Gør som kongehuset
Som nyansat søger man en
fornuftig forklaring på absurditeter, som alle andre tilsyneladende lever
helt afslappet med
Af Klaus Kjøller
Den første dag fik du at vide, at der ikke er faste pladser i
frokoststuen. Men virkeligheden viser sig at være en anden. Gennem trial and
error dæmrer det for dig, at nogle pladser skam er langt mere faste end
andre.
Du kan som nyansat have forberedt dig nok så godt ved at studere
hjemmesiden og læse eventuelle pjecer. Og ved at have stillet rigtigt
fornuftige spørgsmål ved ansættelsessamtalen.
Men bag enhver officiel forklaring skjuler sig en virkelighed, som kan
være overraskende anderledes. Måske direkte modsat.
Alle modtager dig med venlig opmærksomhed. Lederen holder måske en pæn
lille velkomsttale. Men alligevel kan der godt mangle banale ting, f.eks. en
fungerende computer på det kontor, hvor du kort efter forventes at gå i gang
med stabler af opgaver. Og hvis der står en fungerende computer, så kan der
mangle e-mail-adresse til dig og dermed kodeord og adgang til arbejdspladsens
it-system. Og det kan måske tage flere dage at få det. Og det går kun i
orden, fordi en anden ansat yder en helt ekstraordinær indsats.
Som ny lærer man gennem selvoplevede modsigelser. De er forhåbentlig ikke
så grove som dette eksempel. Men mindre kan også gøre det. Den ny er meget
følsom over for paradokser, løgne og hykleri på den nye arbejdsplads. Man
søger en fornuftig forklaring på absurditeter, som alle andre tilsyneladende
lever helt afslappet med. Samtidig med, at man hele tiden mest muligt ligner
én, der arbejder uden at være spor ramt af kulturchok.
Men udfordringerne går også den anden vej. Enhver nyansat er en prøvelse
for en arbejdsplads. Gennem den nye konfronteres alle på arbejdspladsen med
de selvmodsigelser, fortielser og ønsketænkninger, som alle har vænnet sig
til at leve trygt og godt med i det daglige. At modtage en nyansat kan
sammenlignes med at indføre en ny kæreste i en familie. Familiens sære skikke
og ritualer, familiemedlemmers skjulte galskaber, slægtens tabuer – alt det
og mere til skal man have den nye kæreste til at acceptere. Eller i det
mindste leve med. Enhver familie, som ofte modtager nye kærester i deres
midte, ved hvor udmattende det kan være, når kærester fyres og en ny snart
efter kommer på besøg. For ikke at tale om skilsmisser.
På mange arbejdspladser beder man den ene flytte, hvis der opstår en fast
pardannelse. Men på én arbejdsplads er det modsat. Her bygger hele
arbejdspladsen på, at alle er i tæt familie med hinanden. Det er kongehuset.
Uden rekrutteringsbureauer eller formelle ansættelsessamtaler finder
kongefamiliens kønsmodne medlemmer selv partnere og dermed også arbejdskolleger
til alle de andre i kongehuset. Det kan ske over hele verden, til olympiader,
på barer eller til fest hos vennerne. Midlet mod mislykkede ansættelser og
dermed hurtige fyringer er en meget lang prøvetid, inden man officielt
præsenteres for chefen, dronningen, ansættes (via giftemål) og begynder det
egentlige arbejde med børneproduktion og repræsentation.
Rekrutteringsmetoden er urealistisk de fleste steder, bl.a. fordi den er
yderst tidskrævende og med et meget svævende ansættelsestidspunkt. Alligevel
kan enhver kommune, styrelse eller privat virksomhed lære af kongehusets
metode. For jo mere de ansatte brænder for deres arbejdsplads, jo mere
villige er de til at investere deres personlige netværk i at finde en ny, som
passer ind på arbejdspladsen. Og nænsomt indvi den nye i arbejdspladsens
skjulte skandaler og kollegers ekcentriciteter i god tid inden selve
ansættelsen.
Klaus Kjøller,
d. 24/4 2009
Øverst i dokumentet
|