|
|
Litteraturen er kommet for at blive – også på
Københavns Universitet
Af Klaus Kjøller
Hans Hauge tager fejl, når han d. 15. januar i et
debatindlæg påstår, at studiet af dansk litteratur er ved at blive
fjernet af de ansvarlige i samarbejde med de studerende. Det kan være,
at det passer som
en karakteristik af Hauges eget institut på Århus Universitet. Men det
er altså helt i skoven, når man taler om Danskstudiet på Københavns
Universitet, hvor jeg er studieleder for tiden. Litteraturstudiet står
stærkt her, kan jeg hilse og sige. Mange af vores litteraturforskere er
kendt i offentligheden som stærke profiler, bl.a. Hans Hertel, Poul Behrendt,
Marianne Stidsen. Andre er eller har fornyligt været involveret i
årelange litterære projekter omkring Søren Kierkegaard, Ludvig Holberg,
Grundtvig, folkeviser m.m. Vi har en meget stor mængde
ph.d.-stipendiater, som er samlet på Georg Brandes-skolen under ledelse
af en anden offentligt kendt profil, Pil Dahlerup. Og desuden har vi et
stort antal litterære post.doc.-stipendiater. Hele instituttet ledes i
øvrigt af en fremtrædende litteraturforsker, professor, lic.phil. Finn Hauberg Mortensen. Og
takket være alle disse gamle og unge litteraturforskere kan vi give
vores litterært interesserede studerende et varieret og godt tilbud med
litteraturundervisning, både på grundfaget og på kandidatuddannelsen.
Det, det gælder om for os og andre universiteter, er at
give de studerende en god uddannelse. Heri ligger bl.a., at de skal
kunne få et arbejde, som de holder af. I de kommende år bliver behovet
for gymnasielærere i dansk meget stort, fordi der er mange, der går af.
Enhver med bare minimalt kendskab til dansk i ungdomsuddannelserne ved,
at det især er i beskæftigelsen med litteraturen, man vækker de unges
motivation. Derfor vil en dansklærer altid skulle kunne sin litteratur.
Og det vil bl.a. også sige: holde af den. Dansk er skolens centrale
dannelsesfag. Det går slet ikke uden litteratur.
Men der er også mange studerende på Danskfaget, der har
interesse for at arbejde med kommunikation, fx som
informationsmedarbejder eller kommunikationsrådgiver. De vælger så fx
at skrive et speciale som bl.a. omfatter praktik i en virksomhed. Eller
i et politisk partis sekretariat. Mit hjerte banker for den slags
specialer, som meget ofte skaffer de studerende i arbejde, inden de er
færdige. Men jeg går da ikke ind for, at vi svækker litteraturen. Det
ville være tåbeligt, fordi det jo netop bl.a. er vores studerendes
kompetencer inden for dansk litteratur, som er vores særkende – også
når de vælger at specialisere sig i kommunikation. Og det vil det blive
ved med at være så langt, som jeg kan se frem. Jeg kan forsikre læserne
af Kristeligt Dagblad og alle andre om, at dansk litteratur er kommet
for at blive – ikke kun i vores land, men også på Københavns
Universitet.
Øverst i dokumentet
|
|