Titel og medium

”Skolen må lære at se modstanden i øjnene” offentliggjort som ”Opinion” i Berlingske Tidende d. 30/7 2006 under overskriften ”Skolen må lære at se modstanden i øjnene – og bekæmpe den”

Skolen må lære at se modstanden i øjnene – og bekæmpe den effektivt

I skolen lærte jeg at det var utænkeligt, at der skulle findes mennesker, som ville kæmpe til døden mod oplysning og frihed. Det er som bekendt forkert. Men vi lærte trods alt det samme alle sammen. Og det er skolens allervigtigste opgave at sørge for det.

Da jeg gik i skole, lærte vi, at dagens Danmark var det bedste af alle samfund. Det vil sige, det lærte vi ikke officielt. Jeg tror ikke, at det stod i nogen læseplaner, eller at nogle af mine lærere nogensinde sagde det udtrykkeligt. Og det stod heller ikke i flammeskrift over skolens indgangsdør eller som motto på breve, som indkaldte til forældremøder. Alligevel var det det, vi lærte. Især i fagene dansk, historie, geografi, oldævl og kristendomskundskab (som det vist hed dengang) var pointerne hele tiden, at ude i verden i dag og tilbage i vores egen fortid herskede der primitive tilstande, fordomme og overtro. Der var politisk primitive styreformer som diktaturer og enevælde, og underlige religioner med absurde skikke. Men i dag var vi heldigvis meget klogere og fornuftigere. Og det gik stadig fremad. Vi levede i fornuftens tidsalder, og det blev stadig bedre.

Og det viste sig jo også at være rigtigt nok. Det vi lærte, svarer til realiteterne. Undersøgelser viser, at danskerne ud fra deres egne vurderinger er ét af klodens lykkeligste og mest tilfredse og tillidsfulde folk. Og nationaløkonomiske tal og statistikker bekræfter det. Vi har det faktisk godt. Vi er det nærmeste, man kommer paradis på jord.

Alligevel har jeg fået min skolelærdom kraftigt revideret i de seneste år. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste. Det fulgte nemlig af det, vi lærte dengang, at bare resten af verden blev lige så kloge og fornuftige, som vi danskere var, så ville den leve ligesom os. Altså gjaldt det om at udbrede kendskabet til vores måde at gøre tingene på. Så ville resten af verden se lyset. Så indlysende rigtigt og godt var vores nuværende liv i Danmark.

Men det har vist sig ikke at passe. Oplysning og dialog er ikke tilstrækkeligt til at folk køber vores livsform. Ja, det er ikke engang nok, at man med militær magt vælter en diktator som med alle midler undertrykker sit folk. Det får ikke demokratiet og ytringsfriheden og almindelig sund fornuft til at blomstre frem. Tendensen har vist sig at være, at for hver stor tyran, som fældes, vokser der straks mange nye mindre tyranner frem, som giver sig til at slagte løs på hinandens militser og på eventuelle fredsbevarende styrker.

Det passer overhovedet ikke med min skolebørnelærdom. Vi lærte slet ikke noget om de mørke, irrationelle kræfter, som uhyggeligt effektivt modarbejder den fornuftige, selvindlysende udvikling frem mod dagens Danmark rundt om i verden. Det viser sig faktisk at mange folk klamrer sig til deres mærkelige religiøse opfattelser og foretrækker en stærk mand, der kan holde ordnede forhold med vold. Mange mennesker er åbenbart mest trygge, når deres liv underkastes himmelske eller jordiske autoriteter. Herved befries de selv for besværet med at diskutere sig frem til sandheden. Det lærte vi altså slet ikke i skolen. Det var utænkeligt, at der skulle findes mennesker som ville kæmpe til døden mod oplysning og frihed.

Og det er værre endnu. For det er ikke kun ude i verden, at denne skolelærdom har lidt skibbrud. Ikke engang vores eget land går fri. Ja, ikke engang skolen. Uanstændigt mange danske børn med indvandrerbaggrund kommer gennem skolen uden bare at lære at læse så godt, at de kan fortsætte med en uddannelse. Vi har en iøjnefaldende ghettodannelse flere steder i landet. I kriminalstatistikkerne har indvandrere og deres efterkommere forholdsvis store tal. Det er selvfølgelig ikke skolens skyld alt sammen, men løsningen ligger i høj grad i skolen.

Skolen har her en gruppe elever som slet ikke kan nås effektivt i øjeblikket. Jeg er bange for, at det er, fordi man fortsætter alt for meget på samme måde som i min skoletid. Man undervurderer modstanden mod vores grundlæggende værdier. Vi lærte ganske vist noget forkert, nemlig at alle her på jorden ventede på, at vi kom og hjalp dem med at blive som os. Men vi lærte trods alt det samme alle sammen. Og det er skolens allervigtigste opgave at sørge for det.

Øverst i dokumentet