Kjøller forside à alle artikler à Manus: Artikel i Mål og Mæle

[Først lagt op 28/8 2016; senest revideret 31/8 2016]

151217klauskjoellerDKforside.bmp

Titel og medium                           

”Giraf- og ulvesprog” offentliggjort som artikel i tidsskriftet mål+mæle nr. 2 2016 (marts). Mere om tidsskriftet: http://målogmæle.dk/

© klaus@kjoeller.dk

151217KjoellerDKforside.bmp

 

 

 

Giraf- og ulvesprog

[Tilføjelser med grønt er tvungne opdateringer foretaget i korrekturen]

Af Klaus Kjøller, lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug, INSS, KU (1978-2015)

 

Udtrykket ’girafsprog’ blev introduceret i Danmark i 1999 med udgivelsen af Marshall B. Rosenberg Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog - brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset. Rosenberg (f. 1934, død 2015) er psykolog og leder af The Center for Nonviolent Communication, Albuquerque (New Mexico, USA). Hans idé er, at man ved at lære at bruge sproget på en særlig måde, kan undgå vold og løse konflikter gennem samtale:

1.    (Kendsgerninger) Man tager udgangspunkt i fakta og beskriver disse, mens man undlader at fortolke eller blande følelser ind

2.    (Følelser) Man udtrykker, hvad man føler/ følte i den beskrevne situation.

3.    (Behov) Man udtrykker, hvilke behov man har i den forbindelse, dækkede og udækkede behov.

4.    (Anmodning) Hvad kan man konkret anmode hvem om for at få dækket behovene? [1]

At valget er faldet på giraffen som betegnelse for sådan en sprogbrug, skyldes giraffens store hjerte, som symboliserer medfølelse, og giraffens lange hals, som giver overblik. Man forsøger at beskue konflikten oppefra. Giraffen er altså ikke udvalgt som betegnelse for antivoldelig sprogbrug, fordi dette fredsommelige, yndefulde dyr ofte falder som bytte for løver og andre rovdyr på savannen. Modsætningen til girafsprog kaldes ulvesprog. Der er egentlig ikke meget nyt i ideen bag girafsprog. Store verdensreligioner, mellemfolkelige foreninger, FN, og berømte ikke-voldelige bevægelser som Gandhis og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse går (og gik) ind for fredelige metoder til konfliktløsning. Og make love, not war var et af hippie-bevægelsens slogans. Det vigtigste ved girafsprog er, at udtrykket over for en bred offentlighed sætter fokus på, at det er muligt for enhver ved at følge ganske få konkrete sproglige råd at afbøde, mindske og løse konflikter.

Det har man allerede vidst og praktiseret længe inden for den videnskabeligt baserede kommunikationsrådgivning. Her er det et stærkt redskab for rådgiveren at skabe en situation, som tvinger ledere og ansatte til at kommunikere med det, der her kaldes girafsprog. 

Eksempel: Hvis afdelingsmøder i en organisation gennem længere tid bliver dårligere og dårligere, så kan der efterhånden hos chefen og medarbejderne danne sig vidt forskellige opfattelser af, hvem der har skylden for, at det går dårligt. Det kan opstilles således:

·         Medarbejdernes opfattelse:

o    Chefen skælder ud på møderne >> vi (medarbejderne) tier

·         Chefens opfattelse:

o    Medarbejderne bidrager ikke med noget på møderne >> jeg (chefen) skælder ud

Parterne tillægger altså hinanden skylden og derfor også den anden ansvaret for at gøre noget ved det. Fælles for parterne er en lineær opfattelse af begivenhederne: Derfor er der en årsag (den anden parts negative adfærd), som har en virkning (éns egen fuldt forståelige modreaktion). Og den, der er årsag, er så også både ansvarlig for elendighederne, skyldig i, at det går stadig værre, og samtidig den, der skal forbedre sig, for at konflikten bliver løst. Derfor sker der ikke nogen ændring til det bedre. Alt bliver værre for hvert mislykket møde, der holdes.

Og for at påvirke den anden til at forbedre sig, så bruger man selv de magtmidler man har, til at øge den andens omkostninger ved at holde konflikten kørende. Disse magtmidler er at ignorere den anden, at bagtale den anden, at skælde den anden ud, at begrænse den andens adgang til at bevæge sig frit eller modtage penge og andre nødvendige ressourcer. I eksemplet skælder chefen ud, mens medarbejderne ignorerer chefen med tavshed.

Situationen i dette afdelingsmøde er let at overføre på parforholdet og på konflikter, som dominerer i mediernes nyhedsdækning. Ofte eskalerer sådan en konflikt til brug af vold. Den ultimative sanktion mod den anden, er at slå den anden ihjel.

Det er sjældent, det kommer så vidt i en organisation eller i et parforhold. Men i verdens konflikter dræbes dagligt mange, fordi de af modparten anses for at tilhøre en organisation, en religion eller et land, som har skylden for konflikten. Og frygten i alle lande for en dag af en mægtig modstander at få tillagt skylden for en konflikt, tvinger selv verdens mest fredselskende demokratier til at bruge mange penge på militær. Og jævnligt demonstrere troværdig vilje til at bruge sin militære magt, hvis man bliver angrebet.

Chefen med de stadig dårligere møder indkalder måske en organisationspsykolog eller virksomhedsrådgiver for at bedre forholdene. Det, den indkaldte rådgiver normalt vil gøre, er at samle parterne i et lokale og bede dem beskrive, hvad der sker på møderne – med forbud mod at tale om skyld og ansvar.  På denne måde tvinges begge parter til at forlade den lineære opfattelse af begivenhederne og erstatte den med en cirkulær forståelse af kendsgerninger, som alle er enige om:

 

Ud fra denne fælles cirkulære forståelse, som er befriet for al tale om ensidig skyld og ansvar, kan parterne handle konstruktivt. Girafsproget har vist sin styrke.

Når den lineære forståelse dominerer, vil parterne bruge et sprog med særlige træk over for hinanden. Selv om konflikten endnu ikke er brudt åbent ud, vil parterne bruge dette sprog over for tredjepart, som de orienterer om (eller bare sladrer med om) konflikten.

1.    Man beskriver ikke nøgternt, men vurderer, dømmer og anklager.

2.    Man udtrykker umiddelbart sine følelser, og forholder sig ikke kritisk til dem.

3.    Man anerkender ikke et berettiget behov hos den anden, men beskylder og bebrejder.

4.    Man beder ikke den anden om noget, men stiller krav og beordrer.

Det er denne sprogbrug, som kaldes  ”ulvesprog”. Ofte vil denne sprogbrug eskalere til vold. Det kan ske via den ekstreme udgave af ulvesprog, som kaldes ”hatespeech”.

Det er en smuk, stærk tanke, at man ved at træne i girafsprog kan mindske alverdens konflikter og vold. Et af Rosenbergs argumenter for projektet er, at når han rundt om i verden spørger folk om, hvad det mest værdifulde, de synes, de kan gøre, er, så svarer de: at gøre andre tilfredse.

Det er også – især for en sprogbrugsforsker og retoriker – en  tillokkende tanke, at sproget skulle have så stor magt, at alle verdens konflikter kan løses ved, at alle mennesker bliver bedre til at tale girafsprog.

Men problemet er, at store befolkningsgrupper eller personalegrupper, som tænker og taler i girafsprog, altid vil være et let offer for folk, som måske nok taler girafsprog, men som ikke tænker som giraffer, men som ulve. Fordi de ved at optræde som ulve samler mere magt, tjener flere penge og kan få større nydelse af denne verdens knappe goder. Udfordringen med girafsprog er den samme som udfordringen med pacifisme: Pacificister er altid de letteste ofre for folk, som er villige til at bruge vold og våben. Giraftalende og –tænkende personer er på samme vis altid de letteste ofre for ulvene.

Girafsprog bygger på den sympatiske opfattelse, at verdens knappe ressourcer bør fordeles gennem demokratisk samtale mellem magtfrie, lige parter, som oprigtigt ønsker at give hinanden maksimal tilfredsstillelse. Det er denne stærke drøm hos os alle, som har gjort Rosenbergs bog om girafsprog til en verdensbestseller og hans Center for Nonviolent Communication til en tilsyneladende god forretning. Men den virkelighed, vi lever i, ser helt anderledes ud. Enhver oplever dagligt omkring sig – i familien, på arbejdet og ikke mindst i verdenspolitikken – at girafsprog som regel tales mest flydende og storslået af de allerværste og farligste ulve.  Girafsprog er et af ulvenes mest brugte magtmidler.

Derfor skal man ikke kun undervise alle de undertrykte giraffer i at tale og tænke i girafsprog. Det er mere nødvendigt at skrive bøger om og undervise dem i, hvordan de som ret afmægtige giraffer bedst bruger ulvesprog og andre hårde metoder mod de ulve, der manipulerer løs med dem, mens de udsender kaskader af groft idylliserende girafsprog.

Læsning:

Rosenberg, Marshall, B. Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog – brug din indfølingsevne og få både dine egne og andres behov tilgodeset, Borgen 2005 (3. reviderede udgave; første danske udgave 1999; seneste amerikanske udgave 2003: Nonviolent Communication: A Language of Life. Second Edition. Encinitas, CA: PuddleDancer Press. Med forord af  Arun Gandhi).

The Center for Nonviolent Communication: http://www.cnvc.org/

 

151116HaandbogForUndertryktePoDFors.jpg

Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback og e-bog), KJOELLLER.dk  2015

Træning i afsløring af misbrug af girafsprog og i effektiv brug af ulvesprog:

Kjøller, K. E-håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit, SAXO.com, e-bog, 2014 (seneste version. Første version 2013). Udkommet i 2015 også som paperback: link: http://www.klauskjoeller.dk/vis_faglitteraer_udgivelse.asp?AjrNws=2178.

Klaus Kjøller (f. 1944)

lektor i dansk sprog (1978-2015),

Københavns Universitet

 

Klaus Kjøller, d. 6/7 2014 (med enkelte senere opdateringer i grønt).

                

Øverst i dokumentet

Opdatering 31/8 2018: Billedlink indsat til (E-)Håndbog for undertrykte.

 

 



[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Girafsprog, (5/7 2014) let tilpasset af mig.