KLAUS KJØLLER

Kontakt

Profil

scan0005

>> bogmenu >> bogen nedenfor <<>> Grundloven for netværk <<>> Netværks kommunikationsregel <<>> Netværks begrundelse <<>> Spiderman Kjøller

 

senest opdateret 25-04-2016 11:16:23

 

 

150907NetvaerkEpubFors1000x1500.jpg

 

 

Paperback og e-bog, april 2016

Jo flere du kender, jo bedre muligheder har du. Måske. For nogle trækker ned, andre trækker op. Derfor gælder det om at kende de rigtige og ikke fylde sit liv med de forkerte. Når du skal have et godt job, skal have ny udestue eller finde en god tandlæge.

Et netværk er det bedste smøremiddel, der findes. Uanset hvad du kører i, og hvor du kører hen.

Det er også det mest effektive forsvar mod uretfærdighed og terror fra de netværk som findes overalt.

Denne bog lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder. I privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger.

Enhver leder ved det, enhver journalist ved det og enhver politiker ved det: Det afgørende er de personlige relationer.

Så se at komme i gang.

 

 

 

 

 

 

 

Køb paperbacken på SAXO.com eller i enhver anden boghandel

 

Køb e-bogen på SAXO.com eller i andre netboghandler

 

Læs erindringskommentaren i anledning af bogens genudgivelse 2016: Håndbog i danskernes nationalsport, sort arbejde.

 

 

Læs nedenfor om modtagelsen af p-udgaven i 2004

 

 

 

 

 

 

 

1.udg. 1.opl. maj 2004, 280 sider, 269,- kr.

2. udg. 1. opl. november 2007, 280 s., 99,95 kr. (indgår i Valbygårdsserien. Valbygård er den gamle gård i hvis moderniserede hovedbygning forlaget havde til huse til 2009)

ISBN 87-21-02323-9

Bogen kan købes i boghandelen eller i netboghandler, fx www.saxo.com. Mit netsted er indtil videre rent informativt og debatterende, så du kan altså ikke købe bøger direkte herfra.

 

 

 

Udvalgte anmeldelser, svar og omtaler

Uddrag af bogen:

 

Fra del IV: ”Netværks brug af officielle organisationer

scan0014

 

 

Ovenfor ser du forsiden på 1. udgave. Billigudgaven (99,95 kr.) ser ud som nedenfor:

 

scan0001

 

De, der forstår at opbygge og udnytte netværk, har langt bedre chancer end andre for at overleve i de officielle systemer, siger Kjøller og advarer om den høje pris, whistleblowers betaler, når de blæser til alarm i offentligheden om skandaløse interne forhold.

 

”At røbe et uformelt netværks interne hemmeligheder kan … føre til fyring og ødelagt karriere. Du kan stå som en sejrherre i offentligheden, men have betalt bl.a. ved at blive en paria … i forhold til et netværk som er afgørende for dit erhverv … Du har jo brudt hemmelighedens grundlov én gang, og – hvem ved – kan gøre det igen”, påpeger Klaus Kjøller.

 

I bogen analyserer han netværkenes dynamik, deres regler og mekanismer og beskriver med en række øvelser, hvordan man udvikler sine egne netværk, så man får mest muligt ud af dem. Kjøller understreger bl.a. vigtigheden af netværk i medieverdenen og læge- og advokatstanden.

 

”Nogle patienter er mere lige end andre”, siger han. Hvis man er god ven med en overlæge på det hospital, man er indlagt, kan overlægen hjælpe én med at blive flyttet fra en dårligt ledet afdeling med ringe læger til et bedre sted og dermed måske redde ens liv og førlighed.

 

Vejen til et job går også ofte via netværk. Det er ikke nok at være dygtig og veluddannet. Hvis man vil ud af arbejdsløshedskøen, må man networke, lyder budskabet.

 

NETVÆRK PÅ GODT OG ONDT henvender sig til alle, der vil opbygge, studere eller bekæmpe netværk. Det eneste effektive middel mod netværk er nemlig netværk.

 

 

 

 

Jens Graff i ErhvervsBladet

 

Anna Libak i Weekendavisen

 

Svar til Libak

 

John Chr. Jørgensen i Ekstra Bladet

 

Marie Louise Kjølbye i Information

 

Svar til Kjølbye

 

Journalisten

 

Budkavlen, Finland

 

*

 

Litteratur- og billedmagasinet Sentura: interview m. forfatter og diverse links

 

Norske Dagsavisen

 

 

*

 

Foto: Spiderman Kjøller

 

*

*

Generelt: Oversigt over modtagelsen

 

*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelser (uddrag) og eventuelle svar og kommentarer

 

ErhvervsBladet 7/7 2005, Jens Graff

Forstår du at netværke?

Networking. Klaus Kjøller kommer i sin nye bog med konkrete anvisninger på hvordan et netværksforløb planlægges

[…] Bogen skal opfattes som en selvhjælpsbog, hvor der er indlagt konkrete øvelser. Forfatteren opfordrer til at man gennemgår bogen og dens øvelser i en selvhjælpsgruppe. Der er ingen tvivl om, at man kan blive god til at networke, hvis man øver som opfordret.

Klaus Kjøller kommer med mange sjove eksempler for at eksemplificere og giver også mange eksempler fra praksis i afsnittene om magtmisbrug.

[…]Klaus Kjøllers bog er absolut læseværdig. Den gør aktiv networking mere naturlig, og det bliver også mere og mere vigtigt, at man bliver god til det i en tid, hvor netværkssamarbejde som organisationsform er blevet så vigtigt. I de sidste afsnit af bogen er der et resume med de vigtigste netværksregler. Det er god pædagogik. Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora.

 

Weekendavisen 4/6 2004, Anna Libak

Netværk. Lektor i kommunikation, Klaus Kjøller, har skrevet en amoralsk selvhjælpsbog om, hvordan man kan nå sine mål gennem netværksarbejde. Den er interessant og dybt korrumperende.

[overskrift:] Spis kirsebær med de store

Hans [KK’s] påstand er, at man lige så godt kan erkende virkeligheden og indrette sig efter den: Kender du en overlæge på et relevant sygehus personligt, så kan det redde din førlighed eller måske ligefrem dit liv; kender du sagsbehandleren i statsamtet, kan du skaffe dig udvidet samvær med dine børn; og kender du en konsulent fra filminstituttet, så kan dit filmselskab få millioner i støttekroner. Ergo må du sørge for at lære dem at kende.

[…] Nu kan det jo aldrig blive noget argument, at virkeligheden er på den måde. Virkeligheden er på mange måder; der findes også troløshed, bedrag, ondsindet sladder og hvide løgne, men derfor behøver man ikke undervise i det. Faktisk er det så indlysende, at man kan spørge, om der overhovedet er nogen grund til at anmelde en bog, hvis utilitaristiske filosofi alligevel ikke kan gendrives bedre, end Kant og Løgstrup allerede har gjort det. De hæver som bekendt, at det er uetisk at gøre mennesket til et middel for et mål.

[…] samtidig er det klart, at den utilitaristiske filosofi er den virkelige trussel mod velfærdsstaten, hvis folk faktisk begynder at handle efter den. Klaus Kjøller skriver, at ”vi lærer i skolen at tro på, at der findes en direkte, tryg forbindelse mellem det officielle demokratiske retssystem og den enkelte borger. Det passer ikke.” Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse.

Fulgte Undervisningsministeren hans råd ville velfærdsstaten bryde sammen. […]

 

 

Svar bragt i Weekendavisen, d. 18/6 2004

Netværk på godt og ondt [fik overskriften ’Farlig bog’ i bladet]

 

Jeg er forsker. Det er min opgave at beskrive virkeligheden så sandt som muligt. Når jeg formidler min og andres forskning til offentligheden, skal jeg gøre denne viden så brugbar og underholdende som muligt for almindelige danskere.

                

I sin store anmeldelse af min Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere i Weekendavisen Bøger (4.-10. juni) mener Anna Libak tilsyneladende, at jeg lever op til disse krav til en formidlende forsker. Men hun har stærke etiske anfægtelser over for bogens budskaber om netværksarbejde. Hun finder bogen ”interessant og dybt korrumperende”. Argumentationen er at bogens beskrivelser og praktiske råd objektivt set er rigtige, og at de med succes følges af ”de store”, men at velfærdssamfundet ville bryde sammen, hvis alle begyndte at følge dem. Gode, demokratiske, danske mænd og kvinder: Læs det lige engang igen: Bogen er farlig, fordi den gør viden og færdigheder, som samfundets mægtige mænd og kvinder rutinemæssigt bruger, tilgængelig og brugbar for almindelige danskere. Det er altså i orden, at folk højt på strå bruger deres kontakter og det at sørge for at kende de rigtige og ikke spilde deres tid på ”de forkerte”, men det kan føre samfundet i fordærv, hvis man, som jeg anbefaler, giver sig til systematisk at træne det i 9. klasse og opefter.

                

Så er det jeg spørger: Hvordan kan det være den formidlende forskers problem eller hans bogs problem, at disse teknikker fører til samfundets nedbrud, hvis de udbredes demokratisk til alle og enhver? Tværtimod er det da det danske samfunds problem, dvs. vores allesammens problem. Problemet løses vel ikke ved, at man henretter budbringeren, altså lille mig. Så ville der jo ikke være noget reelt problem.

                

Problemet løses heller ikke ved, at man erklærer, at det er umoralsk at betragte medmennesket som middel. Godt netværksarbejde er slet ikke båret af den opfattelse, at netværkets brødre og søstre er middel i et kynisk spil om umenneskelige mål. Tværtimod: Det er båret af dyb omsorg og kærlighed. Det følger de allerhøjeste etiske standarder både ifølge Kant, Løgstrup, Jesus og Allah. Det er netværksmedlemmernes fanatiske tro på at være gode, som giver netværket styrke. Gode, både mod hinanden og mod omgivelserne – også selv om omgivelserne ikke altid kan få øje på det gode, som kan være på meget langt sigt.

                

Jeg er ikke den første forsker, der er blevet ramt af moralske besværgelser, fordi det budskab, man møder op med, ikke passer med god tone eller religiøs fundamentalisme. Galilei måtte i 1633 afsværge sin kætterske lære om, at Jorden bevægede sig. Sigmund Freud måtte i forrige århundrede gå meget ondt igennem, fordi hans psykoanalytiske teorier ikke passede med pæn borgerlig tankegang. Darwins arvelighedslære er som bekendt stadig yderst kontroversielt stof i halvdelen af de amerikanske staters skolevæsen og direkte livsfarlig i muslimske lande. Det er en stolt kongerække at optræde i for en ydmyg dansk kommunikationsforsker, der bl.a. prøver at forsyne arbejdssøgende med tænkemåder og teknikker, som kan hjælpe med at skaffe dem et passende arbejde.

                

Jeg er helt enig med Anna Libak i, at bogen er farlig, fordi den udbreder elitens teknikker til befolkningen. Netop fordi bogen er farlig, skrev jeg den. Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning behøver vel ikke altid at være harmløs.


 

Ekstra Bladet, søndag d. 13/6 04, John Chr. Jørgensen

Under overskriften ”Netværkfører” (i den faste rubrik: ”Bogkommentar”) hedder det bl.a. ”Kjøller vil bare lære os at bruge vores gamle netværk bedre og komme ind i nye nyttige netværk. Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende.” Anmeldelsen slutter: ”Humanistisk og demokratisk indstillede mennesker vil konkludere, at Kjøllers kynisme viser, at det netop gælder om at bekæmpe alle netværk, fra kaffeklubber over Rotary og Det Danske Akademi til rockerklubberne. Men den kamp anser Kjøller for tabt på forhånd. Det eneste middel mod netværk er netværk. Og er det egentlig ikke det parlamentariske demokratis praktiske grundidé: at organiseret magt skal mødes med organiseret modmagt?”

 

 

Information, d. 14/6 04, Marie Louise Kjølbye

Man kan ikke narre alle

[underrubrik:] Hvorfor skriver en venlig mand som Klaus Kjøller en bog, der på én gang er ubehagelig og enfoldig? – Fordi han reelt ikke forstår sit emne.

Skønt Kjøller stiller sig an som munter realist, er han reelt en nørd, der med fascineret afsky beskriver en ubegribelig omverden.

[…] Som udgangspunkt er Kjøller sprogforsker, og hans interesse retter sig snarere mod, hvordan relationer og regler fungerer i praksis, end han tager stilling til, om sproget eller verden ideelt burde fungere sådan. Dette kan bl.a. beses i mange af hans nyere bøger om manipulation, eksamens-’snyd’ og forførelse. Sådan set kan synspunktet være forfriskende, da der jo er nok af moralister i denne verden, og da bogen tilmed beskriver en række retningslinjer for mennesker, der gerne vil frem, men ikke er født ind i indflydelsesrige miljøer, skulle der jo ikke mangle noget?

Problemet er blot at Kjøllers erfaringer fra det virkelige netværksliv, hvor tjenester og gentjenester udveksles, virker stærkt begrænsede. Hans verden er abstrakt og kølig, undfanget og født ved akademisk Helligånd, uden nogensinde at være rigtigt i kontakt med levet liv, og det gør hans begreber om andre menneskers motiver stereotype og overfladiske.

F.eks. opsummeres netværkernes establishment, her kaldet ’gamle drenge’, således: ”Gamle drenges kendemærker er 1) ekstrem høflighed i ansigt-til-ansigt-situationer, 2) ekstremt målrettet kynisme i alle andre. Hertil 3) mindst én eller anden galskab, som giver personlig profil.”

Men er kynisme en rimelig betegnelse for det, der lige så godt kan kaldes ’prioritering’? […] Er det kynisme at sortere i den potentielt set uendelige mængde glade tidrøvere, der altid vil have brug for assistance, fordi de ikke kan prioritere deres egen tid?

[…] F. eks. støder Kjøllers anvisning om på forhånd at beslutte, hvornår man vil gå hjem fra en sammenkomst, og ikke bruge for lang tid på ikke-givtige sociale kontakter, frontalt mod det gammeldags husråd, Never trust a man who doesn’t drink.

[…]Den rigtige vej frem er naturligvis ikke naivt at tro, at netværker og venskaber ikke betyder noget. Selvfølgelig gør de det, og selvfølgelig skal man professionelt knytte personlige kontakter, hvor man kan – det gælder også kvinder!

Men netværkerne virker kun, hvis man har noget reelt at levere ind i puljen til de andre drenge og piger. Dygtighed, venlighed og engagement, for eksempel.

 

 

 

Svar til Marie Louise Kjølbye, Information, d. 1/7 04

Netværk: Løgne og kærlighed [fik overskriften ’Karaktermord’ i bladet]

 

Desværre har jeg først med nogen tids forsinkelse set Marie Louise Kjølbyes store anmeldelse (d. 14/6 04) af min bog ’Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere’ (Borgen, maj 2004). Anmelderen bruger pladsen på noget, som må kaldes et karaktermord på forfatteren og forskeren Klaus Kjøller: Kjølbye skriver, at jeg ganske vist er en venlig mand, men jeg har ikke forstand på det, jeg skriver om. Min verden er abstrakt og kølig, undfanget og og født ved akademisk Helligånd, uden nogensinde at være rigtigt i kontakt med levet liv.

                

Argumenterne for denne karakteristik henter anmelderen i de dele af bogen, som handler om at bruge netværksarbejde til at opnå gode ting, fx et arbejde man kan trives med. De dele af bogen, der handler om ansattes brug af medierne og journalistkontakter til at begrænse magtmisbrug, behandles slet ikke. Netværksarbejdet har afgørende betydning i det vitale demokratiske kredsløb, hvor en organisations interne affærer lækkes til journalister, som skriver historier om det, som tvinger organisationens ledelse til at forklare sig og eventuelt politikere til at foretage justeringer i det officielle regelværk.

                

Det gennemgående argument mod bogen er, at den opfordrer folk til at ”slime sig igennem med fup”. Om dette er simpelt hen kun at sige: Det er løgn. (Og så er jeg endda stadig en venlig mand). Bogen lægger en række autentiske eksempler, regler, øvelser og gode råd frem. Ét af rådene er at du aldrig må networke på måder, som gør, at du ikke kan holde ud at være sammen med dig selv. Du er altid selv den vigtigste person at have i dit netværk.

                

Jeg ønsker ikke at lokke folk ud i noget, de ikke kan overskue. Men det er vigtigt fra en humanistisk forskervinkel at forsøge at lave en samlet, anvendelig beskrivelse af netværksteknikker, så dem, der ønsker det, har muligheden for at komme ordentligt i gang på et realistisk grundlag. Jeg har lavet en bog som behandler fænomenet på godt og ondt, dvs. også den side af netværksarbejde, som handler om netværks terror mod dem, som står udenfor og fx ikke får stillingerne, priserne og fondsstøtten – eller som fyres eller bliver pariaer fordi de siger sandheden og kræver retfærdighed. Anmelderen foretrækker klart en helt naiv tilgang til netværksarbejdet, som består i simpelthen at levere dygtighed, venlighed og engagement til de andre mennesker i netværket. Jamen, helledusseda, hvem kunne dog finde på at benægte disse skønne værdier i netværksarbejdet? Ja, det kan altså lille jeg ifølge anmelderen. Det er jo rent gakgak. Det fremhæves klart i bogen at det der binder netværk sammen, er kærlighed. Det er netværkssøstrenes fanatiske tro på at være gode og rigtige, som giver netværket styrke.

                

Sødere kan det da ikke være. God sommerferie rundt om i netværkene!

 

 

Journalisten, d. 23/6 04, Kristian Eiberg

Netværksbog balancerer mellem to stole

Klaus Kjøller giveri en ny bog en grundig introduktion til, hvordan man kan skabe sig et professionelt netværk. Gennem diskussioner, cases, anekdoter og oversigter kommer han hele vejen rundt. Som bogens titel, ”Netværk på godt og ondt”, antyder, tør forfatteren tage fat i nogle af de mere kontroversielle emner i forbindelse med det at ”netværke”, og selv om noget af det får en lidt kynisk tone, er der nogle fundamentale sandheder.

En central pointe er, at ikke alle mennesker er lige vigtige at have i sit netværk. Svært at sige højt i Danmark, men derfor alligevel sandt.

[…] Et andet råd handler om omgang med pressen. Der er mange fine anvisninger for begyndere, men anekdoterne tager vel meget overhånd.

[…] Måske er det en bog, der balancerer mellem to stole. Derfor virker den i øvrigt meget velskrevne og sprudlende bog alligevel noget lang at læse.

 

 

Budkavlen (Åbo, Finland), efteråret 2005

Anmeldelsen i denne årbog fra Åbo Akademi i Finland er skrevet af Ole Rud Nielsen. Budkavlen er ”Organ för Brages sektion för folklivsforskning och Institutet för nordisk etnologi vid Åbo Akademi”. Der skrives altså for et akademisk publikum af forskere, undervisere og studerende inden for etnologi.

Det hedder bl.a.

”Denne intention om en håndbog er efter min opfattelse lykkedes, men samtidig må jeg understrege, at der ikke er tale om en forskningsrapport. Bogen har dog en fyldig litteraturliste med forfatterens helt personlige, værdifulde kommentarer.

Han følger sin anvendelse af 2. person op med, at han helt konsekvent og uden etiske overvejelser tænker på at hjælpe lige netop ”dig”, alias bogens læser, og som derfor gør klogt i ikke at informere sine konkurrenter om denne bog. Det gør bogen meget logisk i sin argumentation og dermed lettere at læse. Men det er på samme tid også meget problematisk, at læseren selv må føje reflektioner om etiske problemer til. I denne sammenhæng er det også væsentligt at notere sig bogens undertitel: ”Magtmisbrug for begyndere”. En integrering af et etisk perspektiv ville dog have gjort bogen langt mindre tilgængelig.”

Om layout og stil hedder det:

”Bogen er skrevet håndfast med tekstbokse, der meget kontant sammenfatter forfatterens synspunkter. Den er også skrevet med slangagtige metaforer[…]. Denne sprogform og dens dens mål om at satse helt ensidigt på at hjælpe bogens læser gør den også fornøjelig at læse.”

Min kommentar:

Det som bl.a. glæder mig ved anmeldelsen er koblingen af det fremstillingstekniske med det indholdsmæssige. Det er jo her at etikken må vige fordi det er en praktisk håndbog beregnet for ’underdogs’. Man kan også sige at det etiske ligger på metaniveau: Bogen udbreder teknikker som dem med magt bruger helt naturligt, til de mange som er nødt til at lære det ”i skolen”, dvs. gennem undervisning. Jeg vil gerne have denne bog ind som pensum i 9. klasse. Det er vel et etisk, demokratisk projekt.

I øvrigt har det vist sig at det særlige ved denne bog sammenlignet med andre brugsbøger om netværk er at den tager det negative med (jf titlens ”... og ondt”). Når jeg holder foredrag om den, er det blevet stadig mere klart for mig at det er i denne kobling af det ”halleluja-agtige”: networking som noget enhver har brug for, og jo mere, jo bedre – med det negative: de hemmelige tjenester, hvidvaskning, nepotisme og deslige, at bogens særkende i høj grad ligger. Faktisk kender jeg ikke andre bøger der kobler det på denne måde. Og jeg oplever at det er når tilhørerne (læserne) fatter denne sammenhæng og ser den som to sider af samme sag, at de bliver i stand til at vurdere teknikkernes rette styrke og eventuelt bruge dem. Og til at forsvare sig mere effektivt mod dem.

Men det er helt rigtigt at eksplicit etisk diskussion ikke forekommer i bogen (ret meget). Og anmelderen har også ret i at det skyldes den særlige genre – som i øvrigt minder meget om den provokerende form som jeg også brugte i bogen ’Manipulation’ fra 1991 (1996). Formen er velegnet til at løfte en lektor ud over rampen og skabe bred interesse om indholdet. Det betyder dog ikke at det så også altid lykkes. Der ligger heller ikke nogen bevidst stillingtagen til tidsånden eller andet mystisk i det; det er fra min side ren formidlingsteknik – og de pointer som indgår i bogen er jo sådan set evige: gælder overalt hvor der er mennesker som eksisterer sammen.

 

 

Flere omtaler, interview m.m.

Registreret på dato og eventuelt også med et par indholds-detaljer, se Seneste nyt 2004. Men som det fremgår af mine kommentarer ovenfor, kommer der stadig anmeldelser i efteråret 2005, se Seneste nyt 2005 >>

 

De 3 banaliteter bag ethvert netværk

 

1)    Instinkt: Nogle mennesker kan bedre lide hinanden end andre.

 

2)    Fornuft: Nogle mennesker kan se fordele i at samarbejde med hinanden.

 

3)    Kontrol: Ingen chef og intet medmenneske kan overvåge et andet menneske totalt.

 

 

Grundloven for netværk

 

§1. Noget for noget: Den ene tjeneste er den anden værd.

§2. Hver gang der udveksles tjenester, styrkes netværket.

§3. Rettidig omhu: Enhver i netværket har pligt til uopfordret at udføre tjenester som gavner en anden i netværket. Enhver i netværket har ret til at få hurtig og effektiv hjælp når han eller hun beder om det.

§4.  Gør det du gør, ordentligt, og lad resten ligge: Gå kun ind i netværk hvor du vil yde 100%. Udfør kun tjenester hvor du kan yde mere end modtageren forventer.

§5. Fortrolighed: Netværkets forretninger rager ikke udenforstående.

 

 

 

Netværkets kommunika­tions­regel

 

 

UUU

 

Netværkets kommunikationsregel

 

Tale er sølv.

Tavshed er guld.

Tekst er ikke.

 

Netværkets logiske begrundelse

 

 

 

  • Verden er uoverskuelig for ethvert menneske.
  • Du vil derfor uvægerligt komme i situationer som du ikke kan overskue, og hvor du derfor har brug for andres hjælp.
  • Folk du har en god relation til, vil også hjælpe dig når du har brug for det. Du har altså brug for et netværk.
  • Du har kun begrænset tid og energi. Derfor gælder det om

1) at have de rigtige mennesker i dit netværk, og

2) at kunne overkomme at have så mange som muligt af de rigtige i dit netværk.

 

 

Spiderman Kjøller

 

Foto, taget og manipuleret af Ole-Martin Gangnes, bragt som forside (og inde i bladet) på Juristkontakt, medlemsblad for Norges Juristforbund, nr. 7, 2004. Artiklen fyldte 3 dobbeltopslag med flere billeder af forfatteren i campus-miljøet på KUA.

scan0009