Mundtlig eksamen som
æstetisk kontaktsport
Af Klaus Kjøller
I mange
sportsgrene bedømmes en præstation både for sin sværhed og for sin
æstetik. Fx kan en isdans eller et udspring fra 10-meter-vippen rumme
mange vellykkede, svære detaljer, men alligevel være uden charme, rytme
og elegance. Eller præstationen kan være smuk at se på, men uden de
sportslige udfordringer som får fagdommerne til at hæve øjenbrynene. Og
dommerne giver adskilt point for det sportslige og det æstetiske som så
lægges sammen til det samlede resultat.
I andre
sportsgrene tæller det æstetiske slet ikke. Det gælder fx fodbold. Det
nytter ikke noget at et hold, fx Danmark, har haft bolden hele tiden,
angrebet i smukke formationer med en masse lækre detaljer, hvis
modstanderens uskønne knoldesparkerhold i sidste sekund har held til at
rende ned og score et mål som er hæsligt efter alle kendte kriterier,
men som afgør kampen. Man kan ikke diskvalificere et mål fordi det er
grimt, ufortjent og uretfærdigt. Selv i uafgjorte kampe tillades det
ikke at æstetikken kan give så meget som et halvt point.
Isdans og
udspring minder mere om kunst end fodbold og håndbold og højdespring
gør. I rigtig kunst er der nemlig aldrig kontant afregning i antal mål.
Den mundtlige
eksamen ligner fodbold, håndbold og højdespring: eksaminanden scorer –
eller scorer ikke. Hvis bolden er helt inde, så er der scoret, ellers
ikke. Hvis eksaminanden kan svare på spørgsmålene, så scorer
eksaminanden, ellers ikke.
Så langt, så
godt. Men vi er ikke i mål endnu.
Kunsten at tjene penge på
en sport hvor æstetikken officielt ikke tæller
For
sammenligningen halter. I alle de sportsgrene hvor det kun er de kolde
kendsgerninger der tæller, og hvor æstetikken altså ikke spiller nogen
rolle for resultatet,
der måles der på en naturvidenskabelig, objektiv måde: Man konstaterer
helt objektivt længder, tider, højder, vægte. Enhver som kan betjene et
målebånd, og som kan tælle tal på en skala, kan sådan set gøre
resultatet op og finde vinderen. I disse sportsgrene er æstetikken helt
underordnet effektiviteten, dvs. den eksisterer ikke som selvstændig,
officiel målestok.
Men æstetikken
kan være meget betydningsfuld i den virkelighed som findes omkring
sportsgrenen. Fx kan en køn, yndefuld, kvindelig tennisstjerne som
ligger et stykke nede på ranglisten, score betydeligt mere i
reklameindtægter end en effektiv slagmaskine som tæsker alle
modstandere sønder og sammen. Og også meget mere end de mandlige
tennisstjerner i toppen af deres rangliste. Omkring enhver populær
sport findes en række forretningsinteresser, og den sportsstjerne der
vinder på sportsarenaen, er ofte en anden end den sportsstjerne der
vinder i forretningslivet. Det handler om karisma og skønhed. At slå
til en tennisbold kræver andre talenter end at præsentere sporten med
ynde og have en pirrende, men respektabel offentlig profil som skaber
omtale og image for de sponsorer man har.
Cykelrytteren Michael
Rasmussen blev fyret af sin chef på
Rabobank-holdet på trods af at han netop havde vundet store sejre og
også stod til at vinde hele Tour de France i 2007. Cykelsporten er en
klar hardcore-tællesport: Den der kommer først over målstregen, vinder.
Michael
Rasmussen havde aflagt flere dopingprøver under
løbet som ikke viste nogen spor af doping. Der var altså ikke nogen tal
i denne tællesport der viste noget forkert. Tværtimod pegede tallene på
en klar vinder. Alligevel røg han ud. Det gjorde han udelukkende af
æstetiske grunde: Rygter og enkelte, spredte vidner fortalte at han
ikke fortalte sandheden om hvor han havde opholdt sig i perioden op til
løbet. Mistanken var at han havde opbygget sin fantastiske form med
ulovlige midler i den periode hvor han var uden for
dopingkontrollanternes rækkevidde.
Og dette har i
høj grad noget med æstetik at gøre. Hele den historie som man byggede
op omkring Michael Rasmussen, er jo –
som det ser ud i skrivende stund – en konstrueret historie som bygger
på nogle meget løse indicier. Alligevel besejrede denne fiktive
historie omkring sportsstjernen de hårde kendsgerninger som var ved at
gøre ham til helt i sin sport. Det er svært at finde et bedre eksempel
på æstetikkens store betydning selv for sportsgrene som officielt måler
og vejer hårde kendsgerninger. Og for sportsstjernens muligheder for
også at blive en vinder i det store, økonomiske spil omkring enhver
populær sport. Uanset sportsgren så handler de store penge altid om
image. Og image er et æstetisk anliggende.
Mundtlig eksamen er mere
udspring fra vippe end højdespring
En sport består
af en særlig fysisk udfoldelsesform som er velbeskrevet med regler. Det
handler om at vinde. Vinderen findes ved en kontant naturvidenskabelig
måleprocedure hvor man tæller mål, længder, vægt, tid, højder.
Isdans og
udspring er sådan set ikke rigtig hardcore-sport, men en blanding af
ren sport og kunst, dvs. æstetik. Her suppleres den idiotsikre måling
med raffinerede æstetiske kriterier som kræver højt specialiserede
eksperters medvirken.
Herved ligner
disse sportsgrene den mundtlige eksamen.
Det er måske
kontroversielt at sige det. For den officielle opfattelse af mundtlig
eksamen er at man objektivt måler en rent faglig præstation, dvs. at
resultatet objektivt viser hvor mange faglige scoringer man har haft
mens man var oppe. Officielt er mundtlig eksamen i denne forstand
idiotsikker.
Men den
mundtlig eksamen er meget mere kompliceret som sportsgren end de
idiotsikre sportsgrene hvor man tæller naturvidenskabelige
kendsgerninger.
Blev der scoret, eller så
det bare ud som om der blev scoret?
Officielt
tælles kun eksaminandens strengt faglige scoringer i den samtale der
udgør eksaminationen, men reelt måles eksaminander også i høj grad på
det kunstneriske indtryk, dvs. kropssprog, mimik, intonation, altså alt
det som ligger omkring de faglige scoringer.
Grunden er at
eksamen ikke er en sportsgren hvor effektiviteteten kan gøres op med
målebånd og tælling af scoringer. Det kan være svært at afgøre om en
eksaminand scorer. Ikke alle spørgsmål er ja-nej-spørgsmål hvor det
klart kan konstateres om svaret er rigtigt eller forkert. Mange
spørgsmål er hv-spørgsmål som – i lykkelige tilfælde – får eksaminanden
til at fremlægge helhedsforståelser, vurderinger og overvejelser hvor
det er klart at bedømmelsen rummer elementer som overblik, ræsonnement,
modenhed, evne til at se en sag fra to eller flere sider og meget mere.
Enhver som har været med til at vurdere mundtlige præstationer, ved jo
at disse og lignende kriterier indgår i stort set enhver bedømmelse af
eksaminanderne når man sidder og skal finde en karakter. Det sker at
bedømmere efter en lang dag sammen i et eksamenslokale i praksis
faktisk opererer med to karakterer: en karakter for den faglige
sværhedsgrad og en karakter for det æstetiske indtryk. De to karakterer
skal så lægges sammen i en samlet karakter som står på eksamensbeviset.
Nøjagtigt som man gør ved fx isdans og udspring fra vippe. Baggrunden
kan fx være at eksaminator synes at censor i sine karakterudspil lægger
for meget vægt på det æstetiske og derfor for let lader sig forføre af
eksaminander som eksaminator ved er fagligt hule i ryggen. Eller som i
overdreven grad bliver frastødt af klassens geni, som overhovedet ikke
har sans for eksamenssituationens særlige æstetik.
Altså er
mundtlig eksamen mere isdans og udspring end fodbold, håndbold,
cykling, højdespring og tennis.
Dommeren som med- eller
modspiller
Men mundtlig
eksamen er en langt mere raffineret sport end højdespring, cykling og
tennis. For ved mundtlig eksamen spiller dommeren med – muligvis
spiller begge dommerne med. Det sker hvis censor går ind og deltager i
samtalen med eksaminanden.
I alle andre
sportsgrene nøjes dommerne med at iagttage begivenhederne, vurdere om
sporten udøves efter de officielle regler, tælle antal scoringer,
point, længder, højder, tider osv. og eventuelt desuden sætte et tal på
det æstetiske helhedsindtryk. Men ved mundtlig eksamen er dommeren en
nødvendig medspiller i marken. Eksaminator må ikke bare sidde og lade
eksaminandens mund løbe. Han eller hun skal gå i dialog med
eksaminanden, typisk efter et stykke tid, men ofte lige fra
begyndelsen, fx fordi eksaminanden ikke kender de eksamensæstetiske
grundregler om at vise handlekraft, målbevidsthed og optimisme fra
første sekund.
Dommer og smagsdommer
Man kan spørge
om dommerens aktive medvirken påvirker den vægt hvormed det æstetiske
tæller?
Der er for mig
ingen tvivl om at det kraftigt styrker dommerens sanselige og
følelsesmæssige indtryk af præstationen at han eller hun samtidig med
at være dommer, så tager aktivt del i spillet. Alle pædagogiske
erfaringer og socialpsykologiske undersøgelser viser at aktiv,
personlig deltagelse kraftigt fremmer den irrationelle påvirkning i en
situation. Det er ikke kun syns- og høresansen der bruges til på
klinisk afstand at vurdere sportsudøverens præstation. Sportsudøverens
adfærd flettes i en bestemt periode sammen med dommerens. Det giver
dommeren et adfærdsmæssigt intimt indtryk af eksaminanden som får alle
de irrationelle, æstetiske faktorer til at blusse op. Dommeren
iagttager ikke kun en god præstation, nej han eller hun er en nødvendig
del af præstationen, og den giver derfor dommeren en stærk
succesoplevelse som må henføres under det oplevelsesmæssige og
æstetiske. Og tilsvarende: En stærk ubehagelig oplevelse ved en elendig
præstation hos eksaminanden kan påføre dommeren personlige lidelser –
dog går de typisk over efter nogle dage.
Summa summarum:
I sporten Mundtlig eksamen spiller de æstetiske faktorer en langt
større rolle end de gør i typiske æstetiske sportsgrene som isdans og
udspring fra vippe.
Det gør vel
ikke så meget?
Problemet med
det – og som forsker skal man jo helst kunne se problemer overalt fordi
det tjener til at skaffe forskningsmidler – er at hele det officielle
tabernakel, helt oppe fra love og eksamensbekendtgørelser og ned til
studievejlederens daglige praksis, dyrker den fejlagtige opfattelse at
mundtlig eksamen nærmest er en idiotsikker tællesport. Men det er den
ikke. Den er ikke engang en æstetisk sport.
Mundtlig
eksamen er en sport som på en helt ekstraordinær måde engagerer hele
dommerens person som en central og meget aktiv med- eller modspiller.
Hermed overskrider mundtlig eksamen grænserne for en æstetisk sport.
Mundtlig
eksamen er noget så sjældent som en æstetisk kontaktsport.
Innovation: nye æstetiske
kontaktsportsgrene
Men der er
ingen grund til at stoppe her. I stedet for nu bistert at konkludere at
hele min udredning vel så bare viser at mundtlig eksamen slet ikke er
nogen sport fordi dommeren spiller med, så kan man optimistisk,
kreativt og fremadrettet spørge: Hvorfor er der ingen der indtil denne
dag har opfundet en sport der er ligeså fantastisk medrivende som
enhver af os jo godt ved at mundtlig eksamen er?
Det er nemlig
egentlig ikke så vanskeligt. Hvis vi tager fx højdespring, så kan man
jo sagtens lave det til en æstetisk kontaktsport ved at lade dommerne
deltage mere aktivt. Efter at idrætsudøveren fx har fået lov at tage
sit første spring uantastet, så kan dommerne ved næste spring gå mere
aktivt ind på banen for at kontrollere idrætsudøverens fysiske form,
viden og færdigheder mere bredt. Det kan fx ske ved at man løber skråt
ind foran når idrætsudøveren tager tilløb. Det kan vise om
idrætsudøveren er målbevidst, diciplineret og koncentreret. Det kan man så give point
for. Det kan også ske ved at dommeren løber ved siden af under tilløbet
og stiller forskelige spørgsmål om træningsmetoder, stangens
spændstighed (ved stangspring) og hvilke piller og præparater
idrætsudøveren foretrækker, og hvorfor. Også her gives point for
svarene.
Men det er
måske ikke ved de idiotsikre tællesportsgrene at den æstetiske
kontakssport har sine mest lovende fremtidspotentialer. De tilskuere
som netop elsker sporten for dens nøjagtighed og fokusering på en
enkelt faktor, nemlig hvor højt der kan hoppes, vil næppe i samme grad
elske den nye sportsgren som jeg her har skitseret.
Her må de
sportsgrene som allerede har indbygget et æstetisk element, såsom
isdans og udspring fra vippe, have langt bedre muligheder for at
fastholde det publikum som de allerede har, og som er vænnet til at
værdsætte det æstetiske som en nødvendig og betydningsfuld del af
præstationen. Her kan det æstetiske element ret let udbygges ved at
dommeren går aktivt ind, fx står oppe på vippen og småhopper samtidig
med at udspringeren forsøger at koncentrere sig. Dommeren kan også
svømme rundt nede i bassinet, således at udspringeren må afbryde sine
forberedelser til springet for hurtigst muligt at få forklaret dommeren
at han eller hun skal af vejen.
Disse
situationer kan enhver tilskuer genkende fra sine egne forsøg fra
5-metervippen i en almindelig dansk svømmehal. Udspringerens håndtering
af dem vil derfor let og upåfaldende kunne indgå i den æstetiske
bedømmelse af springet.
Ved isdans kan
dommerne (ofte ret mange) danne par på isen og realistisk forstyrre
konkurrenceparrets dans ved deres egne udfoldelser. Det kan let indgå i
den æstetiske bedømmelse hvor elegant isdanseparret forstår at håndtere
disse forstyrrende sammenstød.
Der kan tænkes
mange andre lignende nye sportsgrene der, som de 2-3 ovenstående
eksempler, også må anses for at have overordentlig gode muligheder på
tv og dermed for sponsorstøtte.
Der vil
givetvis også opstå en del murren om uretfærdige afgørelser om hvem der
vinder konkurrencerne. Man vil henvise til at dommerne var mere
forstyrrende overfor nogle konkurrenter end over for andre. Det vil
dommerne så afvise idet de fremhæver at de altid kun tager saglige
hensyn i deres bedømmelser.
Og det kan de
have ret i.
Cand.mag. i
dansk og filosofi 1972, lektor på Københavns Universitet 1978. 1992 -
2000 studieleder for linjestudiet i Dansk sprog ved Folkeuniversitetet.
Koordinator for studiemønstret Sproglig
rådgivning. Institutleder for Institut for Nordisk Filologi
(som i 2004 fusionerede med IAAS til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab)
1994-99. Medlem af instituttets byggeudvalg 2000-2 og af
forskningsudvalget februar 2000 – februar 2007.
Bedømt professorkompetent flere gange ved flere
forskellige danske universiteter i forbindelse med ansøgninger siden
1990. Siden april 2007 studieleder ved Institut
for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Forfatter til ca. 30 bøger, også skønlitterære. Mere på www.kjoeller.dk
© klaus
kjøller, klaus@kjoeller.dk
Øverst i dokumentet
|