Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 12/1 2013]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet juli 1999. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 31/7 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Lyst

 

Uden for mit vindue løber nogle teenagere og spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller godt, men ingen af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om fodbold, endsige været til eksamen. Kunne man have dræbt deres lyst ved at gøre fodbold til et fag i skolen?

Af Klaus Kjøller

 

Når lysten kommer over os, er vi svære at stoppe. Og det gør den tit.

Det giver problemer et par gange om året. Men vi ved hvornår det kommer og kan tage vores forholdsregler. Vi forlyster os så på andre måder.

Det er selvfølgelig ferien jeg tænker på. Mange magistre har et forhold til arbejdet som gør det vanskeligt at holde ferie. Der er så meget lyst og leg i arbejdet at ferien bedst kendes på at man dér må lege og forlyste sig med noget andet for at kunne kende forskel.

Men mange arbejder i smug: Sidder og læser fagligt i liggestolen. Skriver videre på en rapport på den bærbare som man sørme pludselig finder i bilens bagagerum. En rapport som man var midt i da ferien brød ud.

Hverken fagforeningsformand eller nærværende slægtninge bemærker noget: Tilsyneladende holder man ferie. Men virkeligheden er anderledes. Som et nyforelsket par kan vi hele tiden finde lejlighed til at være sammen. Familien tror vi bare holder i hånd og sender blikke, men mens de dækker bord, skænker vi hinanden de mest intime glæder bag sofaen, i kosteskabet eller i jordbærbedet. De ser nok at vores kinder blusser når vi kort efter sidder med ved bordet, men tror det bare er solen.

Og hvis lysten mangler bliver det jo heller ikke til noget, hverken ferien eller arbejdet.

I anledning af sin tiltrædelse som direktør for Gyldendal har Stig Andersen udtalt at han ser det som en opgave at give folk læselysten tilbage. Underforstået at stadig flere, specielt unge, mangler den. De forbinder læsning med tvang i skolen.

Uden for mit vindue løber nogle teenagere og spiller fodbold. De er glade, nyder at lege. De spiller godt, men ingen af dem har nogensinde haft lektier for i en bog om fodbold, endsige været til eksamen.

Kunne man have dræbt deres lyst ved at gøre fodbold til et fag i skolen? Så de var begyndt med at trille bold i børnehaveklassen for senere i underskolen at lære de grundlæggende regler på remse, træne i målspark og indkast og komme på ekskursioner til stadioner. I gymnasiet ville man så lære om de mere forfinede boldteknikker, de forskellige systemer og skrive stil om fodboldens historie og høre foredrag af berømte forhenværende fodboldspillere. Og man ville, under strengt opsyn, få lov til at reproducere berømte historiske fodboldkampe som forældre blev inviteret til at overvære. På universitetet ville man læse detaljerede flerbinds-redegørelser for fodboldens historie og skarpsindige artikler bl.a. med videobaserede analyser af Michael Laudrups sparketeknik. Som ph.d.-studerende ville man så -- efter at have overværet internationale, videnskabelige konferencer om offside-reglen -- endelig være nået frem til selv at kaste sig ud i spillet, med en erfaren spiller i hælene som med råb vejledte om baneplacering, afleveringsmuligheder og driblinger.

Altsammen sikkert rigtigt og fornuftigt, men hvis lysten tabes undervejs, giver det hele jo ingen mening. Hverken fodbold eller noget andet.

Så benyt ferien til at dyrke lysterne, og tag dem så vidt muligt med på arbejde.

 

 

 

d. 14/6 1999.

                

Øverst i dokumentet