|
Klaus Kjøller forside à bogmenu
à bogen nedenfor |
[Senest opdateret d. 24/9
2004]
Overbevis dig selv
Kbh: Borgens Forlag 1997, 160 s., 158 kr. 1. udg. 1. oplag.
Udsolgt.
ISBN 87-21-00760-8

Bagsiden lyder
således:
Der findes mange bøger om
hvordan du overbeviser andre.
Her er den første bog om
hvordan du overbeviser dig selv.
Hvad hjælper det at du er
god til at overbevise andre hvis du er dårlig til at overbevise dig selv?
Denne bog lærer dig en
række enkle effektive mentale teknikker som fører til positiv tænkning når du
har allermest brug for det.
Lær hvordan du bliver
mere uafhængig af mindreværdsfølelse, misundelse og angst for afvisning. Og
hvordan du bliver til et mere positivt, frugtbart og glad menneske.
Lær at overbevise dig
selv om at du er og kan meget mere end du tror nu. Og brug det
som afsæt til at komme videre.
Bogen bygger på mangeårig
forskning i og praktisk erfaring med påvirkning. Den lærer dig hvordan du
bruger de mest effektive teknikker til at klare hverdagens problemer og til
personlig udvikling.
Herved bliver du
forresten også meget bedre til at få din vilje med andre.
"Overbevis
dig selv" begynder sådan:
En ny start
Du er mange ting.
Du er måske 172 cm høj og
vejer 68 kg. Det kan konstateres objektivt med målebånd og badevægt. Det kan
normalt også fastslås objektivt om du sidste år i påsken var på ferie på Kreta
eller om du malede sommerhus i Karrebæksminde eller gjorde noget helt tredje.
Og en gang om året ligger
hele din økonomiske situation også objektivt beskrevet over for
skattemyndighederne: din selvangivelse. Tallene taler deres eget klare sprog.
Eller gør de?
Har du nu igen prøvet at
trække lidt for meget fra i befordring? Og hvad med det sorte arbejde du lavede
lidt af sidste sommer? Og var det egentlig ikke ret meget sort arbejde,
hvis du skal være helt ærlig?
Den objektive sandhed om
dig har sine grænser.
Det gælder især når dine
menneskelige egenskaber skal fastslås.
Hvad er sandheden om
dig?
Er du udadvendt og
charmerende?
Eller er du snarere
snakkesalig og påtrængende?
Er du stædig? Eller er
det principfast du er?
Er du kedelig? Eller er
du rolig og velovervejet?
Er du fantasifuld? Eller
er du en virkelighedsfjern fantast?
Er du selvglad? Eller har
du bare en naturlig selvsikkerhed?
Er du energisk? Eller er
du hyperaktiv?
Er du et usædvanlig
følsomt menneske? Eller er du en ulidelig neurotisk person?
Er du fed? Eller er du
bare dejlig rund og frodig?
Dine fjender og rivaler
er ikke i tvivl om at du er fed og selvglad. Din kæreste derimod er lige så
sikker på at du er dejlig rund og frodig og har en naturlig selvsikkerhed.
Hvem er du
egentlig? Hvordan er du egentlig?
Øvelse
Tag
et hvilket som helst ord som beskriver en menneskelig egenskab ved dig, og find
så et ord som dækker det samme, men med en anden holdning til egenskaben. Tænk
på hvordan folk der kan lide dig opfatter en egenskab du har, og så hvordan
folk der ikke kan lide dig sætter ord på den samme egenskab.
Objektivitet er en god
ting. Hvor var vi danskere henne hvis det ikke var hævet over enhver tvivl at
det er Margrethe der er dronning i Danmark?
Det objektive er det som
det ikke giver nogen mening at være uenige om. Det der kan måles og vejes.
Men de virkeligt
væsentlige spørgsmål i dit liv kan aldrig besvares objektivt.
Er
du en succes eller en fiasko?
Lever
du et godt liv eller et elendigt?
Kan
du lave om på det hvis du ønsker det?
Hvad
vil du egentlig og hvordan opnår du det?
Hvordan
skal du bedst klare de svære situationer du kommer ud for i dit liv?
Det der kan fastslås som
kendsgerninger er spredte detaljer. Og selv de mest eksakte videnskabelige
kendsgerninger er dybt afhængige af iagttagerens metoder, se s.144. Når det
samlede overblik skal udtrykkes er det umuligt at gøre det objektivt.
Det er derfor vi har
flere politiske partier som konkurrerer om at få os til at synes at hver deres
sandhed er den rigtigste. Og mange medier som fortæller hver sin version af
hvad der egentlig foregår i verden.
Du er også omgivet af
forskellige personer som har forskellige helhedsopfattelser af dig og som
prøver at udbrede deres version af dig og dit liv.
Du skaber selv din
virkelighed
Virkeligheden er ikke
objektiv. Den er altid afhængig af den person som opfatter den.
Men den vigtigste person
i dit liv er dig selv. Derfor er det mest afgørende hvordan du ser på
dig selv og dit liv.
Andres meninger,
opfattelser og vurderinger er gode at have. Men det er din mening,
opfattelse og vurdering der er afgørende. Og din vurdering af dig selv er i
meget stort omfang op til dig selv.
Ved at studere denne bog
og udføre dens øvelser får du metoder som sætter dig i stand til at beherske
din selvopfattelse og din opfattelse af dit liv.
Det er din store chance. Hvis
du er utilfreds med dig selv og dit liv, så kan du på grundlag af denne bog
begynde forfra på en frisk. Hvis du stort set er tilfreds med dig selv og dit
liv, så kan bogen hjælpe dig med at fortsætte dit liv med fornyet styrke.
Du kan også vælge at lade
som ingenting. Herved overlader du det til andre at bestemme hvordan dit liv
skal opfattes. Om du fx er en succes eller en fiasko. Om du kan eller om
du ikke kan.
Værsgo: Valget er dit! Du
har din fulde personlige frihed til at leve med hovedet under armen hvis det er
det du vil. Det er jo heller ikke nogen pligt at du skal hente den store
lottogevinst hvis du en dag skulle vinde den. Men måske bør du alligevel gøre
det.
Vælg det positive
I stedet for passivt at
lade dig underkue af den fejlagtige opfattelse af at leve i en objektiv
virkelighed som du er nødt til at underkaste dig, så må du se i øjnene at du
lever i en virkelighed som er dybt afhængig af din opfattelse af den. Ingen —
selv ikke den mest avancerede videnskab — kan nogensinde hjælpe dig af med
denne byrde af virkelighed som du bærer.
"Byrde,"
skriver jeg — og du hoppede måske på den?
Men hvorfor ikke betragte
det som en enestående chance og mulighed du har: Ingen kan forhindre dig i at
udnytte den enestående chance du har for selv at vælge hvordan du vil opfatte
virkeligheden.
Det er det det hele
handler om. Det er her dit liv begynder. Vælg det positive, fordi det negative
er en skadelig, livshæmmende illusion.
Der er ingen grund til
ikke at vælge det positive: den konstruktive optimisme.
Der er skrevet mange
bøger om hvordan du skal bære dig ad med at overbevise dine omgivelser på den
mest effektive måde. Den konstruktive optimisme bygger videre på disse
teknikker. Men nu er formålet et andet: at overbevise dig selv.
Troen på at virkeligheden
består af urokkelige kendsgerninger og på at der til bestemte kendsgerninger
hører bestemte følelsesmæssige reaktioner, er god nok så længe kendsgerningerne
umiddelbart opfattes som positive. Men det er ødelæggende når kendsgerningerne
umiddelbart opfattes som negative. Derfor er den vigtigste regel virkelighedsreglen:
Spørg ikke hvordan virkeligheden er, for den er — bortset fra nogle få
spredte kendsgerninger — på tusind måder. Spørg altid om hvordan du kan opfatte
den samlet således at den tjener din livsappetit og dine handlemål.
Fra modtagelsen:
Lektørudtalelse
(97/49) 2 190
621 2
Kjøller, Klaus: Overbevis dig selv. -
Borgen. - l55 sider. - 15.2
Hvis du er utilfreds med dig
selv og dit liv, så lover forfatteren, at du ved at studere denne bog og udføre
dens øvelser, vil kunne starte forfra og begynde på en frisk. For virkeligheden
er jo ikke objektiv. Den vil altid være afbængig af den person, der opfatter
den, og da den vigtigste person i dit liv er dig selv, ja så bestemmer du selv,
om du vil opleves negativt eller positivt af dig selv og af andre. Teknikken
går ud på, at man udvælger sig et indre publikum, man kan danne sin identitet
igennem. Det kan bestå af familiemedlemmer, venner og idoler, og de kommer til
at fungere som en slags fiktivt panel af sparringspartnere, man kan bruge i
afgørende situationer. Kjøller er universitetslektor og forfatter til en stribe
bøger om, hvordan vi kommunikerer med omverdenen. Bogen her er skrevet i et
enkelt og letlæseligt sprog med mange eksempler, mange resumeer og mange
gentagelser. Der er god efterspørgsel efter, og mange bøger om, hvordan man kan
gå i mental træning og styrke sin selvtillid. Terje Nordberg anviser i Ud på
forkanten (1994) teknikker, der ligner Kjøllers. Målgruppen er nok især
yngre mennesker, der har svært ved at finde deres identitet, men selvfølgelig
også andre, der har problemer med selvværdet.
Søren
Brunbech
Sind, nr. 6 1997:
Om at overbevise sig
selv
Forfatteren er lektor i
dansk sprog og kommunikation ved Københavns Universitet og har en lang række
bøger bag sig.
Bogen bygger på mange års
forskning og praktisk erfaring med påvirkning. Hvad skal man gøre for bedst at
klare hverdagens problemer og samtidig opnå personlig udvikling?
Ofte kan være utrolig god
til at overbevise andre om dette eller hint og samtidig meget dårlig til at
overbevise sig selv. Bogen fremkommer med enkle, effektive teknikker, der
medfører positive tanker.
Den er opdelt i fire
hovedafsnit: Grundlaget. De indre modstandere. Omverdenen. Konstruktiv
optimisme, videnskab og filosofi.
Bogen er vidtfavnende,
den berører så godt som alt, der har med menneskelivet at gøre: Der skrives om mindreværdsfølelse,
frygt for afslag og skuffelser, foragt og forventning, ulykke, tro, håb og
glæde, sygdom og død m.m.
Hvordan lever vi livet
bedst med de ødelæggende, angstvækkende og livstruende kendsgerninger? Hvordan
lærer vi at blive bedre til det, vi er gode til i forvejen, og hvordan opfatter
vi virkeligheden?
Bogen er en hjælp, så vi
bliver bedre i stand til at takle virkeligheden på en positiv måde, selv under
modgang og kriser. Forfatterens ønske er, at vi skal lære at blive
"konstruktive optimister", lære at tænke konstruktivt.
Der er skrevet mange
bøger om, hvordan man skal bære sig med at overbevise sine omgivelser på den
mest effektive måde. Den konstruktive optimisme bygger videre på dette, men nu
er formåldet at overbevise sig selv. Bogen sætter tanker i gang og er
læsværdig.
Lis
West
AAsylen@, august 1998,
(de psykologistuderendes blad ved Aarhus Universitet):
KLAUS KJØLLER:
OVERBEVIS DIG SELV
Boganmeldelse af
Jeannette Krog.
Kan man ud af denne bog
lære at overbevise sig selv om at det er sjovt at skrive speciale? Måske.
Grundtanken er en klassisk positiv tænkning/ mental træning ideologi: Du skaber
selv din virkelighed ved de aspekter af den, du vælger at fokusere på. Spørg
ikke hvordan virkeligheden er, men spørg hvordan du kan se på den, så den
skaber mest mulig livsappetit og opnåelse af dine handlemål. Så langt kan vi
vist alle være med, og for.nogle af os er det nødvendigt ind imellem at blive
mindet på sådanne banaliteter. Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide
selvhjælpsbøger. De er så dejligt enkle og instruktive og kan mange gange give
nye pift til ens måder at se på og gøre tingene.
Derfor fik jeg så lyst
til at anmelde denne bog C egentlig først fordi jeg troede, at ham
OVERBEVIS DIG SELV
handler på en måde også om manipulation, men ikke med andre. Det er en meget
maskulin og rationelt baseret instruktion i, hvordan man er mest konstruktiv med
sine tanker og dermed følelser, og den består af en række meget overskuelige
afsnit på ca. en side med overskrifter, der klart fortæller, hvad afsnittet vil
handle om, således at man kan slå ned på det, man tænder mest på.
Jeg skal prøve at
forenkle budskabet. Vores indre liv består af indre tilskuere, som kan
sammenlignes med psykoanalysens objektrepræsenttioner, hvilket
For mig at se er denne
bog bl.a. en anderledes formuleret måde at lære folk egostyrke i form af
bevidst brug af hyppigt brugte forsvarsmekanismer som projektion, forskydning
og fordrejning C noget som man jo ellers i megen terapi prøver at mindske
brugen af, men for nogle kan det måske være nogle gode fif, om ikke andet kan
det da ikke skade at blive mere bevidst om, hvad man gør. At det så ikke
umiddelbart altid virker helt langtidsholdbart er en anden sag. Her vil jeg så
lige nævne nogle råd, som jeg studsede over.
F.eks. rådes man til,
hvis man har en dårlig morgen, i stedet for at skabe en dårlig stemning i
familien ved sin irritation, at overføre sin vrede på en af sine fjender (helst
en, man ikke ser, for så kan det også skabe problemer der!). Personligt ville
jeg nok foretrække at finde ud af, hvorfor jeg havde en dårlig morgen og så
fortælle min familie om dette.
For at bevare sin
uafhængighed og styrke gælder det om ikke at have for få idoler og
sympatisører, således at man kan trække på nogle af de andre, hvis den ene (fx
ens partner eller forældre) ikke sympatiserer med noget, man gør. Derfor skal
man heller ikke dele alt med alle, for så har man måske et helt kor af enige
misbilligere. Hvis man ikke har fortalt alt om sin hjemmefront, er det nemmere at
kunne forestille sig at fodboldgutteme ville være helt enig med en i en
konflikt med ens kone, og dertned kan man hente selvtillid ved at tænke på den
anerkendelse, man får fra gutterne, så man far overskud til at løse sin
konflikt konstruktivt.
Hvis en indre tilskuer
fylder for meget i dit univers på en måde, der giver dig mindre glæde, giver
Kjøller forslag til hvordan man kan devaluere denne, fx ved at se deres gode
idealer som et bevidst el. ubevidst dække over selviske motiver, angribe den
manglende sammenhæng i deres handlinger eller angribe deres kompetence. Dette
er en teknik, jeg hyppigt har iagttaget hos hvad jeg opfatter som egostærke
personligheder, fx overfor ex-kærester, krævende chefer, dumme naboer eller
hvad ved jeg, og det er pudsigt at se denne form for fordrejning blive
anbefalet, når den efter min mening er løgnagtig og i øvrigt irriterende for
andre at høre på. Men brugt bevidst er det måske noget andet.
Hvis man har brug for at
opvurdere en tilskuer kan man fokusere på de positive sider af deres
handlinger: Fx deres fine idealer om ærlighed, og fortælle sig selv, at det nok
er utilsigtet, at deres handlinger sårer andre.
Spændende bog, vil jeg
sige, fordi den sætter tingene lidt på hovedet og udfordrer, og jeg kan godt
lide at blive overrasket. Udover ovenstående eksempler er der da også en række
meget common sense råd og erklæringer, som kan bruges til at holde folk fast,
der er på gyngende grund.
Der er rigeligt med små
tankeøvelser. Emneme er spændende og relevante for de fleste.
Hovedoverskrifteme er:
APositivt eller negativt - valget er dit@, ADu er intet uden dit publikum@,
AMindreværdsfølelse@, AMisundelse@, AFrygt for afslag og skuffelser@,
AMenneskeforagt@, AHåb - det er nødvendigt at have projekter@, AUlykker@,
ASygdom og død@, AGlæden ved at få andre med dig@, AGør dit job mere
meningsfuldt@, AKærlighed - når tæt ikke er tæt nok@, og endelig et par afsnit
med overskrifterne AKonstruktiv optimisme bekræftes af videnskaben@, samt
AFilosofiske spørgsmål til den konstruktive optimisme@.
Jeg kunne godt forestille
mig kommende klienter, der kunne bruge den, men om jeg vil anbefale bogen til
psykologistuderende, ved jeg faktisk ikke. Det er nok en af de bøger, man selv
skal bladre lidt i for at se, hvad der sker.
Berlingske Tidende,
6/12 97:
Plat Kjøller
Søren
Søgaard
Politiken,
samleanmeldelse, 19/11 97:
[...]
Groft sagt kan man sige,
at jo mere bevidsthed et menneske har om de dele af sig selv, der ligger syd for
hovedet, jo større er respekten for det langsomme og for begreber som
kærlighed, medfølelse og intuition. Ser man på en rutineret selvhjælpsforfatter
som
[...]
Susanne
Bjertrup