KLAUS KJØLLER

Kontakt

Profil

scan0005

à bogmenu à bogen nedenfor

 

Manipulation. En håndbog

Kbh: Borgen Hardback 1996. 200 sider, 88 kr. 3.udg. 1. oplag.

Omslag: Marianne Tümmler

ISBN 87-21-00500-1

Bagside

Tidligere udgaver (end 96)

Udenlandske udgaver

2. reviderede udgave. Nu med indoktrinering, vold og hjernevask, udkommet d. 30/4 2007, 7. oplag er kommet i 2013

Omtaler og anmeldelser af førsteudgaven i 91:

Weekendavisen

Fyens Stiftstidende

Jyllands Posten

 Indbindingscentralen

 Politiken

Kvällsposten (Sverige)

Ingeniøren

[Senest opdateret d. 21. december 2013]

 

 

 

Bagside

Årtiets ækleste bog. Handler om noget vi alle gør hver dag, hvad enten vi ved det eller ej, hvad enten vi har lyst til det eller ej. Det er en lærebog i manipulation.

Her får du effektive metoder til at manipulere med andre:

Hvordan får du din vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere og skrankepaver? Skal du hidse dig op, snakke modstanderen efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse eller bare tyre hende?

Bogen er også en vaccination mod manipulation:

Hvordan undgår du at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal du passe på?

Læs bogen, træn dens øvelser og bliv bedre til at få din vilje!

Nu i alt trykt i mere end 20.000 eksemplarer alene i Danmark.


Tidligere udgaver

scan0012

 

Kbh: Borgen 1991 (1. udg. 3 oplag 1991-92).

Omslag: John Ovesen/Marianne Tümmler.

ISBN 87-418-6253-8.

Udsolgt.

 

scan0011

 

Kbh: Bogklubben 12 Bøger 1992 (2. udg. 2 oplag, 1993).

Omslag: Ole Kofod.

ISBN 87-89327-57-8

Udsolgt.

 

Udenlandske udgaver

scan0017

 

Kommentus Förlag AB, 125 88 Älvsjö, Sverige 1993.

Oversættelse: Peter Gissy.

Omslag: Göran Durgé, Jupiter Reklam.

ISBN 91-7344-899-0

scan0018

 

Oslo, Norge: Forlaget EFI 1997.

Oversættelse: Tore Fredriksen

Omslag og layout: Ole-Jørgen Dahl og Seema Mathews

ISBN 82-90491-90-5.

 


Anmeldelse i Weekendavisen, 25-31/10 91

Uanstændighedens teknikker

Tidsånd. Vi er langt, langt væk fra "Make love, not war". Manipulation is all you need

Hvis man vil have gjort sit liv anderledes spændende ved hjælp af diverse nye måder at tænke på eller særlige øvelser og teknikker, så er Borgens Forlag altid leveringsdygtig i nye titler, for forbedringen af ens liv er ikke altid så varig. Der må stadig nye bøger til, og vejen til den nye tilværelse kan både gå gennem det kropslige og gennem forskellige former for højere bevidsthed.

Nu præsenteres så med fynd og klem en bog, som i virkeligheden giver anvisning på lavere bevidsthed: beregning og lumpenhed, og øvelser i den dertil hørende praksis.

Bogen lanceres i stilen fra den lette ende af terapi- og management-markedet, selv om den er skrevet af en lektor ved det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet. Men der er sandelig heller ikke meget universitets-lugt ved bogen, for det her er en bog, der skal sælges, og så er det ikke klogt at komme rendende med noget, der har mindste mindelse om universitet endsige humanistisk tradition.

Nej, nu er det effektiviteten, det gælder, ikke ædle tanker og rene følelser, og al sarthed lægges til side. Du har vel ikke lyst til at blive en taber? Derfor: "Betragt enhver omkring dig som potentiel modstander. - Ethvert magttomrum omkring dig, som du lader stå ubenyttet hen, vil blive erobret af dine modstandere. Enhver beslutning du ikke tager, vil blive taget af dine modstandere." Derfor er det ligefrem "livsvigtigt", skriver Klaus Kjøller, at belægge sine ord og spille sit spil fx ved at tilpasse sig sin chef. "For at kunne reagere hurtigt og effektivt på chefens hentydninger, kommentarer og sladder i en almindelig uformel snak om vind og vejr - såkaldt smalltalk - må du læse de aviser, se de tv-nyheder og læse de faglige magasiner chefen læser og ser."

Hovedbudskabet er, at beregning, forstillelse og manipulation er nødvendig for ikke at blive en taber. Kjøllers anvisninger går ud på, "hvordan du skal tage dig ud. Hvordan du skal være indeni blander jeg mig ikke i". Han indrømmer, at forstillelse kan være anstrengende og usikker, så hvis man kan få sit indre indrettet efter det hensigtsmæssige ydre, vil det være en fordel. Manipulations-reglerne skal "ind i rygraden. Jo mindre du skal tænke over dem når det går løs, jo bedre er du i stand til at bruge dem."

Bogen giver så anvisninger og øvelser på stribe i at manipulere sig frem i verden. Man må finde image-sponsorer til afhjælpning af mangelfuld troværdighed eller svag kompetence, man må træne sig i listig mødeteknik (dagsordenens udformning, afstemningsprocedurer) og i timing af, hvornår ens forslag skal frem i lyset. Men først og sidst gælder det om at udnytte sine mangfoldige muligheder for at underminere rivalernes selvtillid. Det kan gøres ved intriger, som det er vigtigt at udfolde i det skjulte: "Hvis du er alt for gennemskuelig for de andre på den arbejdsplads hvor i fx begge er ansat, så skader du alvorligt dit eget image. På denne 'offentlige' arena skal du tværtimod vise dig ekstremt positiv og konstruktiv over for din rival".

Et andet redskab er selve sproget: Ved en raffineret tvetydighed i ens udtalelser kan rivalen gøres usikker. Og "en af de vigtigste egenskaber for en leder af en stor organisation er at kunne udtale sig flertydigt - ofte på grænsen til det fuldstændigt intetsigende - med en mine som var det en ny epokeskabende filosofisk sandhed der for første gang kastede sit lys over menneskeheden. En god leder bør være fortrolig med de banaliteter, vagheder og indholdstomme udsagn som sætter ham i stand til at tale med vægt i enhver situation." Men enhver kan have gavn af at kunne udtrykke sig med en passsende grad af uforståelighed: det passiviserer andre. En anden sproglig kunst er det diskrete dolkestik; Klaus Kjøller giver konkret anvisning.

Sådan er bogens hovedspor. Men lektor Kjøller er jo et veluddannet menneske, så han søger fermt at gardere sig mod de kritikere, der måtte synes, det hele bliver rigelig kynisk.

På passende steder i bogens forløb indføjer han et lille, diskret vigespor som dette: "Det lyder måske brutalt, når disse kendsgerninger prentes her på dette nydelige hvide papir. Men spørgsmålet er, om det er rivalen eller dig der skal have de spændende opgaver, lønforhøjelsen og det overordnede job. Hvis du mener det er dig der har fortjent det, så må du også kende betingelserne. Det er op til dig selv at sige nej. Men så lad være med at komme til mig bagefter for at klage din nød. I øvrigt kan man leve særdeles godt uden at gøre særlig karriere. Sådan betragter jeg i hvert fald mit eget tilfælde."

Straks efter er vi imidlertid tilbage på hovedsporet, hvor Kjøller uden at ryste på hånden har ladet alle de "kraftige redskaber som giver mennesket magt over medmennesket" passere revy. Men i dette citat fra bogens slutning kommer han - og det må virkelig være en lapsus - til at udskifte sit sædvanlige 'rival' og 'modstander' med 'medmenneske'. Han ville ikke have kunnet gennemføre sit forehavende med denne bog så letløbende, hvis han havde tilladt sig at overveje undervejs, at rivalen og modstanderen også er et medmenneske. Så ville ordet 'anstændighed', som er fraværende i bogen, have meldt sig som en forstyrrelse.

Eller er bogen simpelthen én stor, fræk uoprigtighed fra Kjøllers side? Næppe. Men på sidste side antyder Kjøller - hvad læseren undervejs har kunnet sige sig selv - at bogen også kan læses med det formål at øge ens viden om, hvad der foregår i det virkelige liv, og i kraft af denne viden imødegå andres manipulation. Og vi kan jo vælge at lade interessen for Kjøllers motiver ligge og konkludere, at en fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination (uden garanti for fuld virkning) mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge


Fyens Stiftstidende, d. 2/11 91

Få din vilje

Få det som du vil have det. Få de andre til at gøre, som DU vil, uanset om de andre er din mand, dine børn eller forældre, skrankepaven - eller hvorfor ikke chefen?

Hvorfor skal det ikke være dig der bestemmer? Det kan jo sagtens lade sig gøre, siger Klaus Kjøller, lektor ved Københavns Universitet, forfatter til bl.a. bøger om sprogbrug og kendt fra tv.

Redskabet hedder manipulation, og brugsanvisningen er Kjøllers nyeste bog, Manipulation - en håndbog. Han skriver selv, at den handler om 'en dimension af tilværelsen som er lige så stort tabu som sex var for få år siden'.

Læseren opdager hurtigt, at manden har ret. Når man har læst de første 18 sider af bogen, begynder skyldfølelsens sved at springe frem, omtrent som en 60'er-teenager må have følt det, når han midt i 3. kapitel af Fanny Hill hørte Mor pusle rundt udenfor.

 For sidder man ikke der som det pæne menneske, man troede, man var, og har nydt de første nyttige regler om, hvordan man kommer frem i Verden ved at 'betragte enhver omkring sig som potentiel modstander'? Hvordan man lærer 'at få din vilje med andre mennesker'?

Kan man virkelig tillade sig at finde den slags interessant?

Se det i øjnene

Ja man kan, siger Klaus Kjøller på side 19. Der er andre grunde end magtsyge til at interessere sig for manipulation. Kender du ikke mekanismerne, bliver du selv manipuleret - og det bliver du jo hver eneste dag.

Kjøller: 'Jo mere du stikker hovedet i busken, jo lettere spil har alle dem for hvem det er helt indlysende at anlægge magtsynspunktet.' Og: 'Ved at nægte at se de ubehagellige realiteter i øjnene som bogen handler om, giver du alle dem som skamløst benytter disse realiteter til egen fordel, endnu bedre betingelser end de har i forvejen.'

Alle gør det

Således styrket og udstyret med en antagelig undskyldning, hvis Mor - eller chefen - skulle brase ind uden at banke på, kan man haste videre til afsnittet om, hvordan man plejer sit image. Her kan man styrke modstanderes opfattelse af ens ærlighed, idealisme, identitet og kompetence med praktiske øvelser - som denne læser ærbart veg tilbage for, kun for at opdage at mange af dem samtidig med at være øvelser faktisk beskriver de rollespil, vi mere (men især mindre) ubevidst spiller med hinanden hver dag. Sad jeg f.eks. ikke netop forleden og fik en kollega til at tilgive mig en fejl ved at 'styrke min ærlighed gennem svækket kompetence', selvom jeg slet ikke havde læst bogen på det tidspunkt.

Metoden er følgende: 'Du indrømmer fejlen. Herved udnytter du den fejl, der ikke kan bortforklares til at styrke din ærlighed med'. Dette skal følges op af, at man styrker den svækkede kompetence ved at forsikre at 'det skal aldrig ske igen' og 'jeg lærer af mine fejl'.

Indrøm det. Klaus Kjøller har ret igen: 'Dette fejlritual er en af de helt elementære manipulationsfærdigheder vi alle sammen har'.

Ikke en bog for tabere

Bedst som læseren nu tror, han studerer manipulation ud fra stuerene motiver, står der gudhjælpemig: 'Dette er ikke en bog for tabere …Det er en bog for folk der klarer sig nogenlunde - dér hvor de nu er placeret - men som godt vil gøre det virkelig godt, ja helst blive nr. 1.' Så sidder man som læser i saksen igen: Hvad er egentlig ens motiv for at læse bogen?

Den måde at behandle læseren på, er på samme tid bogens styrke og svaghed. Svaghed, fordi det distraherer, at man jævnligt er i tvivl om, hvorvidt man skal anlægge manipulatorens eller det oplyste offers indfaldsvinkel. Og styrke, fordi slutresultatet på samme tid er selverkendelse og indsigt i sammenhænge.

Da Schlüter var lidt for dygtig

Klaus Kjøller er en fantastisk formidler. At sige at han populariserer, ville være en fornærmelse. Han skriver, så man føler sig som hans indforståede ligemand inden for et stof, der sandsynligvis kunne skrives formel-stærke doktorafhandlinger om. Og så er han sjov.

Med 'et eksempel, som er konstrueret, men vel ikke så langt fra virkeligheden at det virker distraherende for læseren' afslører han f.eks. hvordan Poul Schlüter, der 'har læst denne bog straks den udkom' og 'studeret dette afsnit i denne bog en ekstra gang' manipulerer Svend Auken og Uffe Ellemann, så de konservatives forslag om en Øresundstunnel med panoramaruder ud til sundets flora og fauna, bliver vedtaget. 'Bagefter havde Svend og Uffe en mærkelig fornemmelse af, at Poul havde været lidt for dygtig den dag i sit sommerhus. Men det var først mange år efter, i sin fembinds selvbiografi, at Poul Schlüter røbede, hvorfra han fik ideen til afstemningsproceduren.'

Er den historie alligevel for langt fra virkeligheden for enkelte læseres smag, bringer bogen også ægte eksempler på vel- og mislykket manipulation. Hitler, Watergate, Saddam Hussein, kuppet mod Gorbatjov, tamilsagen og Ritts boligsag er alt sammen til at tage ved lære af.

Derfor ser vi tv-avis

Og apropos virkelighed: Ved De for resten, hvorfor så mange af os ser tv-nyheder - eller for den sags skyld læser krimier? Jo, det skyldes, at Danmark som et af Jordens mest stabile og homogene samfund er en nation med udbredt tryghedsnarkomani. Og tryghedsnarkomaner elsker 'historier som handler om at en af samfundets etablerede institutioner udfører sine opgaver under vanskelige forhold.'

I detektivromanen 'udfordres tingenes tilstand ved at der begås et mord: Der er én der gør oprør mod de trygge rammer. Herefter etableres den herskende orden ved hjælp af 'systemet': detektiv, politi, domstol og fængsel. Forbryderen får sin retfærdige straf og alle tryghedsnarkomaner bekræftes i at de bør blive i deres velkendte huller. Men også en almindelig tv-avis er et afsnit i en uendelig føljeton om de etablerede organisationers evne til at håndtere problemerne'.

Og lad så denne læser gøre nogle af bogens sidste ord til sine: Bogen kan også 'bruges af læsere som afskyr manipulation og som derfor ønsker at bekæmpe den overalt hvor den forekommer. Med bogen i hånd er man slet ikke dårligt rustet til et sådant korstog'.

Sådan gør du

Bogen rummer en række regler, man bør huske når man skal manipulere. Her er nogle af dem:

Advokatreglen: Spørg ikke hvordan virkeligheden er, for den er på tusind måder. Spørg hvordan du bedst kan fremstille den på en måde som gavner din sag.

Elskovs-reglen: Jo mere sympati modstanderen har for dig, jo svagere er hun. Få modstanderen til at elske dig mest muligt.

Hospitals-reglen: Folk, der har håb om at du kan hjælpe dem, er lettere at have med at gøre end folk der ikke har håb om at du kan hjælpe dem.

Modstander-reglen: Betragt enhver omkring dig som potentiel modstander.

Secret Service-reglen: Undgå at modstanderen får indtryk af at du opfatter hende som modstander.

Vinder-reglen: Få altid det der (nødvendigvis) sker, til at se ud som en sejr for dig.

Marie Jung


Anmeldelse i Jyllands-Posten Søndag, d. 27/10 91

Manipulation er vejen til magt

"Betragt enhver omkring dig som potentiel modstander", står der først i bogen.

Det er normalt ikke svært, men efter at have læst håndbogen "Manipulation" er det ikke nok at trække på skulderen af verdens ondskab.

Nu skal alle vi blåøjede offerlam nemlig til at gøre noget ved det.

Både på arbejde og derhjemme.

Nu er det os, der med en tilpas portion aggression og bogen i hånden kan vinde hverdagens mortér-slag om magt, indflydelse og status.

Det skriver forfatteren, lektor Klaus Kjøller fra Københavns Universitet. Han har i årevis studeret og skrevet bøger om, hvad der sker, når nogle får andre til at gøre noget, som de egentlig ikke havde tænkt sig.

Og det er lige fra Watergate, Tamil-sagen og kuppet i Kreml til skænderierne om opvasken i de 2,5 millioner danske hjem.

Nu har Kjøller udsendt en håndbog i at få sin vilje. Og værktøjet er manipulation.

Et grimt ord

Det er på dansk et rigtig grimt ord, men Kjøller anfører, at det er der bare ikke noget at gøre ved, for alle manipulerer, hvad enten vi kan lide det eller ej.

Og så kan man så selv vælge, om vi vil manipulere eller manipuleres med.

Hans forlag har klart valgt det første. For på bogens omslag og i pressemeddelelsen gøres der meget ud af, at denne udgivelse er at betragte som årtiets ækleste bog.

Det er trods alt en påstand, når vi kun skriver 1991.

Nå, men Klaus Kjøller er slet ikke nogen ækel skribent.

Faktisk er bogen en meget ordrig indføring i magtens smarte tricks og frække finter, som de bevidst anvendes af politikere, chefer og drevne forhandlere. Og mere eller mindre ubevidst af os alle sammen.

For eksempel kan man lære at udstråle samme idealisme som de diktatorer, der foran TV-kameraer ustandselig tager små børn op på armen og krammer dem. Denne gestus kræver dog, at befolkningen normalt bedømmer en som ærlig. Ellers virker handlingen modsat, hvad Iraks Sadam Hussein pludselig måtte sande.

Indrømmelser

Men ærligheden kan man også styrke ved at komme med indrømmelser. Det var en teknik, som statsminister Jens Otto Krag scorede point på i sin berømte udtalelse fra 1966: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt".

Og bogen giver grundige anvisninger i, hvordan man snakker sig fra fejltagelser, bommerter og almindeligt sløseri.

Til alle skoleelever har Kjøller et konkret manipulations-råd: Gå af og til op til læreren og sig, at du desværre ikke har forberedt dig til timen. Det signalerer ærlighed og er samtidig en melding om, at du normalt er velforberedt.

Bogen anbefaler, at man i udstrakt grad bruger smiger overfor dine modstandere - ja, det er endda forfatterens erfaring, at selv overdreven smiger virker positivt på modstanderen.

Blandt bogens mere nedrige tricks hører kapitlet om intriger og undergravning af rivalers selvtillid.

Ved møder er det for eksempel vigtigt, at man forhindrer sin modstander i at komme med en konklusion. Ifølge Kjøller vil ethvert møde søge en faderfigur, der kan runde af. Og netop den rolle er der prestige i.

Fem typer

Det er også vigtigt at kende sin modstander. Bogen opererer med fem typer: Tryghedsnarkomanen, karrieremageren, fanatikeren, formanden og statsmanden. De har alle forskellige fjendebilleder og skal derfor også ifølge håndbogen bekæmpes med forskellige midler.

Klaus Kjøller er en dreven lærebogsforfatter og har selvfølgelig udstyret sin håndbog med mange øvelser. De er dog ligeså urealistiske som en TV-reklame for vaskepulver. Hvem gider for eksempel fortælle en løgn til en kollega, der ved, at det er løgn, blot for at måle reaktionen?

I disse afsnit bliver bogen ligeså populariserende plat som de personligheds-prøver i stil med Er du ærlig? eller Tror du på dig selv? der normalt trykkes i danske aviser 2. juledag.

Disse øvelser irriterer ligeså meget som forfatterens åbenbare stolthed over sin læsehæmmende fonetiske tegnsætning og er på nippet til at sende "Manipulation" ind på reolen ved siden af Kend din kat og Sådan bliver du en bedre elsker.

Men bogen reddes på reolkanten af de spændende analyser af magtspillet i de politiske cirkler og det rammende signalement af den daglige, ubevidste manipulation lige fra bestyrelsesværelset til dobbeltsengen.

Men som gør-det-selv-bog? Nej aldrig, det vil svare til at kaste sig i Stillehavet efter at have læst en bog om brystsvømning.

Stig Olesen


Lektørudtalelse fra Indbindingscentralen (91/50) 727 608 7

Kjøller, Klaus: Manipulation: en håndbog. - Borgen. - 200 sider. - 15.2

Lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller har tidligere skrevet flere bøger om sprogbrug og anvendelsen heraf i medierne. Han postulerer, at læseren gennem tilegnelse af stoffet i nærværende bog vil være i stand til at manipulere sine modstandere. Ved at benytte sig af de fire dyder ærlighed, idealisme, identitet og kompetence kan man manipulere de fem modstandertyper: tryghedsnarkomanen, karrieremageren, fanatikeren, formanden og statsmanden. Bogen er logisk opbygget med øvelser til hvert afsnit, oversigt over manipulationsregler og et fyldigt stikord, som gør bogen let at bruge som håndbog. En del af det teoretiske stof er noget tørt, men teksten krydres af ofte helt aktuelle eksempler på manipulation af politikere og andre. Bogens gennemgående holdning er, at al interaktion mellem mennesker er manipulation. Selvom nogle af beskrivelserne er for forenklede, rummer håndbogen tilstrækkelig viden til, at man uden videre selv med succes kan forsøge sig som manipulator. Adskillige potentielle læsere vil være bedre tjent med en bog om taleteknik eller selvtillid, mens Klaus Kjøllers bog for andre vil give nye og interessante indgangsvinkler til emnet kommunikation. Enkelte litteraturhenvisninger over anvendt litteratur.

Gert Fabrin


Politiken, 16/10 91

Årtiets ækleste håndbog

'Dette er årtiets ækleste bog.' Sådan introducerer forlaget Borgen sin nye udgivelse 'Manipulation - En Håndbog', der udkommer på tirsdag og handler om, hvordan man får sin vilje over for omgivelserne i hjemmet, på arbejdspladsen og alle andre steder.

Bogen er skrevet af universitetslektor Klaus Kjøller, og han viser, hvordan man med fordel kan inddele mennesker i typer som tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver m.v., og hvordan man så drejer situationen efter sin egen næse.

Det gør man blandt andet ved at blive opfattet som 'sympatisk' af omgivelserne, og forfatteren skriver:

'Uanset modstanderens antal og art så gælder det, at jo mere sympati en person har for dig, jo bedre muligheder har du for at få ham eller hende til at gøre det, du vil have. Det gælder derfor ikke bare om at træde i profil. Det er vigtigt at profilen er sympatisk.

Det kan formuleres i denne 'elskovsregel': Jo mere sympati modstanderen har for dig, jo svagere er hun. Få modstanderen til at elske dig mest muligt.'

For at fremtræde sympatisk er det vigtigt at optræde med ærlighed, idealisme, identitet og kompetence, men hvorvidt man virkelig besidder disse fire dyder er underordnet ifølge Klaus Kjøller, som fastslår:

'Når jeg opstiller disse fire krav til et ordentligt image, så tager jeg ikke stilling til, om du også rent faktisk - i moralsk forstand - skal være ærlig, idealistisk osv. Det eneste, jeg siger, er, at jo mere du har af disse fire dyder i modstanderens øjne, jo bedre chancer har du for at nå, hvad du vil med dén modstander.

Det eneste, jeg udtaler mig om, er, hvordan du skal tage dig ud. Hvordan du skal være indeni, blander jeg mig ikke i.'

jerte


Kvällsposten (Sverige), d. 5/4 92

Charmerande uppriktig cynism

Det var i samband med Ebbe Carlsson-affären som bokförlagare Thomas Fischer tog sig friheten att formulera det offentliga Sverigas hemliga moral öppet. Det är dumt att ljuga, framhöll han i en intervju om sitt ekonomiska stöd till Ebbe Carlsson, om man kan bli avslöjad. Underförstått så han alltså: annars är det OK. Till denna Thomas Fischers machiavelliska insikt kan man möjligen tillägga att det som regel är lika dumt att ljuga som att tale sanning. Glöm allt hyckleri om etik. Det är med halvsanningar, de rätta halvsanningarna vid det rätta tillfället i det rätta sammanhanget, som man åstadkommer någonting. Eller räddar sitt skinn, om det är det det gäller. Fråga Ian Wachtmeister.

För den som saknar Ian Wachtmeisters manipulativa naturbegavning finns en grundlig dansk handbok att ta till, användbar i alla sammanhang, i sängkammaren, vid krogbordet och på jobbet: språkvetaren Klaus Kjøllers Manipulation (Borgen). Förlaget kallar den årtiondets äckligaske bok i baksidestexten, men äcklig är kanske inte rätt uttryck i sammanhanget. Jag skulle hellre tala om en charamerande uppriktig cynism. Vad Kjøller gör er helt enkelt att sammanfatta all psykologisk, sociologisk og språkvetenskablig kunskap om manipulation, ställa upp ett antal praktiska tumregler, diskutera olika manipulationsstategier och komplettera alltihop med konkreta övningsuppgifter. Vem som helst kan lära sig manipulera sin omgivning, forsäkrar han.

Somliga av tumreglerna är inte dumma alls. "Fråga inte hur verkligheten är, för den kan vara på tusen sätt. Fråga hur du bäst kan framställa den på ett sätt som gagnar din sak" (Advokatregeln). "Betrakta var och en omkring dig som potentiell motståndare" (Motståndarregeln). "Varje makttomrum omkring dig som du låter stå outnyttjat kommer att erövras av din motståndare" (Mig eller dig-regeln). "Ju mer sympati motståndaren har för dig, desto svagare är hon (sic). Få motståndaren att älska dig så mycket som möjligt" (Kärleksregeln).

Följer man de här reglerna till punkt og pricka, införlivar dem med hele sin personlighet, bliver man säkert en utomordentlig manipulatör med tiden. Om man inte blir så paranoid att man hamnar på hispan i stället, vill säga.

Det Kjøller lämnar utanför sin eleganta ekvation är, ironisk nog, det som gör att manipulation, en viss slags manipulation i alla fall, överhuvudtaget är möjlig: våra omedvetna behov och motiv. Sådana har förstås manipulatören själv också. Det vet The Continential Op, den moraliskt något tvivelaktige deckarhjälten i Dashiell Hammets Röd Skörd, en af den hårdkokta deckarskolans stora klassiker och en annan sorts handbok, en något råara sådan, i manipulationens konst. När Hammetts hjälte rensar upp i den gansterkontrollerade gruvstaden Personville låter han gansterbossarna själva göra det smutsiga jobbet, ha ihjäl varandra alltså.

Det enda han gör är egentligen att gång på gång störa den ömtåliga maktbalansen i staden med små försåtliga manipulationer: han levererar konsekvent rätt halvsanning vid rätt tilfälle i rätt sammanhang. Förvirringen och misstänksamheten bare ökar. Och till slut bryter den stora skjutglada paranoian ut.

"Det händer att den som genomskådar spelets regler blir likgiltig för spelet", skriver Willy Kyrklund. Men frågan är om inte en viss likgiltighet för spelet är en forudsättning för att man ska kunna spela rigtigt bra, med hela sin intuitiva kapacitet. Det gäller, som i så många sammanhang, att hålla huvudet kallt, inte minst inför egna missgrepp. Det gör The Continental Op. Och det gjorde Thomas Fischer. Vem förknippar längre hans namn med den patetiska Ebbe Carlsson-affären?

Nils Aage Larsson


Ingeniøren, d. 10/1 92

Homo Manipulatus

Der er mange måder at skaffe en bog opmærksomhed på. Denne fremstilles som årtiets ækleste, en påstand som savner bevis, men som måske styrker salget, fordi man søger at manipulere os til at tro, at den er så slem.

Den handler altså om at trække andre mennesker rundt i manegen. Egentlig betyder manipulation at behandle med hånden. Manuskript betyder helt præcist håndskrift, og engang var der en malkemaskine som hed Manus.

Flere og flere lever af at manipulere. Det er noget, mennesker gør hver dag, bevidst eller ubevidst. Nogle gør det bogstaveligt. Politikere gør det, journalister gør det, ekspeditricer gør det, reklamefolk gør det, Mick Jagger og Hans Bandman gør det, skolelærere, boksere, tryllekunstnere, massører, udspekulerede hustruer og chefen gør det, hans underordnede prøver at gøre det, Klaus Kjøller gør det. Blandt andet ved at skrive denne bog.

Det gør han frisk og veloplagt. Ordene cykler deruda'. Men kan vi stole på ham, når vi kender hans ærinde?

Bogen fortæller også, hvordan man undgår at blive manipuleret. Og forfatteren hævder, at man med bogen i hånden kan bekæmpe manipulation.

Klaus Kjøller er lektor ved Københavns Universitet. Han har før skrevet bøger blandt andet om politikeres sprog i TV og om bureaukraters sprog. Som lærer og forfatter er han godt i gang med at etablere sig som en guru som TV og andre medier kan bruge på forskellige områder, når de skal have en rask kommentar om dette og ikke mindst hint. Hvordan kan vi beskytte os mod ham?

Kurt Sørensen


Til toppen af siden