Først lagt op 08-04-2018, senest opdateret 28-04-2018 10:32:18

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

Systematisk oversigt over alle bøger

BEDST SÆLGENDE BØGER TOTALT

MEST POPULÆRE BØGER PÅ SAXO.com

 

 

 

 

 

 

 

 

Kolofon:

Titel: Den politiske komedies paradokser

© 2016 Klaus Kjøller

Forside: Foto af Folketingets Oplysnings telt på Folkemødet på Bornholm 2012.

Published by KJOELLER.dk

Tryk: Saxo Publish, Kbh.

Bogen er sat med Word

Typografi: Georgia

ISBN 9788740919707

Første udgave, paperback-version 02-08-2016 18:46 (første version som e-bog: 01-10-2014)

 

Emneord: Demokrati, tv’s nyhedsudsendelser, ritualer, paradokser, formidling 

 

Tilegnelse 

Denne  bog  tilegnes  Danmarks  politiske  elite    ca. 250.000  personer.  Denne  elite  vil    ifølge  bogen  – afsky bogens indhold og vil ignorere den og dens forfatter. Så tilegnelsen sker udelukkende fordi alternativet ville være endnu mere paradoksalt: at tilegne bogen til de  ca. 4 mio  almindelige vælgere som    med fuld demokratisk ret – helt undgår bøger som denne.

Ikke at tilegne en bog som denne til nogen ville være en fallit.

156 s.

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

Køb paperbacken på SAXO.com eller i enhver anden boghandel på nettet eller i virkeligheden.

Køb e-bogen på SAXO.com eller i andre e-boghandler.


Læs kommentaren Trilogien, som tog forfatteren bagfra.

Læs præsentationen af bogen på KlausKjoeller.dk.

 

 

 

 

 

 

 

Vi bombarderes dagligt med budskabet om at verden er retfærdig. Enhver krimi og ethvert indslag i en tv-nyhedsudsendelse går ud på at de onde får deres straf og de gode deres belønning.

Men det er propaganda. Den rå virkelighed er kaotisk og uretfærdig. Vi mærker det når vi rammes af et uheld, bare et lille et. Chokket skyldes at vi oplever hvor let tilfældigheden skærer gennem vores beskyttelse i form af en velkendt hverdag. Den normale kur mod rædslen er – hvis man stadig er i live – at  fortsætte hverdagens ritualer, så godt som muligt – eventuelt suppleret med nogle nye som skal tjene til at styrke troen på at ”det ikke sker igen”.

Denne bog beskriver demokratiet som en række ritualer, der skaber tryghed og mening blandt demokratiets borgere i en verden af kaos og tilfældighed. Dette kaos kan udtrykkes som en række kroniske paradokser som ritualerne til stadighed skal bortforklare eller mane væk til fordel for budskabet om at verden, samfundet og menneskelivet er retfærdigt og meningsfuldt. Og bare vi bevarer vores gode humør, så skal det hele nok gå.

 

 

Den politiske komedies paradokser er fortsættelsen af Den politiske komedie (2011) som påviste hvordan især tv’s politiske nyhedsindslag og debatudsendelser gør det muligt for almindelige vælgere at forstå politik uden at forstå sagen. Den politiske komedies paradokser afdækker hvordan tv’s politiske dækning bekæmper kaos og frygt ved at opbygge og bevare en tro blandt Danmarks befolkning på at fornuften og retfærdigheden regerer. Den politiske komedies paradokser kan sagtens læses og forstås af en læser som ikke har læst og forstået bogen Den politiske komedie.

 

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var 1978 – 2015 lektor på Københavns Universitet, hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet bøger om partiprogrammer, politikeres sprogbrug i tv, politisk argumentation, spindoktorer, manipulation og tv-nyhedsudsendelsernes politiske føljeton.

 

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

 

TV-realityshowet Demokrati næres af kroniske paradokser

Den politiske komedies grundlæggende paradoks om at verden ikke er retfærdig, men at den kun er til at udholde hvis den er retfærdig

 

Mennesket er konstitutionelt alene, men er kun i stand til at skabe mening sammen med andre. Der findes intet privat sprog[1]. Sproget eksisterer kun i og med at gruppen vedligeholder det ved jævnligt at forstå hvad hinanden siger. Mening skabes i gruppen som er defineret ved sine ritualer. Og mening er retfærdighed. Men verden er ikke retfærdig. De hårde kendsgerninger som findes i verden, bliver kun retfærdige eller uretfærdige ved at en gruppe bliver enige om at kalde dem retfærdige eller uretfærdige. Gruppernes og ritualernes funktion er at skabe mening, dvs. hos hvert enkelt af gruppens medlemmer at opretholde et billede af virkeligheden som retfærdig.

 

 

Kapitel 5. Den politiske komedie næres af kroniske paradokser

Et paradoks er en selvmodsigelse. Selvmodsigelser kan være af mange slags:

 

  • Noget er sandt og ikke sandt på samme tid.
  • Handlinger som udføres, er i modstrid med kendsgerningerne.
  • Noget som alle officielt stræber efter, er det klart umuligt at nå.
  • Noget som alle hævder er virkelighed, er ikke virkelighed.
  • De værdier man hævder at kæmpe for, handler man i direkte modstrid med.

 

Paradokserne vækker angst fordi kroniske paradokser er en stadig kilde til uorden og kaos. Paradokser dementerer jo logik, sund fornuft, mening og retfærdighed. Figurerne, dvs. bl.a. de personer som spiller hovedrollerne i Den politiske komedie, må derfor bekæmpe paradokserne mest muligt bl.a. i det de siger i medierne. Og medierne må bekæmpe paradokserne mest muligt gennem de historier de udvælger, og den måde de vælger at fortælle historierne på.

Men paradokserne er umulige at udrydde ved at spille spillet da de definerer spillet. Paradok­serne rummer nøglen til at forstå spillet. Paradokserne popper hele tiden op. Dette sørger medierne også for. Dette sikrer at spillet foregår uden ophør. Spillets mening ligger i den rituelle bekæmpelse af disse kroniske paradokser.

Medierne både doserer og bekæmper paradokserne. Det er vigtigt at medierne ikke doserer et paradoks stærkere end det kan kureres nogenlunde. Modtagere og borgere må aldrig hensættes i uforbederlig fortvivlelse og pessimisme. Så vil medierne have skudt sig selv i foden, da de lever af kundernes søgen efter retfærdighed og mening.

Det fælles formål for alle – politikere, medier, kommentatorer, vælgere – er at skabe mening, fornuft og retfærdighed. Hen over alle forskelligheder og uenigheder forenes man i troen på retfærdigheden ved at spille komedien. Men det er altid kun en midlertidig ro det giver. Spillet fjerner aldrig paradokserne. Paradokserne er spillets forudsætning. Paradokserne afspejler den kaotiske, tilfældige virkelighed som altid truer komedien, og som gør den nødvendig.

 

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

Hvis du vil af med noget efter at have læst noget på KJOELLER.dk, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

 

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

 

 

 

 



[1] Wittgenstein Philosophical Investigations, 1953.