Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø

[senest revideret 14/6 2014]

 

Titel og medium

Nul sex, jeg er lektor” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 5 2014 (maj).

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Nul sex, jeg er lektor

Af Klaus Kjøller, forfatter og universitetslektor

Som lektor af mandskøn på et humanistisk universitetsinstitut har jeg i mange år levet under en stadig trussel om sexchikane. En trussel både fra mit eget køds skrøbelighed og fra de mange attraktive kvindelige studerende og kolleger, som jeg var og er omgivet af.

Fristelserne er især store i de længere individuelle vejledningsforløb af speciale- eller ph.d.-studerende, hvor jeg igennem en længere periode tilbringer flere timer i enrum med den samme, ofte både meget charmerende, intelligente, energiske og smukke kvindelige studerende. Situationens seksuelle potentiale er tydeligt for enhver.

På den ene side en moden universitetslektor, som ud over normalt at være den eneste vejleder, bl.a. spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af den afhandling, som den kvindelige studerende frembringer. På den anden side en ung studerende, som ofte er meget usikker og angst over den store opgave, som skal løses. Og som hele hendes fremtid afhænger af, især hvis hun er ph.d.-studerende.

Den unge, kvindelige studerende er i praksis helt i lommen på sin mandlige vejleder.

Det er indlysende, at der for en umiddelbar betragtning kan være fordele både for vejlederen og for den studerende ved at bringe sex ind i deres forhold. Hvorfor dog ikke kombinere det hårde arbejde med lidt fornøjelser? Og det vil ikke engang være første gang i universitetshistorien, at det sker. I antikken var det helt almindeligt, at et tæt fagligt forhold mellem en erfaren underviser og en helt ung mandlig studerende også samtidig var et homoseksuelt forhold.

Alligevel er det noget, jeg selv aldrig har praktiseret. Hverken hetero- eller homo-udgaven af lærer-elev-vejledningsforholdet.

Jeg finder det groft uprofessionelt at trænge seksuelt ind på den studerende. Eller lade sig lokke af en studerende, som af usikkerhed begynder at spille det seksuelle kort. Hvis jeg skal hjælpe en studerende med at yde sit bedste, så skal jeg være en stimulerende positiv figur i hendes faglige arbejde med at løse opgaven. Selv om vi kun er fysisk i samme lokale i ret få timer i vejledningsforløbet, så er jeg hele tiden, mens hun arbejder i mange timer hver uge med opgaven, til stede i hendes bevidsthed som den eneste konkrete læser, hun kender. Hun kan ikke skrive opgaven uden at tænke på mig, som vejleder og læser. Hun har overhovedet ikke brug for også at have mig tumlende rundt i sit hoved som en rolleforvirret forfører, mens hun forsøger at skrive en helt igennem rationel, videnskabelig afhandling.

Derfor flirter jeg faktisk aldrig, kommer med seksuelle hentydninger eller tilbyder mig som hendes elsker, når jeg vejleder. Sex med vejlederen er bare ekstra besvær, både fysisk og følelsesmæssigt.

Heldigvis har jeg kun enkelte gange i mine mange hundrede vejledningsforløb været udsat for at en studerende ikke delte denne opfattelse med mig. Og jeg har faktisk en enkelt gang været nødt til at alarmere instituttets kontorpersonale for at undslippe en kvindelig studerendes ret håndgribelige tilbud om samleje.

Det var pokkers ubehageligt. Og det spolerede vejledningsforløbet. Alligevel er jeg her efter mange år glad for episoden. Den viser trods alt, at min afsexede vejledningspraksis ikke bare skyldes, at der slet ikke findes unge kvinder, som er i stand til at se mit seksuelle potentiale.

 

                

Klaus Kjøller, d. 22/4 2014

                

Øverst i dokumentet