|
|
Lederens fornemmelse for Ingrid
Enhver leder bør tage Ingrid-diplomet. Det udstedes efter en prøve, som
består i, at lederen en hel dag udelukkende lytter og kun siger ’ja’, ’nej’,
’øh’ og ’jeg skal lige være helt sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt’.
Af Klaus Kjøller
Intet er så godt, at det ikke kan give anledning til bekymring. Næsten
alle er i arbejde. Godt, javel. Men de chefer, som ikke har fornemmelse for
arbejdmiljø, er i øjeblikket ekstra hårdt angrebet af høje
sygdomsstatistikker og personalegennemtræk. Der flygtes fra de dårlige
arbejdspladser som aldrig før. Ledere, som har svært ved vedligeholde og
styrke de ansattes lyst til arbejdet og til arbejdspladsen, må snart lukke og
slukke.
Alle ledere ved selvfølgelig godt, at motivation er nøglen til trivsel og
dermed produktion. Men for at motivere skal man kunne lytte og forstå, hvad
man hører. Selv den mest diplombeklædte leder
er ikke bedre end hans evne til at lytte til personalet i hverdagen.
Men det handler om meget mere end at lytte. Det handler om at turde noget
ansigt til ansigt med de ansatte.
Tag lederen Ingrid fra tv-serien Rejseholdet. Hun er i tæt menneskelig
kontakt med sine ansatte på godt og ondt. Selvfølgelig har hun formelle
magtbeføjelser, men udfordringen er at få de ansatte til at acceptere, når
hun bruger dem. Hvis hun tvinger en ansat til noget, som den ansatte ikke kan
se fornuften i, så svækker hun sin position som leder. Man kan også sige, at
hun svækker de varme positive følelser omkring sin person, som hun har brug
for hos personalet. Rejseholdet fungerer i høj grad som en familie: Der er
stor respekt for de individuelle forskelle og en åbenhjertig diskussionsform.
Ingrids evne til at holde en intensiv og sagligt fokuseret diskussion i gang
omkring sig er i virkeligheden gruppens største aktiv. Ligegyldigt hvilke
vanskeligheder gruppen har internt og eksternt, så kan en tur gennem gruppens
diskussionsturbo finde en vej frem. Og når hun beslutter noget, så sørger hun
for, at selv den, der måtte være imod beslutningen, forstår, at hun egentlig
er ked af, at vedkommende ikke er enig.
Ja, jeg ved godt, at Rejseholdet er fiktion, og at man i en populær
tv-føljeton selvfølgelig hele tiden skal se mysterier blive opklaret og
personalevanskeligheder falde i hak. Det er jo ren fiktion, når der aldrig
tales om ting som 37-timers arbejdsuge, medarbejderudviklingssamtaler og
ansattes ret til ferie. Og i betragtning af de problemer, som politiet efter
politireformen har haft med at rykke ud til akutte politiopgaver, så er det
også påfaldende, at Rejseholdet altid fluks er på pletten.
Men Ingrid er god at lære af, hvis man er en leder, der lider af
personalegennemtræk. Det, Ingrid hele tiden gør helt naturligt, er der en del
ledere, som desværre sjældent eller aldrig gør. Måske tør de ikke få
personalet så tæt på; måske orker de ikke al den diskussion. Men en del af
dem har også det problem, at de allerede betragter sig selv som lyttende
ledere. Derfor kan de efter deres egen bedste vurdering slet ikke lære noget
nyt af Ingrid.
Jo sværere en leder har ved at finde fejl hos sig selv, jo sværere er han
at ændre. Nogle ledere er desværre alt for gode til at bruge deres formelle
magt til at tage ordet og beholde det for at male en sprækkeløs idyl frem.
Han hører slet ikke at personalet skærer tænder imens. Eller også hører han
det, men har ikke styrken og modet til andet end at fortsætte med at prædike.
Enhver leder bør derfor tage Ingrid-diplomet. Det udstedes efter en prøve,
som består i, at lederen en hel dag udelukkende lytter og kun siger ’ja’,
’nej’, ’øh’ og ’jeg skal lige være helt sikker på, at jeg har forstået dig
rigtigt’.
Hvis du betragter dette forslag om Ingrid-diplomet som vanvid, så er dit
arbejdsmiljø allerede alvorligt forurenet.
Klaus Kjøller,
d. 21/8 2008
Øverst i dokumentet
|
|