|
Klaus Kjøller forside
à bogmenu à Kong Klaks sten 2 à Arne Ossians
efterskrift |
af Arne Ossian, forfatter og postbud
Førsteudgaven af Kong Klaks sten kom i april 1998, altså
for 6 år siden. Den var skrevet af mig med et kort efterskrift af Klaus Kjøller.
På grund af min store ulyst til at
optræde offentligt blev det Klaus Kjøller som i høj grad kom i pressens fokus
ved førsteudgavens udgivelse. Det lykkedes mig at holde mig så godt ude af
rampelyset at flere medier mere end antydede at jeg bare var et pseudonym for
Klaus Kjøller.
I begyndelsen når vi mødte denne
opfattelse, kæmpede vi imod og hævdede sandheden; men efterhånden er det gået
op for os begge at denne opfattelse af at Arne Ossian overhovedet ikke
eksisterer, er ideel til at sikre maksimal arbejdsro for mig. Og det er jo også
en stor lettelse for Klaus hvis han slipper for, i tide og utide, at skulle
forklare hvem jeg er, hvordan vores forhold er, og hvornår man kan vente at jeg
dukker op og møder pressen ansigt-til-ansigt.
Da andenudgaven af Kong Klaks sten skulle klargøres, fandt
vi det derfor mest enkelt og hensigtsmæssigt helt at udelade mit navn og til
gengæld anføre Klaus Kjøller som forfatter. Faktisk var jeg kun villig til at
acceptere at der kom en ny udgave, hvis Klaus påtog sig at udfylde pladsen til
forfatternavnet på titelbladet. Da han nølende havde accepteret dette, var alle
mine forbehold over for en ny udgivelse væk. Det var herefter en stor glæde for
mig at få lejlighed til at revidere teksten som trængte til at blive ført op
til dato på en række punkter.
Bogen blev skrevet i 1997 som en
fremtidsroman der handlede om nogle dage i juni 2002. Andenudgaven handler om
de samme dage i juni, men nu som fortid for snart to år siden. Kort sagt er
forskellen mellem første- og andenudgaven at førsteudgaven er uden Mary, andenudgaven er med Mary, vores lands kronprinsesse
efter d. 14. maj 2004. Men det har medført yderst få ændringer i handlingen.
Man kan sige at Mary allerede var med i førsteudgaven, men jeg kendte hende
ikke og var derfor nødt til at bruge stand-in.
Arne Ossian
Foråret 2004