Kjøller forside >> alle artikler >> Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest layoutrevideret 2/7 2021]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet august 1998. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 29/7 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

Oprørske elever

 

Det er altid et problem for folk med magt at undgå at blive offer for ja-sigere og spytslikkere. Og enhver lærer er også en leder med en lang række muligheder for at manipulere den oprørske elev til at opgive på forhånd, og nurse de nosseløse kloninger af ham selv frem til endnu flere kopier.

Af Klaus Kjøller

 

Kreativitet og aggression hører sammen. Derfor skal man som lærer særligt elske de elever som er oprørske. Det kan være svært.

Man har som lærer også behov for at føle sig accepteret og værdifuld. Derfor kan man ofte være fristet til at være mest imødekommende over for den elev som altid gør som man siger. Og især hvis eleven forstår hvad det er man gerne vil have at eleven gør uden at man direkte behøver sige det, er det ekstra lumsk. Fx forbyder min naturlige beskedenhed mig ofte at gøre mine studerende opmærksom på bøger jeg selv har skrevet. Men hvis de alligevel som noget helt naturligt citerer fra et par af dem og til overmål har en 4-5 stykker stående på litteraturlisten, så varmer det på en måde som utvivlsomt ofte smitter af på min bedømmelse af deres (altså studenternes, ikke bøgernes) faglige kvaliteter. Omvendt kan den elev som altid er ivrig efter at påpege mangler i min undervisning og som med forkærlighed lader bøger fylde på sin litteraturliste som jeg klart i min undervisning har ladet skinne igennem at jeg ikke anser for at være særligt fremragende, have svært ved at få min støtte til ph.d.-stipendium. Her vil den artige have større chancer — bl.a. fordi hendes projektbeskrivelse er et spejlbillede af mine hemmelige ønsker som hun har gættet takket være det ret indgående kendskab hun har til mig fra sine utallige notesbøger hvor mine udtalelser, vurderinger og kommentarer står opført. (Faktisk har hun forsigtigt foreslået at notesbøgerne er så godt som klare til udgivelse, hvilket jeg naturligvis tager stærkt afstand fra samtidig med at jeg regner med at hun hemmeligt fortsætter sine sonderinger med forlag og fonde. Jeg giver hende henkastet et par adresser, men beder hende i samme åndedrag indtrængende om at opgive projektet.)

Det er altid et problem for folk med magt at undgå at blive offer for ja-sigere og spytslikkere. Og enhver lærer er også en leder med en lang række muligheder for at manipulere den oprørske elev til at opgive på forhånd, og nurse de nosseløse kloninger af ham selv frem til endnu flere kopier.

Når nu undervisningen går igang igen om nogle dage på gymnasier, seminarier, universiteter og andre steder, så opfordrer jeg alle lærere til at se sig godt om i klassen i gruppen af nogenlunde kvikke, men dovne og måske også ucharmerende elever. Lad et kort øjeblik de flittige og charmerende elever som du glæder dig til vende tilbage til, hvile i fred. De skal nok klare sig. Hvorimod hende på bageste række som altid — hvis hun gider — er i stand til at kritisere undervisningen og komme med andre svar end dem du venter og håber på, hun har brug for særlig opmærksomhed. Hun kan være ét af de kreative talenter som vores land i så høj grad har brug for.

 

d. 20/7 1998.

                

Øverst i dokumentet