Kjøller forside à alle artikler à Manus: Sprog er mere end kryds og bolle

[senest revideret 16/4 2005]

Titel og medium

”Sprog er mere end kryds og bolle” i Lommebog for skoleelever 1992 (forlaget Rhodos), s. 160-166

 

 

 

 Sprog er mere end kryds og bolle

Klaus Kjøller

 

Menu

Titel og medium 2

Sprog er mere end kryds og bolle 2

Tales der dansk på andre kloder? 2

Sproget bærer virkeligheden 3

Jagten på sprogets hemmelighed 4

Hvor gammelt er dansk? 4

Vi har underskud på ord-balancen 4

Nyeste hits i dansk 5

Does Danish have a future? 5

 

 

 

 

I tv-serien STARTREK rejser stjernekrydseren Enterprise rundt og udforsker universet. I hvert afsnit møder kaptajn Jean-Luc Picard og hans besætning væsener fra fremmede verdener. Ofte livsformer, som er helt anderledes end det, vi kender fra denne jordklode. Ganske vist har vi også sten, energifelter og væsker her i vores almindelige menneskeverden. Men de er ikke levende. De har ikke vilje, tanker og følelser.

Men hvordan kan du egentlig vide, at en sten, du finder ved stranden, eller en vandpyt, du jokker i, ikke har følelser? Det kunne vel godt være, at det, vi kalder døde ting, virkeligheden var levende, men at vi bare ikke forstod deres sprog. Måske er vandpytten levende, men du forstår bare ikke dens rasende protester, mens du plasker i den!

Når besætningen på stjernekrydseren ikke er i tvivl om, at de mærkelige objekter de møder, er levende, så er det, fordi de kan kommunikere med dem: Klippen, energifeltet og væsken taler amerikansk.

Tales der dansk på andre kloder?

Det er i sig selv et mysterium, hvordan fx en klippe bærer sig ad med at udsende de lydbølger, som kaptajn Picard og hans besætning opfatter med ørerne og forstår som amerikansk. Men det er også et stort mysterium, hvorfor klippen lige netop taler amerkansk.

Vi ved ikke i øjeblikket, om der findes væsener andre steder i universet, som bruger sprog. Vi ved ikke engang, om der findes levende væsener andre steder. Men vi tror, at der må findes mange planeter i andre solsystemer og andre galakser, som ligner vores jord så meget, at det, vi forstår ved levende væsener, kan leve der.

Man har beregnet, at der alene i vores egen galakse, Mælkevejen, må findes 200 millioner sådanne planeter. De ligger bare så spredt, at de næppe nogensinde kan kommunikere med hinanden. Signaler fra os til den nærmest mulige nabo i rummet og tilbage vil være så længe undervejs, at der vil gå mindst 100 år mellem spørgsmål og svar. Signaler kan nu engang ikke rejse hurtigere end lysets hastighed på 300.000 km i sekundet. Og med de enorme afstande, der er mellem de planeter, som kan bebos, er denne hastighed alt for lille til, at vi kan have noget at gøre med hinanden. Hvis der altså findes nogen derude. Og hvis de har opfundet radioen. Vores egen planet har eksisteret i 4 milliarder år, men radioen har kun eksisteret de sidste ca. 100 år!

Men hvis vi nu alligevel leger, at det kunne lade sig gøre at få kontakt, så vil det være et lige så stort mirakel, hvis det sprog, de brugte, skulle være amerikansk eller et andet af de 3000 forskellige sprog, vi kender her på jorden. Ja, så mange er der faktisk, og nogle mener endda, at tal et snarere skal sættes til 5000!

Dansk er et lille sprog. Det tales kun af ca. 5 millioner mennesker ud af jordens ca. 5 milliarder beboere. Men der findes endnu mindre sprog. Ud af de ca. 3000 forskellige sprog, der findes, tales flere kun af få hundrede personer. Og kun 13 af sprogenes tales af mere end 50 millioner mennesker hver.

Sproget bærer virkeligheden

Det danske sprog er det, der gør os til danske. Vi kender det ud og ind, dets forskellige betoninger og nuancer. Vi kan øjeblikkeligt genkende hinanden på lydene, når vi møder en landsmand i det fremmede.

For os er dansk ikke et tilfældigt sprog blandt tusindvis af andre. Det er en del af os. De danske ord og den virkelighed, de handler om, kan ikke skilles ad. Dansk er i dig og omkring dig.

Du forstår verden og dig selv gennem det dansk, du lærte, da du voksede op. Uden dette sprog ville du ikke kunne udvælge og samle de mange sanseindtryk, du bombarderes med hvert øjeblik, til nogle få, forståelige helheder. Uden dette sprog ville verden omkring dig være en mængde ubestemmelige navnløse farveklatter uden tid og rum, uden personer og ting.

Alligevel må vi se øjnene, at det danske sprog lige så godt kunne have været helt anderledes og alligevel have været lige så velegnet til alle disse formål. Og på nøjagtig samme måde har de 3000 andre nationaliteter det.

Arabere, japanere og folk i Mongoliet har sprog, der lyder helt anderledes – og  ser helt anderledes ud på skrift – end vores. Men de kan med deres sprog gøre nøjagtig det samme ting, som vi kan gøre med vores. De skælder ud, synger nationalsang (dog ikke vores) og taler i telefon, lige så godt, som vi gør.

Så set i dette perspektiv er dansk et tilfældigt sprog blandt andre.

Jagten på sprogets hemmelighed

Det, der gør dansk til et sprog, er ikke nogle bestemte lyde, udtaler eller grammatiske regler. Alt dette er kun ret tilfældige, overfladiske træk ved et sprog. Det, der gør sprog til sprog, er en bagvedliggende skjult struktur, som alle sprog bygger på – også de sprog, som tales ukendte steder ude i universet. Vi kender dem bare ikke.

Vi kender kun de allermest nødtørftige regler for de forskellige sprog. De regler, du kan se i selv den tykkeste grammatik, er kun toppen af isbjerget. Hverken dansk eller noget andet sprog er kortlagt så præcist og udtømmende, at man kan få en computer til at tale som et menneske – således som mr. Data gør i STARTREK. Bare det at få en computer til at oversætte rigtigt fra et sprog til et andet er noget, der ligger langt ude i fremtiden – hvis det overhovedet er muligt.

Igennem mange år har man i EF arbejdet på at få maskiner til at oversæe. Nogle af Europas bedste sprogforskere fra alle medlemslandene har deltaget i det ambitiøse projekt. Men det har vist sig at være meget vanskeligt, og mange tvivler nu på, at der nogensinde kommer noget brugbart ud af det.

Hvor gammelt er dansk?

Selvfølgelig er der en historisk forklaring på, at dansk er netop, som det er. Men man skal kke ret langt tilbage tid, før den forklaring fortaber sig i det uvisse. I alle de højst 100.000 år, der har været mennesker som os på denne klode, har der formentlig også været sprog. Men det er kun de seneste ca. 1000 år, at vi ved noget om dansk, fordi man har bevaret skrifteksempler, fx hugget ind i runesten eller brændt i ben.

Vi har underskud på ord-balancen

Hvor mange der taler et sprog, hænger sammen med udvandringer, erobringer og koloniherredømme. For tusind år siden, i Danmarks stormagtstid, optog englænderne mange skandinaviske ord i deres sprog. Også helt almindelige ord som they, both og same. Men siden da er kun meget få og meget specielle danske ord blevet udbredt til den store verden. Fx forleddet femto- som betegnelse for talstørrelsen 10-15. Mange tror, at det berømte internationale ord ombudsmand er dansk, men det er i virkeligheden svensk (pokkers også), og det står også opført som sådan i engelske og franske ordbøger.

Små sprog importerer langt flere ord end de eksporterer. I middelalderen importerede vi fra Tyskland, siden 1600-tallet fra Frankrig. De seneste hundrede år er så England og USA kommet stærkt ind i billedet. Og hele tiden importerer vi fra de to »døde« sprog: græsk og latin.

De allerfleste fremmede ord er blevet helt indpasset i det danske sprog. Med hensyn til, hvordan ordene bøjes og sættes sammen til sætninger, er dansk stadig stort set det samme uanset mængden og arten af de nye ord udefra.

Nyeste hits i dansk

Men vi nøjes ikke med at importere ord.

Hver dag danner vi selv nye ord. De fleste bliver kun brugt til lejligheden og finder ikke vej til ordbøgerne. Men nogle vinder almindelig udbredelse. De bliver en del af dansk.

Langt de fleste nye ord i sproget dannes af ord, som man kender i forvejen. Man har fx ordet hjerne og ordet død. Heraf dannes så et nyt ord – hjernedød. Og af akryl og kage dannes akrylkage. 90 procent af de nye ord dannes på denne måde. Det er helt igennem dansk arbejde.

Importen kommer især fra engelsk-amerikansk. Det er fx ord som mobning ”det at drille”, hacker ”datatyv”, AIDS  ”erhvervet immundefekt”, hackysack ”lille læderbold, som man sparker til, og som ikke må ramme jorden”, heavymetal ”musikform”, ghettoblaster ”transportabel båndoptager”, rap ”sangform”, PC’er ”personlig computer”, hardware ”edb-udstyr” og triatlon ”trekamp bestående af svømning, cykling og løb”.

Langt de fleste af ordene tilpasses dansk. Deres udtale tilnærmes dansk, og deres bøjning følger de gode gamle danske mønstre: ghettoblaster, ghettoblasteren osv. Men der er dog enkelte, som selv mange år efter, at de er indført, stadig har deres udenlandske bøjning: public relations hedder det, og ikke publice relationer – og slet ikke offentlige relationer.

Does Danish have a future?

Vil dansk også findes som nationalsprog om fx 100 år?

De fleste sprogforskere mener ja. Dansk har i de seneste århundreder overlevet så mange sproglige invasioner udefra, at det såmænd også vil overleve de næste 100 år.

Spørgsmålet er, om de påvirkninger, dansk bliver udsat for i fremtiden, er så voldsomme, at de slet ikke kan sammenlignes med fortidens.

1) Der bliver sendt flere og flere satellitter op, som sender tv til hele Europa på én gang. Tegnefilm, serier, konkurrencer og reklamer benytter engelsk som sprog. Og det er uden undertekster. Det danske barn, som vil tage til sig af herlighederne, forstå engelsk. I de kommende år vil engelsklærere få elever, som bliver dygtigere og dygtigere. Og det skyldes ikke altid, at lærerne og lærebøgerne er blevet bedre!

2) Og hvordan har dansk det i EF? Officielt er dansk ligestillet med engelsk og de andre store sprog. Men det er i praksis yderst sjældent, at de papirer, man sidder og forhandler om i de forskellige udvalg, er skrevet på dansk --  eller et andet af de små sprog i EF. Hertil kommer, at de praktiske problemer med at tolke frem og tilbage mellem de i øjeblikket 9 forskellige sprog betyder, at embedsmændene altid bruger et af de store sprog – for danske embedsmænd typisk engelsk. Det er kun politikerne, der stadig er nogenlunde dækket af dansk tolkning. I takt med at EF udvides med flere nationer, vil de små sprog få det sværere. For ikke at blive kvalt i papirdynger må man slække på kravet om, at ethvert medlemssprog også er officielt EF-sprog. Og det er vel ikke utænkeligt, at EF-administrationens sprog vil brede sig til vores egne ministerier. Hvorfor egentlig oversætte EF-regler til dansk, hvis alle de embedsmænd, der skal administrere efter dem, udmærket forstår fx den engelske version? Og det er jo også lettere at holde møder med embedsmænd fra andre EF-lande, hvis alle er vant til nøjagtig den samme ordlyd hjemme fra deres eget land.

3) Også inden for videnskab er dansk trængt. En dansk forsker, som vil begå sig i dag, skal normalt offentliggøre sine resultater på et verdenssprog. Det er stadg tydeligere, at engelsk-amerikansk er sproget. Også inden for videnskab.

Dette betyder ikke, at dansk er forsvundet om 100 år. Men det vil blive mere og mere trængt i tv-mediet, offentlig administration og i videnskab. Tilsvarende vil arbejdsmarkedet kræve, at stadig flere danskere bliver to-sprogede og behersker amerikansk-engelsk flydende i skrift og tale.

Så på en måde har de måske alligevel ret i STARTREK: Alle taler amerikansk omkring år 2500.

Klaus Kjøller er sprogforsker på Københavns Universitet

Du kan læse mere i disse bøger:

Den nye astronomi, Haase 1984, af Helle og Henrik Stub. Her kan du fx læse om, hvordan man beregner afstanden til den nærmeste sol, der muligvis har en beboelig planet i en bane omkring sig.

Sproget her og nu Gyldendal 1988, redigeret af Erik Hansen og Jørn Lund. Heri kan du fx læse mere om dansks historie og nye ords opståen.

Auditorium X. Dansk før, nu og i fremtiden? Amanda 1991, redigeret af Erik Hansen, Inge Lise Pedersen og lb Pousen. En række sprogfolk fortæller alment forståeligt om deres arbejde med at udforske sproget omkring os.

 

 

 

 

Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk