Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø

[senest revideret 18/3 2015]

 

Titel og medium

”Mohammed Jones mod terror” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 03 2015 (marts).

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Mohammed Jones mod terror

Af Klaus Kjøller, forfatter og universitetslektor

Det bedste værn mod terror mod en arbejdsplads er tilsyneladende, at arbejdspladsen er usynlig. Således er den satiriske internet-tegneserie ”Jesus and Mo” nu udkommet som bog på dansk uden oplysning om forlag og forfatter. Siden Jyllands-Postens Muhammedtegninger i 2005 har den anonyme tegner, som kalder sig Mohammed Jones, og som aldrig står offentligt frem, hver uge offentliggjort sin religionssatiriske stribe med voksende succes. Hver gang terrorister har succes med at få etablerede medier til at dæmpe satiren af frygt for konsekvenserne, så vokser den anonyme tegneserie ”Jesus and Mo”s markedsandele, fordi arbejdspladsen befinder sig i Ingenmandsland, hvor terrorister ikke kan nå den.

Den terrorist-krænkende arbejdsplads ”Jesus and Mo” vokser altså i fred og ro, fordi den benytter det billigste og mest effektive terrorværn: anonymitet. Imens må andre terrortruede, synlige arbejdspladser bruge stadig flere penge og mere tid på at øge sikkerheden og håbe, det virker.

Det ville være smart, hvis også Folketinget, Kongehuset, synagoger, moskéer, politistationer, kommuner og statslige institutioner kunne bruge anonymitet som værn mod terror. Men det går ikke. Og anonymitet duer heller ikke for arbejdspladser, der beskæftiger sig med infrastruktur som eksempelvis havne, lufthavne, vandværker og firmaer, der opbevarer store mængder data om borgere. Eller globale og kendte virksomheder som Mærsk, Danfoss, Grundfos, Lego eller Arla og deres afdelinger i udlandet, hvor hverken hovedsæder eller afdelinger i udlandet kan være usynlige uden samtidig at ødelægge forretningen.

Og selv for Mohammed Jones og hans danske forlægger er det svært at bevare anonymiteten, når de skal promovere ”Jesus og Mo”. Forfatter og forlægger blev op til udgivelsen interviewet i tv af DR2 Deadline-vært Niels Krause-Kjær. Deres stemmer var forvrængede og ansigtstrækkene slørede, men det er åbenlyst for enhver potentiel terrorist, at Krause-Kjær og formentlig hans redaktion i DR nu kender både Mohammed Jones’ og den danske forlæggers identitet. I Berlingske ønskede den journalist, som skrev en artikel om udgivelsen: ”Forlægger tør ikke lægge navn til ny Muhammed-satire” hverken sit navn eller foto anført ved artiklen. Men det er klart, at adskillige på redaktionen, bl.a. avisens kultur- og chefredaktør ved, hvem journalisten er. En fanatisk terrorist, som jagter trofæet Mohammed Jones, har altså i kølvandet på boglanceringen fået flere knapper i store danske medier, som han kan trykke voldeligt på, for at få Mohammed Jones’ og hans danske forlæggers rigtige identitet udleveret.                

Derfor er der til syvende og sidst ikke andre midler mod terror end den dyre forebyggelse med adgangskontroller, politi og PET. Selv om det engang skulle lykkes os her i landet at få alle medborgere til at elske vores demokrati så meget, at vi alle står ubrydeligt sammen mod terror, så kan vi ikke hindre fanatikere fra en udenlandsk terroristlejr  i at rejse hertil for at score et trofæ, som gør dem til helte blandt deres egne. Hvis vi skulle forebygge det, så skulle  vi pålægge os total selvcensur og aldrig sige noget, som kunne ”krænke” en eller anden bevæbnet galning på denne jord.

En sådan selvcensur ville indebære, at hele vores land blev usynligt. Ikke kun et usynligt demokrati, men endnu værre: et usynligt ikke-demokrati. Og så kan det hele jo være ligemeget.

 

                

Klaus Kjøller, d. 23/2 2015

                

Øverst i dokumentet