|
|
Litteraturen er kommet for at blive – også på Københavns Universitet
Af Klaus Kjøller
Hans Hauge tager fejl, når han d. 15. januar i et debatindlæg påstår, at
studiet af dansk litteratur er ved at blive fjernet af de ansvarlige i
samarbejde med de studerende. Det kan være, at det passer som en karakteristik af Hauges eget
institut på Århus Universitet. Men det er altså helt i skoven, når man taler
om Danskstudiet på Københavns Universitet, hvor jeg er studieleder for tiden.
Litteraturstudiet står stærkt her, kan jeg hilse og sige. Mange af vores
litteraturforskere er kendt i offentligheden som stærke profiler, bl.a. Hans
Hertel, Poul Behrendt,
Marianne Stidsen. Andre er eller har fornyligt været involveret i årelange
litterære projekter omkring Søren Kierkegaard, Ludvig Holberg, Grundtvig,
folkeviser m.m. Vi har en meget stor mængde ph.d.-stipendiater, som er samlet
på Georg Brandes-skolen under ledelse af en anden offentligt kendt profil,
Pil Dahlerup. Og desuden har vi et stort antal litterære
post.doc.-stipendiater. Hele instituttet ledes i øvrigt af en fremtrædende litteraturforsker,
professor, lic.phil. Finn Hauberg Mortensen.
Og takket være alle disse gamle og unge litteraturforskere kan vi give vores
litterært interesserede studerende et varieret og godt tilbud med
litteraturundervisning, både på grundfaget og på kandidatuddannelsen.
Det, det gælder om for os og andre universiteter, er at give de studerende
en god uddannelse. Heri ligger bl.a., at de skal kunne få et arbejde, som de
holder af. I de kommende år bliver behovet for gymnasielærere i dansk meget
stort, fordi der er mange, der går af. Enhver med bare minimalt kendskab til
dansk i ungdomsuddannelserne ved, at det især er i beskæftigelsen med
litteraturen, man vækker de unges motivation. Derfor vil en dansklærer altid
skulle kunne sin litteratur. Og det vil bl.a. også sige: holde af den. Dansk
er skolens centrale dannelsesfag. Det går slet ikke uden litteratur.
Men der er også mange studerende på Danskfaget, der har interesse for at
arbejde med kommunikation, fx som informationsmedarbejder eller
kommunikationsrådgiver. De vælger så fx at skrive et speciale som bl.a.
omfatter praktik i en virksomhed. Eller i et politisk partis sekretariat. Mit
hjerte banker for den slags specialer, som meget ofte skaffer de studerende i
arbejde, inden de er færdige. Men jeg går da ikke ind for, at vi svækker
litteraturen. Det ville være tåbeligt, fordi det jo netop bl.a. er vores
studerendes kompetencer inden for dansk litteratur, som er vores særkende –
også når de vælger at specialisere sig i kommunikation. Og det vil det blive
ved med at være så langt, som jeg kan se frem. Jeg kan forsikre læserne af
Kristeligt Dagblad og alle andre om, at dansk litteratur er kommet for at
blive – ikke kun i vores land, men også på Københavns Universitet.
Øverst i dokumentet
|
|