Kjøller forside à alle artikler à Manus: Artikel i Mål og Mæle

[senest revideret 1/3 2016]

 

Titel og medium                            

Foghs formel” offentliggjort som artikel i tidsskriftet mål+mæle nr. 1 2015 (maj). Mere om tidsskriftet: http://målogmæle.dk/

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Foghs formel: ”Sådan er det jo. Det ved alle”

Af Klaus Kjøller, lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug, INSS, KU

Den anonyme bog Den hemmelige socialdemokrat, som udkom februar 2014, legede ikke kun kispus med sine læsere. Den var også – og er stadig i skrivende stund – en fræk politisk manipulation af Christiansborgs politiske elite og den danske offentlighed. Derfor blev bogen en personlig, faglig udfordring for mig, da jeg i mange år har forsket i tekstanalyse, manipulation og politik. I april 2014 udgav jeg så e-bogen Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”?, hvor jeg med en sprog- og kommunikationsanalyse afslørede, hvem forfatteren er.

Antallet af mistænkte kunne indskrænkes til 11 uden at analysere Den hemmelige socialdemokrats indhold nærmere. De 11 mulige forfattere fremgik af analysen af kommunikationssituationen omkring bogens udgivelse: bl.a. forlagsdirektørens udtalelser, politikeres bemærkninger og ordlyden af mistænktes afvisning af forfatterskab. Ved derefter at inddrage bogens tekst i opklaringsarbejdet kunne forfatteren, det mystiske X, udpeges.

Analysen af mistænktes offentlige afvisning af at være forfatteren er teoretisk interessant. Her trak jeg på en hypotese om, hvordan politikere, som har brug for at lyve offentligt, gør det muligt for sig selv senere at retfærdiggøre løgnen, hvis de skulle få brug for det. Det handler om at inddæmme de skadevirkninger på image som løgnens afsløring giver.

Foghs formel

X må kalkulere med, at han eller hun kan blive afsløret. X må altså  forberede sin ufrivillige afsløring. Eller sin frivillige afsløring på et passende tidspunkt.

Det sker bl.a. ved at undgå at overdrive sin afvisning af at være X.

X må her følge Foghs formel for afvisning med kattelem. X skal på samme måde som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmusssen – efter han havde fået jobbet – retfærdiggjorde sine løgne til den danske befolkning, efter han i mange måneder af alle kræfter søgte og fik jobbet som generalsekretær i NATO.  ”Sådan er det jo. Det ved alle,” forklarede Fogh, uden det vakte store protester.

Diagrammet viser i nederste række fra venstre mod højre de udtalelser, som blev brugt, når journalister spurgte, om Fogh kandiderede. Da så først posten var i hus, steg Fogh et niveau op og forklarede, at det, han tidligere havde svaret, når han blev spurgt, jo var helt nødvendige svar. Og at alle hele tiden udmærket havde vidst det.

For at gøre dette uden at miste mere end nødvendig troværdighed, er det vigtigt, at afvisningerne ikke er mere forpligtende end strengt nødvendigt. Fx undlod Fogh at sige ting som:

·         Jeg har personligt over for de andre NATO-ledere gjort det helt klart, at jeg ikke er kandidat til generalsekretærposten.

·         Jeg sværger ved Anne-Mette og vores børn og børnebørn, at jeg bliver som statsminister, så længe man vil have mig.

Formlen bruges helt naturligt af enhver politiker. Se en mere udførlig forklaring i Den politiske komedie, som rummer flere eksempler. Når jeg her opkalder metoden efter Fogh, er det fordi han så vidt jeg ved, er den højest placerede danske politiker, som gennem længst tid systematisk har brugt teknikken.

Overført på den situation, hvor X er under mistanke for at være forfatter, så skal X afvise med udtalelser som i nederste række i diagrammet nedenfor. Når så det senere måtte vise sig, at X er forfatteren, så skal han eller hun stige op og sige som Fogh.

Det er vigtigt her ikke at forpligte sig mere end absolut nødvendigt i sine afvisninger i nederste række.

Denne retfærdiggørelse af løgne er som nævnt helt almindelig i politik. Det er så almindeligt, at det også er almindeligt at bruge mindre belastede ord for det end ordet ’løgn’.

Det er legeværk for en politiker med Xs frækhed, mod, kreativitet og selvsikkerhed at bruge Foghs formel overbevisende.

Afvisninger, som bryder Foghs formel

Som nævnt er X, som enhver anden mistænkt, nødt til at afvise, at han eller hun er forfatter, hvis pressen eller andre antyder det. Alle de mulige forfattere, som har været nævnt i medierne, har således afvist at være forfatter. Det gælder således vistnok alle 47 i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Flere af disse har kort, summarisk afvist forfatterskabet. Eller har ladet det meddele gennem pressechefer og lignende. Det gør det ganske let at anvende Foghs formel for retfærdiggørelse af nødvendige løgne.

Afvisningen skal være kort, klar og uden forbehold. Men det er vigtigt, at afvisningen ikke bliver mere personligt forpligtende end højst nødvendigt. X må ikke mere end absolut nødvendigt investere sin personlige integritet i afvisningen. Allerbedst er det, hvis X overhovedet ikke behøver afvise. Men det kan være nødvendigt at afvise, hvis en journalist spørger.

Flere af dem, der direkte eller indirekte har afvist forfatterskabet, har gjort det med så megen patos, at det gør det svært for dem senere at forklare afvisningen med Fogh-formlen. Henrik Dam Kristensen (daværende gruppeformand) angriber således X meget stærkt:

Jeg synes, at vedkommende har skrevet en bog, som jeg på alle måder synes er usympatisk og skadelig for det politiske liv og også for Socialdemokratiet. Det er simpelthen ikke ordentligt og fair. (Jyllands-Posten.dk, 18/2 2014)

Efter dette vil det være ekstra vanskeligt for Dam Kristensen senere at stå frem og få sine kollegers accept af, at han jo var nødt til at afvise sit forfatterskab. Alene ud fra ordlyden og det patetiske tonefald i denne afvisning kan man efter min vurdering med stor sikkerhed udelukke at Dam Kristensen er X.

Ud fra Foghs formel-argumentet kan også følgende MF’er udelukkes som X (med daværende titler og funktioner):

»Håber sgu, at bogen er skrevet af journalist. Tanken om en skummel rygdolker i egen gruppe er ubehagelig«.

(formand for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov på twitter,

ifølge Politiken.dk, d. 10/2 2014)

 

» {…] jeg fatter ikke, at der overhovedet findes Socialdemokrater - ovenikøbet i folketingsgruppen - som er så ligeglade og respektløse overfor partifæller og partiet som sådan. Men vi lever åbenbart i en helt ny tid i dansk politik i denne tid«.

(Medlem af Folketinget og spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, på Facebook,  ifølge Politiken.dk, d. 10/2 2014)

 

 

»Det er skide irriterende - for at sige det på godt jysk - at vi alle sammen er under mistanke, og det betyder, at den fortrolighed, vi gerne skulle have i folketingsgruppen går fløjten. Jeg vil opfordre vedkommende til at stå frem og lægge kortene på bordet«.

(Bjarne Laustsen til Politiken,

ifølge Politiken.dk, d. 10/2 2014)

 

 

»I morgen udkommer en bog med titlen ’den anonyme socialdemokrat’ og i den kan man læse, at jeg har et kort over alle socialdemokratiske folketingsmedlemmer. Det er løgn fra ende til anden. Forfatteren skulle være en anonym socialdemokrat, men det er åbenbart ikke én der kender mig. Om det er en der overhovedet kender partiet tvivler jeg stærkt på!«

(Forsvarsordfører Ole Hækkerup på Facebook,

 ifølge Politiken.dk, d. 10/2 2014)

 

 

- Jeg er decideret rasende over at gode partifæller i den socialdemokratiske gruppe skal mistænkes for at være forfatter til en bog skrevet af en anonym forfatter - jeg er krænket på egne og mange andres vegne og må derfor sende en meget klar opfordring til forfatteren om at stå offentligt frem.

(formand for Sydslesvigudvalget og Socialdemokratiets erhvervsordfører Bjarne Engelbrecht på Facebook, ifølge  Flensborg Avis online, d. 11/2 2014)

 

 

På grundlag af en antagelse om, at X kender Fogh-formlen, vil jeg vurdere, at man med stor sandsynlighed kan udelukke, at X er nogen af de ovennævnte 6 S-MF’er.

Mogens Jensen

Mogens Jensen er særlig interessant at vurdere i forhold til Fogh-formlen. Jensen afviste i mindst tre omgange. Nedenfor ser jeg på de to sidste.

[Facebook:] […]

- Det var tilsyneladende ikke nok med en afvisning i søndagens Politiken, så hermed én gang til for Prins Knud: Jeg er en loyal og aldeles uhemmelig socialdemokrat. Jeg er faktisk en stolt, glad og begejstret socialdemokrat. Stolt af vores projekt og stolt at vores resultater. Glad for mine kolleger i folketingsgruppe og ministerium. Begejstret over mine nye opgaver og over et Danmark, der stødt og roligt går lysere tider i møde med en fokuseret og robust statsminister ved roret.

- Og skulle vi så tale politik igen?

(Handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen (BT.dk, d. 12/2 2014))

Denne Facebook-afvisning kom efter at både dagbladet Informations anmelder (og lederskribent) David Rehling og dagbladet Børsens anmelder (og lederskribent) Christopher Arzrouni havde udpeget Mogens Jensen som den mest sandsynlige forfatter.

Disse to forfatterbestemmelser udløste så endnu en vægtig Jensen-forfatterbestemmelse i Den Korte Avis af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

Herefter får vi d. 15/2 Mogens Jensens tredje afvisning i et interview i BT:

[…] jeg synes bogen laver små karaktermord på mennesker og den baserer sig på usandheder. Det, synes jeg, er usmageligt, og jeg forstår ikke at forlaget udgiver den på det grundlag.

[…]

Hvordan er det, at der er en af kammeraterne, der står bag det her?

- Hvis det er det, må vi sige. Men det gør da utrolig ondt. Det er jo partiskadelig virksomhed.

Jeg vurderer, at denne afvisning med sit hårde angreb på forfatteren er så forpligtende, at det efterfølgende vil være umuligt for Jensen effektivt at benytte Foghs formel. Hvis Jensen var forfatteren og ville bevare Foghs løgnekattelem, så kunne han i BT have gentaget – med lidt variation – sit Facebook-afslag.

Konklusion

Om min brug af Foghs formel i forfatterbestemmelsen af X er korrekt, kan først blive sandsynliggjort eller afkræftet, når og hvis X en dag tilstår. Men det står fast, at Foghs formel gælder og bør indtage en central plads i beskrivelsen af den politiske sprogbrug og i vælgernes vurdering af sandhedsværdien af politiske udtalelser.

Litteratur

Anonym Den hemmelige socialdemokrat, People’sPress, 2014 (både som p-bog og som e-bog).

Kjøller, K. Den politiske komedie. At forstå politik uden at forstå sagen, Hovedland 2011 (p-bog).

--- Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”?, SAXO.com, e-bog 2014.

Klaus Kjøller, d. 13/1 2015.

[Link indsat 01-03-2016: Læs i kommentaren Den afslørede socialdemokrat en status over debatten om forfatterskabet til bogen]

                

Øverst i dokumentet