beslutning med brev til dem der har ansøgt om forskningssemester og endnu ikke fået hans accept.

Et andet hængeparti som afklares i løbet af få dage, er de undervisere der i undervisningsplanen står som ’ny lektor/ adjunkt’. Endelig har vi en række eksterne lektorater som også er på tærsklen til at blive besat. Alt dette går gennem institutlederen som er den der beslutter – efter at en hel del har været i gang med at give råd. Intet af dette vil der stå noget om i undervisningsplanerne før de direkte involverede har fået underretning direkte fra institutlederen. Men altså med disse forbehold er arbejdsplanen for foråret nu klar. Gå lige ind og se efter om du også synes den er klar. Alle uintenderede uklarheder bedes meldt til mig med det samme.

Næste fase er så det åbne vindue i SIS. Det er Christen der står for udtænkningen af skemaet; Peter står for indtastningen i SIS/ Syllabus. Vi regner med at gå delvist i luften i morgen, fredag d. 19/12. Og gradvis udvide åbenbaringerne. Skemaet er sådan set lagt, men det skal jo indtastes.

18/12 08: Åbent vindue i SIS i morgen og til d. 15/1 09: Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv så hurtigt som muligt

Ak nej, det måtte vi udskyde til at begynde d. 15/1 2009, se ovenfor under datoen 14/1 09. >>

16/12 08: Gældende normer for instituttet [opdateret d. 12/1 2009]

I forbindelse med at Lise Jeremiassen har udsendt selvangivelsesblanketter til udfyldelse for 2008, har der været spørgsmål om hvilke normer der egentlig gælder på instituttet. Når man udfylder selvangivelsen, er det jo ideen at det er sekretariatet der sørger for at omsætte gerninger til timetal. Vipperne skal bare skrive hvad de de har gjort. Derfor er det sådan set ikke nødvendigt at man sidder og studerer normtabellerne. De nye normer som forhandles på fakultetet, vil som nævnet nedenfor først komme til at gælde fra september 2009. De normer der gælder på instituttet i 2008 og første halvdel af 2009 er altså de gode gamle.

Se de gældende normer på instituttet her (pdf) >>

15/12 08: Hvor bliver det åbne vindue af?

Var det ikke lovet senest i denne uge? Joh, det var det. Sygdom og andre, åbenbart mere presserende opgaver, har desværre forsinket de gode folk som tappert tumler med udfordringen. Studielederen har sat sit job ind på at skemaet er klart inden jul. Ingen lader til at opfatte det som en trussel der overdøver en almindelig arbejdsdags andre rædsler og jubelskrig, men derfor skal det skema altså alligevel være færdigt.

15/12 08: Få dit eget personlige skema – fanfare med efterskrift

Fra og med Forårssemestret 2009 vil det blive muligt for studerende og undervisere ved Det Humanistiske Fakultet at gå på nettet  og via Københavns Uninversitets timeplanssystem, SWS, se et ugeskema over undervisningen.

Timeplanssystemet kan findes via Studieportalen på Københavns Universitets hjemmeside: http://sa.ku.dk/syllabus/

Timeplanssystemet giver mulighed for at se et opdateret ugeskema over et kursus og et holds eller en undervisers undervisningsaktiviteter med angivelse af tidspunkt og lokale for undervisningen.

Det er også muligt at se et kursusugeskema ved at følge linket fra kursets hjemmeside i Lektionskatologet i SIS.

Ovenstående er hvad de ansvarlige myndigheder har sluppet ud af tekst. Som studieleder med en del traumer på grund af systemer som ikke lever op til det lovede, vil jeg udtrykke et varmt håb om at teksten kommer til at svare til realiteterne. Det vil jo betyde at KU så kan levere en service som i mange år har været selvfølgelig på ethvert gymnasium og hf-kursus.

15/12 08: Få diplom på din specialevejledning

Prodekanen for undervning har just i en mail bedt institutlederne om hver at finde 3 vip til næste kursus for specialevejledere. Det er fjerde omgang på dette kursus som kort og fyndigt går under navnet specialeakkrediteringskursus. Som ved det 3. forløb er det institutlederens opgave at finde 3 VIP fra instituttet, der kan deltage i dette 4. forløb.

Institutlederen har bedt studielederen finde ud af hvem der især vejleder mange specialer. Vi vil så især anbefale disse at tage dette kursus som ingen undslipper. Det er obligatorisk og alle skal ifølge fakultetets kontrakt med universitetet have været på sådan et kursus inden 2012. I øvrigt får kurset meget fine evalueringer og kan derfor anbefales. Interesserede kan allerede nu melde sig til mig. Man kan forhøre sig om kurset hos tidligere kursusdeltagere og nuværende diplomholdere, bl.a. Dorthe Duncker, Johnny Kondrup, Palle S. Lauridsen.

Specialeakkrediteringskurset

Det er vigtigt at VIP'erne vejleder speciale/r mens de går på kurset. Kurset er normeret til 12 undervisningstimer med 18 arbejdstimer til forberedelse og opgaveløsning. Den enkelte VIP-deltager skal have godskrevet 30 arbejdstimer.

Kurset vil finde sted følgende dage:

ti 31-3

ti 21-4

ti 12-5

ti 26-5.

Alle dage 13.15-16 i lokale 10.1.30

Prodekanen vil gerne have navnene på hvem der skal deltage fra instituttet senest den 1.marts.

Datoerne i efteråret 2009 vil være: 20-10, 10-11, 24-11, 8-12.

15/12 08: Nu står underviseren selv for aflysning af undervisning

Underviserne står for kontakten til deres studerende. Nu gælder det også hvis man desværre er nødt til at aflyse. Aflysningen skriver underviseren i Absalon så holdet ved det.

Sidder Absalon ikke ordentligt på hesten? Eller bliver han direkte smidt af? Så søg hjælp her:

Absalon Helpdesk for Det Humanistiske Fakultet

Åben: Hverdage kl. 9:00 - 16:00 i lok. 25.1.11

Telefon 35 32 92 16

Lasse Marker, Absalon-ambassadør på INSS, lmarker@hum.ku.dk

Træffetid på instituttet man. kl. 13.00-13.30 og tors. kl. 11.30-12.00 i lok. 22.2.49

Lasse sidder ved fakultetets helpdesk man. kl. 9.00-12.30 og tors. kl. 12.30-16.00 

12/12 08: Dansk kandidatordning 2008 på instituttets hjemmeside

Det har været en lang lang vandring gennem hele 2008 med denne ordning. En sejlivet føljeton på studienævnets møder. Men nu ligger den altså på instituttets hjemmeside i en pdf-version. Det er en mægtig ordning. Den fylder 150 sider men er forsynet med hele to indholdsfortegnelser (en foran på 3 niveauer, og en bagest på 5 niveauer).

Og det er faktisk rigtigt, at ordningen er endeligt godkendt af studienævnet. Men vi mangler stadig dekanens og studiechefens underskrifter. Til gengæld er den nu sendt til hastebehandling hos censorformanden, da man først kunne gøre det efter studienævnets endelige godkendelse. For at højne informationsniveauet på Danskstudiet har vi altså nu lagt den version som censorformandskabet nu studerer, ud på hjemmesiden.

Se ordningen med egne øjne her >>

Når høringen forhåbentlig er vel overstået, sender studiekontoret ordningen i sin endelige endelige form til os. Med underskrifter. Og hvis censorhøringen ikke udløser en særrunde i studienævnet forinden.

12/12 08: Kirsten Mathisen på pension

Flere af instituttets administrative kæmper er faldet fra i min tid som studieleder. Jeg synes ellers selv at jeg har gjort mig umage. Nu sidst Kirsten som går på pension med årets udgang, men som allerede i realiteten er holdt op fordi hun jo også skal holde sin retmæssige ferie inden hun stopper.

Kirsten er den slags menneske som det altid er rart at tale med. Da jeg havde lykken engang i forrige århundrede at bestride instituttets såkaldte lederpost var Kirsten fællestilllidsrepræsentant på Fakultetet. Eller muligvis var hun kun instituttillidsrepræsentant, men var så veloplyst og allestedsnærværende at man troede at hun var fælles for alle tapper på hele universitetet. Under dække af en almindelig hverdagssamtale om løst og fast og tilværelsens op- og nedture kunne Kirsten stille og rolig informere en om fakultetets og instituttets tilstand og komme med konkrete informationer – plus stimulerende sladder – så det svarede til ca. 5 nyhedsbreve.

Vi ansatte ikke så mange sekretærer dengang. Men dem vi ansatte blev jo hængende. Og det var ikke mindst Kirstens fortjeneste. Hun var instituttets moder. På godt og ondt. Hun drog omsorg for detaljer som en institutleder slet ikke har sans for – eller tid til at tage sig af – men som det trods alt er nødvendigt at drage omsorg for for at få familien til at fungere.

Samtidig bestyrede Kirsten økonomien – i hvert fald centrale dele af den. Tilsyneladende øsede hun her af bundløse kar, for der var altid et pænt overskud. Når det kneb tog Kirsten sin gamle regnemaskine med rullestrimmel frem og svang  håndtaget et par gange, mens man gøs. Og hun tolkede strimlen med en værdighed som en romersk varselspræst. Men så var der også penge til de senest ansatte studentermedhjælpere.

Jeg ønsker Kirsten et langt og lykkeligt otium. Bl.a. med mange rejser. Både til Sverige og de varme lande. Vi er mange der ved at prodekan Thorkil er en fremragende underviser, og at han holder af ekskursioner. Så Kirsten slipper ikke. Få tvivler på at Kirsten og Thorkil begge lærer for livet indtil de trimler. Det ske sent.

8/12 08: Sygdom udskyder Åbent vindue i SIS ca. en uge

På grund af sygdom bliver vi nødt til at udskyde det planlagte Åbne vindue i SIS med forårets undervisning ca. en uge. Vi forventer altså senest at kunne åbne vinduet mandag d. 15/12.

8/12 08: Fakultetets stå-tal for de seneste 5 år

 

Der er ikke de store udsving for de fleste af vores fag. Så vidt jeg kan forstå tabellen, gælder procenten ude i højre kolonne udelukkende forholdet mellem 2006-7 og 2007-8. Sprogpsykologi må fremhæves for flot fremgang over perioden som helhed.

 

Se oversigten her >>

 

28/11 08: Stillingsopslag: eksterne lektorer til Instituttet, frist d. 8/12 08, kl. 12.00

Ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, vil et antal stillinger som ekstern lektor være ledige pr. 31. januar 2009. Opslaget omfatter følgende:

Et antal eksterne lektorer til undervisningen inden for Kommunikation og medier på faget Dansk, og i Statistik på Audiologopædi.

Læs hele opslaget >>

27/11 08 [opdateret efter studieledermødet d. 19/12 08]: Blokstrukturen medfører ingen studieordningsændringer her og nu

Mange fagkoordinatorer som har bakset med studieordningerne igennem det seneste års tid, har sikkert sitret og eventuelt skumlet over hvad blokstrukturen kunne medføre af nye udfordringer med at sidde og file på studieordningernes sindrige paragraffer. Studielederen har hørt en enkelt fagkoordinator direkte erklære at vedkommende nægtede at ændre noget som helst i den nuværende ordning. Den slags overhører en moden studieleder med overblik og lederegenskaber selvfølgelig, for naturligvis skal vi rette ind. I hvert fald når der ikke er andet at gøre. Men udtalelsen siger jo noget om stemningen.

Men til beroligelse for denne og alle andre bloktraumatiserede kolleger kan jeg fortælle at prodekanen for undervisning på studieledermødet d. 21/11 08 – og senere på mødet d. 19/12 08 – gjorde det klart at fakultetet har besluttet en sameksistens af blok- og semesterstruktur. Så vidt jeg har forstået er denne sameksistens noget der skal række ud over 2009-10, men det vil nok afhænge dels af folkestemningen, dels af de erfaringer fx fakultetets lokalebooking får med at klare de rent logistiske udfordringer med en blokstruktur. Sameksistensen indebærer konkret de følgende minimale modifikationer af vores semesterstruktur fra og med efterårssemestret 2009:

Studerende fra blokstruktur-fakulteter skal fredes

a)    vi skal gøre det muligt for studerende som kommer fra fakulteter med blokstruktur, at følge blokstrukturen på deres hjemfakultet. Det vil bl.a. sige at vi skal respektere at de ikke følger undervisningen hos os i de uger ”midt i semestret” hvor blokstrukturen holder eksamen, fx uge 45 i efterårssemestret. Det betyder fx at vi må se bort fra disse studenters fravær disse uger fx i forbindelse med beregning af om de lever op til ”aktiv undervisningsdeltagelse”.

Ingen undervisning hver dag kl. 12 - 13

b)    Vores skemalægning skal respektere blokdogmet om at der ikke må ligge undervisning mellem 12 og 13. Skemalægger Christen Mau har beregnet at det for vores instituts vedkommende medfører et forøget lokalekrav på mindst 1,5 lokaler at vi ikke længere kan disponere over 12-13 dagligt til undervisning. Dette tal har andre studieledere bekræftet også gælder for dem. Dvs. at fakultetet alene for at friholde 12 – 13 dagligt for undervisning vil skulle stille ekstra mindst (6 x 1,5 =) 9 lokaler mere til rådighed for institutternes skemalæggere end man gør i øjeblikket. Fakultetet har allerede d. 25/11 holdt møde med institutternes skemalæggere hvor man, så vidt jeg ved, har taget hul på hvordan man i fakultetets lokaleadministration kan klare denne rent kvantitative udfordring ved blokstrukturen (sameksistensen). Dogmet om en undervisningsfri time dagligt kan også medføre vanskeligheder med at opretholde vores instituts yndlingsmodulstørrelse på 3 timers undervisning ugentligt pr. hold. Fordi vi jo nødvendigvis mister en time hver gang vi fx skal placere et sådant modul i 4-timers-perioden mellem kl. 8 og kl. 12.

 

 

Efterårets undervisningsfri uge flytter fra uge 42 til uge 45

c)    Den undervisningsfri uge som hidtil har været uge 42, bliver fra og med efterårssemestret 2009 flyttet til uge 45. Undervisere som desuden ønsker at friholde uge 42 for undervisning, kan individuelt planlægge således at dette gøres muligt. Det vil sige således at der fortsat tilbydes den mængde undervisning som der normalt udbydes på det pågældende kursus.

Alle vippers øjne er rettet mod Engerom

d)    Institut Engerom har tilbudt at stå for et pilotprojekt som skal afprøve om blokstrukturen på enkelte studieelementer vil kunne bidrage til at skabe mere rum for forskning. Det er i høj grad dette argument med at give bedre muligheder for sammenhængende forskningsperioder for vipperne der skal gøre reformen tiltrækkende for vipperne.

Fakultetet ansætter en projektleder som skal stå i spidsen for sameksistensen

e)    På studieledermødet d. 19/12 08 blev det klart at fakultetet har indset at blokstrukturen (sameksistensen) kun kan blive realiseret hvis der ansættes en projektleder som kan vie hele sin arbejdstid til opgaven. Projektlederen skal være tovholder for implementeringen af strukturen med sameksistens mellem blok-og semesterstruktur og skal bistå institutterne i forbindelse med dette.

Læs eventuelt Nørregade-notatet som definerer og forklarer blokstrukturen her (pdf) >>

21/11 08: Webredaktør m.v. Bettina stopper

Bettina Schjerbeck Jensen, vores informationsmedarbejder gennem næsten et år, stopper d. 1/12 for bl.a. at koncentrere sig om sit speciale. Det er sådan set efter planen fordi Bettinas ansættelse som studentermedhjælp med denne funktion er en såkaldt uddannelsesstilling, dvs. en normalt étårig ansættelse hvor man så afløses af en ny studerende når året er gået. Institutlederen har ønsket at der sker en evaluering af vores informationsarbejde inden vi eventuelt igen får en informationsmedarbejder. Derfor bliver Bettina ikke umiddelbart afløst af en ny.

Jeg har været meget glad for Bettinas indsats, især med instituttets hjemmeside, men også generelt med at få overblik og orden på en masse ting. Det kan siges enkelt: Uden Bettina havde vi ikke fået en ny instituthjemmeside på plads. Hendes indlemmelse i den allerede etablerede Kommunikationsgruppe (Ledelsen, Helle Johansson og Lise Jeremiassen) satte turbo på arbejdet og fik det omsat i konkrete resultater.

Der er meget at gøre bedre i instituttets kommunikation

Arbejdet med instituttets information er langt fra færdigt. Ja, vel næppe rigtigt begyndt. Vi har efter min vurdering mindst brug for en webredaktør som Bettina + en der kan tage sig af vores eksterne kommunikation, ikke mindst sørge for markedsføring af vores mange tilvalgstilbud i det såkaldte indre marked på KU. Som jeg forsøgte at udtrykke det på det seneste daglange HUM21-arrangement, så er en god ekstern kommunikation en væsentlig del af en god intern kommunikation. Efter min vurdering er instituttet alt for lidt og for tilfældigt eksponeret i medierne. Vi har så meget at byde på (ret mig hvis jeg tager fejl!) at det vil være værd at prøve at gøre offentligheden opmærksom på det.

Jeg ønsker Bettina god fremgang med specialeskriveriet. Og videre frem.

13/11 08: Arbejdspladsmiljøvurderingen af Instituttet er kommet

Den 4/11 var der møde i instituttet Samarbejdsudvalg. Her fremlagde to personer fra Nørregade resultatene af APV-vurderingen af institutttet. Desuden bisad en fra personaleafdelingen på fakultetet. Desværre var der ingen vip-repræsentanter på mødet som var indkaldt med kort varsel.

Mette Asmuss var referent og har overtallige dokumenter fra mødet. Der var mange tal som kunne vække til eftertanke. APV’en skal i den kommende tid behandles i diverse relevante organer på instituttet. Så vidt jeg forstod skal der laves en handleplan som skal diskuteres i Samarbejdsudvalget.

13/11 08: Nyt normsystem kommer først til sommer 2009

I en af de utallige mails som tilgår studielederen fra autoritativt hold har det stået at det nye normsystem som har rumlet i systemet et stykke tid, har givet så meget rumleri i de forskellige samarbejdsudvalg at man ikke kan nå at få det i funktion til nytår 2009. Man regner med at det kan nås til sommer.

13/11 08: Brev til alle undervisere om slutevaluering

Kære underviser ved et af instituttets efterårskurser 2008:

(Hvis du ikke tilhører denne adressatgruppe, så se venligst bort fra denne mail. Eller videresend den til en du ved kan have brug for den)

Studienævnet for INSS har – som sædvanligt – bedt mig videreformidle det slutevalueringsskema som studienævnet har besluttet skal anvendes ved den sædvanlige, obligatoriske slutevaluering. Skemaet er endnu mere forbilledligt kortfattet end tidligere.  Nederst er angivet en meget enkel procedurebeskrivelse. Afleverer det venligst i receptionen (’Skranken’ i gammel-sprog) ved dit kursus’ afslutning.

Se og download skemaet her (pdf) >>

30/10 08: Dokumentation: VIP-fællestillidsrepræsentant Henrik Prebensen forklarer sammenhængen mellem visse normer og stå-indtægter

Gennem vores vip-tillidsrepræsentant, Mie Femø Nielsen, har jeg modtaget dette dokument. Mie forklarer: ”Det er en brevveksling, Henrik Prebensen har haft med en studerende. Brevet udgør et helt lille kursus i forretningsforståelse for humanistiske undervisere. HP har givet sin tilladelse til, at lærerforsamlingen på INSS får lov at læse den. Brevet giver indirekte svaret på, hvorfor vi ingen penge har. Svaret er, at vi bruger mange penge på at tilbyde særlige typer undervisning”.

Læs brevvekslingen her (pdf) >>

29/10 08: Dagsorden for studienævnsmødet d. 5/11 08

Se dagsordenen her (pdf) >>

29/10 08: Dokumentation: Det centrale notat af 22/10 08 om fakultetets nye års- og skemastruktur: blokstrukturen

Seneste, reviderede version af dokumentet ”Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur for bachelor- og kandidatuddannelserne”. Dokumentet er på 6 sider og beskriver blandt andet den meget omtalte blokstruktur. Af et følgebrev til dokumentet fremgår det at eventuelle spørgsmål vedr. Indre marked kan rettes til: Uddannelsesstrategisk sekretariat, specialkonsulent Gitte Duemose på telefon 3532 3964 eller mail gidh@adm.ku.dk.

Se notatet her (pdf) >>

28/10 08: Indkaldelse af undervisnings­tilbud til forår 2009 fra DVIP med svarfrist senest mandag d. 03.11.2008

Læs brevet her >>

20/10 08: Dokumentation: De hemmelige, nye studieordninger på Dansk lækkes af studielederen

Det handler om Dansk Kandidatordning 2008 som blev behandlet på studienævnsmødet d. 8/10. Der skal et par justeringer ind, se studienævnets referat fra mødet. Også Gymnasierettet KA-tilvalg i Dansk (tidligere sidefag) var på sn-mødet. Og også her tilbagestår de sidste justeringer. Se de foreløbige, endnu ikke vedtagede ordninger her:

Dansk Kandidatordning 2008, endnu ikke sn-godkendt (pdf) >>

Gymnasierettet KA-tilvalg i Dansk 2008, endnu ikke sn-godkendt (pdf) >>

20/10 08: Midtvejsevaluering, et tilbud som ikke kan afslås

Vi er jo efterhånden godt og vel midtvejs i semestret. Så nu truer midtvejsskemaet igen. Hent det her >>, følg venligst anvisningerne på forsiden og aflevér det venligst i skranken hos Tine. Jeg minder om at formålet med midtvejsevalueringer først og fremmest er at give ethvert hold anledning til at drøfte og dermed også eventuelt justere de former hvori undervisningen foregår.

7/10 08: Fakultetets direktør i debat med studielederen om spin på fredag d. 10/10 kl. 20.30 i Kulturnatten.

Læs om arrangementet her >>

3/10 08: Indkaldelse af undervisningsforslag for forårssemestret 2009 fra HVIP med frist for tilbagemelding d. 10/10 08 kl. 12

Så gælder det det næste semester: foråret 2009. Vi har tidligere forsøgt at planlægge to semestre fremad – i forlængelse af det semester som just er gået i gang. Det har vi længe gjort når vi planlægger undervisningen på Åbent Universitet og på BA-tilvalget. Og det skal vi stadig gøre inden for disse to områder. Men ud over dette er det mine erfaringer med vores planlægning af undervisningen at vi har rigelig udfordring i at planlægge et enkelt semester fremad. Hertil kommer at fakultetet har meldt ud at fakultetet fra og med efterårssemestret 2009 går over til den såkaldte blokstruktur som kendes fra fx Landbohøjskolen/ Det Biovidenskabelige Fakultet og andre våde fakulteter. Dette vil uden tvivl betyde en revolution i skemalægning og meget andet på fakultetet. Så derfor: Lad os bevare roen og koncentrere os om foråret 2009.

Du bedes venligst sende dine forslag til din undervisning mindst for det næste semester. Adjunkter og ph.d.-stipendiater og andre i tidsbegrænsede ansættelser beder jeg venligst sende tilbud som dækker den resterende del af deres ansættelse. Læs resten af brevet her >>

1/10 08: Nyt skema til midtvejsevaluering

På sit seneste møde har studienævnet diskuteret og godkendt et nyt skema til midtvejsevaluering. Det er udarbejdet med rådgivning fra adjunkt Hanne-Pernille Stax fra Sprogpsykologi som bl.a. har den slags som sit speciale.

På skemaets første side er proceduren for skemaets brug beskrevet. Se skemaet her, print det ud og brug det (pdf-format) >>

22/9 08: Status over skemalægningen af efterårssemestret 2008

Som vistnok alle har bemærket, så er der rigtig meget omkring instituttets skemalægning der kan gøres bedre. I min tid som studieleder er det desværre aldrig lykkedes for mig at få denne vitale del af instituttet til at fungere tilfredsstillende. Jeg kan ikke engang sige at det er gået fremad semester for semester. Jeg kan ærgre mig og tage ansvaret, men det er jo underviserne og de studerende der først og fremmest bærer byrderne.

Det gode ved det er at vi vist godt alle sammen ved hvor udfordringerne især ligger. Og alle har vist også deres teorier om hvordan de overkommes. Men her kommer så studielederens fremadrettede status.

Forårssemestret 2009 begynder om et par uger

Udfordringen er jo bl.a. at lære af fortiden og gøre det bedre næste gang. Tilrettelægningen af næste semesters undervisningsplan er i høj grad under denne studieleder en helt åben proces hvor enhver som ønsker det, kan følge undervisningsplanens tilrettelæggelse i Studielederens hjørne. Det er i semestrets anden måned (marts/ oktober) at vi indkalder og bearbejder undervisernes tilbud. På denne måde fremkommer undervisningsplanen. Herefter kommer der så lokaler og tider på. Det sker i semestrets tredje og fjerde måned. Processen afsluttes med et ugelangt, såkaldt ”Åbent vindue” i SIS inden ferien (sommer/ jul) hvor alle bønfaldes om at gå ind og tjekke deres tider og steder. Således kan alt være i bekræftet orden mindst halvanden måned før undervisningen begynder. Så langt så godt med planen i store træk. Men som bekendt kan der ofte være en udfordrende afstand mellem planerne og virkeligheden. Mere om dette senere.

Arbejdet med næste semester begynder altså allerede om et par uger. De personer som i hovedsagen kommer til at arbejde med undervisningsplanen og skemaet for næste semester, er Peter Christiansen (nyansat tap) og Christen Mau (studentermedhjælp med erfaringer fra skemalægning af efterårssemestret 08). Begge disse personer vil kunne booke lokaler og vil kunne indtaste i SIS. Begge skal også gå på det Syllabus-kursus som fakultetet nu tilbyder igen. Syllabus er et kombineret skemalægnings- og lokalebookingsystem som fakultetet nu indfører. Det har været brugt i længere tid på andre fakulteter, så faren for børnesygdomme bør være lille.

Organisatoriske udfordringer

Vores problemer med skemalægningen må ses på baggrund af organisatoriske udfordringer som muligvis ikke alle har fundet deres endelige løsning. For det første måtte fakultetet aflyse det Syllabus-kursus som var planlagt i foråret. Vi havde ellers på instituttet i det tidlige forår undladt at anskaffe og træne i brug af professionelt skemalægningsudstyr (som jo findes og bruges på enhver folkeskole fx) fordi vi naturligvis modtog det gode tilbud om Syllabus. Da det så blev aflyst eller rettere udskudt til næste semester, var det vanskeligt at gøre andet end at køre forløbet på barfodsmanér igen. Vi fandt det ikke ressourcemæssigt forsvarligt at indføre et lokalt skemalægningssystem som vi i givet fald kun skulle bruge en enkelt gang, nemlig til at lægge efterårets skema. Vi havde forstået at Syllabus skulle indføres på hele fakultetet.

Desværre oplevede vi så en uventet fratræden i sekretariatet som kuldkastede barfodsskemalægningen netop som skemaet faktisk skulle lægges. På grund af stort arbejdspres i sekretariatet var det desværre ikke muligt at lade en anden fast medarbejder træde akut til og lave skema. Dette er også en organisatorisk udfordring, for alle i sekretariatet er enige om at det bør være således at der på vitale funktionsområder er doblet op, således at en medarbejders uventede frafald ikke væsentligt nedsætter eller helt nulstiller den funktion som den frafaldne varetog. Dette er en udfordring som der stadig arbejdes med. Derfor måtte vi finde andre veje. Og det blev så at ansætte en studentermedhjælp til at lægge skema. Og denne studentermedhjælp har – på baggrund af den ekstreme situation – ydet et meget stort arbejde. Og har ikke mindst samlet en masse erfaring som vi ikke har i sinde at lade uudnyttet når skemaet for foråret 2009 skal lægges.

Mange undervisningslokalers udstyr er tidssvarende

En anden, men også meget væsentlig form for organisatorisk udfordring, ligger i at de lokaler hvori fakultetets studerende undervises, ikke alle er udstyret helt tidssvarende. Det er med glæde at vi i disse år oplever at det er muligt at bruge mange ressourcer på om- og opbygning af administrative lokaliteter, studentermiljø og kantine (er så vidt vides på trapperne). Så der er næppe tvivl om at det inden længe også bliver muligt at bringe alle undervisningslokaler op på det niveau som mange lokaler allerede har. For at hjælpe denne proces i gang har Instituttet i de seneste uger anskaffet to mobile projektorer til instituttets undervisere. De kan lånes hos Peter Christiansen (pechri@hum.ku.dk). Vi har desuden undersøgt mulighederne for også at sørge for internetforbindelse i undervisningslokaler som mangler dette, men det har desværre ikke vist sig muligt.

Tak til dem som bar

Jeg vil gerne takke for den store forståelse underviserne generelt har udvist i den vanskelige situation. Jeg vil også gerne takke skemalægger og SIS-indtaster Christen som har ydet en betydelig indsats. Jeg vil endvidere takke fakultetets bookingmyndigheder som med stor tålmodighed har hjulpet og støttet i meget stort omfang. Endelig vil jeg takke de undervisere som det desværre ikke har været muligt altid at give de optimale lokaler og tider, for deres forståelse.

 

28/8 08: Dansk grundfag, 1. semester: Ændringer i prøveformer efter 1. semester ved visse kurser

Sprog 1:

I den af Studienævnet vedtagne revision af Dansk Grunduddannelse der gælder fra her fra efteråret 2008, er følgende særlig aktuelt for Sprog 1-lærerne og deres studerende:

Dansk skriftsprogs norm 1 – 1 ects – denne prøve er nu intern. Den har de velkendte  kompetencemål og faglige mål, og den er bunden og it-baseret.

Varigheden – fra 1-2 timer – afhænger af hvilken form læreren beslutter for prøven. Det enkleste vil nok være at læreren formulerer prøven og lægger den op i holdets Absalonrum med et bestemt start- og sluttidspunkt, og så er den selvfølgelig obligatorisk.

Fordelen ved denne ændring er at studerende der ikke klarer prøven i første omgang, kan gå til omprøve senere i semesteret og dermed ikke bliver sinket i deres studieforløb.

Litteratur:

[studielederen afventer orientering fra fagkoordinator]

Medieanalyse:

Ingen ændring.

25/8 08: Vikar for Tine Marie Svensson i denne uge i receptionen

Instituttets normale ansigt udadtil, Tine Marie Svensson, har i denne uge ferie. Den meget væsentlige rolle som formidler af kontakter ind i administrationen, modtagelse af specialer og meget andet klares i denne uge af Anne Sofie Jacobsen, asj@hum.ku.dk.  Hun er studentermedhjælp og vil være kendt af mange som Diana Kochs højre hånd i spidsbelastningssituationer.

25/8 08: Dagsorden til studienævnsmødet onsdag d. 27/8 08, 12.01 – 14.00

Mødet holdes i lokale 22.4.39.

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat fra mødet 18.6.2008

3. Orientering fra formanden, især om administrationens bemanding

4. Orientering fra studielederen, især om undervisningsplan for E2008

5. Normer for VIP-medarbejderes arbejdstid. Status

6. Opfølgning på midtvejs- og slutevaluering af undervisning i 2008-1

7. KA-studieordningen i Nordisk filologi. Status.

8. Godkendelse af justeret studieordning i Dansk som Fremmed- og Andetsprog

9. Justeringer af studieordning for Dansk BA

10. Danskfagets Didaktik på Dansk KA

11. Norsk og svensk i Dansk Gymnasierettet kandidattilvalg

12. Evt.

 

25/8 08: Instituttets nye netsted, www.inss.ku.dk, åbenbares på onsdag

Jeg dristede mig til inden sommerferien at annoncere at vi ville være klar allerede i begyndelsen af august. Ligesom Joseph Goebbels hader jeg at love ting som jeg ikke kan holde. Det skader jo troværdigheden. Men nu skulle det så være sikkert nok: På onsdag krones vores webmaster, Bettina Schjerbecks meget store indsats: Alle kan tage en tur ind i vores nye omgivelser på webbet.

På det seneste er Bettina, bettinaj@hum.ku.dk, blevet sekunderet af Pia Blak, pblak@hum.ku.dk. Forarbejdet til at netstedet kan åbenbares, har været langt mere omfattende end vi – i hvert fald jeg – kunne forudse. Jeg vil gerne allerede nu, inden vi går ”i luften” (som klicheen jo lyder), takke bettina for en kæmpe arbejdsindsats. Samtidig beder jeg alle om at hjælpe Bettina og Pia med tekster som de beder om at få. Specielt beder jeg hver enkelt om at opdatere de personlige oplysninger som man kommer til når man klikker på dit navn på listen over ansatte.

25/8 08: Brev ved semesterstart til nyansatte deltidsundervisere ved instituttet

Studielederens sædvanlige velkomstbrev til nyansatte deltidsundervisere er i år udelukkende distribueret her i Hjørnet. Forklaringen er at vi i sekretariatet i øjeblikket i ekstrem grad er ramt af mangel på sekretærer. Hertil kommer at der er folk på ferie.

Læs brevet her >>

25/8 08: Undervisningsfri dage på instituttet i efteråret 2008 [opdateret d. 1/10 08]

På grund af særlige arrangementer på instituttet er der indtil videre tre undervisningsdage som påvirkes. Dvs. hvor der enten helt eller delvis ikke undervises i en eller anden grad. Jeg beklager at det ikke er muligt at udtrykke det klarere. I detaljer drejer det sig om disse dage:

1/10 08 kl. 16-20: stormøde for alle VIP’er, DVIP’er, TAP’er og studerende ved instituttet. Da mødet først begynder kl. 16, vil kun undervisning som er skemalagt i perioden kl. 16-17 blive berørt. Regler for hvordan undervisere med undervisning i perioden skal forholde sig: Da det er et arrangement for alle ovennævnte, altså ikke særligt for repræsentanter for de forskellige grupper, lønnes alle undervisere for fremmøde. De eksterne lektorer der deltager, får desuden hver en time til at forberede sig i.

10/10 08, hele dagen (fredagen inden den undervisningsfri uge 42): Instituttets studievejledning holder fælles kursus i studieteknik for alle instituttets russer, altså studerende som har deres første semester på et af vores fem grundfag. Det betyder at al undervisning på grundfagenes 1. semester er aflyst denne dag.

29/10 08, hele dagen: I forlængelse af HUM21 bliver der holdt et såkaldt kompetencestrategiværksted. Mødet er for alle vip og tap ved instituttet. Også deltidsundervisere indbydes til at deltage. Reglerne for deltidsundervisernes håndtering af deres skemalagte undervisningsopgaver på dagen vil være som ved de tidligere, lignende arrangementer:

Alle instituttets ansatte bør komme. Sekretariatet lukker den dag under arrangementet. Fastansatte med undervisning samtidig med arrangementet kan forlægge undervisningen efter aftale med de studerende, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, opfordrer jeg til, at de pågældende undervisere deltager i arrangementet uden for deres undervisningstid. Hvis arrangementet støder sammen med Åbent universitet, må undervisningen afholdes som normalt. Lærerrepræsentanterne fra deltidslærerpanelet er inviteret med kompensation for deres arbejdstid. For øvrige deltidsansatte lærere gælder det, at de er velkomne, men de bliver ikke aflønnet for deltagelse. Hvis arrangementet skulle støde sammen med deres undervisning, er de velkomne til at prøve at aftale en flytning af undervisningen med de studerende.

Finn, institutleder

 

Bemærk at vi – ud over disse institutsærlige dage med hel eller delvis undervisningsfrihed  – så selvfølgelig følger fakultetets dekreterede undervisningsperioder som du kan se her >>

8/8 08: Sidste arbejdsdag for Helle Johansson på instituttet

Det tilkommer ikke en studieleder at producere en officiel forklaring på en medarbejders fratræden. Så her kommer bare nogle personlige betragtninger. Da jeg midt i sommerferien uformelt blev orienteret om at Helle efter lang tids overvejelse havde endeligt besluttet at forlade instituttets administration, blev jeg meget ked af det. Både på egne vegne og på instituttets vegne. Gennem alle de år hvor jeg efterhånden har samarbejdet med Helle, har jeg været afhængig af hendes kompetence, soliditet, grundighed, evne til at forudse problemer, hendes indgående kendskab til instituttets befolkning – såvel høj som lav – og hendes aldrig svigtende, amagerkanske, sunde fornuft. Jeg vil tro at andre institutledere, studienævnsformænd og studieledere som har nydt godt af Helle gennem hendes efterhånden 17 år hos os, har det på samme måde. Plus mange andre af instituttets befolkning.

Meddelelsen om Helles fratræden kommer formentlig meget overraskende for næsten alle på instituttet. Det er karakteristisk at hun til det sidste loyalt og med stor flid passer sine opgaver og med al mulig omhu instruerer tilbageværende kolleger i hvordan de mest realistisk klarer de vigtigste af de mange, institutkonstituerende opgaver hun nu forlader. Hendes sidste reelle arbejdsdag er i dag, fredag d. 8/8 08. Derefter går hun på ferie indtil hun til september begynder noget nyt. Der vil blive arrangeret en officiel institutafskedsreception d. 28/8. Det er Kirsten Mathiesen der står for det praktiske arrangement.

Jeg ønsker at Helle må trives og folde sig ud i sine nye rammer. Jeg vil altid tænke på hende med en varme som rækker langt ud over hendes sekretærrolle. Det siges at ingen er uundværlig. Det må os tilbageværende og de mange nye som måtte komme, så arbejde på også passer.

27/6 08: Institutttets hjemmeside skifter ham primo august

Bettina, kommunikationsmedarbejder med særligt henblik på www.nordisk.ku.dk, har just afsluttet en uges intens arbejde med den nye udgave af vores hjemmeside som går i luften i begyndelsen af august. Glæd jer! Den er et betydeligt fremskridt, både layoutmæssigt og funktionelt. Arbejdet fortsætter når Bettina i slutningen af juli atter er tilbage. Vi er flere der har fået lektier for med at læse tekster og menuer og andet, så det kan komme helt på plads når hun er tilbage.

Men ingen organisations eller afdelings hjemmeside er bedre end de ansattes vilje til at hjælpe med at fylde opdateret viden på. Og her kan alle gøre en indsats. Både Bettina, institutlederen, mig og studievejledningen vil i en fælles, tryglende ordre bede enhver ansat kontrollere sine oplysninger på den eksisterende hjemmeside. Gå ind og klik på dig selv og se hvad det er der dér fortælles om dig. Spørg dig selv om det er dækkende for dit mangeartede, imponerende virke – og for den studerende som søger vejleder.

Hvorfor skal jeg opdatere mine oplysninger her lige inden en ny hjemmeside går i luften? Det skal du fordi disse oplysninger selvfølgelig tages med over i den ny hjemmeside.

Hvor finder jeg mig selv på instituttets hjemmeside? Se her og klik på dit navn >>.

Hvad gør jeg så hvis det jeg finder, ikke er dækkende for mit omfattende og grænsesprængende virke? Se en fuldt forståelig vejledning her – og følg den omgående >>.

27/6 08: Vinduet lukket, men der indtastes stadig de seneste ændringer

Det åbne skemavindue er nu lukket. Tak for alle tilbagemeldingerne. Dette med åbent vindue er et helt nødvendigt element i skemalægningen.

Skemaet er lagt, men det hele med de seneste justeringer er endnu ikke tastet ind i SIS. Det vil ske i løbet af den næste uge.

Jeg vil gerne takke Christen for en helt enestående indsats. Der har været mange samtaler med mange forskellige kolleger, og nu er alt så faldet på plads. Og det vil som nævnt også være tastet ind i SIS i næste uge.

26/6 08: Udvalget angående adjunktur i norsk har afgivet indstilling

Det forlyder at dette udvalg har afgivet sin skriftlige indstilling. Det betyder at eventuelle ansættelsessamtaler kan holdes i første halvdel af august. I øvrigt har dekanen udsendt meddelelse om at hun nu uddelegerer ansvaret for ansættelsessamtaler i forbindelse med tidsbegrænsede stillinger til den pågældende institutleder. Tidligere har en af dekanerne deltaget. Nu vil så kun en repræsentant for fakultetets personaleafdeling deltage fra fakultetet.

19/6 08: Åbent vindue i SIS i næste uge (uge 26): Alle undervisere ikke bare kan, men skal gå ind og finde sig selv i den uge

Så er det utrolige sket. Vi når frem til at holde åbent vindue i instituttets skema i næste uge. Fra og med med tirsdag d. 24/6 ved 9-tiden til og med fredag d. 27/6 kl. 12 ikke bare kan, men skal enhver som er underviser ved instituttet i efterårssemestret 2008 gå ind i SIS og kontrollere sin placering i skemaet. Det vil altså ikke være acceptabelt hvis en underviser først når frem til skemaet engang hen i august og dér opdager mærkelige, ja chokerende ting. Det skal enhver sørge for at opdage allerede i næste uge – og eventuelt få det justeret eller rettet ved at kontakte skemafrelser Christen, cmau@hum.ku.dk. Christen vil gøre sit bedste, men er jo som os andre et menneske af denne verden og kan derfor ikke lave om på visse grundlæggende ting som fx 1) hvormange og hvilke lokaler fakultetet har tildelt os, 2) hvormange timer der ligger mellem kl. 8 og kl. 17 på en hverdag og 3) antallet af dage der kan undervises på i en uge. Christen er ikke ansat til at modtage stærkt negativ, emotionel kommunikation fra undervisere der ikke måtte have opnået en ønsket placering for deres undervisning. Den slags er studielederen derimod bl.a. ansat til, så jeg beder venligst om at man sparer Christen for det. Derimod modtager de begge – som en naturlig frynsegode ved jobbene – gerne anerkendende ord og ros fra undervisere.

Når du går ind i SIS for at se det åbne vindue, så kan du ikke bruge de forskellige links til SIS der ligger under de forskellige fag på instituttets hjemmeside. Disse links viser jo hen til det igangværende skema. Du skal i stedet gå ind på SIS’ forside for Humaniora og så derfra vælge dig videre frem til det fag du skal undervise på >>

Fra og med mandag d. 30/6 vil instituttets efterårsskema altså ligge færdigt i SIS. Og det vil herefter, som tidligere nævnt (se notits af 6/6 08 nedenfor om skemalægningen), kun blive justeret i tilfælde af ren force majeure som dødsfald, uforudset fratrædelse og lignende blandt underviserne.

18/6 08: Adjunkt i kommunikation ved Dansk: Udvalget har sendt sin indstilling til fakultetet

Formand Palle Schantz Lauridsen har meddelt institutledelsen at udvalget i dag har sendt sin skriftlige indstilling til fakultetet. Det er glædeligt at udvalget er nået så langt. Nu skal indstillingen juridisk kontrolleres, sendes til ansøgerne og til Akademisk Råd med indsigelsesfrister. Vi regner så med at kunne holde ansættelsessamtaler i begyndelsen af august.

18/6 08: Studielederens sommerferie – og tiden derefter

Min sommerferie begynder i år d. 4/7 kl. 15 og slutter d. 4/8 kl. 13. Jeg beder om jeres forståelse for at jeg i den tid ikke fungerer som studieleder, dvs. at eventuelle nødvendige henvendelser til studielederen må ske til instituttet som har åbent hver dag i ferietiden kl. 10 – 14.

Efter ferien går jeg ned på 20 timers reel studielederarbejdstid om ugen. Dvs. at jeg dagligt på hverdage vil være på instituttet normalt kl. 13 – 17. Det vil selvfølgelig blive på flextidsbetingelser, så der er plads til nødvendige udsving i den ugentlige arbejdstid, men altså ingen vaklen ved at det gennemsnitligt bliver de normerede 20 timer. Min dør er som tilforn åben når jeg befinder mig på kontoret og ikke har møder eller samtaler som gør det nødvendigt at have døren lukket. Men i ugens resterende 17 arbejdstimer, dvs. normalt hver formiddag, arbejder jeg som forsker og formidler og altså følgelig ikke som studieleder. Desværre har jeg – mod alle universitetets officielle aftaler om studielederstillingens omfang og det deraf afledte, centralt aftalte studieledertillægs størrelse – siden min tiltrædelse d. 1/5 07 reelt arbejdet ca. 50 timer om ugen som studieleder. Det er sket pga af arbejdsmængden og efter eget valg ansigt til ansigt med instituttets udfordringer, men det må altså stoppe nu. Det bliver noget af en forandring, men studielederstillingen er ikke tænkt som en langt mere end fuldtidsstilling med en masse rent administrative opgaver, og derfor er det på høje tid at ændre på tilstanden. Jeg regner med alles forståelse for dette og jeres hjælp til at gøre det muligt.

Som mange, forhåbentlig alle, allerede vil vide via INSS nyt vil Lise Jeremiassen fra efteråret træde ind i en fakultetspåbudt ny funktion som institutadministrator. Hun overtager også i den forbindelse en del af mine hidtidige administrative arbejdsopgaver.

Jeg fratræder helt efter planen når min nuværende 2-årige ansættelse som studieleder udløber d. 1/5 09. Der skal snarest muligt – som det også er fremgået af INSS nyt – opslås en intern stillling som vicestudieleder således at der bl.a. sikres en smidig overgang. Når den opslås, opfordrer jeg alle interesserede til at søge og vil se frem til samarbejdet med den pågældende kollega.

12/6 08: Danskstuderende: proceduren for valg af valgfag på 3. semester

Alle som er begyndt efteråret 2007 på Dansk grundfag, skal vælge et af nedenstående valgfag her ved slutningen af deres 2. semester.

Proceduren som de studerende skal følge er således:

Kurserne er alle oprettet i Absalon. Fra mandag d. 16/6 08 kl. 9 kan den studerende gå ind i Absalon og melde sig ind som deltager på det ønskede kursus. Der er et maksimum for holdstørrelser på 40. Fordelingen af deltagerne på de forskellige hold foregår efter princippet: Den der kommer først til mølle. Hvis maksimum på 40 nås på et hold, vil det vise sig ved at den studerende ikke kan tilmelde dig. Han eller hun må så vælge et af de hold hvor der stadig er plads.

Se kursusbeskrivelser, læs mere om proceduren og se de relevante citater fra studieordningen her >>

11/6 08: Dagsorden for studienævnsmødet d. 18/6 08

1.    Godkendelse af dagsorden

2.    Godkendelse af referat fra mødet 28.5.2008

3.    Orientering fra formanden, bl.a. om torvedag og studielederkreds

4.    Orientering fra studielederen, især om undervisningsplan for E2008

5.    Godkendelse af valgfag for E2008

6.    Klassifikation af KA-kurser på Dansk for E2008

7.    Regler for syge- og omprøver (bilag fra fakultetet følger)

8.    Revision af studieordningen for grunduddannelsen i Dansk (bilag følger)

9.    KA-studieordningen i Dansk (endeligt forslag følger)

10. BA-tilvalg i Dansk og Dansk som Gymnasiesidefag

11. KA-studieordningen i Nordisk filologi. Status.

12. Godkendelse af KA-tilvalg i Kønsstudier

13. Kommentarer til høringssvar på censorrapporten fra censorkorpset ved Audiologopædi og Sprogpsykologi

14. Protest fra Jesper Hermann vedr. specialekontrakten (bilag følger)

15. Mødeplan for efterårssemestret

16. Evt.

6/6 08: Absalon-englen der blev skemafrelser

Cliff-hangeren om instituttets skemalægning har fundet sin forløsning. Forudsat det går som planlagt. Skemaet lægges af stud.mag. Christen Mau med studielederen som bagvagt og i samarbejde med Majken Mendoza som allerede i høj grad har lagt Audiologopædi-skemaet. Mange, forhåbentlig alle, vil kende Christen Mau som ham der kan hjælpe undervisere ved instituttet med at få Absalon til at fungere til alles tilfredshed, således at vi kan undervise til det allerhøjeste niveau. Hans e-mail-adresse er cmau@hum.ku.dk. Jeg beder alle om at forstå at det næppe er muligt at efterkomme alle underviseres drømme om idealskemaet. Selv for Christen. Og jeg beder alle om at tage godt hånd om ham, så han får gode arbejdsbetingelser.

 

Skemaet er færdigt snarest muligt. Vi regner med at arbejdet vil stå på i ugerne 23 og 24, således at vi kan holde Åbent vindue i SIS i nogle dage i uge 25 (16/6 – 20/6), eller snarest muligt derefter, dog senest i uge 26. Det vil I naturligvis høre nærmere om, så snart det er afklaret. Mens der er åbent vindue modtager og behandler skemalæggeren undervisernes eventuelle tilbagemeldinger på skemaet, stadigvæk med studielederen som bagvagt. I åbent vindue-perioden har alle undervisere pligt til at gå ind og orientere sig om deres undervisningstid og deres kursers titler og lignende. Efter perioden med åbent vindue er der i princippet lukket for yderligere skemaændringer bortset fra force majeure-situationer som fx dødsfald, afsked eller eksterne lektorers kollision med andet arbejde. Christen står også til rådighed for de eventuelle rettelser og justeringer som måtte vise sig nødvendige i august – medmindre der til den tid måtte være ansat en sekretær som er tryg ved at overtage denne opgave.

6/6 08: Arbejdsplanen for efteråret 2008 er klar

Så er arbejdsplanen for efteråret 2008 klar. Gå venligst ind straks og kontrollér dine fag og dine timer for efteråret her >>. Det er meget vigtigt at arbejdsplanen er så rigtig som den kan blive, for den danner bl.a. grundlag for skemalægningen. Der vil ikke blive udsendt individuelle breve eller e-mails til enhver ansat om undervisningen til efteråret. De vipper der har fået bevilget forskningssemester, har fået særskilt brev herom fra institutlederen. Og de nyansatte deltidsundervisere har fået ansættelsesbrev fra institutlederen. Men for alle gælder det: Gå ind selv og hent informationerne i arbejdsplanen. Og meld tilbage til mig – hvis det helt undtagelsesvist skulle vise sig at der er ting der ikke er kommet rigtigt på plads.

23/5 08: Skemaet for efteråret 2008: det ’åbne vindue’ må udskydes

Der er desværre en medarbejder der har valgt at fratræde sin stilling som bl.a. omfattede skemalægning. Jeg har været godt tilfreds med vores samarbejde omkring undervisningsplanerne – som jo kan beses andetsteds her i hjørnet. Det er ikke spor let at begynde på instituttet i en ofte ret kaotisk hverdag hvis kompleksitet vi gamle godt kan undervurdere. Jeg ønsker den pågældende det bedste fremover.

Men skemaet skal jo lægges. Der er ingen vej udenom. Men vores sekretariat er så presset med løbende opgaver som er lige så vigtige som skemalægning, at det ikke – efter min bedste vurdering – er muligt at overholde den frist som jeg udmeldte i de breve som jeg udsendte til institutbefolkningen tidligere på semestret da jeg indkaldte undervisningsforslag til efteråret 2008. I skrivende stund er det endnu ikke helt afklaret nøjagtigt hvornår den udmeldte periode med ’åbent vindue’ i SIS vil blive. Som I sikkert husker er det den uge hvor alle bedes gå ind og tjekke deres skema-placering og melde eventuelle bemærkninger tilbage til skemalæggeren. Men denne uge vil jeg naturligvis melde ud så snart som den er afklaret. Alt jeg kan sige nu er at det bliver senere end den første uge af juni som jeg oprindeligt udmeldte.

En anden ting som jeg også meget mod min vilje må give køb på, er at vi samtidig med skemaet for efteråret 2008, så også vil have skemaet for foråret 2009 på plads. Forhåbningerne, drømmene, visionerne manglede ikke, men da det kom til stykket var der for mange sten på vejen. Derfor intet skema forår 2009 nu. Men håb og optimisme er jo en væsentlig  menneskelig egenskab, så hverken jeg eller resterne af instituttets studieenhed har opgivet at gøre det bedre næste gang.

21/5 08: Foreløbig evaluering af evalueringsmetoderne

Studienævnets slutevalueringsskema var enkelt, og det var proceduren også. Men der har alligevel i kølvandet på skemaet været en ret lidenskabelig debat, bl.a. med kritik af skemaets kvalitet. Studienævnsformanden har sat en efterkritik af semestrets evalueringsprocedurer på studienævnets dagsorden d. 28/5. Det er min opfattelse at vi bør søge mod de allermest enkle og minimalistiske former for evaluering. Vi skal passe på med lokalt på instituttet at deltage alt for villigt i den generelle tendens til overproduktion af papirer og rapporter. Det er en væsentlig ledelsesmæssig udfordring at være skjold mod en god del af omgivelsernes bombardering med den slags. Desuden har vi heller ikke tid til andet end det allermest nødvendige, hverken vipper, dvipper eller tapper.

14/5 08: Et møde med slag i: Overskuddet på Danskstudiet 2007 voksede fra 250.000 kr. til ca. 900.000 kr.

Lise Jeremiassen og undertegnede var til møde hos fakultetets økonomieksperter d. 14/5 08. Grundlaget for mødet var at finde ud af hvordan det kunne være at fakultetet havde meldt til instituttet at danskstudiet 2007 havde et overskud på 250.000 kr, mens studielederens jordnære timeregnskab viste et betydeligt større overskud. Og det tør nok antydes at det møde gav pote. Vi er ellers vant til meget lange møder uden megen påviselig gavn. Men ikke denne dag. På ca. halvanden time gik danskstudiets overskud 2007 fra 250.000 kr til ca. 900.000 kr. Det glædede især studielederen at den sommerferie 2007 som han tilbragte med at opstille starten til det pågældende barfodsregnskab, ikke var fritid der var ødet bort uden gavn for Instituttet og Danskstudiet.

Nu vil Lise Jeremiassen så bl.a. tjekke efter om de korrigerende beregninger som førte til denne glædelige øgning i overskuddet 2007, også rækker længere tilbage, således at det underskud på 2 mio som vores institutleder begyndte sin karriere her med at skulle høvle af, i virkeligheden har en helt anden og langt mindre størrelse.

15/5 08: Brev til alle undervisere om slutevaluering

Kære underviser ved et af instituttets forårskurser 2008:

(Hvis du ikke tilhører denne adressatgruppe, så se venligst bort fra denne mail. Eller videresend den til en du ved kan have brug for den)

Studienævnet for INSS har bedt mig videreformidle det slutevalueringsskema som studienævnet har besluttet skal anvendes ved den tidligere udmeldte slutevaluering. Skemaet er forbilledligt kortfattet. Nederst er angivet en meget enkel procedurebeskrivelse. Afleveres i receptionen (’Skranken’ i gammel-sprog).

Find skemaet her >>

Venlige hilsner,

Klaus

15/5 08: Brev til studerende på 2. årgang: om bacheloropgaven: orienteringsmøde d. 27.05.2008, kl. 15-17 i 16.1.20, kontrakt med vejleder, aflevering m.m.

Kære studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, der skal skrive ba-projektopgave i efteråret 2008.

Studienævnet vil opfordre alle jer 4. semesterstuderende på BA til, at I snarest muligt får en klar aftale med en af de undervisere, I har haft på jeres bachelorstudium om at være vejleder på jeres ba-projekt. Læs hele brevet >>

28/4 08: Stillingsopslag: eksterne lektorer til Instituttet, frist d. 13/5 08, kl. 12.00

Ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, vil et antal stillinger som ekstern lektor være ledige pr. 31. august 2008. Opslaget omfatter følgende:

Et antal eksterne lektorer til undervisningen på fagene Dansk, Lingvistik og Audiologopædi.

Læs hele opslaget >>

24/4 08: Påmindelse: vigtige frister ved kommende eksamen

Lis Lachtane har bedt mig minde om disse vigtige frister. Det er vist unødvendigt at gøre opmærksom på Lis’ eksamenspjece som alle forhåbentlig allerede er i besiddelse af (ellers få den hos Lis). Men her kommer altså for en sikkerheds skyld nogle væsentlige frister:

Aflevering af pensumopgivelser:

De studerende skal aflevere godkendte opgivelser til eksamensadm. senest den 13.maj 2008.

 

Udlevering af ugeopgaver og 10-dagesopgaver:

Opgavespørgsmål til ugeopgaver udleveres den 29. maj og skal afleveres besvarede den 6. juni. Dog særlige frister for Hanne Ruus’ studerende som afhenter spørgsmål den 9. juni og afleverer den 16. juni.

 

Spørgsmål til 10-dagesopgaver udleveres den 27. maj og afleveres den 6. juni.

 

Frie, skriftlige hjemmeopgaver:

De studerende afleverer hjemmeopgaver til instituttet senest den 20. juni. Opgaverne udsendes herfra (eller lægges i postkasserne) til eksaminatorer og censorer så hurtigt det lader sig gøre.

 

Alle opgaver skal være bedømte og karakterblanketterne afleveret til eksamensadm. senest den 18. juli. (Dette kan ikke fraviges)

 

15/4 08: Oprop fra studielederen: Åbent hyrdebrev til de siddende og kommende bedømmelsesudvalg til vip-stillinger ved Instituttet: Aflevér indstillinger senest d. 2/6 08 for at folk kan være på plads til efterårets undervisning.

Det er ikke småting af stilllinger vi har gang i i øjeblikket. Mange års dybfrost på stillingsfronten er afløst af tøbrud: stilllingsbræen kælver. Det er fint og flot og dejligt. Men som studieleder er jeg bekymret. Hverken over ansøgermængden eller –kvaliteten. Hinsides enhver tendens til lederselvros er det mit klare indtryk fra de jobsamtaler jeg hidtil har deltaget i, at Instituttet nu som tidligere (I hvert fald den del af det der i sin tid hed Institut for Nordisk Filologi, som jeg kender ret godt) tiltrækker både mange og landets bedste inden for de udlyste områder. Nej, det der bekymrer mig, er det tempo hvori det foregår. Efterårssemestret nærmer sig og de nyansatte skal være ansat senest d. 1/8 2008 for at kunne planlægge deres kurser fra semesterstart.

Jeg beder derfor alle udvalgsformændene om at aflevere indstillinger til fakultetet senest mandag d. 2/6 for at vi overhovedet skal have en chance for at få folk på plads d. 1/8 08. …

Læs hele brevet, bl.a. med en oversigt over processens øjeblikkelige tilstand, her >>

9/4 08: Regler for undervisernes adfærd på Instituttets temadag d. 29/4 08

Der er i dag til alle ansatte sendt en brev fra institutlederen om indholdet af Instituttets temadag d. 29/4 08 kl. 9 – 15. Af brevet fremgår bl.a. disse regler for undervisernes adfærd på dagen og omkring eventuel erstatningsundervisning:

 

Alle instituttets ansatte bør komme. Sekretariatet lukker den dag under arrangementet. Fastansatte med undervisning samtidig med arrangementet kan forlægge undervisningen efter aftale med de studerende, hvis det er muligt. Hvis det ikke er muligt, opfordrer jeg til, at de pågældende undervisere deltager i arrangementet uden for deres undervisningstid. Hvis arrangementet støder sammen med Åbent universitet, må undervisningen afholdes som normalt. Lærerrepræsentanterne fra deltidslærerpanelet er inviteret med kompensation for deres arbejdstid. For øvrige deltidsansatte lærere gælder det, at de er velkomne, men de bliver ikke aflønnet for deltagelse. Hvis arrangementet skulle støde sammen med deres undervisning, er de velkomne til at prøve at aftale en flytning af undervisningen med de studerende.

 

 

2/4 08: Indkaldelse af forslag til undervisning fra deltidsansatte

Der er i dag udgået brev til de deltidslærere med kontrakt for de næste semestre om at indgive forslag til undervisning til de næste to semestre. Der er en frist for tilbagemelding d. 8/4 08.

Se brevet her >>

¼ 08: Midtvejsevalueringen foregår med nyt skema

Der er i dag udgået brev til alle undervisere med bud om at der venligst skal midtvejsevalueres. Der er afsat 14 dage til evalueringen, dvs. at der er en frist d. 15/4 for at melde tilbage til Tine i receptionen.

Se brevet her >>

28/3 08: Undervisningen tirsdag d. 29/4 2008 må du muligvis holde en anden dag

For en sikkerheds skyld vil jeg lige en ekstra og formentlig overflødig gang gøre opmærksom på nedenstående. Det er et citat fra instituttets nyhedsbrev fredag d. 28/3 08:

”Forårets institutseminar på INSS finder sted d. 29. april i Multisalen. Nærmere besked om start- og sluttidspunkt følger snarest. Der kommer også mere information om indholdet, men det kan afsløres, at meget af arbejdet vil have workshop-karakter og temaet for drøftelserne vil være strategiudvikling i relation til de tre nævnte kerneområder.”

Der er lagt op til et heldagsarrangement, så enhver underviser kan blive nødt til at ændre i sine undervisningsplaner for foråret, men det må vente til vi får nærmere informationer.

27. – 28/3 08: Paparazzi-billeder fra fakultetets studielederseminar i Åhus, Sverige

Se billederne her >>

25/3 08: Få vil være tutorer, men vi trodser modgangen og opslår igen

Der var 5 ansøgere til tutorstillingerne med ansøgningsfrist d. 18/3. Alle til Dansk. Alle vil snarest få særskilt besked med tak for ansøgningen og om at deres ansøgning vil indgå i puljen af forhåbentlig flere ansøgninger som vil indkomme når vi torsdag genopslår med frist til tirsdag d. 8/4 kl. 12.00.

Man kan sige at det var mindre smart at lade ansøgningsfristen ligger midt i nogle dage hvor alle mest tænker på påskehøjtiden og på at kæmpe sig igennem eksamenstilmeldingerne med de rette koder. O.k., det tager jeg så på mig, men fristen hang faktisk sammen med det bestemte påbud vi havde fået fra oven om at melde tutornavne til fakultetet senest d. ¼ og også forinden helst holde ansættelsessamtaler med ansøgerne, eventuelt i gruppe. Ja, det står der faktisk i en af fakultetets instruktionsskrivelser, og man må spørge hvorledes vi i en tid hvor gruppeprøver er blevet lyst i band, så får anbefalet at vi skal holde ansættelsessamtaler gruppevis? Nåh, men det gør vi så heller ikke, fordi vi nu i stedet skal genopslå.

Jeg er særligt skuffet over at der ikke ved de små fag ved instituttet kom nogle ansøgere. Jeg beder fagkoordinatorerne sammen med de øvrige lærere på de mindre fag om så vidt muligt at være aktive med diskret at pirke til studerende med tutortalenter, så de kommer frem. Det kan godt være studerende som er nået langt i studiet. En tutor befinder sig ikke nødvendigvis blandt de første årgange på studiet.

Vi vil fra Instituttet yde al mulig støtte til tutorarbejdet. Jeg ser frem til samarbejdet med de nye tutorer. Både dem der allerede har søgt og dem der forhåbentlig måtte komme. Det er en meget vigtig gerning at være med til at indvi de nye studerende til deres tid her hos os.

14/3 08: Absalon is watching!

Vores gode fe på Absalon, Christen Mau, har opgjort med hvilken ildhu instituttets undervisere bruger Absalons faciliteter i dette semester. Det ser således ud:

Antal oprettede fag: 125

Inaktive kursusrum:

·         Antal kursusrum uden pensumplan og litteraturlister: 78 (= 62%)

·         Heraf bruges 7 (= 9%) kursusrum til at videregive vigtig information og/eller opgavemediering. [redaktionel bemærkning: Åbenbart må der sidde en og vurdere de informationer underviserne lader tilflyde de studerende, for det står jo at den er ’vigtig’. Der er åbenbart ikke lavet statistik på hvor meget ligegyldig information der går gennem Absalon. Men det kommer nok]

·         3 af kursusrummene er ”place holders”. [redaktionel bemækrning: Jeg ved ikke hvad denne betegnelse dækker, men jeg har hermed bedt Christen om at forklare det]

Aktive kursusrum:

·         Antal kursusrum med pensumplan og litteraturlister: 47 (= 38%)

·         Heraf er 8 (= 17%) kursusrum inaktive og bruges ikke til at videregive vigtig information og/eller opgavemediering.

·         10 af kursusrummende er place holders.

Det korte af det lange er at det er besluttet på allerhøjeste sted at alle undervisere skal benytte Absalon – mindst i et omfang svarende til at der lægges pensumplan og litteraturliste op i kursusrummet. Så det må alle, selv de mest indædt Absalonafholdende undervisere, altså indstille sig på også artigt at gøre. Ellers kommer I i den sorte gryde.

11/3 08: Lokalekabale

Tine, Majken, June, studienævnsformanden og studielederen var til møde hos fakultetets bookingchef, Annette Erritzøe, tirsdag d. 11/3. Formålet var at fremme de sociale kontakter mellem Instituttets ”bookingansvarlige” (Tine, Majken og June) og bookingchefen, men også at videndele og at få nogle helt konkrete bookingproblemer løst. Jeg har sat ’bookingansvarlig’ i anførselstegn fordi den korrekte betegnelse vel er ”dem på instituttet der har licens til at booke”. James Bond er jo heller ikke drabsansvarlig, men har ’license to kill’. Det er lederne der har ansvaret.

Ingen udsigt til flere lokaler

En del dunkle bookingpunkter blev afklaret. Mange har spurgt hvorledes fakultetet har fundet ud af at Instituttets lokaleudnyttelse var under lavmål da vi havde 8 lokaler til rådighed til og med foråret 2007. Det finder fakultetet ud af ved at have et antal studentermedhjælpere ansat som hveranden uge semestret igennem kontrollerer a) om et lokale er udnyttet, b) hvormange der sidder (eventuelt står eller ligger) i lokalet. Og det kontrolleres hver anden uge i det gamle kua, hver anden i det nye. Og i tidspunktet 8 – 17, mandag – fredag. Så opgør man procentudnyttelsen ved semestrets afslutning. Man har hidtil ikke udnyttet de tal som indsamles angående hvormange der befinder sig i lokalet. Men den historie om at man skulle have optalt vores udnyttelsesgrad lige netop i den uge hvor alle russerne var på rustur, må altså desværre nok manes i jorden.

Rektor har som bekendt (?) sat 70% som universitetets samlede mål for lokaleudnyttelsen. Det var bookingchefens vurdering at fakultetet som helhed lå på ca. 50% i efterårssemestret 2007.

Vi kan konkludere at der ikke er udsigt til at vi igen kommer op på 8 fast tildelte lokaler. Os der stadig kan huske den tilstand, må lune os ved minderne når vi fx står tidligt op for at møde til undervisning kl. 8 mandag morgen.

Nogle lokaler står tomme fordi de venter på konferencedeltagere

En del undervisere undrer sig over at visse lokaler i underetagen i bygning 22 tilsyneladende altid står ubenyttede hen, samtidig med at underviserne må vandre til pavillonerne. Forklaringen viser sig at være at fakultetet friholder en del lokaler som er velegnede til afholdelse af konferencer. Typisk benytter en konference både audiotorium og mindre lokaler og eventuelt grupperum. For at sådanne lokaler kan være til rådighed, holdes de ude af de puljer som uddeles til institutterne inden hvert semester. Det har så i indeværende semester bl.a. ramt fx lokalerne 22.0.47 og 22.0.49.

Lokaler har den størrelse som lokaler har

Vores tildeling af lokaler har de seneste to semestre været således:

·         3 lokaler til højst 40 personer (heri indgår pavillonerne 3 og 4)

·         3 lokaler til højst 30 personer

·         1 lokale til højst 10 personer.

Vi har brug for nogle lokaler hvor der kan være 40 personer. Og sådanne lokaler findes ikke i bygning 22, bortset fra auditorierne. Det gælder både Audiologopædi og Dansk at vi har hold på op til 40. Når vi har et optag på 198 på Dansk og lægger studieskiftere til, så har i praksis 220 som der skal være plads til i lokalerne. Med 5 parallelhold giver det 44 i hvert lokale, men da der jo altid er nogle der desværre ikke møder frem, så opererer vi i praksis med at holdene er på 40 og derfor lige går an i de største lokaler. Hvis vi går op til 6 parallelhold, så giver det 37 i lokalerne. Hvis vi også her trækker 4 fra fordi vi ikke regner med at de møder frem, så er vi nede på 33. Jeg har personligt og helt eksplicit i vidners påhør spurgt bookingchefen om man ikke simpelthen kan stille et par ekstra stole ind i et lokale til 30 for at klare dette lille problem. Der er vel altid plads til en stol til. Bookingchefens svar er helt entydigt nej. Vi er her oppe mod brandmyndigheder og andre autoriteter, og de er fuldstændig lidenskabsløse over for vores udtalte behov for at klemme de sidste studerende ind i lokaler som ikke er normeret til dem.

Dette er jeg så også nødt til at understrege over for alle undervisere: I må altså ikke under nogen omstændigheder lade flere folk komme ind i lokalerne end de er normerede til.

Det betyder så også at vi ikke slipper for at få 40 personers lokaler ind i vores pulje af lokaler, selv om vi går op til at undervise 6 parallelhold på Dansk. Vi skal op på syv parallelhold for at det batter på lokalefronten. Eller optage færre. Hvis vi sagtmodigt havde accepteret dekanatets udspil til et optag på Dansk på 155, så havde vi med 6 parallelhold kunnet holde den gennemsnitslige holdstørrelse nede på 29 (vi regner stadig med ca. 20 studieskiftere).

Mens vi sidder i auditorierne, daler udnyttelsesgraden af holdlokalerne

Vi spurgte også bookingchefen om hvorledes vores brug af auditorier påvirkede vores lokaleudnyttelsesgrad. Vi bruger jo en del auditorietimer på Dansk grundfag på Sprog 3 og 4 og på Videnskabsteori og metode. Svaret var at da vores puljetildelte lokaler står tomme mens vi er forsamlede i auditorierne, så går vores udnyttelsesgrad naturligvis ned. De absurde konsekvenser af dette er at jo mere vi i vores undervisning udvandrer til auditorier og til andre rum uden for vores pulje, jo mere bliver vi beskåret i vores faste pulje fordi vores udnyttelsesgrad af puljen daler.

Udsigten til lokaler som gør det muligt at undervise til det højeste niveau

Vi forebragte vores ønsker om at få pavilloner og andre undervisningslokaler opgraderet med diverse moderne av-midler, fx projektor, netforbindelse, tv. Disse ønsker kan kun dekanatet virkeliggøre. Man kan derfor kun opfordre til at alle påvirker alt hvad de kan her. Instituttet har – takket være en stor indsats af Majken og Preben (Dømler) – fået installeret en projektor i pavillon 3. En projektor som Instituttet på eget initiativ har skænket fakultetets lokalepulje, men som dog kun kan bruges af os selv fordi kun vi har nøglen til det rum hvori fjernkontrollen til projektoren befinder sig. Vi bad om at dette lokale så også i de kommende semestre kommer til at indgå i Instituttets lokalepulje. Så vidt jeg forstod er det bookingchefen der stiller forslag om lokalernes fordeling i de puljer som tilfalder institutterne. Men det er formelt set dekanatet som står for denne fordeling. Vi håber at det vil vise sig muligt at lade pavillon 3 indgå i vores lokalepulje for de kommende semestre. Ellers skal vi jo til at flytte projektoren.

Vi går nådesløst efter de bedst mulige løsninger

Vores møde med Annette forløb særdeles godt. Vi lærte en masse. Og vi har allerede aftalt møde nummer to som skal finde sted d. 8/4. Der er gode vibrationer mellem os, hvilket er en klar forudsætning for at vi altid kan finde de mest optimale løsninger på vores lokaleproblemer. Under de rammer som vi alle er underlagt.

7/3 08: 47 afleverede ba-projektopgave på Dansk ved vintereksamen 2007-8

Tallene stammer fra Lis Lachtane som har talt eksamensblanketterne sammen. I betragtning af at vi regner med at 2.-3. årgang på Dansk hver består af i alt ca. 150 studerende, er 47 jo ikke noget særligt prangende tal. Da det er første gang at der er nogle der er nået til at aflevere ba-projektopgave under 2005-studieordningen, kan vi ikke sammenligne med ”hvordan det gik sidste år”. Vi regner selvfølgelig med at der er mange der har valgt at udskyde afleveringen til sommer.

Eksamensadministrationen har trods ovenstående paradoksalt nok været næsten lamslået over antallet af frie skriftlige hjemmeopgaver som blev afleveret ved vintereksamen. Det har ført til store forsinkelser i behandlingen af de indleverede opgaver. Det overraskende store antal afleveringer skyldes ikke at antallet af ba-projektopgaver har oversteget det forventede. Så vidt jeg har forstået skyldes det især at det meget søgte ba-tilvalgsfag Kulturformidling nu som alle andre ba-tilvalgsfag er underlagt kravet om at der skal tages eksamen efter hvert semester. Og da det er foregået med eksamensformen fri skriftlig hjemmeopgave, har det altså ført til flodbølgen af afleverede opgaver. Vores eksamensadministration ved Lis og Marianne fortjener meget stor ros for deres indsats i denne meget pressede situation.

7/3 08: Stillingsopslag: Tutorer til Instituttet 2008-9

 

Tutorer til studiestarten 2008-2009 søges

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab søger et antal tutorer til planlægning og udførelse af arrangementer i forbindelse med studiestarten 2008-2009 på fagene: Dansk, Audiologopædi, Lingvistik, Indoeuropæisk, Finsk.

Hovedformålet med tutorarbejdet er at indsluse de nye studerende fagligt og socialt og sikre dem en god studiestart.

·         Tutorerne skal primært stå for den sociale introduktion til faget samt lettere faglige emner/arrangementer

·         Tutorerne er dermed ikke primært ansvarlige for det overordnede program for studiestarts­arrangementerne på instituttet, men refererer på instituttet til

1.    studielederen,

2.    instituttets kontaktperson for alle tutorer på instituttet, ac-studievejleder Ib Ulbæk

3.    følgende kontaktpersoner blandt underviserne på uddannelserne: Erik Skyum-Nielsen (Dansk), Carsten Elbro (Audiologopædi), Michael Fortescue (Lingvistik), Jens Elmegaard Rasmussen (Indoeuropæisk) og Tuula Eskeland (Finsk).

·         Tutorerne skal udføre de opgaver, overholde de tidsfrister samt indsende de efterspurgte tilbagemeldinger og evalueringer til Studiestartkontoret, som fremgår af fakultetets Tutorpjece og den løbende udsendte Tutorpost

·         Tutorerne skal samarbejde med både studievejledning og undervisere

·         Alle tutorer skal deltage i fakultetets tutorseminar hhv 30. april og 6. eller 20. august. Uddannelsen er obligatorisk og en forudsætning for, at man kan varetage sit tutorarbejde

·         Alle tutorer skal deltage i studielederen opstartsmøde i april for tutorerne på instituttet. Tidspunktet fastsættes snarest.

·         Tutorerne skal overholde fakultetets etiske retningsliner for tutorer, hvor imødekommenhed, rummelighed og tavshedspligt er vigtige værdier

·         Tutorerne skal overholde fakultetets alkoholpolitik

·         Tutorerne skal sørge for at evaluere alle deres aktiviteter og melde tilbage til både studieleder, kontaktperson på instituttet og på uddannelsen samt til Studiestartkontoret på fakultetet

Ansættelsesforhold: Tutorarbejdet strækker sig over de nye studerendes tre første semestre. Arbejdstid: I alt 80 timer med følgende timetalsfordeling: 20 timer forår 2008, 50 timer efterår 2008, 10 timer forår 2009 og efterår 2009. Som tutor for de mindre fag må påregnes et mindre timetal.

Løn: Tutorer aflønnes efter HK-studentermedhjælpssats med kvalifikationstillæg (kr. 128,52,00 pr. time inkl. feriepenge).

Ansøgningsfrist: Den 18. marts kl. 12.00.  Vi beder dig venligst sende din motiverede ansøgning til: Studieleder Klaus Kjøller, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Att.: Helle Johansson, helst på e-mail: hellej@hum.ku.dk. Ansøgningen skal bl.a. rumme følgende oplysninger: a) uddannelse og hvilken årgang du tilhører, b) navn, c) om du er interesseret i at være frivillig, ulønnet tutor hvis du ikke bliver lønnet tutor, d) e-mail-adresse, c) mobil-tlf.nr., d) Evt. andet tlf.nr., e) adresse, f) cpr-nr. g) For hvilken gang du er tutor.

Læs eventuelt fakultetets notat om ansættelse af tutorer her >>.

 

6/3 08: Fakultetet og dets institutter starter erobringen af det 21. århundrede: udvalgte billeder

Billedserien omfatter bl.a. følgende titler: 1) Institutlederens bord ved arrangementets begyndelse, b) Studielederens bord blev styret af myndig forandringsagent, c) Fakultetet modtager kreativitetens gave.

Se billederne her >>

5/3 08: Ansættelse af tutorer til studiestarten 2008

Vi skal inden d. ¼ have ansat 17 tutorer på Dansk, 4 på Audiologopædi, 3 på Lingvistik, 2 på hver af fagene Finsk og Indoeuropæisk. I alt skal der ansættes 28 tutorer på INSS. Der er frist d. 7/3 kl. 12 for at indlevere opslag af tutorstillinger til Humanist.

Der skal i april holdes et møde for alle tutorerne ved instituttet. Mødet skal handle om deres opgaver og forpligtelser i forhold til den nye strategi, kontaktpersoner på instituttet og uddannelserne, samarbejde på tværs af uddannelserne mm.

Kontaktpersoner for tutorerne:

På INSS er det vores nye fuldtids-ac-studievejleder, Ib Ulbæk, som – efter han tiltræder d. ¼ 08 – er instituttets kontaktperson over for studiestartkontoret. Og også vores samlede kontaktperson over for tutorerne.

Tutorernes kontaktpersoner på de enkelte grundfag er følgende (vores fagkoordinatorer – på dansk: den fagkoordinator som også er studienævnsformand):

·         Dansk: Erik Skyum-Nielsen

·         Audiologopædi: Carsten Elbro

·         Lingvistik: Michael Fortescue

·         Indoeuropæisk: Jens Elmegaard Rasmussen

·         Finsk: Tuula Eskeland.

5/3 08: Sommereksamen 2008: flere frister: Lis’ eksamensvejledning er nu ude i postkasserne

Pensumopgivelser afleveres d. 13. maj.

Udlevering af spørgsmål til de bundne ugeopgaver sker d. 29. maj. Aflevering af de bundne ugeopgaver foregår d. 6. juni (1 dag mere på grund af Grundlovsdagen). Også aflevering af eventuelle bundne ti-dagesopgaver sker d. 6. juni.

Eksamenstilmelding foregår på nettet 10.-25. marts eller på kontoret hos Lis Lachtane og Marianne Andersen i uge 11 (10.-14. marts).

Lis har lagt sidste hånd på eksamenspjecen for sommereksamen 2008. Den ligger nu i jeres postkasser. Se den også her >>

1/3 08: Sommereksamen 2008: Frie, skriftlige hjemmeopgaver afleveres senest fredag d. 20/6 08

Opgavebesvarelserne vil så i løbet af den følgende uge (uge 26) blive sendt ud til eksaminatorer og censorer. For at dette kan nås, er det vigtigt at eksaminatorerne straks efter de har modtaget listerne over de studerende der har tilmeldt sig en eksamen i formen fri, skriftlig hjemmeopgave, vil finde og få accept fra en censor. Det er nødvendigt at alle censornavne er på plads når eksamensadministrationen modtager opgaverne fra de studerende. Der vil så være 3 uger til bedømmelsesarbejdet (ugerne 27, 28 og 29). Underskrevne blanketter skal være hos Lis Lachtane og Marianne Andersen senest fredag d. 18/7. Alle eksamensresultater skal være offentliggjort senest fredag d. 25/7.

Og hvorfor så netop denne dato? Fordi alle de studerende som skal søge om optagelse på andre uddannelser – enten på KU eller ude i verden – skal kunne dokumentere hvad de har taget af eksaminer i forårssemestret 2008 for at kunne blive optaget i god tid inden semestret begynder omkring d. 1/9 08.

Det er godt at vores studerende får så længe som muligt til at færdiggøre deres frie, skriftlige hjemmeopgaver. Det mindsker frafald og forsinkelser i studiet. Men det er ikke godt at eksaminatorer, censorer og eksamensadministrative medarbejdere skal arbejde i en væsentlig del af juli. Enhver har ret til mindst 3 ugers sammenhængende ferie i månederne april til oktober (så vidt jeg husker). Jeg beder alle berørte om i god tid at planlægge deres ferie så de – trods disse frister – sørger for at få mindst 3 ugers sammenhængende ferie i perioden. Ferie meddeles til Helle Johansson i et særligt skema.

I øvrigt har jeg bedt fakultetets eksamensadministration om at få fristerne for vintereksamen 2008 og sommereksamen 2009 meldt ud nu. Vi kan så i god tid og inden undervisningen planlægges, sørge for at undervisere og studerende ved hvornår disse frie, skriftlige opgaver skal afleveres. Tendensen går i retning af at vi for fremtiden må indstille os på aflevering af frie skriftlige hjemmeopgaver i slutningen af maj og lige efter nytår. Men det vil først ske når vi er i stand til at annoncere det i så god tid at det kan indgå i planlægningen af næste semesters undervisning.

Der tages forbehold for ovennævnte tidsfrister

De angivne datoer og tidsfrister er studielederens og instituttets eksamens­administrations bedste skøn som bygger på Studieafdelingens bedste skøn, jf studieafdelingens totalplan af 29/2 2008 for sommereksamen 2008. Men eksamensadministrationerne både på fakultetet og på instituttet er afhængig af udefra kommende faktorer, som f.eks. IT-afdelingen, sygdom o.a. Derfor vil der kunne forekomme justeringer, som så vidt muligt selvfølgelig vil blive meddelt i form af reviderede tidsplaner. Og reviderede tidsplaner – som forhåbentlig slet ikke kommer – vil hurtigst muligt blive bragt her i studielederens hjørne.

 

28/2 08: Giv din emnebeskrivelse på kandidatuddannelsen et serviceeftersyn!

Er din emnebeskrivelse på SIS udstyret med klare faglige mål?

Enhver som i øjeblikket underviser på én af vores kandidatuddannelser, skal være rar og sørge for at emnebeskrivelsen lever op til de forudsætninger der ligger i den 7-trinsskala som blev indført på fakultetet d. 1/9 2007. Det skal fremgå hvilke faglige mål du opstiller for kurset, således at det er så klart som muligt for den studerende hvad topkarakteren 12 gives for. Bedømmelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af i hvilken grad præstationen opfylder de faglige mål for kurset og undervisningens beskrevne indhold.

Spørg derfor dig selv: Hvad er kursets faglige mål? Dvs. hvad er det deltagerne skal kunne efter kurset? Skriv venligst så klart og konkret som muligt. Hold dig så vidt muligt til adfærdsudtryk da eksaminandens adfærd jo er det eneste der kan måles ved en eksamen.

Send resultatet af dine anstrengelser til June Gajda, juneg@hum.ku.dk. Hellere i dag end i morgen.

26/2 08: Frister i forbindelse med sommereksamen er på vej 2

Prodekanen for undervisning oplyser kl. ca. 17 at Ea Ryholt fra fakultetet fredag vil have en plan klar.

25/2 08: Studiestart til efteråret 2008 på affyringsrampen: tutorer i støbeskeen

Tirsdag d. 1. april:         

Frist for tilbagemelding af kontaktdata på tutorer og kontaktpersoner på instituttet og uddannelserne til Studiestartkontoret.

Primo marts:                  

Strategien for fakultetets studiestart modtaget til høring hos studienævnene.

Onsdag d. 30. april:       

Fakultetet afholder første del af det obligatoriske uddannelsesseminar for alle tutorer (kl. 15.30 - 19).

Onsdag d. 6. august/ Onsdag d. 20. august:       

Fakultetet afholder anden del af det obligatoriske uddannelsesseminar for alle tutorer (kl. 10-14).

22/2 08: Holdevalueringerne fra efteråret omsider tilgængelige for alle – i sammenfatning

Se studienævnsformandens og studielederens fælles sammenfatning af alle de holdevalueringer som er indløbet fra efterårets midtvejsevaluering (pdf) >>.

14/2 08: Frister i forbindelse med sommereksamen er på vej

Jeg har tidligere (d. 8/2 08) på dette sted skrevet noget om frister i forbindelse med sommereksamen 2008, bl.a. afleveringsfrist for frie skriftlige hjemmeopgaver. Men nu er vi tilbage til ingenting at vide. Eksamensadministrationen (metonymi (helhed for del) for ’Lis Lachtane’) vil dog gerne være 110% sikker på at den frist vi melder ud på Instituttet virkelig også er den frist som kommer til at gælde i den sidste ende. Derfor må vi lige vente til begyndelsen af næste uge. Tror jeg.

Dette er også grunden til at der ikke står noget om disse frister i det INSS nyt som i dag er gået ud til institutbefolkningen.

8/2 08: En god dag: Dekanatet endelige udmelding om optagelsestal på grundfagene 2008

Så har vi netop modtaget dekanatets endelige udmelding af optagelsestal m.m. for 2008. Vi har kort sagt fået hvad vi meget gerne ville have: Finsk kan optage 10 hvert år, Dansk får et optag på 198 og Lingvistik på 26. Hertil fastholdes det fra dekanatets forslag som vi godt kunne lide: Audiologopædi får som sædvanligt et optag på 40, Indoeuropæisk får 10.

Jeg synes det er en god dag i dag.

6/2 08: Bærbar pc tælles nu med når ”alle hjælpemidler er tilladte”

Det er tidligere i Studienævnet vedtaget, at bærbar computer kan medbringes til skriftlig eksamen med alle hjælpemidler. Nævnet gav på sit møde d. 6/2 08 tilladelse til, at der kan tages bærbar pc med også til forberedelse ved mundtlig eksamen, hvorimod mobiltelefoner (stadig) ikke er tilladt.

5/2 08: Afslutningsevaluering: innovativt udkast til servicebrev

Det er væsentligt at studieledelsen ved hvad de studerende synes om at gå hos os. Evalueringsskemaer på holdene er udmærket, men de kan ikke stå alene. Derfor kunne man efter hvert semester sende et brev til hver enkelt studerende. Det kunne fx se ud som du ser når du følger linket nedenfor. Men det er som om der er et eller andet galt i brevet. Brevet er ekstremt serviceminded og opfatter den studerende som kunde der har været på besøg i en butik. Og det er vel sådan vi også alle sammen opfatter de studerende? Hjælp mig eventuelt med at analysere og kritisere brevet, så vi kan få det helt på plads.

Se brevet her (pdf) >>

4/2 08: Personlig coaching i brug af Absalon

Christen Mau, cmau@hum.ku.dk, er på instituttet hver onsdag kl. 10.00 – 12.30. Desuden træffes han efter aftale hver torsdag. Han har lokale på 3. sal.

Absalon Helpdesk kan påkaldes på tlf. 353-29216, hverdage 9-12.30 og 13-16. E-mail: absalon@hum.ku.dk. 

4/2 08: Absalon: Deltagernavne kan ikke overføres centralt fra efterår 2007 til forår 2008

Desværre er det ikke muligt rent administrativt at overføre deltagernavne på de fortsættende hold fra kursusrummene i efteråret 2007 til kursusrummene i foråret 2008. Vores gode fe i Absalon, Christen Mau, har netop ringet og fortalt at det skyldes en teknisk fejl ved oprettelsen af efterårets kursusrum. Samtidig er han i fuld gang, sammen med June, at forebygge at vi får samme problem på de hold som fortsætter i efteråret.

Underviserne er altså derfor desværre nødt til at bede deltagerne på alle hold om selv at melde sig til de hold de skal gå på her til foråret. Også de hold som er fortsættende fra efteråret.

Christen Mau oplyser i øvrigt også at i efteråret blev 28% af de kursusrum i Absalon som var oprettet til instituttets undervisning, brugt.

1/2 08: Reaktion på dekanatets forslag om bl.a. at optaget på Dansk i 2008 bør reduceres til 155

Instituttet fik en frist til d. ½ med at svare på dekanatets forslag. Studielederens svar rummer bl.a. denne passus:

 

”Ved vurderingen af om det er hensigtsmæssigt at gå fra 198 til 155 som optag på Dansk bør nok indgå en vurdering af tendensen i de foreliggende tal for frafald. De seneste tal er fra 2004-6. De er således (Sagsnotat om frafald, dekanatet d. 13/12 07):

2004: optag 177; frafald 28,8 %

2005: optag 199; frafald 23,2 %

2006: optag 198; frafald 18,7 %

Dansks seneste frafaldsprocent ligger pænt i forhold til andre store gymnasierelevante sprog- og litteraturuddannelser: Engelsk 18,3, Fransk 48,6, Tysk 42,4. Hertil kommer at frafaldet på Dansk i de målte år udviser en klar nedadgående tendens. En tendens som tilsyneladende er upåvirket af antallet af optagne, idet der i 2004 blev optaget 20 færre end de følgende to år hvilket ikke forhindrede at frafaldet på denne årgang lå klart over de følgende år. Det må her nævnes at Dansk i 2005 vedtog en ny grundfagsordning som ret radikalt ændrede grundfagets struktur. En prognose ud fra de to seneste års frafaldstal under 2005-grundfagsordningen vil – med uændret optag på ca. 200 -- give disse frafaldtprocenter for de næste årgange (ca.-tal): 2007: 14; 2008: 10. Det kan naturligvis ikke udelukkes at en reduktion af Dansks optag til 155 kan føre til en endnu lavere frafaldsprocent, men det ses ikke i de foreliggende kendsgerninger at være sandsynliggjort.”

Læs hele svaret her >>

31/1 08: Studielederen udsender gode, gamle breve i ny redaktion

Studielederen har som sædvanlig ved semesterstart sendt to breve ud. Et til de deltidsansatte og et til alle undervisere. Indholdet varieres dog efter  hvilket semester der er tale om. Se dem her >>

31/1 08: Alle undervisere skal hjælpe de meritstuderende med at springe ud som meritstuderende

På ba-tilvalget finder der uddannelser som består af kurser. De fleste kurser kan tages enkeltvis, altså uden at man også tager de andre kurser som indgår i den pågældende ba-tilvalgsuddannelse. Når en studerende tager et kursus uden at tage hele den ba-uddannelse hvoraf kurset er en del, så kaldes denne studerende ’en meritstuderende’. Det er ikke noget jeg har fundet på. Det hedder det i undervisningsbureaukratiet.

 

Sådanne meritstuderende skal give agt her i begyndelse af februar. De skal nemlig udfylde og aflevere et skema der hedder ’Indskrivning på enkelte fag-/ studieelementer’. Skemaet findes her:

 

http://www1.hum.ku.dk/upload/application/pdf/f51d6748/20070807%20enkelte%20studieelementer.pdf

 

Aflevér skemaet til Lis Lachtane som vil sørge for kontrol af ansøgningen (skemaudfyldelsen) og for underskrifter fra studielederen. Herefter bliver den studerende officielt registreret som meritstuderende. Det er nødvendigt for at man kan gå til eksamen i kurset. Jeg beder alle undervisere om at orientere deres hold om dette.

Udvekslingsstuderende og gæstestuderende skal ikke indskrives via Instituttet. De indskrives gennem Det internationale Kontor.

Ansøgningsfristen er 15. februar. Fakultetets studieafdeling meddeler dog at de ikke er super strikse med denne frist, ”da det har vist sig svært at overholde den, men afleveres ansøgningen efter fristen, kan vi ikke garantere, at vi når at behandle den inden eksamenstilmelding.”

 

31/1 08: Kommunikationsmedarbejder Bettina

Bettina Schjerbeck begynder som kommunikationsmedarbejder (studentermedhjælp) i den uge der starter mandag d. 11/2. Hun vil være på instituttet tirsdag og onsdag og dele kontor med June.

Bettinas arbejdsopgaver er samtidig et katalog over nogle af de væsentligste problemer på vores hjemmeside i øjeblikket. Arbejdsopgaverne er bl.a.

Vi vil bl.a. på næste møde d. 19/2 i kommunikationsgruppen (Finn, mig, Helle, Lise og Bettina) begynde at gnave os igennem hjemmesiden oppefra, dvs. fra forsiden og videre ned. Måske 10-20 sider af gangen. Det er vigtigt at de øverste sider, herunder forsiden er helt gennemtænkt og holdbar i længden. På dette grundlag kan vi så arbejde os videre.

I denne sammenhæng har Bettina en vigtig funktion som talsperson for de studerende som jo er adressaterne først og fremmest for hjemmesiden.

Herudover vil Bettinas funktion bl.a. være at være sparringspartner for de administrative medarbejdere når de skal redigere den del af hjemmesiden som er den udadvendte del af deres sagsområde. Det handler simpelt hen om at sikre at de tekster der lægges ud, er så gode som overhovedet muligt. Og at dem der allerede findes der, revideres sprogligt og kommunikativt.

Og så har Bettina jo den del af hjemmesiden som særligt omhandler Kommunikationsuddannelsen som sit særlige område hvor vi meget gerne skal være i front. Her skal i første omgang opdateres, men derefter skal vi ved løbende udvikling af kommunikationssiden sørge for at det er et sted som mange kommunikationsinteresserede studerende besøger fordi det er nødvendigt for dem. Se eventuelt kommunikationssiden her >>

31/1 08: Studerende fra Lund

Min administrative tvilling på Lund Universitet hedder Kristian Berghult. Det er en rar mand. Det er godt, for vi får mere og mere at gøre med Lund. Sidst på foråret var Tuula Eskeland (lektor, Finsk) og jeg på besøg hos ham for at tale om Finsk. Både de og vi er interesseret i at lette muligheder for at svenske studerende kan tage Finsk hos os. Og så forleden havde vi besøg af Kristian med et følge som bestod af 4 studerende som skulle orienteres om Sprog 2 på Danskstudiet. Der er 3-5 studerende fra Lund som nu skal gå på Dorthe Dunckers Sprog 2-hold. Og så er der en der skal gå hos Jens Normann Jørgensen (også Sprog 2).

31/1 08: June og Majken er godt i gang

D. 2/1 havde vores to nye i sekretariatet deres første arbejdsdag. Det er June Gajda og Majken Mendoza. De er nu efter en måned i fuld gang. June overtog skemaet fra Christine d. 24/1 efter at have ”stået i lære” hos Christine i de foregående uger. June har også overtaget opgaven med at referere studienævnsmøder fra Tine som så får mere tid til at passe receptionen og journaliseringen. June er den bærende kraft i det arbejde som nu går i gang med at planlægge de næste to semestre. Inden længe skal hun desuden dele selvangivelsesarbejdet med Helle.

Majken er især ansat med henblik på Audiologopædi. Og jeg tror allerede at alle de eksterne deltidsundervisere på dette fag kan mærke at vi nu tager hånd om dem på en langt bedre måde end vi tidligere har været i stand til. Majken har arrangeret et velbesøgt møde med de deltidslærere som koordinerer mellem de ofte ganske mange undervisere på et enkelt kursus.

31/1 08: Tak til to kække studentermedhjælpere

I september stod vi og manglede en der kunne lægge skema. Selv om vi straks skred til at slå den stilling op som pludselig var blevet forladt, så går der altså mindst 3 måneder med at ansætte en ny tap. Og 3 måneder til september giver nytåret 2008. Man kan sige at det er længe, men det er jo altså meget hurtigere end det tager at ansætte en adjunkt eller lektor. Her tager det 6 måneder eller mere. En professor tager normalt 1 år eller mere.

Så vi stod altså og manglede en der kunne tage sig af arbejdsplan og skema. Og vores situation i sekretariatet var således at jeg ikke kunne få øje på nogen der kunne overtage opgaven uden at det ville gå ud over andre væsentlige opgaver. Derfor slog vi et par studentermedhjælpsstillinger op og ansatte Lotte Andreassen til arbejds- og bemandingsplanen og Christine Mikkelsen til skemaet. De har begge gjort et stort og godt arbejde. De gik med frisk mod ind i opgaverne og løste problemerne efterhånden som de viste sig.

Nu er de så igen holdt op. Det er helt efter den aftale vi lavede da de blev ansat. Lotte er nu blevet ansat som international studievejleder på Instituttet.

Forløbet viser at faget har brug for de studerende. Ikke altid kun til at studere og tage eksaminer.

23/1 08: Studielederen i debat med Hans Hauge fra Århus

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad d. 23/1 08.

Citat: ”Hans Hauge tager fejl, når han d. 15. januar i et debatindlæg påstår, at studiet af dansk litteratur er ved at blive fjernet af de ansvarlige i samarbejde med de studerende. Det kan være, at det passer som en karakteristik af Hauges eget institut på Århus Universitet. Men det er altså helt i skoven, når man taler om Danskstudiet på Københavns Universitet, hvor jeg er studieleder for tiden. Litteraturstudiet står stærkt her, kan jeg hilse og sige. Mange af vores litteraturforskere er kendt i offentligheden som stærke profiler, bl.a. Hans Hertel, Poul Behrendt, Marianne Stidsen. Andre er eller har fornyligt været involveret i årelange litterære projekter omkring Søren Kierkegaard, Ludvig Holberg, Grundtvig, folkeviser m.m. Vi har en meget stor mængde ph.d.-stipendiater, som er samlet på Georg Brandes-skolen under ledelse af en anden offentligt kendt profil, Pil Dahlerup. Og desuden har vi et stort antal litterære post.doc.-stipendiater. Hele instituttet ledes i øvrigt af en fremtrædende litteraturforsker, professor, dr.phil. Finn Hauberg Mortensen. Og takket være alle disse gamle og unge litteraturforskere kan vi give vores litterært interesserede studerende et varieret og godt tilbud med litteraturundervisning, både på grundfaget og på kandidatuddannelsen. ”

Læs hele debatindlægget her >>

21/1 08: Alle specialer ved Instituttet har nu et omfang på 60-100 sider

Alle specialer som skrives efter en kontrakt som studielederen underskriver d. ½ 2008 eller senere, skal have et omfang på 60-100 normalsider. Dette har studienævnet besluttet på sit møde d. 16/1 2008.

Der er allerede en del fag ved instituttet der har en undergrænse på 60 sider. De må så nu gerne gå op til 100 hvis de har brug for det. Men fx på Dansk har vi i mange år opereret med specialer på 80-100 normalsider. Og her må man altså nu gå helt ned på 60 sider.

18/1 08: ”Fakultetets lukkedag” d. 6/3 gælder hverken for eksterne lektorer eller for Åbent Universitet

Jeg har just fået underretning fra institutlederen om at den lukkedag, torsdag d. 6/3 2008, som fakultetet har udmeldt, ikke omfatter eksterne lektorer. Eksterne lektorer må gerne undervise denne dag. De må også gerne lade være, og så tilbyde erstatningsundervisning en anden dag. For en sikkerheds skyld skal jeg også meddele at eksterne lektorer som deltager i det fakultære heldagsarrangement, ikke får betaling for deres deltagelse.

Jeg havde ellers allerede d. 14/1 svaret på en mail fra Holger Juul om det var i orden at han ikke aflyste sin undervisning d. 6/3.

”Jamen det fremgår jo tydeligt af den udsendte mail til hele befolkningen at KUA simpelthen er lukket den dag. Det har sådan set ikke noget at gøre med hvilken kategori underviseren tilhører,” svarede jeg.

Nu er jeg og andre altså blevet klogere. Men man kan spørge hvorfor arrangementet så annonceres med at hele fakultetet er lukket på dagen. Det passer jo faktisk slet ikke. Eksterne lektorer som gerne vil undervise på dagen, og deres videbegærlige hold kan myldre ind efter behag. Fint nok, men jeg mener ikke at det er særlig fikst så at bruge betegnelsen ’lukkedag’.

Lokalemyndigheder oplyser at der ikke vil være lukket af for undervisningslokalerne på dagen. Men husk alligevel jeres identitetskort den dag. Så kan I være helt sikre på at komme ind i bygningerne.

9/1 08: Næsten alle kursusrum er nu oprette i Absalon

Det oplyser vores Absalon-fe, Christen Mau. Dem der mangler er Audiologopædi og Finsk tilvalg. Men de kommer…

8/1 08: Kursusrum til Dansk 1. årgang på Absalon er nu oprettet

Alle kursusrum for Danskstudiets årgang 2007 er oprettet, i alt 25. Det betyder at man nu kan begynde at bruge Absalon til at planlægge forårets undervisning med. Dog ikke Jens Kr. Andersen (lektor, dansk litteratur) som ikke ser ud til at være oprettet i systemet eller i telefonbogen. Det vil vi straks søge at udbedre.

Resten af instituttets fag regner vi med er oprettet i Absalon i løbet af den kommende uge.

Dette meddeler vores nye fakultetstildelte kontaktmand udi Absalon, Christen Mau, cmau@hum.ku.dk, som er studentermedhjælp og dertil historiestuderende.

6/1 2008: Velkommen til det nye år: Hold, jammer, op at hulke!

En stor del af instituttets befolkning ser nok ikke mildt på den nye universitetslov som blev indført i 2003 af Konservative, Venstre og Socialdemokraterne. Ja, jeg vil faktisk tro at alle ansatte er imod at vi fik ledere som er ansat oppefra for fem år. Og som derfor i løbet af fem år skal vise resultater. Det har lokalt hos os medført at vi under den ny ledelse i højere grad har skullet formere os i eksplicitte forskningsgrupper som har indgivet ansøgninger til pengekasser af forskellig art. Indtil videre har det så givet ca. 17 mio til Indoeuropæisk og ca. 5 mio til Audiologopædi. Plus en del forgæves ansøgninger – indtil videre.

Den nye universitetslov har også betydet at vi mere eksplicit end tidligere skal til at konkurrere med de andre institutter om foreløbigt 10% af de midler som fakultetet har til fordeling blandt institutterne. Vi skal konkurrere på hvor gode vi er til

·         at få de studerende igennem studiet

·         at forske

·         at formidle.

Forberedelserne til indførelsen af dette system har bl.a. bestået i den pointskala som skal gøre det muligt at sætte tal på forskningen. Fakultetets formidlingsudvalg, hvor jeg har den ære at sidde som personligt medlem, har gennem mange måneder lavet en lignende skala for formidling som snart vil blive sendt ud til høring. Forskningsskalaen gav anledning til en del debat. Det vil formidlingsskalaen forhåbentlig også. På en eller anden måde er sådanne skalaer meget konkrete eksempler på hvad den nye styrelseslov medfører. Og vi har jo alle en mening om hvordan umålelige værdier som forskning og formidling skal gøres op i tal. Eller om hvor latterligt det er at gøre det op i tal. Et projekt som for mange kun altfor godt afslører den nye tids grasserende absurditeter.

Det er fint nok med debatten. Samtidig er vi jo nødt til at se i øjnene at det for os lokalt på instituttet simpelt hen er et af de vilkår vi nu er undergivet. Begge styringsteknikker – 1) at man i højere grad end hidtil skal formere sig i grupper som laver ansøgninger, 2) at vi skal kvantificere vores løbende ydelser for at hente budgetpenge hjem – er en direkte følge af at de nye ledere søger at effektivisere systemet fordi de skal stå til regnskab for ledere højere oppe. I sidste ende for universitetets bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer.

Der er al mulig grund til at tage de negative konsekvenser af dette system alvorligt. Vi kan ikke vælge systemet fra. Men vi skal gøre alt vi kan for at bevare de værdier som det kan true. Sådan har det i øvrigt vel altid været på Instituttet: Vi har skullet overleve omgivelsernes truende tiltag. Den værdi som i øjeblikket er mest truet, er de ansattes ildhu. Jo mere man føler sig kostet rundt med af detaljer som man opfatter som irrelevante og latterlige, jo mere isolerer man sig mentalt fra det officielle system og den officielle retorik. Man går ind i en tilstand af passiv modstand.

Det er her vores udfordring ligger: Vi skal bevare, ja skærpe alle ansattes fandenivoldske ideer og engagement. Ellers dør instituttet ud, og så kan det sådan set være ligemeget med bevillingerne. Det er selvfølgelig ledelsens opgave at bevare begejstringen overalt. Men som med alt andet på instituttet så kan ledelsen ikke ret meget alene.

Enhver kan hjælpe med det samme. Det kan bl.a. ske ved at vi ikke i vores samvær helt hengiver os til selvsvingende jammer over vores vilkår. Det er jo rent spild af knappe ressourcer. Og dertil mentalt nedbrydende. Det vi som institut har brug for, er at manøvrere smidigt i det bureaukratiske farvand hvor der altid lurer ukendte klippeskær. Jeg beder om at institutbefolkningen fortsat hjælper Finn og mig med at konkretisere hvad vi kan gøre bedre her på instituttet i erkendelse af den foreliggende faktiske virkelighed. Det er en proces som allerede er godt i gang, og som aldrig stopper. Og den udelukker ikke at man fortsat indimellem kan finde fryd i den selvplageriske, kollektive jamren over umulige vilkår som altid har bundet os sammen. Den glæde er også en værdi som bør bevares. Og den er jo heldigvis ikke spor truet lige nu.

20/12 07:  Frugter fra Sproglærermødet på Dansk d. 19/12

Jeg var med til en del af sæsonens sidste sproglærermøde for underviserne på Dansk i går. Jeg fik en del gode ideer til hvordan vi burde gøre tingene på Instituttet. Bl.a. var der udbredt interesse for at vi planlægger undervisningen længere ud i fremtiden end vi hidtil har gjort. Og at vi kender næste semesters arbejdsplan tidligere end lige inden ferien bryder ud. Det vil konkret indebære at vi i forårssemestret fx allerede i marts-april har undervisningsplanerne for efterår 2008 og forår 2009 klar.

Det synes jeg er en fin idé. Det betyder at det vil jeg selvfølgelig gøre alt jeg kan, for at virkeliggøre. Samtidig må jeg sige at vanskelighederne ved denne og de mange andre forbedringsforslag som både Finn og jeg får på møder og via mails, ligger i vores praktiske muligheder for at gennemføre dem. Ligesom de ansatte på instituttet oplever en forandret verden med en del krav oppefra, så mødes instituttet også af et stigende antal krav fra fakultetet. Det stiller meget store krav til institutadministrationen.

Det mest alvorlige udfordring for os er efter min vurdering at skabe et administrativt overskud som gør at vi kan udvikle instituttet kvalitativt, og ikke kun kvantitativt i form af flere stillinger. I øjeblikket er det bedste vi kan gøre på kvalitetsfronten, at forsøge at blive mere effektive i det vi allerede gør. Det er en helt nødvendig del af vores kamp for simpelt hen at overleve. Her i øget effektivitet er der også en del at hente, tror jeg. Og vi er i fuld gang. Men det ideelle er jo at vi også bliver i stand til offensivt at udvikle os, dvs. påtage os nye opgaver som vi ikke er tvunget til at udføre af andre, men som vi selv får ideen til.

Nu er jeg jo ikke objektiv, da jeg er ansvarlig og derfor kan have en tendens til at se tingene mere rosenrødt end andre. Et fællestræk ved alle ledere er at de har en tendens til optimisme. Ellers var man ikke leder. Uden grundlæggende optimisme er man jo ikke i stand til at indgyde andre kampgejst. Men selv hvis man korrigerer for den kroniske lederoptimisme, er det vel en kendsgerning at det er gået fremad med arbejdsplanprocessen de seneste semestre. I forårssemestret 2007 var skemaet først på plads op til semesterstart i februar. Nogle fortæller at det vist egentlig først var færdigt efter semestret var gået i gang. I efterårssemestret 2007 var skemaet på plads i midten af august. Forklaringen på dette var den særlige at arbejdsplanprocessen først kom i gang ca. en måned efter det normale på grund af organisatoriske ændringer i kølvandet på de nye ledelsesforhold. Og så her i forårssemestret 2008 har vi processen gennemført og skemaet offentliggjort i SIS inden jul. For en pragmatiker som mig er det altså en fremgang. Samtidig har vi langt igen til den ideelle tilstand hvor de næste to semestres undervisningsplan ligger klar et par måneder inden det igangværende semester slutter. Måske bør vi i forårssemestret stille os tilfreds hvis vi når endnu nogle skridt i den rigtige retning.

En anden god idé jeg fik på mødet, var at vi brugte moderne hjælpemidler ved skemalægningen, således som enhver folkeskole og ethvert gymnasium gør. Det er faktisk et forslag som jeg allerede kom med, da jeg deltog i mit første studieledermøde på fakultetet, engang i april-maj måned 2007. Det er jo en indlysende opgave for fakultetets lokaleadministration at forsyne os med sådanne redskaber. Det vil også lette kommunikationen om lokaler som jo ikke er et internt institutanliggende. Men min vurdering i øjeblikket er at det desværre ikke er realistisk som et fakultetsprojekt at beslutte et sådant system og sørge for skemalæggernes uddannelse i at betjene det. Her vil jeg snarest muligt tage uformel kontakt til gymnasieområdet for at sondere mulighederne for at vi rent lokalt på instituttet ved vores næste og følgende skemalægninger benytter disse hjælpemidler som er helt selvfølgelige i andre dele af undervisningsverdenen.

Der var mange andre ideer og indtryk fra mødet. Bl.a. at det er en udbredt opfattelse blandt de ansatte at vi i ledelsen ikke er gode nok til at lytte til de ansatte og til at respektere de sædvaner og procedurer som gennem mange tidligere år har vist deres duelighed.

Min kommentar til dette er at der er jo en række ting vi er nødt til at forandre fordi instituttet mødes af nye krav udefra. Men at vi kun kan forandre det der skal forandres, hvis vi samtidig kan bevare det værdifulde vi har. Og det håber jeg at alle ansatte vil hjælpe ledelsen med. Bl.a. ved at invitere os til sådanne møder som sproglærerne på Dansk holder jævnligt.

19/12 07: Mere enkel url-adresse for Studielederens hjørne: nordisk.ku.dk/studielederenshjoerne

Takket være en lynhurtig indsats fra Suzanne Løje i Kommunikationsafdelingen har hjørnet nu fået en netadresse som både er logisk og enkel at huske: nordisk.ku.dk/studielederenshjoerne. Du kan selvfølgelig også fortsat benytte den gamle: http://staff.hum.ku.dk/kkj/studielederenshjoerne. 

18/12 07: Instituttets arbejdsplan for foråret 2007 offentliggøres

Læs brev herom til alle ansatte ved Instituttet.

Se arbejdsplanerne her.

13/12 07: Billeder fra Instituttets julefrokost

Se billederne her (mobiltelefonbilleder) >>.

10/12 07: Studielederens værdier, formiddagsprædiken

Det er egentlig meget enkelt: Jeg vil gerne have at Instituttet kører effektivt. Det skal være enkelt, forståeligt. Og vi skal som Institut have mest mulig omsorg for de ansatte. Det er nok universitetets mest skærende problem på personalefronten at universitetet som system i ekstrem grad forsømmer at vise omsorg for sine ansatte. Det skyldes ikke ond vilje. Det skyldes at alle har alt for meget at lave og det med omsorg tilhører den store mængde af det ekstra og egentlig også nødvendige arbejde som man yderst sjældent når. Alle de obligatoriske, juridisk og praktisk helt livsnødvendige daglige opgaver tager al tiden.

Der er langt igen inden vi rent teknisk kører optimalt. Der har i den tid jeg har været studieleder været alt for meget som ikke har fungeret ordentligt. I administrationen ved vi bedst af alle hvad det er der ikke fungeret optimalt. Og det er yderst frustrerende at vi ikke har tid til det. Men det skal vi have. Og det handler ikke altid om at vi skal have nogle flere ansatte. Vi skal have vores egen organisation til køre bedre.

Vi er ikke mere kun en organisation som er samlet omkring et enkelt fag. Vi er som administration steget et trin op. Vi administrerer en række fag som ganske vist fagligt grænser op til hinanden, men som også er præget af mindst tre forskellige faglige kulturer: Dansk, Audiologopædi og de små sproglige fag (Lingvistik, Indoeuropæisk, Finsk). Dansk er det store ”masseproducerende” fag med de mange forskellige specialiseringsretninger (gymnasiet, kommunikationsrådgiver, kultursektoren), Audiologopædi er ét-holds-faget med en meget tæt relation til sine velkendte, traditionelle aftagerinstitutioner og med et meget intensivt forbrug af praktik og eksterne lærere fra samme aftagerinstitutioner, De små sproglige fag er i høj grad styret mod forskningen i samme emne som studeres, bortset fra Finsk som sigter mod tolkning og kulturformidling.

Der er mange udfordringer i at få dette til at køre som en samlet butik. Der har siden fusionen for nogle år siden været en del fnidder i administrationen da de forskelllige sekretærer fra de forskellige faglige områder skulle til at samarbejde. Det er vi nogenlunde igennen nu efter en del har valgt at holde op og nye er kommet til. Men vi har også en udfordring i at sammenbringe vipperne og dvipperne fra de forskellige områder. Det har vist sig at mange egendommelige normer og sædvaner er kommet frem nu hvor den nye ledelse skal til at administrere på en gennemskuelig og retfærdig måde.

Så selv om det måske lyder lidt fattigt med at ledelsen gerne vil have det til at køre effektivt, så er det altså faktisk en ret stor udfordring. Og det har i meget høj grad også noget med værdier at gøre. God og æstetisk tilfredsstillende administration giver medarbejdere som trives, og som derfor yder deres yderste – også med helt af sig selv at komme med ideer til hvor vi konkret kan forbedre yderligere.

Hav en god dag!

6/12 07: Instituttet er nødt til at vide hvor du er

Vi er frie fugle. Og sådan skal det være. Men når man er ansat som vip på Instituttet, så er det nødvendigt at administrationen kan komme i kontakt med dig i arbejdstiden. Hvis du derfor ikke er til at træffe på dine sædvanlige telefonnumre eller på din sædvanlige e-mail-adresse i mere end et døgn, så er det nødvendigt at du opgiver det telefonnummer eller den e-mail-adresse som du så kan kontaktes på. Det gælder også selv om du har forskningssemester eller har fået bevilget afspadsering.

Og hvorfor nu det? Fordi de forskellige sekretærer og ledelsen kan have brug for at tale med dig. Det kan også være en journalist som sidder med en række spørgsmål som netop du er eksperten der kan svare på. Eller en studerende på jagt efter en specialevejleder.

5/12 07: Man kan ikke gå ind fra gaden og undervise på Instituttets uddannelser

Jeg lærer stadig hver dag. Og underviser mere end nogensinde, selv om jeg officielt ikke underviser fordi jeg bruger al min tid på at være studieleder. Og så alligevel underviser jeg mere end nogensinde. Ledelse er i høj grad det samme som pædagogisk arbejde. Godt at jeg har kunnet træne i alle de år som underviser af studerende. Uden den træning havde studieledergerningen været helt umulig at udføre i dag.

Jeg lærer også selv samtidig med at jeg underviser personalet. Enhver pædagog ved jo at man først riiigtigt lærer stoffet den dag man selv skal undervise i det. Og det er ofte ting som man slet ikke forestillede sig man skulle lære, som man lærer. Jeg har fx lært at det kan ske på vores fag at der kommer folk ind og underviser som vi i administrationen slet ikke ved eksisterer. Her i efteråret var det så vidt jeg har forstået mindst 3 tilfælde hvor personer gjorde det. Vi fandt først ud af det i administrationen da disse personer påpegede at det var for ringe at de ikke havde fået noget papir på ansættelsen. Men det havde jo sin naturlige forklaring: Vi vidste slet ikke at de havde undervist.

Dette er selvfølgelig helt uantageligt. Ingen underviser – hverken vip eller dvip – må lade personer gå ind på deres hold og undervise som ikke er godkendt efter den formelle procedure af studieledelsen. Vi behøver ikke godkende enhver gæstelærer, dvs. en lærer som gæster en undervisers hold samtidig med at den ansvarlige underviser selv er til stede. Her er betalingen typisk et par flasker rødvin som man efter ansøgning til studielederen kan få lov til at give. Men enhver anden optræden på et af Instituttets hold skal gå igennem den almindelige godkendelsesprocedure for eksterne lektorer, dvs. der skal ligge en fagkyndig udtalelse fra den nærmeste fagkyndige vip som erklærer den pågældende kvalificeret til at undervise i det der skal undervises i. Og den pågældende skal derefter være officielt godkendt af ledelsen.

Dette er en af de ting som jeg ikke i forvejen vidste at det ville blive nødvendigt at forklare. Det er ofte det banale der kommer allermest bag på en leder. De kendte problemer kan være svære nok at løse; men det der er så banalt at man slet ikke tænker på det, kan ofte forekomme næsten uoverstigelige – hvis man overhovedet får øje på dem før det er for sent.

1/12 07: Fortættet undervisning i foråret 2008

Det forlyder at vi i forårssemestret 2008 får 8 lokaler fast tildelt til vores undervisning. I efteråret havde vi 9. Reduktionen skyldes at vi efter lokaleadministrationens målinger har været for dårlige i efteråret 2007 til at udnytte de tildelte 9 lokaler. Vi har ligget på en udnyttelsesgrad på – så vidt jeg husker – 57 komma et eller andet. Men mindstekravet lyder på 70%’s udnyttelse af tildelte lokaler.

Da vores undervisningsmængde jo ikke tilsvarende er blevet reduceret, så betyder det at skemalæggeren får en større udfordring. Jeg beder derfor om at alle faste vipper forstår at det faktisk er nødvendigt at skemalægge en del af undervisningen så den begynder kl. 8. Og en anden del så den slutter kl. 17. I praksis er det kun helt undtagelsesvist og efter skriftlig, velbegrundet e-mail-ansøgning til studielederen muligt at efterkomme individuelle ønsker om timers placering.

30/11 07:  Studielederens tillæg udbetales

Som jeg vist tidligere har informeret jer om – og som nogen af jer muligvis helt af egen kraft har bemærket – så har jeg siden d. 24/4 07 fungeret som studieleder ved Instituttet. Efter ansøgning til institutlederen, udvælgelse gennem studienævnet og udpegning af dekanen ved brev af 24/4 07. Nu har jeg så også den glæde at meddele at det efter arbejdsmængden og ansvaret diskrete funktionstillæg rent faktisk har fundet vej til lønkontoen. Dette gør ikke min ildhu i jobbet mindre.

Samtidig må man jo spørge hvordan det kan tage så længe at udføre en så simpel administrativ operation. Hvordan skal det så gå med de helt anderledes ambitiøse og heroiske gerninger som i øjeblikket lines op i 5-års-kontrakterne mellem Universitetets forskellige administrative niveauer? Det skyldes ikke ond vilje nogen steder at denne banale lønoperation har trukket ud. Tværtimod har jeg mødt stor sympati og forståelse overalt hvor jeg har talt med personalet. Både på lønningskontoret, på personalekontoret, på fakultetet og hos fællestillidsrepræsentanten.

Tak til alle som har gjort det muligt at udbetale tillægget.

29/11 07: Billeder fra mødet i Instituttets aftagerpanel om kandidatordningerne i fremdrift.

Se billederne fra mødets afsluttende fase.

28/11: Aktivitetsbevis eller satiren som ramte plet og afskaffede kravet om at der skal afleveres præsenslister til administrationen efter kursers afslutning

Et aktivitetsbevis dokumenterer at en studerende har deltaget aktivt i et kursus. Det opbevares af den studerende. Og det er den studerendes ansvar at få et sådant bevis. Men det kan være en god ide at underviseren forklarer ideen med at skaffe sig et sådant bevis.

Hvis en studerende går op til eksamen i et emne umiddelbart efter kurset er afsluttet, er det næppe nødvendigt med et aktivitetsbevis. Men hvis den studerende af forskellige grunde udskyder eksamen, så kan han eller hun komme i den situation at underviseren ikke længere kan bevidne den studerendes aktivitet, fx fordi underviseren er fratrådt eller af andre grunde ikke er til at nå. Og så kan den studerende komme i knibe hvis han eller hun fx ønsker at gå til eksamen med reducerede pensumopgivelser. Eller hvis den studerende i forbindelse med ansøgning om SU-forlængelse skal dokumentere aktivitet på studiet.

Derfor kan det være en god idé for den studerende ved kursets afslutning at få underviserens (-ernes) underskrift på sin aktive kursusdeltagelse. Aktiv kursusdeltagelse er beskrevet i studieordningerne for visse kurser. Hvis der ikke ved det kursus den studerende har deltaget i, findes nogen eksplicit beskrivelse af aktivitetskrav i studieordningen, så gælder det generelle krav om at aktiv deltagelse består i en fremmødeprocent på mindst 80%.

Hvis der har været flere undervisere på kurset, så bør den studerende sørge for at alle skriver under.

Se Aktivitetsbeviset her (pdf-fil). Fortæl dine studerende som ikke afslutter med eksamen, at de kan få skemaet i studieadministrationen.

Og hvorfor så overskriften over dette stykke med satire og alt det? Joh, Johnny Kondrup skrev for et par numre siden et smækkende satirisk indlæg i Universitetsavisen om tendensen til overadministration. Han sigtede særligt til kravet om at der skulle føres præsenslister som efter kurset skulle sammenfattes af underviseren og afleveres i administrationen. Indførelsen af Aktivitetsbeviset betyder at der ikke er noget behov for at præsenslister afleveres efter endt kursus. Nu kan underviserne i stedet anbefale studerende som ikke afslutter kurset med eksamen, at sørge for at få sig et aktivitetsbevis. Som de studerende selvfølgelig selv skal opbevare og som de så også kan fremvise hvis de kommer i den situation at de har behov for at dokumentere at de har været aktive deltagere. Takket være Johnny Kondrup har vi nu fået denne administrative forenkling. Lad det ikke blive den sidste.

28/11 07: Opslag af stilling som kommunikationsmedarbejder ved Instituttet (studentermedhjælp, uddannelsesstilling i 1 år)

Se opslaget her.

23/11 07: To nye kolleger ansættes fra årsskiftet

Institutlederen har meddelt at samtalerne med ansøgerne til de to tap-stillinger er foregået torsdag og fredag. Og det er fast at der begynder to nye i sekretariatet fra årsskiftet: en tap med særligt henblik på Audiologopædi, og en med særligt henblik på skemalægning, arbejdsplan m.m.

23/11 07: Mikroskopiske frafald på vores grunduddannelser i efteråret

Tabellen taler sit eget sprog.

Grundfag 1. semester

Tilmeldte, begyndende studerende

Frameldt studiet

Tilmeldte til eksamen efter 1. semester

Aktive studerende som ikke har tilmeldt sig eksamen

Audilogopædi

41

1

38

1

Dansk

177

3

163

4

Finsk

5

0

5

0

Indoeuropæisk

5

0

5

0

Lingvistik

26

0

24

2

Tabellen er netop i dag blevet overrakt mig på studieledermødet i formiddag. Den kommer direkte fra de centrale myndigheder inde i byen.

Desværre er det meget svært grænsende til umuligt for os på instituttet at trække sådanne tal ud af systemet. Derfor opleves det som en ekstra gave når de kommer fra de centrale myndigheder. Det bør naturligvis være lige så let som at trykke på en knap at få en edb-system til at barsle med den slags oplysninger – også for os på institutterne.

Efterskrift d. 11/12 07: Intet nyt i tallene for Lingvistik

I institutlederens leder i seneste nummer af vores nyhedsbrev (nr. 6, 7/12 07) står et lille stykke om Lingvistiks tal. Institutlederen glæder sig særligt over disse tal, fordi vi netop på Lingvistik har satset ekstra for at nedbringe et stort frafald. I lederen står bl.a. ”Om denne satsning har været afgørende, ved vi ikke, men foreløbig ser det glædeligt ud, som om skuden er vendt”.

I en mail til ledelsen med kopi til instituttets ansatte anfægter Elisabeth Engberg-Pedersen (lektor på Lingvistik) at der egentlig er noget nyt i tallene fra Lingvistik. Hun skriver bl.a. ”Vi har i årevis ’ydet en special indsats’, og udsagnet om at ’skuden er vendt’ er i bedste fald præmaturt, i værste fald noget vrøvl. Det bygger på at 24 ud af 26 førsteårsstuderende har meldt sig til eksamen i år, men her er tallene for de seneste år:

2006: 22 ud af 26

2005: 27 ud af ?? (når det er flere end 26, skyldes det sandsynligvis 'overbooking')

2004: 25 ud af 26

- jeg skal spare jer for flere tal”

 

23/11 07: Startskud til arbejdet med kandidatuddannelserne

D. 29/11 har vi indkaldt instituttets aftagerpanel til møde. Også fagkoordinatorerne og studienævnet deltager. Vi skal bl.a. drøfte målbeskrivelserne i de nye kandidatuddannelser. Og hvem ved: måske har aftagerpanelet forslag til helt nye kandidatuddannelser. Der er allerede foreslået en ny kandidatuddannelse i Nordisk filologi (af Hanne Ruus).

Instituttet skal aflevere sine forslag til kandidatuddannelser senest d. ½ 2008. Fakultetet har først i går sendt den volapykordning, dvs. den skabelon som ordningerne skal indrettes efter, til os. Og vi har selvfølgelig straks kastet os over arbejdet. Det siges i øvrigt at betegnelsen ’volapykordning’ stammer fra tidligere prodekan Thorkil Damsgaard Olsens tid. Og det er da rigtigt nok at betegnelsen slet ikke passer ind i den måde vi ellers taler på nu. Med ’kick off”, ”lean-management” og lignende.

22/11: Arbejdet med arbejdsplanen for foråret, et øjebliksbillede

Der går brev ud til de eksterne lektorer formentlig allerede i dag. Jeg går i dag og i morgen i gang med at se nærmere på de tilbud der er indkommet til forårets undervisning, både fra vip og de kommende fra dvip. Men langt det meste ligger jo fast fordi det er fortsættende fra efteråret.

Jeg nåede aldrig at få arbejdsplanen for efteråret offentliggjort andre steder end i grupperummet ’Ledelse, studienævn og administration’ på Punkt.ku. Jeg vil denne gang sørge for at få den offentliggjort således at alle kan se om de er købt eller solgt, dvs. får en klar tilbagemelding på deres undervisningstilbud m.v. før de kan se det i SIS.

Planen er stadig at skemaet for alle inststituttets fag er tilgængeligt i SIS inden jul.

31/10: Vi har ansat to nye, administrative studentermedhjælpere

Det er Christine J. Mikkelsen, Christinem@hum.ku.dk,  som skal hjælpe med skemaet. Ansat foreløbigt frem til d. ½ 08. Lotte Andreassen, lottea@hum.ku.dk, som skal hjælpe med arbejdsplanen. Ansat frem til d. 1/1 08. De har plads i lokale 22.2.42. 15 timer om ugen hver.

Desværre lykkedes det ikke at få nogen ansat i de to kommunikationsstillinger. Stillingerne vil blive genopslået i løbet af kort tid. Det er en nødvendighed at få et løbende, kompetente indspark til bl.a. vores arbejde med at bringe instituttets hjemmeside op på et acceptabelt niveau – og gerne mere end det.

8/10 07: Stillinger for studerende ved instituttet: kommunikation og skemalægning

Se opslagene her. Ud over at være udbredt i instituttets nyhedsbrev d. 8/10, er opslagene sendt til en række relevante kommunikationslærere til videre distribution. Ansøgningsfristen er allerede d. 19/10 kl. 12.

1/10 07: Velkommen til Marianne

Mandag d. 1/10 tiltræder en ny medarbejder, Marianne. Hun kommer fra det Teologiske Fakultet, KU, og har tidligere arbejdet bl.a. med eksamen. I sin første tid skal Marianne overtage eksamenshåndteringen af alle fag ved instituttet, bortset fra Dansk, som jo varetages af Lis Lachtane. Marianne og Lis skal dele det kontor hvor tidligere ”Skranken” lå. Ideen er at Lis skal indvie Marianne til vores eksamensadministration. Men Marianne er også erfaren inden for det eksamensadministrationstekniske, så mon ikke de begge to kan lære hinanden noget?

29/9 07: Heller ikke september bragte tillæg

Da studielederen her til morgen d. 29. kastede et blik på sin netbankkonto, så han til sin undren at der stadig ikke var indgået noget tillæg for studielederarbejdet. Der arbejdes nu på sjette måned udelukkende på en helt tillægsløs lektorløn. Men idealismen er stadig betydelig.

24/9 07: Benedikte Møller har sagt op

I umiddelbar forlængelse af sin ferie har Benedikte Møller opsagt sin stilling ved instituttet. Instituttet arbejder på at ansætte en ny medarbejder hurtigst muligt.

Benedikte har ydet et stort arbejde med skemaet og håndteringen af specialer. Jeg har været glad for mit samarbejde med hende, og det kom derfor helt overraskende for mig at hun i sin ferie har besluttet at stoppe.

Indtil videre varetages Benediktes tidligere opgaver af Tine.