Kjøller forside à alle artikler à Manus til artikel

[senest revideret 8/4 2010]

 

Titel og medium                            

Artikel ”Mundtlig eksamen som æstetisk kontaktsport” i Modersmål-Selskabets årbog 2007 Sproget og de ordløse kunstarter, s. 133-141. (November 07)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Mundtlig eksamen som æstetisk kontaktsport

Af Klaus Kjøller

I mange sportsgrene bedømmes en præstation både for sin sværhed og for sin æstetik. Fx kan en isdans eller et udspring fra 10-meter-vippen rumme mange vellykkede, svære detaljer, men alligevel være uden charme, rytme og elegance. Eller præstationen kan være smuk at se på, men uden de sportslige udfordringer som får fagdommerne til at hæve øjenbrynene. Og dommerne giver adskilt point for det sportslige og det æstetiske som så lægges sammen til det samlede resultat.

I andre sportsgrene tæller det æstetiske slet ikke. Det gælder fx fodbold. Det nytter ikke noget at et hold, fx Danmark, har haft bolden hele tiden, angrebet i smukke formationer med en masse lækre detaljer, hvis modstanderens uskønne knoldesparkerhold i sidste sekund har held til at rende ned og score et mål som er hæsligt efter alle kendte kriterier, men som afgør kampen. Man kan ikke diskvalificere et mål fordi det er grimt, ufortjent og uretfærdigt. Selv i uafgjorte kampe tillades det ikke at æstetikken kan give så meget som et halvt point.

Isdans og udspring minder mere om kunst end fodbold og håndbold og højdespring gør. I rigtig kunst er der nemlig aldrig kontant afregning i antal mål.

Den mundtlige eksamen ligner fodbold, håndbold og højdespring: eksaminanden scorer – eller scorer ikke. Hvis bolden er helt inde, så er der scoret, ellers ikke. Hvis eksaminanden kan svare på spørgsmålene, så scorer eksaminanden, ellers ikke.

Så langt, så godt. Men vi er ikke i mål endnu.

Kunsten at tjene penge på en sport hvor æstetikken officielt ikke tæller

For sammenligningen halter. I alle de sportsgrene hvor det kun er de kolde kendsgerninger der tæller, og hvor æstetikken altså ikke spiller nogen rolle for  resultatet, der måles der på en naturvidenskabelig, objektiv måde: Man konstaterer helt objektivt længder, tider, højder, vægte. Enhver som kan betjene et målebånd, og som kan tælle tal på en skala, kan sådan set gøre resultatet op og finde vinderen. I disse sportsgrene er æstetikken helt underordnet effektiviteten, dvs. den eksisterer ikke som selvstændig, officiel målestok.

Men æstetikken kan være meget betydningsfuld i den virkelighed som findes omkring sportsgrenen. Fx kan en køn, yndefuld, kvindelig tennisstjerne som ligger et stykke nede på ranglisten, score betydeligt mere i reklameindtægter end en effektiv slagmaskine som tæsker alle modstandere sønder og sammen. Og også meget mere end de mandlige tennisstjerner i toppen af deres rangliste. Omkring enhver populær sport findes en række forretningsinteresser, og den sportsstjerne der vinder på sportsarenaen, er ofte en anden end den sportsstjerne der vinder i forretningslivet. Det handler om karisma og skønhed. At slå til en tennisbold kræver andre talenter end at præsentere sporten med ynde og have en pirrende, men respektabel offentlig profil som skaber omtale og image for de sponsorer man har.

Cykelrytteren Michael Rasmussen blev fyret af sin chef på Rabobank-holdet på trods af at han netop havde vundet store sejre og også stod til at vinde hele Tour de France i 2007. Cykelsporten er en klar hardcore-tællesport: Den der kommer først over målstregen, vinder. Michael Rasmussen havde aflagt flere dopingprøver under løbet som ikke viste nogen spor af doping. Der var altså ikke nogen tal i denne tællesport der viste noget forkert. Tværtimod pegede tallene på en klar vinder. Alligevel røg han ud. Det gjorde han udelukkende af æstetiske grunde: Rygter og enkelte, spredte vidner fortalte at han ikke fortalte sandheden om hvor han havde opholdt sig i perioden op til løbet. Mistanken var at han havde opbygget sin fantastiske form med ulovlige midler i den periode hvor han var uden for dopingkontrollanternes rækkevidde.

Og dette har i høj grad noget med æstetik at gøre. Hele den historie som man byggede op omkring Michael Rasmussen, er jo – som det ser ud i skrivende stund – en konstrueret historie som bygger på nogle meget løse indicier. Alligevel besejrede denne fiktive historie omkring sportsstjernen de hårde kendsgerninger som var ved at gøre ham til helt i sin sport. Det er svært at finde et bedre eksempel på æstetikkens store betydning selv for sportsgrene som officielt måler og vejer hårde kendsgerninger. Og for sportsstjernens muligheder for også at blive en vinder i det store, økonomiske spil omkring enhver populær sport. Uanset sportsgren så handler de store penge altid om image. Og image er et æstetisk anliggende.

Mundtlig eksamen er mere udspring fra vippe end højdespring

En sport består af en særlig fysisk udfoldelsesform som er velbeskrevet med regler. Det handler om at vinde. Vinderen findes ved en kontant naturvidenskabelig måleprocedure hvor man tæller mål, længder, vægt, tid, højder.

Isdans og udspring er sådan set ikke rigtig hardcore-sport, men en blanding af ren sport og kunst, dvs. æstetik. Her suppleres den idiotsikre måling med raffinerede æstetiske kriterier som kræver højt specialiserede eksperters medvirken.

Herved ligner disse sportsgrene den mundtlige eksamen.

Det er måske kontroversielt at sige det. For den officielle opfattelse af mundtlig eksamen er at man objektivt måler en rent faglig præstation, dvs. at resultatet objektivt viser hvor mange faglige scoringer man har haft mens man var oppe. Officielt er mundtlig eksamen i denne forstand idiotsikker.

Men den mundtlig eksamen er meget mere kompliceret som sportsgren end de idiotsikre sportsgrene hvor man tæller naturvidenskabelige kendsgerninger.

Blev der scoret, eller så det bare ud som om der blev scoret?

Officielt tælles kun eksaminandens strengt faglige scoringer i den samtale der udgør eksaminationen, men reelt måles eksaminander også i høj grad på det kunstneriske indtryk, dvs. kropssprog, mimik, intonation, altså alt det som ligger omkring de faglige scoringer.

Grunden er at eksamen ikke er en sportsgren hvor effektiviteteten kan gøres op med målebånd og tælling af scoringer. Det kan være svært at afgøre om en eksaminand scorer. Ikke alle spørgsmål er ja-nej-spørgsmål hvor det klart kan konstateres om svaret er rigtigt eller forkert. Mange spørgsmål er hv-spørgsmål som – i lykkelige tilfælde – får eksaminanden til at fremlægge helhedsforståelser, vurderinger og overvejelser hvor det er klart at bedømmelsen rummer elementer som overblik, ræsonnement, modenhed, evne til at se en sag fra to eller flere sider og meget mere. Enhver som har været med til at vurdere mundtlige præstationer, ved jo at disse og lignende kriterier indgår i stort set enhver bedømmelse af eksaminanderne når man sidder og skal finde en karakter. Det sker at bedømmere efter en lang dag sammen i et eksamenslokale i praksis faktisk opererer med to karakterer: en karakter for den faglige sværhedsgrad og en karakter for det æstetiske indtryk. De to karakterer skal så lægges sammen i en samlet karakter som står på eksamensbeviset. Nøjagtigt som man gør ved fx isdans og udspring fra vippe. Baggrunden kan fx være at eksaminator synes at censor i sine karakterudspil lægger for meget vægt på det æstetiske og derfor for let lader sig forføre af eksaminander som eksaminator ved er fagligt hule i ryggen. Eller som i overdreven grad bliver frastødt af klassens geni, som overhovedet ikke har sans for eksamenssituationens særlige æstetik.

Altså er mundtlig eksamen mere isdans og udspring end fodbold, håndbold, cykling, højdespring og tennis.

Dommeren som med- eller modspiller

Men mundtlig eksamen er en langt mere raffineret sport end højdespring, cykling og tennis. For ved mundtlig eksamen spiller dommeren med – muligvis spiller begge dommerne med. Det sker hvis censor går ind og deltager i samtalen med eksaminanden.

I alle andre sportsgrene nøjes dommerne med at iagttage begivenhederne, vurdere om sporten udøves efter de officielle regler, tælle antal scoringer, point, længder, højder, tider osv. og eventuelt desuden sætte et tal på det æstetiske helhedsindtryk. Men ved mundtlig eksamen er dommeren en nødvendig medspiller i marken. Eksaminator må ikke bare sidde og lade eksaminandens mund løbe. Han eller hun skal gå i dialog med eksaminanden, typisk efter et stykke tid, men ofte lige fra begyndelsen, fx fordi eksaminanden ikke kender de eksamensæstetiske grundregler om at vise handlekraft, målbevidsthed og optimisme fra første sekund.

Dommer og smagsdommer          

Man kan spørge om dommerens aktive medvirken påvirker den vægt hvormed det æstetiske tæller?

Der er for mig ingen tvivl om at det kraftigt styrker dommerens sanselige og følelsesmæssige indtryk af præstationen at han eller hun samtidig med at være dommer, så tager aktivt del i spillet. Alle pædagogiske erfaringer og socialpsykologiske undersøgelser viser at aktiv, personlig deltagelse kraftigt fremmer den irrationelle påvirkning i en situation. Det er ikke kun syns- og høresansen der bruges til på klinisk afstand at vurdere sportsudøverens præstation. Sportsudøverens adfærd flettes i en bestemt periode sammen med dommerens. Det giver dommeren et adfærdsmæssigt intimt indtryk af eksaminanden som får alle de irrationelle, æstetiske faktorer til at blusse op. Dommeren iagttager ikke kun en god præstation, nej han eller hun er en nødvendig del af præstationen, og den giver derfor dommeren en stærk succesoplevelse som må henføres under det oplevelsesmæssige og æstetiske. Og tilsvarende: En stærk ubehagelig oplevelse ved en elendig præstation hos eksaminanden kan påføre dommeren personlige lidelser – dog går de typisk over efter nogle dage.

Summa summarum: I sporten Mundtlig eksamen spiller de æstetiske faktorer en langt større rolle end de gør i typiske æstetiske sportsgrene som isdans og udspring fra vippe.

Det gør vel ikke så meget?

Problemet med det – og som forsker skal man jo helst kunne se problemer overalt fordi det tjener til at skaffe forskningsmidler – er at hele det officielle tabernakel, helt oppe fra love og eksamensbekendtgørelser og ned til studievejlederens daglige praksis, dyrker den fejlagtige opfattelse at mundtlig eksamen nærmest er en idiotsikker tællesport. Men det er den ikke. Den er ikke engang en æstetisk sport.

Mundtlig eksamen er en sport som på en helt ekstraordinær måde engagerer hele dommerens person som en central og meget aktiv med- eller modspiller. Hermed overskrider mundtlig eksamen grænserne for en æstetisk sport.

Mundtlig eksamen er noget så sjældent som en æstetisk kontaktsport.

Innovation: nye æstetiske kontaktsportsgrene

Men der er ingen grund til at stoppe her. I stedet for nu bistert at konkludere at hele min udredning vel så bare viser at mundtlig eksamen slet ikke er nogen sport fordi dommeren spiller med, så kan man optimistisk, kreativt og fremadrettet spørge: Hvorfor er der ingen der indtil denne dag har opfundet en sport der er ligeså fantastisk medrivende som enhver af os jo godt ved at mundtlig eksamen er?

Det er nemlig egentlig ikke så vanskeligt. Hvis vi tager fx højdespring, så kan man jo sagtens lave det til en æstetisk kontaktsport ved at lade dommerne deltage mere aktivt. Efter at idrætsudøveren fx har fået lov at tage sit første spring uantastet, så kan dommerne ved næste spring gå mere aktivt ind på banen for at kontrollere idrætsudøverens fysiske form, viden og færdigheder mere bredt. Det kan fx ske ved at man løber skråt ind foran når idrætsudøveren tager tilløb. Det kan vise om idrætsudøveren er målbevidst, diciplineret og koncentreret.  Det kan man så give point for. Det kan også ske ved at dommeren løber ved siden af under tilløbet og stiller forskelige spørgsmål om træningsmetoder, stangens spændstighed (ved stangspring) og hvilke piller og præparater idrætsudøveren foretrækker, og hvorfor. Også her gives point for svarene.

Men det er måske ikke ved de idiotsikre tællesportsgrene at den æstetiske kontakssport har sine mest lovende fremtidspotentialer. De tilskuere som netop elsker sporten for dens nøjagtighed og fokusering på en enkelt faktor, nemlig hvor højt der kan hoppes, vil næppe i samme grad elske den nye sportsgren som jeg her har skitseret.

Her må de sportsgrene som allerede har indbygget et æstetisk element, såsom isdans og udspring fra vippe, have langt bedre muligheder for at fastholde det publikum som de allerede har, og som er vænnet til at værdsætte det æstetiske som en nødvendig og betydningsfuld del af præstationen. Her kan det æstetiske element ret let udbygges ved at dommeren går aktivt ind, fx står oppe på vippen og småhopper samtidig med at udspringeren forsøger at koncentrere sig. Dommeren kan også svømme rundt nede i bassinet, således at udspringeren må afbryde sine forberedelser til springet for hurtigst muligt at få forklaret dommeren at han eller hun skal af vejen.

Disse situationer kan enhver tilskuer genkende fra sine egne forsøg fra 5-metervippen i en almindelig dansk svømmehal. Udspringerens håndtering af dem vil derfor let og upåfaldende kunne indgå i den æstetiske bedømmelse af springet.

Ved isdans kan dommerne (ofte ret mange) danne par på isen og realistisk forstyrre konkurrenceparrets dans ved deres egne udfoldelser. Det kan let indgå i den æstetiske bedømmelse hvor elegant isdanseparret forstår at håndtere disse forstyrrende sammenstød.

Der kan tænkes mange andre lignende nye sportsgrene der, som de 2-3 ovenstående eksempler, også må anses for at have overordentlig gode muligheder på tv og dermed for sponsorstøtte.

Der vil givetvis også opstå en del murren om uretfærdige afgørelser om hvem der vinder konkurrencerne. Man vil henvise til at dommerne var mere forstyrrende overfor nogle konkurrenter end over for andre. Det vil dommerne så afvise idet de fremhæver at de altid kun tager saglige hensyn i deres bedømmelser.

Og det kan de have ret i.


Cand.mag. i dansk og filosofi 1972, lektor på Københavns Universitet 1978. 1992 - 2000 studieleder for linjestudiet i Dansk sprog ved Folkeuniversitetet. Koordinator for studiemønstret Sproglig rådgivning. Institutleder for Institut for Nordisk Filologi (som i 2004 fusionerede med IAAS til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab) 1994-99. Medlem af instituttets byggeudvalg 2000-2 og af forskningsudvalget februar 2000 – februar 2007.  Bedømt professorkompetent flere gange ved flere forskellige danske universiteter i forbindelse med ansøgninger siden 1990. Siden april 2007 studieleder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Forfatter til ca. 30 bøger, også skønlitterære. Mere på www.kjoeller.dk

© klaus kjøller, klaus@kjoeller.dk      

Øverst i dokumentet