|
Bagside
Årtiets
ækleste bog. Handler om noget vi alle gør hver dag, hvad enten vi ved det
eller ej, hvad enten vi har lyst til det eller ej. Det er en lærebog i
manipulation.
Her får
du effektive metoder til at manipulere med andre:
Hvordan
får du din vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere og
skrankepaver? Skal du hidse dig op, snakke modstanderen efter munden, gøre
hende utryg, bekræfte hendes opfattelse eller bare tyre hende?
Bogen er
også en vaccination mod manipulation:
Hvordan
undgår du at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal du passe på?
Læs
bogen, træn dens øvelser og bliv bedre til at få din vilje!
Nu i alt
trykt i mere end 20.000 eksemplarer alene i Danmark.
Tidligere udgaver
|
|
Kbh:
Borgen 1991 (1. udg. 3 oplag 1991-92).
Omslag:
John Ovesen/Marianne Tümmler.
ISBN
87-418-6253-8.
Udsolgt.
|
|
|
Kbh:
Bogklubben 12 Bøger 1992 (2. udg. 2 oplag, 1993).
Omslag:
Ole Kofod.
ISBN
87-89327-57-8
Udsolgt.
|
Udenlandske udgaver
|
|
Kommentus
Förlag AB, 125 88 Älvsjö, Sverige 1993.
Oversættelse:
Peter Gissy.
Omslag:
Göran Durgé, Jupiter Reklam.
ISBN
91-7344-899-0
|
|
|
Oslo,
Norge: Forlaget EFI 1997.
Oversættelse:
Tore Fredriksen
Omslag
og layout: Ole-Jørgen Dahl og Seema Mathews
ISBN
82-90491-90-5.
|
Anmeldelse i
Weekendavisen, 25-31/10 91
Uanstændighedens
teknikker
Tidsånd. Vi er langt,
langt væk fra "Make love, not war". Manipulation is all you need
Hvis man
vil have gjort sit liv anderledes spændende ved hjælp af diverse nye måder at
tænke på eller særlige øvelser og teknikker, så er Borgens Forlag altid
leveringsdygtig i nye titler, for forbedringen af ens liv er ikke altid så
varig. Der må stadig nye bøger til, og vejen til den nye tilværelse kan både
gå gennem det kropslige og gennem forskellige former for højere bevidsthed.
Nu
præsenteres så med fynd og klem en bog, som i virkeligheden giver anvisning
på lavere bevidsthed: beregning og lumpenhed, og øvelser i den dertil
hørende praksis.
Bogen
lanceres i stilen fra den lette ende af terapi- og management-markedet, selv
om den er skrevet af en lektor ved det humanistiske fakultet ved Københavns
Universitet. Men der er sandelig heller ikke meget universitets-lugt ved
bogen, for det her er en bog, der skal sælges, og så er det ikke klogt at
komme rendende med noget, der har mindste mindelse om universitet endsige
humanistisk tradition.
Nej, nu
er det effektiviteten, det gælder, ikke ædle tanker og rene følelser, og al
sarthed lægges til side. Du har vel ikke lyst til at blive en taber? Derfor:
"Betragt enhver omkring dig som potentiel modstander. - Ethvert
magttomrum omkring dig, som du lader stå ubenyttet hen, vil blive erobret af
dine modstandere. Enhver beslutning du ikke tager, vil blive taget af dine
modstandere." Derfor er det ligefrem "livsvigtigt", skriver Klaus Kjøller, at
belægge sine ord og spille sit spil fx ved at tilpasse sig sin chef.
"For at kunne reagere hurtigt og effektivt på chefens hentydninger,
kommentarer og sladder i en almindelig uformel snak om vind og vejr - såkaldt
smalltalk - må du læse de aviser, se de tv-nyheder og læse de faglige
magasiner chefen læser og ser."
Hovedbudskabet
er, at beregning, forstillelse og manipulation er nødvendig for ikke at blive
en taber. Kjøllers anvisninger går ud på, "hvordan du skal tage dig ud.
Hvordan du skal være indeni blander jeg mig ikke i". Han indrømmer, at
forstillelse kan være anstrengende og usikker, så hvis man kan få sit indre
indrettet efter det hensigtsmæssige ydre, vil det være en fordel.
Manipulations-reglerne skal "ind i rygraden. Jo mindre du skal tænke
over dem når det går løs, jo bedre er du i stand til at bruge dem."
Bogen
giver så anvisninger og øvelser på stribe i at manipulere sig frem i verden.
Man må finde image-sponsorer til afhjælpning af mangelfuld troværdighed eller
svag kompetence, man må træne sig i listig mødeteknik (dagsordenens
udformning, afstemningsprocedurer) og i timing af, hvornår ens forslag skal
frem i lyset. Men først og sidst gælder det om at udnytte sine mangfoldige
muligheder for at underminere rivalernes selvtillid. Det kan gøres ved
intriger, som det er vigtigt at udfolde i det skjulte: "Hvis du er alt
for gennemskuelig for de andre på den arbejdsplads hvor i fx begge er ansat,
så skader du alvorligt dit eget image. På denne 'offentlige' arena skal du
tværtimod vise dig ekstremt positiv og konstruktiv over for din rival".
Et andet
redskab er selve sproget: Ved en raffineret tvetydighed i ens udtalelser kan
rivalen gøres usikker. Og "en af de vigtigste egenskaber for en leder af
en stor organisation er at kunne udtale sig flertydigt - ofte på grænsen til
det fuldstændigt intetsigende - med en mine som var det en ny epokeskabende
filosofisk sandhed der for første gang kastede sit lys over menneskeheden. En
god leder bør være fortrolig med de banaliteter, vagheder og indholdstomme
udsagn som sætter ham i stand til at tale med vægt i enhver situation."
Men enhver kan have gavn af at kunne udtrykke sig med en passsende grad af
uforståelighed: det passiviserer andre. En anden sproglig kunst er det
diskrete dolkestik; Klaus
Kjøller giver konkret anvisning.
Sådan er
bogens hovedspor. Men lektor Kjøller er jo et veluddannet menneske, så han
søger fermt at gardere sig mod de kritikere, der måtte synes, det hele bliver
rigelig kynisk.
På
passende steder i bogens forløb indføjer han et lille, diskret vigespor som
dette: "Det lyder måske brutalt, når disse kendsgerninger prentes her på
dette nydelige hvide papir. Men spørgsmålet er, om det er rivalen eller dig
der skal have de spændende opgaver, lønforhøjelsen og det overordnede job.
Hvis du mener det er dig der har fortjent det, så må du også kende
betingelserne. Det er op til dig selv at sige nej. Men så lad være med at
komme til mig bagefter for at klage din nød. I øvrigt kan man leve særdeles
godt uden at gøre særlig karriere. Sådan betragter jeg i hvert fald mit eget
tilfælde."
Straks
efter er vi imidlertid tilbage på hovedsporet, hvor Kjøller uden at ryste på
hånden har ladet alle de "kraftige redskaber som giver mennesket magt
over medmennesket" passere revy. Men i dette citat fra bogens slutning
kommer han - og det må virkelig være en lapsus - til at udskifte sit
sædvanlige 'rival' og 'modstander' med 'medmenneske'. Han ville ikke have
kunnet gennemføre sit forehavende med denne bog så letløbende, hvis han havde
tilladt sig at overveje undervejs, at rivalen og modstanderen også er et
medmenneske. Så ville ordet 'anstændighed', som er fraværende i bogen, have meldt
sig som en forstyrrelse.
Eller er
bogen simpelthen én stor, fræk uoprigtighed fra Kjøllers side? Næppe. Men på
sidste side antyder Kjøller - hvad læseren undervejs har kunnet sige sig selv
- at bogen også kan læses med det formål at øge ens viden om, hvad der
foregår i det virkelige liv, og i kraft af denne viden imødegå andres
manipulation. Og vi kan jo vælge at lade interessen for Kjøllers motiver
ligge og konkludere, at en fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig
for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination (uden
garanti for fuld virkning) mod tidens lumpenhed.
Johannes Værge
Fyens
Stiftstidende, d. 2/11 91
Få din vilje
Få det som du vil have det. Få de andre
til at gøre, som DU vil, uanset om de andre er din mand, dine børn eller
forældre, skrankepaven - eller hvorfor ikke chefen?
Hvorfor
skal det ikke være dig der bestemmer? Det kan jo sagtens lade sig gøre, siger
Klaus Kjøller,
lektor ved Københavns Universitet, forfatter til bl.a. bøger om sprogbrug og
kendt fra tv.
Redskabet
hedder manipulation, og brugsanvisningen er Kjøllers nyeste bog, Manipulation
- en håndbog. Han skriver selv, at den handler om 'en dimension af
tilværelsen som er lige så stort tabu som sex var for få år siden'.
Læseren
opdager hurtigt, at manden har ret. Når man har læst de første 18 sider af
bogen, begynder skyldfølelsens sved at springe frem, omtrent som en
60'er-teenager må have følt det, når han midt i 3. kapitel af Fanny Hill
hørte Mor pusle rundt udenfor.
For
sidder man ikke der som det pæne menneske, man troede, man var, og har nydt
de første nyttige regler om, hvordan man kommer frem i Verden ved at
'betragte enhver omkring sig som potentiel modstander'? Hvordan man lærer 'at
få din vilje med andre mennesker'?
Kan man
virkelig tillade sig at finde den slags interessant?
Se
det i øjnene
Ja man
kan, siger Klaus Kjøller
på side 19. Der er andre grunde end magtsyge til at interessere sig for
manipulation. Kender du ikke mekanismerne, bliver du selv manipuleret - og
det bliver du jo hver eneste dag.
Kjøller:
'Jo mere du stikker hovedet i busken, jo lettere spil har alle dem for hvem
det er helt indlysende at anlægge magtsynspunktet.' Og: 'Ved at nægte at se
de ubehagellige realiteter i øjnene som bogen handler om, giver du alle dem
som skamløst benytter disse realiteter til egen fordel, endnu bedre
betingelser end de har i forvejen.'
Alle
gør det
Således
styrket og udstyret med en antagelig undskyldning, hvis Mor - eller chefen -
skulle brase ind uden at banke på, kan man haste videre til afsnittet om,
hvordan man plejer sit image. Her kan man styrke modstanderes opfattelse af
ens ærlighed, idealisme, identitet og kompetence med praktiske øvelser - som
denne læser ærbart veg tilbage for, kun for at opdage at mange af dem
samtidig med at være øvelser faktisk beskriver de rollespil, vi mere (men
især mindre) ubevidst spiller med hinanden hver dag. Sad jeg f.eks. ikke
netop forleden og fik en kollega til at tilgive mig en fejl ved at 'styrke
min ærlighed gennem svækket kompetence', selvom jeg slet ikke havde læst
bogen på det tidspunkt.
Metoden
er følgende: 'Du indrømmer fejlen. Herved udnytter du den fejl, der ikke kan
bortforklares til at styrke din ærlighed med'. Dette skal følges op af, at
man styrker den svækkede kompetence ved at forsikre at 'det skal aldrig ske
igen' og 'jeg lærer af mine fejl'.
Indrøm
det. Klaus Kjøller
har ret igen: 'Dette fejlritual er en af de helt elementære
manipulationsfærdigheder vi alle sammen har'.
Ikke
en bog for tabere
Bedst
som læseren nu tror, han studerer manipulation ud fra stuerene motiver, står
der gudhjælpemig: 'Dette er ikke en bog for tabere …Det er en bog for folk
der klarer sig nogenlunde - dér hvor de nu er placeret - men som godt vil gøre
det virkelig godt, ja helst blive nr. 1.' Så sidder man som læser i saksen
igen: Hvad er egentlig ens motiv for at læse bogen?
Den måde
at behandle læseren på, er på samme tid bogens styrke og svaghed. Svaghed,
fordi det distraherer, at man jævnligt er i tvivl om, hvorvidt man skal
anlægge manipulatorens eller det oplyste offers indfaldsvinkel. Og styrke,
fordi slutresultatet på samme tid er selverkendelse og indsigt i sammenhænge.
Da
Schlüter var lidt for dygtig
Klaus Kjøller er en fantastisk
formidler. At sige at han populariserer, ville være en fornærmelse. Han
skriver, så man føler sig som hans indforståede ligemand inden for et stof,
der sandsynligvis kunne skrives formel-stærke doktorafhandlinger om. Og så er
han sjov.
Med 'et
eksempel, som er konstrueret, men vel ikke så langt fra virkeligheden at det
virker distraherende for læseren' afslører han f.eks. hvordan Poul Schlüter,
der 'har læst denne bog straks den udkom' og 'studeret dette afsnit i denne
bog en ekstra gang' manipulerer Svend Auken og Uffe Ellemann, så de
konservatives forslag om en Øresundstunnel med panoramaruder ud til sundets
flora og fauna, bliver vedtaget. 'Bagefter havde Svend og Uffe en mærkelig
fornemmelse af, at Poul havde været lidt for dygtig den dag i sit sommerhus.
Men det var først mange år efter, i sin fembinds selvbiografi, at Poul
Schlüter røbede, hvorfra han fik ideen til afstemningsproceduren.'
Er den
historie alligevel for langt fra virkeligheden for enkelte læseres smag,
bringer bogen også ægte eksempler på vel- og mislykket manipulation. Hitler,
Watergate, Saddam Hussein, kuppet mod Gorbatjov, tamilsagen og Ritts boligsag
er alt sammen til at tage ved lære af.
Derfor
ser vi tv-avis
Og
apropos virkelighed: Ved De for resten, hvorfor så mange af os ser tv-nyheder
- eller for den sags skyld læser krimier? Jo, det skyldes, at Danmark som et
af Jordens mest stabile og homogene samfund er en nation med udbredt
tryghedsnarkomani. Og tryghedsnarkomaner elsker 'historier som handler om at
en af samfundets etablerede institutioner udfører sine opgaver under
vanskelige forhold.'
I
detektivromanen 'udfordres tingenes tilstand ved at der begås et mord: Der er
én der gør oprør mod de trygge rammer. Herefter etableres den herskende orden
ved hjælp af 'systemet': detektiv, politi, domstol og fængsel. Forbryderen
får sin retfærdige straf og alle tryghedsnarkomaner bekræftes i at de bør
blive i deres velkendte huller. Men også en almindelig tv-avis er et afsnit i
en uendelig føljeton om de etablerede organisationers evne til at håndtere
problemerne'.
Og lad
så denne læser gøre nogle af bogens sidste ord til sine: Bogen kan også
'bruges af læsere som afskyr manipulation og som derfor ønsker at bekæmpe den
overalt hvor den forekommer. Med bogen i hånd er man slet ikke dårligt rustet
til et sådant korstog'.
Sådan
gør du
Bogen
rummer en række regler, man bør huske når man skal manipulere. Her er nogle
af dem:
Advokatreglen: Spørg ikke
hvordan virkeligheden er, for den er på tusind måder. Spørg hvordan du bedst
kan fremstille den på en måde som gavner din sag.
Elskovs-reglen: Jo mere sympati
modstanderen har for dig, jo svagere er hun. Få modstanderen til at elske dig
mest muligt.
Hospitals-reglen: Folk, der har
håb om at du kan hjælpe dem, er lettere at have med at gøre end folk der ikke
har håb om at du kan hjælpe dem.
Modstander-reglen:
Betragt
enhver omkring dig som potentiel modstander.
Secret
Service-reglen:
Undgå at modstanderen får indtryk af at du opfatter hende som modstander.
Vinder-reglen: Få altid det der
(nødvendigvis) sker, til at se ud som en sejr for dig.
Marie Jung
Anmeldelse i Jyllands-Posten Søndag, d. 27/10 91
Manipulation er
vejen til magt
"Betragt
enhver omkring dig som potentiel modstander", står der først i bogen.
Det er
normalt ikke svært, men efter at have læst håndbogen "Manipulation"
er det ikke nok at trække på skulderen af verdens ondskab.
Nu skal
alle vi blåøjede offerlam nemlig til at gøre noget ved det.
Både på
arbejde og derhjemme.
Nu er
det os, der med en tilpas portion aggression og bogen i hånden kan
vinde hverdagens mortér-slag om magt, indflydelse og status.
Det
skriver forfatteren, lektor Klaus
Kjøller fra Københavns Universitet. Han har i årevis
studeret og skrevet bøger om, hvad der sker, når nogle får andre til at gøre
noget, som de egentlig ikke havde tænkt sig.
Og det
er lige fra Watergate, Tamil-sagen og kuppet i Kreml til skænderierne om
opvasken i de 2,5 millioner danske hjem.
Nu har
Kjøller udsendt en håndbog i at få sin vilje. Og værktøjet er manipulation.
Et
grimt ord
Det er
på dansk et rigtig grimt ord, men Kjøller anfører, at det er der bare ikke
noget at gøre ved, for alle manipulerer, hvad enten vi kan lide det
eller ej.
Og så
kan man så selv vælge, om vi vil manipulere eller manipuleres med.
Hans
forlag har klart valgt det første. For på bogens omslag og i
pressemeddelelsen gøres der meget ud af, at denne udgivelse er at betragte
som årtiets ækleste bog.
Det er
trods alt en påstand, når vi kun skriver 1991.
Nå, men Klaus Kjøller er slet
ikke nogen ækel skribent.
Faktisk
er bogen en meget ordrig indføring i magtens smarte tricks og frække finter,
som de bevidst anvendes af politikere, chefer og drevne forhandlere. Og mere
eller mindre ubevidst af os alle sammen.
For eksempel
kan man lære at udstråle samme idealisme som de diktatorer, der foran
TV-kameraer ustandselig tager små børn op på armen og krammer dem. Denne
gestus kræver dog, at befolkningen normalt bedømmer en som ærlig.
Ellers virker handlingen modsat, hvad Iraks Sadam Hussein pludselig måtte
sande.
Indrømmelser
Men
ærligheden kan man også styrke ved at komme med indrømmelser. Det var en
teknik, som statsminister Jens Otto Krag scorede point på i sin berømte
udtalelse fra 1966: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt".
Og bogen
giver grundige anvisninger i, hvordan man snakker sig fra fejltagelser,
bommerter og almindeligt sløseri.
Til alle
skoleelever har Kjøller et konkret manipulations-råd: Gå af og til op til
læreren og sig, at du desværre ikke har forberedt dig til timen. Det
signalerer ærlighed og er samtidig en melding om, at du normalt er
velforberedt.
Bogen
anbefaler, at man i udstrakt grad bruger smiger overfor dine
modstandere - ja, det er endda forfatterens erfaring, at selv overdreven
smiger virker positivt på modstanderen.
Blandt
bogens mere nedrige tricks hører kapitlet om intriger og undergravning af
rivalers selvtillid.
Ved
møder er det for eksempel vigtigt, at man forhindrer sin modstander i at
komme med en konklusion. Ifølge Kjøller vil ethvert møde søge en faderfigur,
der kan runde af. Og netop den rolle er der prestige i.
Fem
typer
Det er
også vigtigt at kende sin modstander. Bogen opererer med fem typer:
Tryghedsnarkomanen, karrieremageren, fanatikeren, formanden og statsmanden.
De har alle forskellige fjendebilleder og skal derfor også ifølge håndbogen
bekæmpes med forskellige midler.
Klaus Kjøller er en dreven
lærebogsforfatter og har selvfølgelig udstyret sin håndbog med mange øvelser.
De er dog ligeså urealistiske som en TV-reklame for vaskepulver. Hvem gider
for eksempel fortælle en løgn til en kollega, der ved, at det er løgn, blot
for at måle reaktionen?
I disse
afsnit bliver bogen ligeså populariserende plat som de personligheds-prøver i
stil med Er du ærlig? eller Tror du på dig selv? der normalt
trykkes i danske aviser 2. juledag.
Disse
øvelser irriterer ligeså meget som forfatterens åbenbare stolthed over sin
læsehæmmende fonetiske tegnsætning og er på nippet til at sende
"Manipulation" ind på reolen ved siden af Kend din kat og Sådan
bliver du en bedre elsker.
Men
bogen reddes på reolkanten af de spændende analyser af magtspillet i de
politiske cirkler og det rammende signalement af den daglige, ubevidste
manipulation lige fra bestyrelsesværelset til dobbeltsengen.
Men som
gør-det-selv-bog? Nej aldrig, det vil svare til at kaste sig i Stillehavet
efter at have læst en bog om brystsvømning.
Stig Olesen
Lektørudtalelse fra Indbindingscentralen (91/50) 727 608 7
Kjøller,
Klaus: Manipulation: en håndbog. - Borgen. - 200 sider. - 15.2
Lektor
ved Københavns Universitet Klaus
Kjøller har tidligere skrevet flere bøger om sprogbrug og
anvendelsen heraf i medierne. Han postulerer, at læseren gennem tilegnelse af
stoffet i nærværende bog vil være i stand til at manipulere sine modstandere.
Ved at benytte sig af de fire dyder ærlighed, idealisme, identitet og
kompetence kan man manipulere de fem modstandertyper: tryghedsnarkomanen,
karrieremageren, fanatikeren, formanden og statsmanden. Bogen er logisk
opbygget med øvelser til hvert afsnit, oversigt over manipulationsregler og
et fyldigt stikord, som gør bogen let at bruge som håndbog. En del af det
teoretiske stof er noget tørt, men teksten krydres af ofte helt aktuelle
eksempler på manipulation af politikere og andre. Bogens gennemgående
holdning er, at al interaktion mellem mennesker er manipulation. Selvom nogle
af beskrivelserne er for forenklede, rummer håndbogen tilstrækkelig viden
til, at man uden videre selv med succes kan forsøge sig som manipulator.
Adskillige potentielle læsere vil være bedre tjent med en bog om taleteknik
eller selvtillid, mens Klaus Kjøllers
bog for andre vil give nye og interessante indgangsvinkler til emnet
kommunikation. Enkelte litteraturhenvisninger over anvendt litteratur.
Gert Fabrin
Politiken, 16/10
91
Årtiets ækleste
håndbog
'Dette
er årtiets ækleste bog.' Sådan introducerer forlaget Borgen sin nye udgivelse
'Manipulation - En Håndbog', der udkommer på tirsdag og handler om, hvordan
man får sin vilje over for omgivelserne i hjemmet, på arbejdspladsen og alle
andre steder.
Bogen er
skrevet af universitetslektor Klaus Kjøller, og han viser, hvordan man med fordel
kan inddele mennesker i typer som tryghedsnarkomaner, karrieremagere,
fanatikere, skrankepaver m.v., og hvordan man så drejer situationen efter sin
egen næse.
Det gør
man blandt andet ved at blive opfattet som 'sympatisk' af omgivelserne, og
forfatteren skriver:
'Uanset
modstanderens antal og art så gælder det, at jo mere sympati en person har
for dig, jo bedre muligheder har du for at få ham eller hende til at gøre
det, du vil have. Det gælder derfor ikke bare om at træde i profil. Det er
vigtigt at profilen er sympatisk.
Det kan
formuleres i denne 'elskovsregel': Jo mere sympati modstanderen har for dig,
jo svagere er hun. Få modstanderen til at elske dig mest muligt.'
For at
fremtræde sympatisk er det vigtigt at optræde med ærlighed, idealisme,
identitet og kompetence, men hvorvidt man virkelig besidder disse fire dyder
er underordnet ifølge Klaus
Kjøller, som fastslår:
'Når jeg
opstiller disse fire krav til et ordentligt image, så tager jeg ikke stilling
til, om du også rent faktisk - i moralsk forstand - skal være ærlig,
idealistisk osv. Det eneste, jeg siger, er, at jo mere du har af disse fire
dyder i modstanderens øjne, jo bedre chancer har du for at nå, hvad du vil
med dén modstander.
Det
eneste, jeg udtaler mig om, er, hvordan du skal tage dig ud. Hvordan du skal
være indeni, blander jeg mig ikke i.'
jerte
Kvällsposten
(Sverige), d. 5/4 92
Charmerande
uppriktig cynism
Det var
i samband med Ebbe Carlsson-affären som bokförlagare Thomas Fischer tog sig
friheten att formulera det offentliga Sverigas hemliga moral öppet. Det
är dumt att ljuga, framhöll han i en intervju om sitt ekonomiska stöd till
Ebbe Carlsson, om man kan bli avslöjad. Underförstått så han alltså: annars
är det OK. Till denna Thomas Fischers machiavelliska insikt kan man möjligen
tillägga att det som regel är lika dumt att ljuga som att tale sanning. Glöm
allt hyckleri om etik. Det är med halvsanningar, de rätta halvsanningarna vid
det rätta tillfället i det rätta sammanhanget, som man åstadkommer någonting.
Eller räddar sitt skinn, om det är det det gäller. Fråga Ian Wachtmeister.
För den
som saknar Ian Wachtmeisters manipulativa naturbegavning finns en grundlig
dansk handbok att ta till, användbar i alla sammanhang, i sängkammaren, vid
krogbordet och på jobbet: språkvetaren Klaus
Kjøllers Manipulation (Borgen). Förlaget
kallar den årtiondets äckligaske bok i baksidestexten, men äcklig är kanske
inte rätt uttryck i sammanhanget. Jag skulle hellre tala om en charamerande
uppriktig cynism. Vad Kjøller gör er helt enkelt att sammanfatta all
psykologisk, sociologisk og språkvetenskablig kunskap om manipulation, ställa
upp ett antal praktiska tumregler, diskutera olika manipulationsstategier och
komplettera alltihop med konkreta övningsuppgifter. Vem som helst kan lära
sig manipulera sin omgivning, forsäkrar han.
Somliga
av tumreglerna är inte dumma alls. "Fråga inte hur verkligheten är, för
den kan vara på tusen sätt. Fråga hur du bäst kan framställa den på ett sätt
som gagnar din sak" (Advokatregeln). "Betrakta var och en omkring
dig som potentiell motståndare" (Motståndarregeln). "Varje
makttomrum omkring dig som du låter stå outnyttjat kommer att erövras av din
motståndare" (Mig eller dig-regeln). "Ju mer sympati motståndaren
har för dig, desto svagare är hon (sic). Få motståndaren att älska dig så
mycket som möjligt" (Kärleksregeln).
Följer
man de här reglerna till punkt og pricka, införlivar dem med hele sin
personlighet, bliver man säkert en utomordentlig manipulatör med tiden. Om
man inte blir så paranoid att man hamnar på hispan i stället, vill säga.
Det
Kjøller lämnar utanför sin eleganta ekvation är, ironisk nog, det som gör att
manipulation, en viss slags manipulation i alla fall, överhuvudtaget är möjlig:
våra omedvetna behov och motiv. Sådana har förstås manipulatören själv också.
Det vet The Continential Op, den moraliskt något tvivelaktige deckarhjälten i
Dashiell Hammets Röd Skörd, en af den hårdkokta deckarskolans stora
klassiker och en annan sorts handbok, en något råara sådan, i manipulationens
konst. När Hammetts hjälte rensar upp i den gansterkontrollerade gruvstaden
Personville låter han gansterbossarna själva göra det smutsiga jobbet, ha
ihjäl varandra alltså.
Det enda
han gör är egentligen att gång på gång störa den ömtåliga maktbalansen i
staden med små försåtliga manipulationer: han levererar konsekvent rätt
halvsanning vid rätt tilfälle i rätt sammanhang. Förvirringen och
misstänksamheten bare ökar. Och till slut bryter den stora skjutglada
paranoian ut.
"Det
händer att den som genomskådar spelets regler blir likgiltig för
spelet", skriver Willy Kyrklund. Men frågan är om inte en viss
likgiltighet för spelet är en forudsättning för att man ska kunna spela
rigtigt bra, med hela sin intuitiva kapacitet. Det gäller, som i så många
sammanhang, att hålla huvudet kallt, inte minst inför egna missgrepp. Det gör
The Continental Op. Och det gjorde Thomas Fischer. Vem förknippar längre hans
namn med den patetiska Ebbe Carlsson-affären?
Nils Aage Larsson
Ingeniøren, d.
10/1 92
Homo Manipulatus
Der er
mange måder at skaffe en bog opmærksomhed på. Denne fremstilles som årtiets
ækleste, en påstand som savner bevis, men som måske styrker salget, fordi man
søger at manipulere os til at tro, at den er så slem.
Den
handler altså om at trække andre mennesker rundt i manegen. Egentlig betyder
manipulation at behandle med hånden. Manuskript betyder helt præcist
håndskrift, og engang var der en malkemaskine som hed Manus.
Flere og
flere lever af at manipulere. Det er noget, mennesker gør hver dag, bevidst eller
ubevidst. Nogle gør det bogstaveligt. Politikere gør det, journalister gør
det, ekspeditricer gør det, reklamefolk gør det, Mick Jagger og Hans Bandman
gør det, skolelærere, boksere, tryllekunstnere, massører, udspekulerede
hustruer og chefen gør det, hans underordnede prøver at gøre det, Klaus Kjøller gør det.
Blandt andet ved at skrive denne bog.
Det gør
han frisk og veloplagt. Ordene cykler deruda'. Men kan vi stole på ham, når
vi kender hans ærinde?
Bogen
fortæller også, hvordan man undgår at blive manipuleret. Og forfatteren
hævder, at man med bogen i hånden kan bekæmpe manipulation.
Klaus Kjøller er lektor ved
Københavns Universitet. Han har før skrevet bøger blandt andet om politikeres
sprog i TV og om bureaukraters sprog. Som lærer og forfatter er han godt i
gang med at etablere sig som en guru som TV og andre medier kan bruge på
forskellige områder, når de skal have en rask kommentar om dette og ikke
mindst hint. Hvordan kan vi beskytte os mod ham?
Kurt Sørensen
Til toppen af siden
|
