|
à bogmenu
à bogen nedenfor |
|
|
Få din
vilje — tal og skriv effektivt! Kbh: Akademisk Forlag 1996. 173 s. Illustreret,
148 kr., 1.udg., 1.oplag. Omslag: Otto Dickmeiss ISBN 87-500-3456-1 Desværre udsolgt fra
forlaget. Kan stadig købes hos forfatteren (100 kr. inkl. forsendelse). Send
en mail med adresse. |
MenuLektørudtalelse fra Indbindingscentralen Senest opdateret d. 1. februar 2009 |
|
Bagside Du har ret! Det er
fedt! Men hvorfor får du
så ikke ret? Denne bog vil give
dig ret når du har ret — og måske også når du ikke har ret. Det er op til
dig. Bogen lærer dig at
bruge det sprog som du tror du allerede kan. Den lærer dig de professionelle
teknikker som bruges af ledere, guruer, politikere, topembedsmænd og
journalister. Folk som ved hvad de vil med sproget - og som gør det. Advarsel: Glade
amatører der synes at det er dejligt bare at deltage, bør ikke ødelægge deres
glæde ved at læse denne bog. Men vil du se resultater, så læs den, træn dens
metoder, og brug den hver dag. Kjøller, Klaus: Lektor i kommunikation
og begavet sprogflab Niels Pinholt Folkebibliotekar Forordet til "Få din vilje" lyder således: Velkommen blandt de
professionelle Du er god, men du er
ikke god nok. Du er i øjeblikket en rimelig amatør. Jeg vil gøre dig til en
professionel dansk sprogbruger. Formålet er ikke
at lære dig en masse teori som du ikke kan bruge til noget praktisk. Jeg optræder
ikke som kustode i det videnskabelige museum. Alt i bogen er kun taget med af
én grund: Du skal kunne bruge det til at virkeliggøre de hensigter du
har. Og formålet er at gøre dig bedre til at virkeliggøre dem. Det
eneste der tæller er hvad du vil. Bogen er et tilbud til dig om at
lære nogle teknikker som gør dit liv nemmere og bedre. Den måde du bruger dit
sprog på er en del af den måde du bruger din krop på. Sprogbrug er adfærd.
Derfor står der meget i denne bog som ikke specielt handler om sprog. Det er
ligegyldigt om det handler om sprog eller ikke. Det væsentlige er at du ikke
spilder din tid med noget som er ligegyldigt. Men dit sprog er
ikke ligegyldigt. Hver gang du åbner munden vurderes du på dit sprog. Hver
gang du lytter eller læser udsættes du for påvirkning. Jo dårligere du er til
at bruge det og jo elendigere du er til at forstå det, jo mere er du i lommen
på alle dem der er gode til at bruge det sådan som de vil. Dem der
meget bedre end dig selv ved hvad der tjener dig bedst. Hvordan du får en
skøn krop Denne bogs formål at
gøre dig god, virkelig god. Derfor er den fyldt med øvelser. Jo mere
du gør ud af arbejdet med dem, jo bedre bliver du. Du kan ikke få en skønnere
krop ved at sidde i en stol og kigge i en bog med billeder af en masse
perfekte kroppe. Det samme gælder dit sprog: Du må træne for at blive bedre. Hvis I er et par
stykker der træner sammen er det ekstra godt. Så kan I vurdere hinandens
løsninger og komme med råd. Det er altid en god måde at lære på at skulle
vurdere andres præstationer -- og at blive vurderet af andre. Men mange
foretrækker at træne alene, og det kan du også ud fra bogen. Og du kan jo
bare bruge de mennesker du omgås dagligt som træningspartnere -- uden at de
ved det. Bogen kan naturligvis
også bruges på et hold eller i en klasse. En del opgaver er direkte lavet til
denne situation. Træningsprogrammet er
opbygget således at du starter med det mest overordnede valg i enhver
kommunikationssituation, nemlig valg af mål (bogens første del). Bogen
forudsætter at du vil noget. Dernæst tages i anden og tredje del de
øvrige væsentlige problemer i enhver kommunikationssituation efter
princippet: det mere overordnede før det mindre overordnede. I Anden del:
Modtager gennemarbejdes de forskellige ting ved modtageren som du skal
bygge din meddelelse på for at gøre den effektiv: Står
du over for en organisation af én eller anden slags? (kapitel 2) Er
modtageren afvisende eller velvillig? (kapitel 3) Hvordan
opfatter modtageren dig? (kapitel 4) Tredje del:
Meddelelse
træner dig i at vælge effektivt mellem Tale
og tavshed (kapitel 5) Tale
og skrift (kapitel 6) Argumentationsformer
(kapitel 7) Argumenttyper
(kapitel 8) Det
tilladte og det forbudte (kapitel 9) Forskellige
måder at skrue meddelelsen sammen på (kapitel 10) Forskellige
måder at udtrykke dig sprogligt på (kapitel 11) Anden og tredje del er
bygget op således at det mere generelle og overordnede øves før det mere
specielle og underordnede. Når du skal tale og skrive effektivt skal du træffe
en række beslutninger. Til daglig træffes disse beslutninger som regel
hurtigt og »på rygraden«. I Tal og skriv effektivt gennemspiller vi en
sådan beslutningsproces i slow motion — og den belyses ikke kun ud fra en
enkelt konkret situation: Eksempler og øvelser er valgt fra så mange
relevante situationer som muligt. Formålet med denne slow
motion-gennemgang af noget som ellers foregår lynhurtigt, er at blive i stand
til bedre at forstå hvad der sker — og specielt: at du skal forstå bedre
hvordan du gør! Denne forståelse bruges i bogens træningsprogram, dvs.
i øvelserne, som igen leder direkte ud i dit liv, hvor du straks kan omsætte
det du lærer i handling og resultater. Det er disse forbedrede resultater i
dit liv der er bogens formål. Bogen og dens opdelinger og teknikker er midler
som gør det muligt for dig at nå dine mål mere effektivt end du gør i
øjeblikket. I fjerde del tager jeg
nogle specielle situationer op. De er placeret til sidst fordi de trækker på
ting som er trænet i flere af de tidligere slow motion-kapitler. De særlige
emner er: Hvad du især skal tænke på når du optræder ansigt-til-ansigt
med en anden (kapitel 12) til
møder (kapitel 13) med
foredrag og taler (kapitel 14) i
massemedier (kapitel 15). Til
menuen på toppen af denne side |