Titel og medium

”Om omsvøbs svøbe” i Med og uden omsvøb. Modersmål-Selskabets Årbog 1992, C.A.Reitzels Forlag, ISBN 87-7421-782-8, s. 69-73.

Om omsvøbs svøbe

Klaus Kjøller

Omsvøbene rammer en når man mindst venter det.

På en ferie oplevede jeg hvor dybt omsvøbenes hærgen havde angrebet selv mig som allerede dengang nød en vis anseelse som Den klare Tales guru. Ud fra en videnskabeligt baseret tro på virkelighedens uudgrundelige bundløshed åbnede jeg for de regionale nyheder. Efter et par muntre strofers klokkespil sagde en nydelig bornholmsk stemme:

— Her er Bornholms Radio med nyhederne. Der er ingen nyheder i dag, så vi går direkte over til vejrudsigten.

Stemmen var mild og troskyldig. Jeg vaklede mellem forargelse og hånlatter. Men de omkringsiddende indfødte bornholmere lyttede koncentreret til vejrudsigten. Jeg indså flovt hvor langt forud for mig de var i den rette forståelse af mediernes funktion. De havde jo helt ret: Hvorfor i alverden sende nyheder hvis der vitterligt ikke var nogen nyheder at sende? Min reaktion viste hvor afhængig jeg var af nyhedsudsendelsernes daglige dosis af indholdsløse omsvøb. Nu blev der tid til et udmærket stykke lokal musik i stedet.

Lad disse modige bornholmere vise os vejen! Hvem har sagt at der absolut hver dag er nyheder til den halve time en nyhedsudsendelse i tv varer? Hvornar får de nationale stationer det samme mod som denne ydmyge regionale station til at indrømme at der er dage helt uden nyheder? Skære igennem omsvøbene og sige os sandheden?

Imens vi venter kan vi tage fat på at forbedre os selv. Det er helt urimeligt at kræve af journalisterne at de skal tale enkelt og klart, mens vi samtidig selv taler hinanden til bevidstløshed. Tænk bare på hvad der vil være vundet i effektivitet hvis folk lærte sig at sige ligeud hvad de ringer for, når de bruger telefonen:

— Hallo.

— Moster Olga er død. Farvel.

— Farvel.

Sådan: klare enkle budskaber uden svinkeærinder.

De nationaløkonomiske konsekvenser af at bruge telefonen uden omsvøb er enorme. Hvis alle brugte telefonen lige så effektivt som de ansatte i bankernes arbitrage-afdelinger, som kun råber tal til hinanden i mindst to forskellige telefoner samtidigt mens de holder øje med kursernes bevægelser på 4-5 computerskærme, så ville både vores underskud på statsfinanserne og underskuddet på betalingsbalancen blive vendt til overskud. Tidsspildet med omstændelig pølsesnak er gigantisk.

Enhver bureaukrat har en telefon. Topbureaukrater har ofte så mange at de har sekretærer til at passe dem. Disse sekretærer skal så igen have deres egen telefon. Altsammen fører det til snak, snak og snak. Hvis man gjorde det til en national dansk skik at kommunikere kontant og uden falbelader, så kunne statsministeren sagtens klare sig med en enkelt bærbar telefon.

Der er også meget at hente på kønslivets område. Kan man tænke sig noget mere latterligt omstændeligt end en forførelse? Stearinlysene, det røde oksehøjreb og Riojavinen fra egefad, det sorte, pirrende undertøj fra Daells Varehus. Hvilket spild! Enhver ved jo hvad det ender med. Tag dog den lige vej. Hvorfor først have besvær med at pakke ind, når meningen alligevel er at pakke ud?

Også hele det religiøse område er plaget af omsvøb. Til hvad nytte alle disse sirligt udskarne prædikestole? Hvis præsten ikke kan prædike fra gulvet, så lad ham stå på en almindelig stol. For min skyld gerne én med høj ryg.

Mange altertavler er udstyret med gesvejsninger og forsiringer som ikke bare er overflødige men som står i direkte kontrast til kirkens enkle budskab.

Det samme gælder ritualerne omkring dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Skal det f.eks, absolut være nødvendigt at spille og synge i den anledning? Kan det fysiske vand som præsten kommer over barnets isse ved dåben, ikke bare symboliseres ved at han gør bevægelsen som om vandet er der? Så vil man kunne spare hundredvis af døbefonte landet over og en hel masse vask af det viskestykke degnen rækker præsten efter gerningen, så han kan tørre hænderne – foruden megen barnegråd.

Så er der det politiske. Det er umuligt at skrive om omsvøbs svøbe uden at komme ind på det politiske.

Hvorfor går man ikke direkte til sagen i politiske forhandlinger? Skær dog alle de indledende manøvrer med overbud og underhåndsaftaler væk. Spar os dog for alt dette sejpineri omkring finansloven hvert år. Erfarne rotter pa Christiansborg ved jo godt hvordan det ender. Begynd derfor med allesammen at fremlægge det kompromis som I godt ved I ender med. Og tag så på en velfortjent lang juleferie. Tænk på hvor meget avispapir det vil spare! Hvor mange ubegribelige nyhedsreportager fra Christiansborg i tv-aviserne vi vil slippe for. Og hvor mange ærgrelser man vil undgå rundt om i stuerne når løfter ikke svigtes fordi de slet ikke er blevet givet.

Også erhvervslivet skal have et par ord med på vejen: Her er vi danske nemlig på det seneste gaet i spidsen på en måde som har vakt international opsigt. Jeg tænker på de ultrakorte generalforsamlinger som afholdes når et selskab går i betalingsstandsning eller konkurs. Måske er man endog gået for vidt. Syv minutter kan næsten være for lidt når der både skal ringes med dirigentklokke, vælges dirigent, fotograferes, tales — eventuelt med besvimelsesanfald – og vælges ny bestyrelse og suppleanter. Man kan i hvert fald godt forstå skuffelsen hos den lille aktionær som har taget intercity-toget fra Vrå i Nordjylland tidligt om morgenen. Hele den lange vej og så hverken brød eller skuespil, men bare de kolde juradrenges usynlige hug med snit så fine at hovederne bliver siddende indtil ofrene selv nikker.

Men i langt de fleste tilfælde fyldes tiden — den til formålet afsatte traditionelle tid — stadig ud med snak. Jo flere der trommes sammen og jo længere væk fra de kommer, jo længere skal mødet, generalforsamlingen eller kurset vare. Her er folk som behersker omsvøbenes kunstarter guld værd. Det er en mødeleders, generalforsamlingsdirigents og kursusleders vigtigste opgave at sørge for at den afsatte tid fyldes ud. At man på værdig vis når frem til næste måltid eller kaffepause. Enhver uplanlagt pause i talestrømmene er symptom på den fiasko alle frygter.

Skær det dog væk! Lad os lære at betragte pauser og stilhed som symbol på den renhed og enkelhed der opstår hvor omsvøbene er skåret væk! Lad vores land gå i spidsen som vi gjorde det med nej’et til Unionen og Europamesterskabet i fodbold. Lad os skabe Danmark om til et stramt, effektivt land uden omsvøb. Forbyd ved lov møder som bliver ved selv om emnet er udtømt, nyhedsudsendelser som kværner løs selv om intet nyt er sket og lærere som taler eleverne til døde mens de venter på klokken.

Og når vi nu alligevel er igang med at rydde op, så må vi ikke glemme at mennesket jo egentlig selv er et omsvøb i universet. Ingen tvivl om at verden ville være meget mere enkel, direkte og ligeud – langt mere geometrisk fuldkommen og rationelt gennemskuelig – uden mennesket. Eller tag en giraf som yndefuldt spankulerer over en afrikansk savanne: Kan der tænkes et mere grotesk omsvøb på universets perfekte krumninger og harmoniske energikurver? Eller tag et tordenskrald over Råbjerg Mile, et mylder af valmuer i en grøft eller Uffe Ellemann-Jensens overskæg. Tag hvad som helst. Altsammen rablende ufornuftigt og skrigende overflødigt. Lige fra Big Bang og til i dag og ind i al overskuelig fremtid: omsvøb på omsvøb.

Det er på tide at se det i øjnene og drage konsekvenserne: Først den dag om ca. 15 mia. år hvor universet igen er samlet i det ene punkt hvorfra det i sin tid eksploderede, vil omsvøbet være endeligt forbi.

KLAUS KJØLLER

Lektor ved Københavns Universitet. Uddanner bla. humanister som kommunikationskonsulenter til erhvervslivet og det offentlige. Han har skrevet bøger om politikeres sprogbrug i tv og i Folketinget, bureakrat-sprog og om organisationernes og mediernes virkelighedsopfattelse. Har desuden udgivet Manipulation — en håndbog (1991) om hvordan man får sin vilje på andres bekostning, samt i 1992 Den tv-skabte virkelighed. Tv-avisernes 12 historier som handler om de faste skabelon-historier som fortælles igen og igen, og som giver seerne en illusion af at forstå.