Klaus Kjøller forside à bøger menu à Skriv bedre opgaver

[senest opdateret d. 17/3 2006]

Skriv bedre opgaver — i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet

Skriv bedre opgaver – i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet

Kbh: Borgen 1995, sider, 128 s., 148 kr. 1. udg. 1. oplag. Desværre udsolgt

Omslag: Lars Bech-Jessen

ISBN 87-21-00377-7

Resumé:

Anmeldelser:

Brev til Weekendavisen i anledning af en anmeldelse

Bagside

Skrot alle de gamle dårlige undskyldninger for at udskyde dine opgaver! Her er en helt ny. Undskyldningen som alle verdens opgaveskrivere har ventet på lige siden opfindelsen af den første opgave:

Foretag dig intet før du har læst denne bog!

Den vil lære dig om alle genvejene til en god opgave.

Den vil måske ikke lære dig at elske at skrive opgaver.

Men den vil gøre din lærer mere lykkelig over resultaterne.

Og glade lærere giver bedre karakterer.

Lektørudtalelse (95/41) 2 104 473 3

Kjøller, Klaus: Skriv bedre opgaver i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet. - Borgen. - 127 sider. - 19.1

Kjøller er universitetslektor og forfatter til en lang række populærvidenskabelige bøger inden for sit fag: sprog og kommunikation. Her skriver han om de store skriftlige opgaver, der skal laves gennem hele undervisningssystemet. Teksten er delt op, så de første ca. 35 sider retter sig mod folkeskole og gymnasium, de næste 60 mod studerende og de sidste 20 mod forskere, der skriver afhandlinger. Der er gode råd og anvisninger på den praktiske tilrettelæggelse af skrivearbejdet, opgavens disposition, sproglig stil, udformning af litteraturliste etc. Synsvinklen er opgaveskriverens, og på sammemåde som i Kjøllers Snyd ikke dig selv ved eksamen (1993) er holdningen pragmatisk: en god opgave er en opgave, den bedømmende lærer finder god. Valg af vejleder er derfor vigtig, og at man er opmærksom på opgavens faktiske målgruppe: lærer og censor. Det er, som man kunne forvente, en velskreven og velformuleret fremstilling, hvor de enkelte dele sprogligt er tilpasset det niveau, de henvender sig til. Størst interesse tror jeg der vil være fra midtergruppen af universitetsstuderende og de mere ambitiøse gymnasieelever, men de praktiske og nyttige råd er brugbare for alle, der står over for at skulle lave et større skriftligt arbejde.

Søren Brunbech

Universitetslæreren nr. 95, juni 1996:

[Universitetslæreren har siden ændret navn til Forskerforum]

Universitet som overlevelseskursus (uddrag)

Det er en utaknemmelig og derfor næsten heroisk opgave at give universitetslærere råd om hvordan de kan og bør forbedre deres undervisning. For det er som med den i sin tid populære tryksag, Vind venner, indflydelse og fremgang: Hvis man hører til de heldige der har alle tre dele, har man ikke brug for bogen, og hvis man savner disse sociale goder, skyldes det nok egenskaber ved en, der er så dybt forankrede at ingen nok så livserfaren rådgiver kan ændre noget afgørende.

[...]

Provokeret af så megen forstandig planlægning føler jeg mig til slut fristet til at forsvare den lidt rodede undervisning. En skønne dag bliver stud.’en forhåbentlig cand. og vil på sit job gang på gang komme til at stå i uoverskuelige, ja rent ud umulige situationer. Det der tæller her er hans egen øvelse i og evne til at udholde mangelen på relevante informationer, selv skaffe sig dem og skabe en struktur i rodet. Man skal ikke overse, at et universitetsstudium også er en slags overlevelseskursus. Har de studerende fået deres fag præsenteret så veldisponeret og transparent som i Herskins idealundervisning, kan mødet med den kaotiske virkelighed efter eksamen godt blive en traumatisk oplevelse. Om de gennemfører deres studium afhænger i høj grad af evnen til at kompensere for en halvdårlig eller kedelig undervisning, eventuelt selv læse sig op i stoffet, og det er denne styrke de tager med sig som et vigtigt aktiv for deres fremtidige arbejdsgivere. I øvrigt vil de studerende allerede inde i deres studieforløb uvægerligt komme ind i en fase, hvor det er deres, og ikke lærerens, opgave at skabe overblik, formulere problemer og sætte pointer, nemlig i specialeskrivningen. Lad os derfor glæde os over at læreanstalternes stab ikke kun består af pædagogiske ørne, men også af mindre ædelt fjerkræ.

Alle de klamme forbehold jeg her har ventileret opgiver jeg til gengæld over for Klaus Kjøllers "Skriv bedre opgaver". På 75 sider får universitetsstuderende af alle fag en formidabelt veloplagt og praksisnær vejledning, der rækker fra de helt basale spørgsmål (litteraturliste, citatteknik o.s.v.) til de overordnede, men påtrængende problemer, som forholdet til vejlederen, skriveprocessens genvordigheder, og sågar doktoranders muligheder for diskret at påvirke bedømmelsesudvalgs sammensætning. Der skal nok være læsere der stødes af Kjøllers kynisme, men ret beset er der snarere tale om en kyndig lods der håndfast gelejder sine skuder gennem et klippefyldt farvand. Det er en bog jeg uden forbehold vil opfordre mine egne studerende til at se at få læst i en fart.

Uffe Hansen, KU-Litteraturvidenskab.

Herskin, Bjarne: Undervisningsteknik for universitetslærere, København 1995 (Samfundslitteratur)

Kjøller, Klaus: Skriv bedre opgaver - i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet , København 1995 (Borgen).

Berlingske Tidende 1/11 1995:

Gode råd om skoleskrivning

Et af de helt store pædagogiske projekter i disse år er den voldsomme satsning på en bedre skriveundervisning i alle grene af uddannelsessystemet. Baggrunden er naturligvis den umiddelbare konstatering, at alt for mange har alt for store problemer med at udtrykke sig på prent og det gælder naturligvis også uden for skolerne.

Engagementet i dette projekt kan have mange forskellige begrundelser, der spænder lige fra en generel bekymring over kulturens forfald og de mange funktionelle analfabeter i vore fængsler og til en mere praktisk orienteret beskæfdgelse med at gøre livet nemmere for alle dem, der sidder i bøvlet.

Det er der i de sidste år kommet en del bøger ud af. Klaus Kjøllers bog er en af dem, der vil gøre livet nemmere, men det skal være sagt med det samme, at det er meget begrænset hvem den kan gøre det nemmere for. Bogen er skrevet med en erfaren universitetsvejleders synsvinkel og minder meget om et slags udvidet kompendium for opgaveskrivere på universitetet (80 s.), tilsat kapitler om folkeskole og gymnasium (30 s.).

Og selv om Klaus Kjøller gør meget ud af at solidarisere sig med de studerende (find ud af, hvad din lærer kan lide!), er der mange gode, reelle råd og fif at hente for den, der gerne vil overleve opgaveskrivningens særlige krav og strabadser.

Derimod tror jeg ikke, at elever i folkeskole og gymnasium vil kunne bruge ret meget, heller ikke af de 30 sider, der er beregnet til dem. De lærer ikke at skrive af denne bog, og konkrete opgaver har jeg set bedre hjulpet på vej af de mange bud på vejledninger, lærerne i marken selv har produceret.

Dette er en bog for studerende, som kan være god at anskaffe, hvis man hurtigt og effektivt vil finde ud af, hvad man dog skal snakke med sin vejleder om!

Søren Søgaard

Brev til Weekendavisen i anledning af en anmeldelse, 3/12 1995

Jeg har ikke anmeldelsen, men bringer alligevel brevet, da det rummer nogle principielle betragtninger omkring universitetsforhold. Jeg ved ikke om man bragte brevet.

Weekendavisen

Bogtillægget

Pilestræde 34, 3. sal, 1147 København K

Fax 33 75 20 50

3. december 1995

Jeg beder venligst om at I bringer dette læserbrev med svar på en boganmeldelse.

Skriv bedre opgaver

Det er dejligt at blive anmeldt. Og noget af en ære med alle de bøger som udkommer. Alligevel kan man undre sig over hvor lidt en kvalitetsavis som Weekendavisen får ud af at anmelde en bog som min Skriv bedre opgaver (bogtillægget d. 24-30/11). Det er da rigtigt som der står i anmeldelsen at bogen rummer en vis kritik af universitetets lærere og humanistiske institutter. Men det væsentlige må da være at forklare hvori kritikken består og hvordan jeg mener problemerne kan løses eller mildnes. Ikke mindst i en avis som ofte behandler universitetsforhold kritisk. Men i stedet bygges anmeldelsen op om min person som nu igen er ude med en rap bog med relevante råd. Tak for rosen, men den tager pladsen op for noget mere principielt.

Problemet er at den fri, lige og offentlige diskussion som er videnskabens medium foregår i nogle organisatoriske, hierarkiske rammer. Et universitet er et bureaukrati ─ blandt andet. Når adjunkten diskuterer med sin professor er det en korttidsansat, lavt placeret funktionær, som diskuterer med en langtidsansat, højt placeret chef som har magten over adjunktens karriere. Det er ikke populært at påpege dette banale forhold. Lærere og vejledere af alle arter lever i en illusion af at eksistere i et magttomrum og at eksamen og opgaveskrivning er opfyldelsen af en slags højere retfærdighed: Elevens inderste forløses.

Hver gang der i folkeskole, på gymnasium eller på universitetet skal skrives en opgave skal elev og lærer løse dette magtproblem. Og hvis eleven gør mere oprør end læreren kan lide, går det ud over resultatet. Derfor er der brug for en vejledning for elever, som går om bag den officielle lyrik.

Det havde også været interessant at få Weekendavisens kommentar til mine ideer om videnskabelig kvalitet. Sammenhængen mellem objektivitet og kvalitet fremgår af denne regel: Jo vanskeligere det er objektivt at fastslå om noget er rigtigt eller forkert inden for en videnskabelig disciplin, jo mere stilstand og konservatisme hersker der. Det skyldes at det er umuligt for en ung oprører at slå det videnskabelige establishment af pinden med en epokegørende opdagelse, når der ikke er klare, personuafhængige kriterier at støtte sig til. I stedet hersker der denne regel: Kvantitet skaber kvalitet, dvs. jo længere afhandling og jo længere tid man har været om at lave den, desto højere kvalitet. Samme regel kendes fra ethvert andet bureaukrati.

Hvis jeg har ret kan disse regler ikke ændres. Men ved at diskutere dem åbent kan man begrænse deres skadevirkning og lære at skrive bedre opgaver og afhandlinger. Og det er jo det det handler om.

Med venlig hilsen

Klaus Kjøller

Øverst i dokumentet