Erhvervslivets charmerende blødhed

Svar til Claes Kastholm Hansen i Berlingske Tidendes rubrik Groft Sagt d. 3/1 2009

Få var vel mere bekymrede end mig da vi måtte undvære Claes Kastholm Hansen i Berlingske Tidendes rubrik Groft Sagt nogle uger i slutningen af det gamle år. Som yderst få behersker han den beske satire med en humor som ofte sender læseren stimuleret videre til dagens udfordringer. Og nu rammes jeg så selv af den (lørdag d. 3/1) hvor min kronik om It Factory (29/12 08) ses som endnu et eksempel på at folk uden erfaring med ledelse skriver bøger og kronikker om ledelse. Normen bag synspunktet kan diskuteres. Hvad med f.eks. hele den politiske journalistik? Bør den kun skrives af folk som har praktisk erfaring som valgte politikere som f.eks. Hans Engell? Bør en Hitler-biografi kun anmeldes af folk som har praktisk erfaring som diktatorer? Eller som selv har skrevet en biografi? I øvrigt har jeg høstet mange erfaringer som leder på universitetet, både som institutleder og som studieleder. Men mine lidenskaber ligger rigtigt nok ikke i den praktiske ledergerning, selv om jeg finder det både interessant og lærerigt. Mine lidenskaber ligger i at analysere og forstå visse dele af den virkelighed vi lever i. Og at formidle det – bl.a. i kronikker. I øvrigt ligger der jo slet ikke i kronikken nogen generel, negativ holdning til hverken det store erhvervsliv eller til den karismatiske leder. Men Bagger-sagen viser jo hvordan en dygtig håndtering af illusioner, drømme og retorik – dvs. ting som vi på Det humanistiske Fakultet arbejder med – kan besnære selv de hårdeste regnedrenge i det store finansliv. Bl.a. den pointe vil jeg gerne hive hjem. Igen og igen.

Til toppen af siden