Klaus Kjøller forside à bogmenu à bogen nedenfor

[Senest opdateret d. 14/3 2005]

Kjøller: Spindoktor, Aschehoug 2001 231 s., 249 kr. Udkom d. 23. maj 2001. 2. oplag 2001. Var med på bognedsættelsen februar 2003 til 99 kr. Udsolgt. Oversigt over modtagelse og omtale Spindoktors placering i forhold til andre bøger jeg har skrevet Bagside Synspunkt trykt i Søndagsavisen d. 3/6 01

Svar på og kommentar til anmeldelser: Fremtidens danske politik med spindoktorer 2 Svar på og kommentarer til anmeldelser 3 JyllandsPosten d. 31/5 01. 3 Weekendavisen, d. 1.-7. juni 2001: 5 Politikens Bøger d. 2/6 01. 5 Berlingske Tidende d. 23/5 01. 6 Information d. 26/5 01. 6 Andre anmeldelser 7 Januar 02: Anmeldelse af Spindoktor i gymnasielærernes foreningsblad Gymnasieskolen nr. 2, 2002. 7 18/12 01: SLAGMARK nr. 33, 2001. 8 Generelt om anmeldelserne. 8

---

Bagside:

Vores børnelærdom var at politikere laver politik, journalisterne formidler kritisk og vælgerne tager stilling ud fra grundig oplysning.

I dag må børnelærdommen være: En politiker som ikke ser ud af noget i medierne, eksisterer slet ikke og kan derfor ikke udrette noget som helst.

Denne regel har længe været kendt og respekteret af politikere. Aldrig tidligere i dansk politik har der været så meget professionel instruktion af politikere i medieoptræden som i øjeblikket. Aldrig tidligere har så mange kommunikationsfolk været hyret af partier og organisationer til at sørge for den bedst mulige dækning i medierne. Den tid er forbi hvor en pressechefs ambition var at stå til rådighed for journalisterne med oplysninger. Nu er ambitionen at journalisterne står til rådighed for pressechefen. Han er blevet spindoktor. Når han er god, kan han få sin politiker i tv-studiet. Når han er bedst, kan han få hele medieorglet til at spille sine melodier. Og hvis han ikke selv kan, står pr-firmaer parat.

Bogen giver et praktisk indblik i spindoktorarbejdet som det foregår i Danmark i disse år. Den fortæller en række autentiske historier som analyseres og kommenteres: Blev medierne håndteret vellykket? Opnåede spindoktoren hvad han ville, eller blev det et selvmål? Lod journalisterne sig manipulere eller gennemskuede de spillet? Måske gennemskuede de det, men var ude af stand til at yde et modspil på grund af deadline og knappe ressourcer? Og hvad med borgerne: Var det etisk forsvarligt, hvad er foregik? Kan der udledes nogle generelle indsigter af forløbet? Svækker eller styrker det vores politiske system at der foregår den slags?

Du kan hade dem, eller elske dem. Men du er nødt til at leve med dem; for de har dig allerede i deres spin.

Synspunkt i Søndagsavisen d. 3/6 01:

Fremtidens danske politik med spindoktorer

En spindoktor er én der rådgiver en politiker om hvorledes han eller hun skal optræde i medierne, og hvordan man bedst får medierne til at bringe sit eget positive nyt og fortælle skadeligt om modstanderne. Da enhver politiker gerne vil tage sig fordelagtigt ud i medierne, er politikerne gennemgående tilhængere af spindoktorer. Enhver god politiker er jo modtagelig for gode råd, også om mediehåndtering.

Og hvadenten man kan lide dem eller ej, så er spindoktorerne kommet for at blive – også selv om de fyres ret ofte. Statsministeren har haft mindst 5 i løbet af otte år, Anders Fogh Rasmussen har haft 2 inden for det sidste år og Pia Kjærsgaard har haft én længe.

Nogle vælgere føler sig utrygge ved spindoktorer, fordi man har en fornemmelse af hele teatersiden af politik mere og mere kommer til at dominere over indholdet, det saglige.

Men det nytter ikke at jamre over det. Det bedste vi kan gøre er at forstå hvad der sker og hvorfor.

I øjeblikket har vi en tilstand hvor medierne har magten over politikerne. Politikerne konkurrerer om at komme i medierne og ofte handler det om at slukke brande som medierne har antændt og holder i gang. I de kommende år vil politikerne blive mere udfarende, bl.a. takket være spindoktorer og de partisekretariater som den statslige partistøtte har gjort det muligt at udbygge kraftigt. Politikerne vil udnytte at det er dem der har fat i den lange ende, fordi det er dem der sidder på det politiske råstof: de politiske informationer som de politiske journalister skriver deres artikler og kommentarer ud fra. Ingen journalist kan i længden overleve på at hente sine informationer i andre, konkurrerende medier.

Partierne vil overvåge journalisterne systematisk og belønne de artige og straffe de uartige. Partierne vil blive mere topstyrede og disciplinerede fordi det er en forudsætning for at kunne matche pressen med hurtige målrettede udmeldinger som ikke ødelægges af "politisk ukorrekte" udtalelser på lavere niveaer. Partierne og specielt selvfølgelig regeringspartierne vil således kunne udnytte mediernes og journalisternes rivalisering til i høj grad at styre den samlede mediedækning. Det er ikke fri fantasi, men har allerede længe været virkelighed i Storbritannien under Tony Blairs New Labour.

Selvfølgelig vil pressen stadig være på vagt og de kritiske politiske reportere gå alting efter i sømmene. Men det er allerede i dag meget begrænset hvad selv den mest ihærdige politiske journalist kan kontrollere uden hjælp "indefra" i form af politikere som lækker interne informationer, enten om andre partier eller om deres eget. Eller i form af embedsmænd der røber hemmeligheder fra et ministerium eller en styrelse. Den regeringsledelse som kan få disse lækager under kontrol og erstatte dem med en målrettet dagens historie, har taget magten fra medierne.

Danskere er et antiautoritært folkefærd, så det vil ikke ske let, og aldrig lykkes fuldkommen. Men tendensen er klar og tvingende.

Det er en politisk handling i sig selv at fortælle om spindoktorer på en måde som er interessant og underholdende for dem det hele handler om: vælgerne. Som offentligt ansat forsker forsøger jeg herved efter bedste evne at styrke det demokrati som jeg er glad for at dele med læserne. De eneste der kan være interesseret i at nedvurdere spindoktorers betydning og holde dem væk fra mediernes opmærksomhed, er dem som scorer på at vælgerne ved så lidt som muligt om dem.

Svar på og kommentarer til anmeldelser

JyllandsPosten d. 31/5 01

Ralf Pittelkow anmelder Spindoktor i JyllandsPosten d. 31/5 01. Overskriften er "Politik i spin. Klaus Kjøller har skrevet en letlæst og stimulerende bog om spindoktorernes arbejde. Den går ikke i dybden med sit emne, men giver et ganske informativt bidrag til at forstå, hvor langt moderne politik er kommet i spin."

Pittelkow skriver bl.a. at "bogens styrke i høj grad [ligger] i, at den ikke professionelle læser får en både livlig og redelig anskuelsesundervisning i, hvordan "doktorerne" sætter politiske historier i spin". Og han konkluderer anmeldelsen med at "bogen kan anbefales. Den giver et letlæseligt og jordnært og informativt bidrag til at forstå, hvor langt moderne politik er kommet i spin."

Pittelkow har også et par kritikpunkter. Bl.a. mener han at bogens billede af spindoktorerne giver et godt indblik i, hvordan fænomenet fungerer. Det står svagere Hvorfor vi har dem, og hvor det fører os hen og bør føre os hen. Han mener ikke at spindoktorerne i bogen ses i sammenhæng med den kolossale forandring der er sket i vælgernes forhold til politik -- blandt andet med den kraftige svækkelse af partibåndene. Og han synes at bogen derfor nærmest giver det indtryk af det er den politiske professionalisering med spindoktorerne, som bestemmer de politiske forandringer -- og ikke omvendt.

Jeg mener at det er helt rigtigt at sige at Spindoktors fokus ligger på hvordan spindoktorer arbejder og hvilke problemer de kan løse. Men der findes immervæk et stort kapitel 14 (bogens største): "Hvordan politikerne tager magten fra medierne" som rummer en historisk perspektivering som klart modsiger at spindoktorerne træder direkte ud af den blå luft. Jeg kan derfor ikke give Pittelkow ret i at bogen ikke giver et meget klart bud på hvordan og hvorfor de opstår, og hvor det fører os hen. Det er faktisk kapitels 14's emne. Kapitlets overskrift er, det må jeg indrømme, så praktisk drejet hen i retning af noget håndværksagtigt, at det nok skjuler sit historisk perspektiverende indhold lidt for godt. Også kapitlets placering kan virke slørende. Normalt vil man jo placere den historiske og samfundsmæssige ramme først. Jeg mener også at Berlingske Tidendes anmelder, Karsten Svensson, undervurderer dette kapitels væsentlige betydning i bogen. Jeg skriver 'undervurderer' fordi jeg nægter at tro at de ikke har bemærket det.

Burde jeg have været mere eksplicit og tydelig angående dette kapitel? Jeg synes det ikke. Der henvises til kapitlet og gives en kort karakteristik af det i forordet, og kapitlet står som det første i bogens anden del der hedder: "Perspektiver, regler og råd". Hvorfor er det placeret som kapitel 14 og ikke som kapitel 1? Fordi jeg gerne ville gå direkte løs på det konkrete. Efter min opfattelse er det en bedre pædagogik at skabe oplevelser først, og derefter få overblik over sine oplevelser og forklare dem. Bogens del 2 giver 3 (vidt) forskellige overblik: det historiske (kap. 14), praktiske anvisninger for arbejdende spindoktorer (kap. 15) og håndbog for nye politikere som i begyndelsen jo må klare sig uden spindoktor (kap. 16).

Pittelkow mener at vi stadig har til gode diskussionen om hvordan politik kan og bør foregå i forhold til vælgere der løsgør sig fra partisystemet og hvilken relevant rolle professionelle rådgivere kan spille i den forbindelse. Jeg er enig. Jeg anlægger intet sted i bogen en ophøjet attityde. Min ambition er at beskrive hvad der faktisk foregår, og så vidt muligt , bl.a. med min bog, sørge for at demokratiet holdes stærkt. Jeg præker ikke moral, hverken over for politikere, medier eller vælgere -- og dermed heller ikke over for systemet som helhed.

Weekendavisen, d. 1.-7. juni 2001:

Troels Mylenberg anmelder Spindoktor på ca. 1/3 side i Weekendavisens bogtillæg. Overskrift: "På spindoktorens briks. Medierne er til at sno om lillefingeren, politikerne er magtliderlige. Sådan ser demokratiet ud anno 2001, i stadig større grad styret af højt gagerede spindoktorer. Eller hvad?"

Mylenberg giver en udmærket orientering om bogens idé og indhold. Det er en anmeldelse som først og fremmest orienterer læseren. Anmeldelsens væsentligste vurdering udtrykkes således: "Kjøllers bog er en art spilleregler til det nye politiske spil. Den er god og brugbar læsning for alle, der beskæftiger sig med journalistik og politik." Om bogens anden del siger Mylenberg at "det er i og for sig ganske underholdende læsning, men man sidder altså det meste af tiden tilbage med følelsen af at have hørt det meste før." Bogen får Mylenberg til at få lyst til at læse nogle britiske og amerikanske bøger om emnet, for "i de lande er der spindoktorer til" og derfor også langt bedre eksempler end dem der findes i denne bog.

Det er jeg enig i. Men nu var opgaven at skrive om Danmark. Desuden har jeg da en del amerikanske eksempler inde og inspirationen fra Storbritannien er vist også helt klar. Det er nok gennem disse udenlandske indslag at Mylenberg har fået lyst til at læse videre i et par af de udenlandske kilder jeg har benyttet. Og det kan jeg ikke fortænke ham i.

Politikens Bøger d. 2/6 01.

Jakob Fuglsang koncentrerer sin lange anmeldelse i Politikens tillæg Bøger lørdag d. 2/6 af 'Spindoktor' om forudsigelsen om at politikerne i løbet af 2-3 regeringsskift eller 8-15 år tager magten fra medierne. I bogen er forudsigelsen ledsaget af en række forudsætninger og forbehold som forståeligt nok ikke alle kan komme med i en anmeldelse. Men Jakob Fuglsang forvrænger bogens forudsigelse til at være at spindoktorerne vil tage verdensherredømmet. Dette udnævner han til at være vrøvl hele to gange i anmeldelsen. Det er jeg helt enig i. Men den der vrøvler, er anmelder Fuglsang selv. Og vrøvlet er farligt fordi det skjuler den væsentlige sandhed som er at partierne i de kommende år vil tage mere og mere magt fra medierne, bl.a. ved at hyre nogle talentfulde politiske journalister.

Kernen i det lidenskabelige indlæg er at anmelderen mener at bogens forudsigelse er forkert: "Fejlslutningen er, at fordi der bliver flere skriverkarle og informationsmedarbejdere i ministerier og politiske organisationer, som laver rugbrødsarbejde med pressemeddelelser og er ghostwritere på politikernes læserbreve, så vil det føre til spindoktori i stor stil." Han supplerer med sine erfaringer som debatredaktør som viser at ganske mange af disse informationsmedarbejdere ikke engang kender omfang eller form på almindelige debatindlæg. Han anfører også at antallet af kendte spindoktorer herhjemme er meget begrænset.

Anmeldelsen er meget underholdende, men som læserorientering er den ikke særlig god. Bogens forudsigelse bygger på 1) de øgede statsmidler til partierne som er en følge af de faldende medlemstal, 2) partiernes stigende bevidsthed om de resultater der kan nås med professionel mediestyring, 3) inspiration fra udlandet, specielt Storbritannien. Udviklingen hænger sammen med tendensen til at vælgerne bruger mere tid på tv, som om kort tid vil være fuldt integreret med internettet, og mindre på papirsmedier som aviser. En væsentlig pointe i bogen er i hvor høj grad selv meget bevidste politiske journalister er underlagt de mekanismer som beskrives ret udførligt i bogen. Det er partiernes mere professionelle udnyttelse af disse mekanismer som vil sætte medierne i defensiven.

Følelsesudbrud som Jakob Fuglsangs er forståelige, men de får ikke spindoktorerne og det de står for, til at forsvinde. Der er ikke brug for besværgelser og ønsketænkning, men for nøgtern beskrivelse for at forstå. De eneste der kan være interesseret i at holde spindoktorer ude af søgelyset, er dem der scorer på vælgernes uvidenhed.

Berlingske Tidende d. 23/5 01

Karsten Svensson anmeldte d. 23. maj. Desværre rummede anmeldelsen et par misforståelser.

Svensson skriver at jeg "tilsyneladende er noget bekymret for, hvordan det dog skal gå med demokratiet, når spindoktorerne i større og større udstrækning manipulerer med demokratiet." Nej, jeg er ikke spor bekymret. Jeg mener ikke der er belæg for at hævde det i bogen. Alligevel har jeg mange gange over for journalister måttet afvise at synke hen i klynkeri, når de lokker. Det er åbenbart blevet en journalistisk kliché at forskere er bekymrede, for man får næsten altid spørgsmålet. Jeg betragter i bogen fuldstændigt lidenskabsløst vores faktisk eksisterende demokrati og trækker nøgternt en udvikling op for de næste 8-15 år hvor partierne vil tage magten fra medierne -- i øvrigt en central pointe i bogen som der ikke er plads til i den ellers ret fyldige anmeldelse.

Svensson skriver også at jeg i forbindelse med udgivelsen har vist udmærkede anlæg for mediemanipulatorisk virksomhed, og at jeg "måske selv går med en spindoktor i maven". Nej tak, jeg er analytiker og teoretiker. Jeg har i mere end et kvart århundrede forsket i politisk kommunikation i min gode stilling som universitetslektor. Hvis jeg skulle blive en god spindoktor, skulle jeg for længe siden have søgt over i tabloidpressen som politisk reporter og kommentator. Og jeg skulle have opdyrket et vidt forgrenet personligt netværk på Christiansborg og i toppen af de politiske partier. Som universitetsansat er jeg ikke fedtet ind i noget i partierne eller i medierne. Det forsøger jeg bedst muligt at udnytte til at skrive klarøjede bøger til glæde for alle der gider læse og forhåbentlig til styrkelse af demokratiet.

Information d. 26/5 01

Lars Mogensen anmeldte d. 26. maj. Anmelderen savner svar på spørgsmålet: Hvorfor er der ikke kommet spindoktorer til Danmark -- til trods for, at danske partier har været på flere studieture til udlandet?

For det første fremgår det udtrykkeligt at jeg mener de faktisk er ankommet i skikkelse af henholdsvis Søren Espersen og Michael Kristiansen som de mest klare eksempler. (s. 108). Mogensen citerer også fra bogen s. 106 hvoraf det skulle fremgå at jeg ikke mener de er ankommet, men det er en del af et ræsonnement som altså først afsluttes s. 108-9.

Men så kan man jo spørge: Hvorfor er de ikke kommet i et større tal? Det bedste svar jeg kan give er at de kommer i løbet af de næste 8-15 år. Det er én af bogens hovedpointer, men den er helt fraværende i Mogensens anmeldelse. Det historiske rids bag bogens eksempler og regler findes i kapitel 14: Hvordan politikerne tager magten fra medierne. I dette rids redegøres for de mekanismer som styrer udviklingen. Traditionelt placeres et overordnet kapitel med historisk ramme måske nok som første kapitel, men jeg har altså gerne i stedet villet starte med et sciencefiction-scenarie og derefter gå direkte løs på eksemplerne.

I øvrigt giver anmeldelsen et dækkende indtryk af bogen, selv om jeg selvfølgelig ikke er enig i samtlige vurderinger. Dog må jeg på det bestemteste afvise tankerne om at bogen skulle være en uopfordret ansøgning til de politiske partier om at hyre forfatteren til at rådgive dem i moderne mediestrategi. Som universitetsansat forsøger jeg at udnytte at jeg ikke er fedtet ind hverken i medier eller i partier. Min ambition er at give et nøgternt billede af den politiske kommunikation her i landet nu og i de kommende år. Et billede som skal være forståeligt og underholdende for almindelige, interesserede vælgere. Min pædagogiske teknik er mest muligt at få læseren til at leve sig ind i de parter der deltager i spillet fordi det meget bedre end abstrakte forklaringer giver en forståelse af sammenhængene. Bl.a. derfor er der et kapitel med regler og råd til kommende spindoktorer 'Spindoktorens grønspættebog' og et kapitel med titlen 'Next generation: politisk praksis for begyndere'. Flere journalister har i øvrigt mere end antydet over for mig at bogen mangler et kapitel med råd til politiske journalister. Det kunne have heddet 'Antispin for journalistaspiranter'.

Andre anmeldelser

Januar 02: Anmeldelse af Spindoktor i gymnasielærernes foreningsblad Gymnasieskolen nr. 2, 2002.

Anmelder: Benny Jacobsen.

Bogen anmeldes sammen med Ralf Pittelkows Det personlige samfund som også kom i foråret 2001. Det hedder bl.a. ”[Kjøller] har en flydende pen og skriver i det hele taget meget underholdende. Der er elementer af fiktion, der er råd til kommende spindoktorer – spindoktorens grønspættebog, og endelig er der en række gode eksempler på, hvad spindoktorer har gjort – og kunne have gjort. […] Kjøller er god til at fremdrage eksempler, men man savner en mere politologisk tilgangsvinkel, der kunne analysere, hvorfor vi er vidne til fænomenet, og hvor det fører os hen, alt set i lyset af de nye vilkår, politikken fungerer under, således som Pittelkow så grundigt har analyseret.”

Min kommentar: Spindoktorerne er perspektiveret historisk og som politisk kommunikativt fænomen i bogens kapitel 14. Og hele bogen er jo fremtidsorienteret, handler altså netop om hvor det fører os hen. Så jeg må nok indrømme at jeg ikke helt fatter hvad det er der mangler. Men jeg er glad for at være behandlet i mine dansklærerkollegers blad, og for den venlige anmeldelse.

18/12 01: SLAGMARK nr. 33, 2001

Erfarer via forlaget at Spindoktor er anmeldt i SLAGMARK nr. 33, 2001. Tidsskrift for idéhistorie. Slagmark rapporterer fra og bidrager til aktuelle og specielle diskussioner inden for kultur, videnskab og filosofi. Udkommer vist 4 gange årligt med basis på Århus Universitet. Anmelderen er Henrik Borup Nielsen.

Anmeldelsen har overskriften Til rekonstruktion af den machiavelllistiske snusfornuft.

Det hedder bl.a. ”Kjøller er ikke ude på kynisk at nedgøre de demokratiske idealer. Han vælger blot at fokusere på det felt, hvor det parlamentariske sytstem forandrer sig med størst hastighed, og hvor dets problemer derfor tydeligst kommer til udtryk, nemlig i kommunikationen mellem politikere og befolkning.” og ”For at disse forbrugere [borgerne] ikke skal være helt ”lost” i al markedsgøglet, sætter han sig for at blotlægge ”konkurrencebetingelserne” for dem. Det er der kommet en underholdende bog ud af, som samtidig vil være håndbog for såvel spindoktorer og politikere som ”forbrugere”.

”Bogens første hovedafsnit med eksempler og analyser er det mest vellykkede.” ”I andet hovedafsnit kondenseres disse erfaringer i en række perspektiver, regler og råd. Mange af pointerne forekommer trivielle, men den systematiske opstilling gør alligevel bogen til et interessant studie i, hvordan en machiavillistisk logik stadig sætter sig igennem i et samfund, der har været i stand til at udrydde politisk vold. Her kan en idéhistoriker finde materiale for et sammenlignende studie, der rækker ud over de sædvanlige kyniske betragtninger om det politiske spils amoral og intet nyt under solen.”

Generelt om anmeldelserne

Jeg er selvfølgelig særdeles godt tilfreds med at være blevet anmeldt så meget, så fyldigt og af så mange forskellige slags mennesker. Jeg føler mig dybt taknemmelig og ydmyg. Samtidig er jeg noget vemodig med hensyn til fremtiden. For hvis jeg igen opnår den store tilfredshed det er at færdiggøre og få udgivet en bog man er glad for at have lavet, vil jeg så nogen sinde igen blive anmeldt (og omtalt) så vidt og bredt som det er sket med denne bog? Tvivlen nager.

Det er heller ikke noget mål i sig selv at blive omtalt og blive anmeldt. Det kommer helt an på hvad man er udkommet med. Men jeg opfatter Spindoktor som et meget klart og stærkt udtryk for mig som forfatter: valg af emne, vinkel og de forskellige genrer som faktisk er til stede i bogen. Desværre har ingen anmelder beskæftiget sig med formen, ud over at bogen er velskrevet, letlæst og lignende. For mig er formen meget vigtig – også når jeg laver faglitteratur. Hvis det ikke havde været for min redaktør, havde formen været endnu mere anderledes – men det var helt rigtigt at den fik den form den nu har. Et sikkert tegn på det, er at ingen anmelder har fundet formen mærkelig. Men som jeg har antydet, er der vist et par af dem der har undervurderet betydningen af kapitel 14.

Jeg har her svaret på og kommenteret de anmeldelser som jeg har kendskab til. Jeg holder af alle anmeldelserne, også dem der finder nogle mangler. Det gør jeg fordi de tilsammen udtrykker et svar fra offentligheden på det jeg har lavet, og dermed bekræfter at det jeg har lavet, er værd at sætte på vores fælles dagsorden som diskussionsemne. Det giver en dejlig fornemmelse af at have ydet noget af en vis interesse til dine samtidige danske. En bog som muligvis vil gøre en forskel, hvem ved.

klaus@kjoeller.dk