Klaus Kjøller forside à Kommentarer og moraler, menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 09-12-2012 12:54:28

 

Netværk, makværk og håndtaske

Elbæk blev fældet af sin grænseløse, enfoldige godhed, som gjorde ham åndeligt utilgængelig for rådgivning.

Af Klaus Kjøller

Folk, som mener, at der er for meget spin i politik, må være blevet beroliget af forløbet omkring Uffe Elbæks afgang. Her var en minister, som tydeligt for enhver slet ikke brugte spin. Det er altså muligt at være minister i dagens Danmark og samtidig bare være sig selv. I hvert fald i 14 måneder.

Men det kræver en usædvanlig høj grad af resistens over for professionel rådgivning at optræde som Uffe Elbæk har gjort i denne sag. Han har jo både haft medierådgivere og embedsmænd sværmende omkring sig i hele sin ministertid. Og de har haft nok at gøre med at holde styr på, hvad deres rare, men helt uprofessionelle minister har haft gang i. Spørgsmålet er, hvordan Uffe Elbæk har kunnet undgå at høre deres råd. De må til tider have talt ret højt og eksplicit.

Forklaringen fik vi til samrådet i Folketingets Kulturudvalg. Efter tre timers udmattende udspørgen nævnte Elbæk i forbifarten for første gang, at der faktisk var en embedsmand, som havde sagt, at han ikke syntes, at ministeren burde fortsætte med at lægge arrangementer på AFUK, Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Det hensatte flere medlemmer i stor ophidselse, for de mente, at Elbæk her – i direkte modstrid med, hvad han tidligere havde oplyst – indrømmede, at embedsmænd faktisk havde frarådet ham at bruge AFUK så meget, som han gjorde, til arrangementer. Men denne snak om, at han havde ført udvalget bag lyset, forstod Elbæk slet ikke. For dette råd fra embedsmanden havde han først fået efter de fem arrangementer på AFUK, som man havde kritiseret ham for. Og rådet havde han jo fulgt, således at det følgende arrangement gik til Filmskolen.

Elbæk forstod slet ikke ophidselsen, for han svarede jo på to forskellige spørgsmål. Episoden afslører, at Elbæk overvurderer, hvad det er muligt at holde adskilt i politik. Hvis medier og politiske modstandere øjner en stor scoring ved at blande ting sammen, så bliver de blandet sammen. Og så ryger ministeren. Og den slags politiske banaliteter må Elbæks veluddannede, samvittighedsfulde og professionelle rådgivere igen og igen have forsøgt at banke ind i ham.

Alt tyder på, at Elbæks egentlige problem er, at han er for tossegod til politik på topplan. Det har været fremme i portrætter i forbindelse med hans afgang, at han er en særdeles dygtig netværker i de kreative miljøer, men kun i ringe omfang bruger netværksarbejde på Christiansborg. Og alle kan lide ham. Der er ikke ondt skabt i manden. En karakteristisk replik faldt ved afskedspressekonferencen som minister: ”Nu skal jeg ikke kommentere medierne. I står her alle sammen, og jeg vil gerne være venner med jer.” Selv om medierne har fældet ham, så elsker han dem stadig.

Når en minister, som alle kan lide, ikke indgår i en masse tunge netværk på Borgen og omegn, så er det et bevidst fravalg. Elbæk er modstander af den hemmelige udveksling af tjenester, som er substansen i sådanne netværk. Denne udveksling af informationer og indgåelse af studehandler med netværksbrødre består jo ofte i manipulation af dem, som ikke er med i netværket.

Denne kroniske godhed har ikke kun holdt ham ude af magtspillende netværk. Det har også gjort ham immun over for rådgivernes snak om spin og politiske rævekager. Elbæk tror ikke på den onskab og træskhed, som ligger som præmis i al moderne politisk rådgivning. Det har gjort ham åndeligt utilgængelig.

Derfor begik han fejl på fejl. Først holdt han 3 ministerielle arrangementer på den institution, AFUK, hvor han havde siddet i bestyrelsen, og som alle vidste han elskede højt. I betragtning af alle de institutioner, som findes under kulturministeriet, er allerede disse 3 arrangementer samme sted betænkelige. Dernæst ansatte AFUK uden opslag hans mand. Dagen efter ansættelsen var AFUK så til møde hos Elbæk, hvor en aftale om en ny uddannelse til 6 millioner på finansloven, faldt på plads. Hvorefter Elbæk afholdt yderligere to ministerielle arrangementer på AFUK.

Læs: Kulturministeriet afviser, at der dagen efter ansættelsen faldt en aftale på plads (berigtigelse i Berlingske d. 9/12 2012)

Så for en uge siden slap det hele ud i BT og DR. Elbæk lagde sig straks fladt ned og sagde undskyld, fordi han havde holdt for mange arrangementer på AFUK. Det så ud til at ride stormen af. Men, ak, så glemte Elbæk at fortælle, at en embedsmand faktisk havde advaret ham mod at favorisere den elskede nycirkusskole. Og hele landet så på direkte TV fra samrådet, hvordan Elbæk vævede usikkert rundt i hele sagen.

Hvis Elbæk skulle have lykkedes med at favorisere nycirkusskolen, så skulle de sorte politiske vennetjenester have været vasket hvide. Han skulle have sørget for, at der lå dokumenter, hvor embedsmændene aktivt rådede ham til at vælge AFUK til arrangementerne. Hans mand skulle have været ansat efter offentligt opslag med efterfølgende hvidvaskende dokumenter, som udførligt argumenterede for, at lige netop han var den rette. Forhandlingerne om aftalen om den nye uddannelse skulle være trukket i langdrag i måneder og halve år, for at indhylle enhver mistanke om nepotisme i bureaukratiske tågedannelser og teknikaliteter. Og Elbæk skulle have optrådt overbevisende med skudsikre talepapirer ved samrådet. Men det allerbedste havde været, hvis Elbæks netværk til journalisterne på BT og DR havde været så stærkt, at han allerede, inden de skrev historien, havde kunnet overbevise dem om, at der slet ikke var noget at komme efter. Og det havde der jo heller ikke været, hvis bare han havde vasket sit sorte netværksarbejde hvidt efter gængse metoder.

Men Elbæks godhed forhindrede ham i at se problemet i tide. Og han kan fortsat ikke se det. For når han ved overdragelsesforretningen i ministeriet vælger at forære Marianne Jelved et gigantisk gavekort til AFUK, så bekræfter han jo alle onde menneskers slemme tanker om, at han til det sidste demonstrativt favoriserer sit elskede cirkus.

Nu må nycirkus så se, om det kan overleve med Jelved. Få politikere skaber med sin optræden så få associationer til cirkus som Jelved med håndtasken med Grundtvig indeni. Ingen mistænker hende for at bruge sin ministerstilling til at favorisere sine ti elskede børnebørn med. Så hold godt øje med hende.

 

 

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

Til toppen af siden

 

Fraklip

 

Medierne kan fjerne en kulturminister, men de kan ikke få mennesket Elbæk til at hade sig.

 

Men ak, forgæves. 14 måneders intensiv, praktik-baseret undervisning i elementær politik er prellet fuldstændig af på Elbæk. Det er på en uhyggelig måde imponerende. Han er stadig den han var.

Og hun har forklaret sine ti børnebørn at de må undvære hendes favoriseringer som

 

er håbløst forelsket i dette foretagende.

 

forstod mange at han stadigvæk ikke

 

da hans gave til Marianne Jelved var

Men det gjorde han overhovedet ikke. For sådan For hans enfoldige godhed di han er mere enfoldig end dansk politik tillader.

 

er så godhjertet at han

 

Alle siger de elsker Elbæk. Men hvis det er rigtigt så

Men det gjorde han ikke. Og selv om alle siger at de elsker Elbæk som er for god til den politiske verden, og vender den anden kind til pressen, så o

Som jo i øvrigt ville have været hel

 og ikke r

har mere end svært ved at

Og han forstår stadig ikke ophidselsen

Som vi nu alle ved, var det

i Det han tidligere kategorisk havde afvist var at der var nogen embedsmand der

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

Til toppen af siden