Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø

[senest revideret 23/4 2010]

 

Titel og medium                            

Forventningens glæder og sorger” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 2010, nr. 4 (april).

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Forventningens glæder og sorger

Af Klaus Kjøller

Det er som bekendt svært at spå – især om fremtiden. Men det er også svært ikke at have forventninger – især til fremtiden. God ledelse består i at indgive de ansatte passende positive forventninger. Og det er ikke gjort alene med erklæringer som: ”Vores virksomhed skal være verdensmestre i arbejdsmiljø inden 2015”. Kunsten er at få de ansatte til faktisk at tro på, at det kan lade sig gøre – hvis alle gør en indsats. Ellers er det bare dumt praleri.

Image, brand, vision og mission og andre buzzwords inden for ledelse har alle det mål at sætte fut i medarbejdernes lidenskaber for virksomheden. En ledelse, som har succes med at profilere sig, er derfor også sprængfyldt med forventningsfulde ansatte og omgivet af forventningsfulde aktieejere, kunder og forretningspartnere. Aktiekurserne er i top, og medarbejdernes sygefravær er i bund.

Og hvorfor holde sig tilbage? Store forventninger har det med at blive selvopfyldende profetier. Jo mere Morten Olsen og fodboldlandsholdet selv tror på, at de kan blive verdensmestre, jo mere sandsynligt er det, at de faktisk scorer pokalen i Sydafrika til sommer.

Men i takt med at forventningerne skrues op, gør virksomheden sig sårbar for større og større skuffelser.

Ganske ofte går det jo anderledes end spået. Måske lader de ansatte sig ikke rive med, men forbliver skeptiske. Officielt synger alle artigt med på skønsangen om alt det vidunderlige, som man kan og skal, men i krogene mumles andre viser om tidligere skuffelser

Hertil kommer, at fremtiden er umulig at forudsige selv for den dygtigste ledelse.  Ikke engang Morten Olsen kan forudsige fodboldens omkringfaren på grønsværen. Og hvor kom den økonomiske krise fra? Ingen af de raffinerede computermodeller over økonomiens udvikling havde forudsagt krisen. Pludselig stod alle topledelser af verdensfirmaer splitternøgne med alle forventninger nede om hælene.

Selv store skuffelser behøver dog ikke være noget problem. Men det forudsætter, at ledelsen har haft held med at gøre de ansatte til så fanatiske tilhængere af virksomheden, at den er blevet kult. Religiøse sekter, som fx forudsiger Jordens undergang og besøg af overjordiske væsner, formår ofte at styrke sammenholdet blandt tilhængerne, selv om det ikke går som forventet. Alle sidder i den selvbyggede bunker, som skal redde sektens medlemmer fra at gå til grunde, når Jorden går under, men ak: Intet sker. Men lederens status som guru sikrer, at medlemmerne køber hans forklaring på, hvorfor det gik stik modsat af det forventede. På basis af denne forklaring forenes medlemmerne straks i nye håb, som rummer nye forventninger. Som er endnu stærkere end de gamle var. Man går fælles og styrket ud af krisen.

Men de færreste ledelser på en almindelig dansk arbejdsplads har gurustatus blandt de ansatte. Derfor må man klare skuffede forventninger med andre metoder.

Og her falder blikket på MUS-samtalerne. Det enkleste er jo at forebygge falske forventninger ved simpelthen at lytte til, hvad de ansatte fortæller. Det handler efter min erfaring altid om helt jordnære ting fra hverdagen, fx forventninger om en bedre skrivebordslampe, en fysioterapeut til musearmen eller efteruddannelse.

Her skal arbejdspladsen stå sin prøve. Kun hvis de nære forventninger opfyldes, kan ledelsen forvente, at de ansatte også forventer at vinde de fjerneste pokaler til virksomheden.

 

Klaus Kjøller, d. 15/12 2009

                

Øverst i dokumentet