Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 12/1 2013]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet marts 1999. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 3/8 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Min Hobby

 

Når det kommer til stykket er min hobby i dag nok nærmest at gå lange ture ved havet, gerne steder helt uden mennesker. Men jeg kan godt selv se at det lyder underligt at have som hobby, derfor har jeg besluttet at min hobby er musik

Af Klaus Kjøller

 

Hvad er din hobby? Spørgsmålet ramte mig som et kølleslag.

Jeg er udvalgt som én af 24 forskere med alle mulige forskellige specialer der skal medvirke i en quiz på DR2, “Hjerner i spil”, som skal sendes i marts. Den skal bl.a. vise at der er et menneske bag forskeren, med bolig — og hobby. Som en del af forberedelserne har der været én ude og optage mig på video i boligen, mens jeg dyrker min hobby.

Udsendelsens koncept kræver simpelt hen at forskerne har en hobby, så det måtte jeg så se at få.

Men det var ikke helt let. Igennem mere end 30 år har jeg stort set hver dag brugt de timer hvor jeg er klarest i hovedet, på at skrive. De næstbedste timer har jeg brugt på at læse. Men at skrive og at læse er vel ikke min hobby. Det må vist være arbejde.

Jeg kan godt se at det virker mistænkeligt slet ikke at have en hobby. Som om man er en ren fagidiot og slet ikke et almindeligt menneske.

Men hvad gør man når man ikke har en modeljernbane i kælderen eller er spejderfører eller spiller på 2. holdet i badmintonklubben? Eller har en racekat man stolt viser frem ved stævner?

Jeg har tidligere haft helt normale hobbyer. Da jeg gik i skole red jeg, spillede i jazzorkester og spillede turneringsskak. Jeg gik også i biografen 2-3 gange om ugen i gymnasiet, så det var vel også en slags hobby. Men i takt med at jeg kastede mine ambitioner ind i mit fag, faldt hobbyerne fra. Den lidenskab som en hobby kræver, lagde jeg i arbejdet.

Vi avlede efterhånden 3 børn og var så lige om dem som man kan være. Men man kan vel ikke sige at det er en hobby at få en småbørnsfamilie til at fungere? Og senere kørte vi i mange år næsten hver weekend rundt til fodboldbaner og stod og heppede på ungerne. Heller ikke det var en hobby. På det seneste bruger jeg en del tid på vedligeholdelse af huset og på at sørge for at apparater som svigter, bliver repareret eller udskiftet. Men det kan vel heller ikke gå for at være en hobby? Det er snarere en del af den nødvendige kamp for overlevelse.

Når det kommer til stykket er min hobby i dag nok nærmest at gå lange ture ved havet, gerne steder helt uden mennesker. Men jeg kan godt selv se at det lyder underligt at have som hobby, derfor har jeg besluttet at min hobby er musik, specielt den ældre Beethovens strygekvartetter og moderne jazz. Men kom ikke og stil mig spørgsmål om min hobby, for jeg ved ikke noget om musik. Den interesserer mig slet ikke intellektuelt, men udelukkende følelsesmæssigt. Jeg kan bare lide at høre på den helt råt uden at vide hvorfor.

En hobby bygger på friheden til at gøre noget som fylder én med nydelse hvert øjeblik man gør det. Forskerarbejde og andre typiske magisterjobs bygger også på frihed og lidenskab, men kræver desuden en høj grad af disciplin for at blive til noget. Derfor er det ikke en hobby, men et arbejde.

 

 

d. 15/2 1999.

                

Øverst i dokumentet