Kjøller forside >> alle artikler >> Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 31/12 2019]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet jan 2000. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 22/12 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Årtusindskiftet 1999-2000

 

Nytår er en god ting for medierne som kan sælge alt det gamle stof én gang til. Med blikket stivnet i fortidens parader stepper vi jodlende baglæns ind i nytåret og fremtiden.

Af Klaus Kjøller

For et par uger siden barslede almanakken med firlinger. Det blev et 2-tal efterfulgt af 3 nuller. Helt som forudsagt af alle eksperter. De kraftige udvidelsesveer søgte man at mildne med flere dages pressenekrologer over fortiden.

Det er underligt at så mange epoker kan slutte uden det kan ses -- andre steder end i pressen hvor den ene årtusind-, århundrede- eller årskavalkade afløste den anden, ledsaget af tænksomme sammenfatninger og overblik. Nytår er en god ting for medierne som kan sælge alt det gamle stof én gang til. Det skaber også stor tryghed og glæde hos os seere igen at opleve den gamle konge der rider over grænsen, Stauning der mumler i skægget, Adolf der råber til sit folk og bare patter fra en ø-lejr i 70'erne.

Der bruges til gengæld ikke mange medie-sekunder på år 2000 og derefter. Med blikket stivnet i fortidens parader stepper vi jodlende baglæns ind i nytåret og fremtiden.

En af de ting der nok kommer bag på mange af os i løbet af de første årtier, er udviklingen inden for computerteknologien. Fra at være noget man skriver sine tekster på, sender e-post fra og søger på webbet med, så bliver en pc en personlig assistent som man taler med. Computerchips vil i år 2020 være så små og billige og hurtige at en almindelig pc til 7.000 kr (1999-priser) vil have en kapacitet til informationsbehandling som næsten er som kapaciteten hos det menneske som formodes at bruge den. Den vil behandle informationer parallelt i neurale netværk, ligesom en menneskehjerne gør – bare langt hurtigere.

En computer vil ikke være en ting på et bord med en skærm. Der vil være computere overalt i alting: vægge, borde, stole, tøj, smykker – og også indbygget i menneskekroppen med direkte forbindelse til nethinde, øre og hjernecentre og dermed med nærmest uanede muligheder for forøgelse af åndelige og fysiske evner.       

Som universitetslærer og forfatter skriger det i mig i protest når jeg indser konsekvenserne af dette: Når de studerende hver har en personlig assistent, kan de lynhurtigt svare på alle spørgsmål. Deres personlige assistent har læst al litteratur inden for faget og kan lynhurtigt finde nye oplysninger på internettet, hvor al litteratur ligger. Shakespeares samlede værker læses på få sekunder. Og de husker alt som bare er læst én gang! Og hvad én computer har lært, kan meget let overføres til en anden. I modsætning til den gamle omstændelige og usikre måde at overføre informationer på fra menneske til menneske: med naturligt sprog til en træg hukommelse som ofte glemmer.

Velkommen i det nye årtusinde, hvor ikke mindst magisterarbejdspladser vil have svært ved at genkende sig selv om få år!

Og når vi næste gang skifter til et nyt århundrede, så vil det slet ikke være nødvendigt at vente på kavalkaderne i tv. Vi vil nemlig slet intet have glemt. Og uden videre besvær selv kunne være den gamle konge på den hvide hest, Stauning, Adolf, en kvinde på ø-lejr eller en magister som hun arbejder i dag, i en virtuel virkelighed vi selv behersker. Hvis det hele går som forventet.

 

 

© Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 3/1 2000.

                

Øverst i dokumentet