Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

		Først lagt op 25-02-2017, senest opdateret 05-06-2020 09:41:51 Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)
	Facebooks afmægtige skrighalse Magtesløse, som udtrykker sig nobelt og nuanceret, forsvinder i glemsel, før de har oploadet deres indlæg. Denne grundlæggende mekanisme i politisk kommunikation kan hverken en god opdragelse eller tusinde censorer på DR og TV 2’s Facebook-sider ændre på.
	Flere undersøgelser viser, at brugere af de sociale medier i høj grad undlader at deltage i debatten af frygt for hadefulde angreb. En stor undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at hver syvende kommentar på DR og TV 2’s Facebook-sider kan betegnes som hadefuld. Og to undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd og IT-universitetets strategiske forskningsinitiativ, Decidis, viser at henholdsvis 55 procent og 38 procent af danskerne ikke diskuterer politik på Facebook på grund af tonen. Resultaterne blev fremlagt i Jyllands-Posten tirsdag. I samme artikel fremgår det, at DR har fire fuldtidsansatte, og TV 2 har 10 deltidsansatte til at fjerne særligt hadefulde indlæg på stationernes Facebook-sider. Begge medier fortæller, at det langtfra er nok til at se alle kommentarer igennem, men ingen af stationerne har planer om ansætte flere til opgaven. Lisbeth Klastrup, lektor ved IT-universitetet, udtaler til Jyllands-Posten, at ”det er politikernes, medieinstitutionernes, forskernes, lærernes og forældrenes ansvar at ”uddanne” hinanden i, hvordan vi debatterer respektfuldt.” Med al respekt: Det ser meget svært ud med at få gjort noget effektivt ved debattonen på nettet. Og det er ikke engang underligt. Debatten har nu engang den tone, som debatten har. Det gælder både tonen mellem vores rigtige politikere og tonen mellem Facebook-debattører. Facebook og andre sociale medier har givet alle og enhver mulighed for at ytre sig offentligt. Herved er de sociale medier et gigantisk demokratisk fremskridt. Men da langt de fleste af de mennesker, der på denne måde har adgang til at ytre sig offentligt, både er uden magt og mangler erfaring med at ytre sig offentligt, så bliver det også derefter. Når man debatterer på Facebook, så tager man et skridt ind i den offentlige politiske debat. Man bliver en lille politiker. En af de første regler i politik er, at kun folk med et godt helbred og hård hud overlever i politik. Det gælder også for en minipolitiker, som driver politik ved at debattere offentligt på Facebook. Derfor bør følsomme folk holde sig væk. Både fra politik og fra den offentlige debat på Facebook. Når Facebook er barsk, er det ikke spor tilfældigt. Der har altid gjaldt den lov i politik, at jo mindre magt man har, jo mere rabiat og klart kan man udtrykke sig. Der lyttes opmærksomt til folk med magt. Men magtesløse må råbe op for at blive hørt. Og det er ikke bare en mulighed. Det er en nødvendighed. For det er nødvendigt for en magtesløs at udtrykke sig ekstremt og provokerende for overhovedet at blive lagt mærke til. Magtesløse, som udtrykker sig nobelt og nuanceret, forsvinder i glemsel, før de har oploadet deres indlæg. Denne grundlæggende mekanisme for politisk kommunikation kan hverken en god opdragelse eller tusinde censorer på DR og TV 2’s Facebook-sider ændre på. Der er desværre meget misforstået artighed i debatten om brug af Facebook. Det gøres ofte til et spørgsmål om dannelse, altså noget moralsk: Løsningen på udfordringen med tonen er, at brugerne skal gøres til bedre mennesker. Og ingen kan være imod, at vi alle forsøger at gøre hinanden til bedre mennesker. Og der vil jo altid være nok at tage fat på. Men i politik er etik og moral aldrig noget privat og indvendigt. I politik er etik og moral altid noget udvendigt og konkret, nemlig et spørgsmål om, hvordan man offentligt kan forsvare sin handling som noget, der passer med god moral. Det er sådan set ligegyldigt om en politiker inderst inde i virkeligheden er moralsk eller umoralsk, for det er kun Gud, der kan skrue låget af en politiker og se ind i sjælen og finde sandheden derinde. Alle andre: medier, vælgere og konkurrerende politikere må nøjes med at skue politikeren på de argumenter, som politikeren fremfører. Og som bekendt blander Gud sig aldrig direkte i politik og kundgør om Løkke, Trump eller Putin og alle de andre taler sandt, hykler eller lyver. Hvis Gud gjorde det, ville demokrati være omsonst. Så ville præstestyre være det eneste naturlige. I mangel af en højere, Gud-given sandhed og virkelighed er vi i demokratiet fuldstændig overladt til hinandens argumenter. Og alle de individuelt set afmægtige vælgere i demokratiet, som hverken har offentlige politiske magtpositioner at forsvare, eller som er særligt uddannet til at mestre offentlig skrift og tale, som den praktiseres i de traditionelle medier, de kan på sociale medier samles i mindre offentligheder og forsøge at blive en politisk bevægelse. Eller de kan bare nyde den frihed og tilfredsstillelse det er at sige tingene ligeud og give den hele armen, så godt de kan, når de støder ind i tumper med andre meninger. Selvfølgelig bør man ikke anse medmennesker, som man er lodret uenig med, for at være tumper og bruge hadefuld tale. Men politik er ikke for sarte sjæle. Hvem tænker f.eks. på, hvor ondt det gør på Løkke, når Tulle og Mette F. skamløst flirter? Hvis man ikke kan klare mosten, må man træde tilbage og f.eks. dyrke sin have. Det gælder også politik, når den bare består i at et magtesløst individ lufter sine stærke holdninger efter bedste evne direkte på Facebook i en kamp om at vække opmærksomhed og samle ligesindede omkring sig, som kan ”like” og dele ens indlæg.			Men politik er ikke for sarte sjæle. Hvem tænker f.eks. på, hvor ondt det gør på Løkke, når Tulle og Mette F. skamløst flirter?
Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2015	Det ville være dejligt hvis hadetalen på Facebook kunne fjernes, så alle turde deltage. Men det sker nok først den dag, hvor Christiansborg laves om til en højskole for følsomme sjæle i stedet for at være en politisk kampplads for psykisk robuste politikere. Og det sker først, når demokratiet afskaffes, dvs. forhåbentlig aldrig. Læs i ”(E-)Håndbog for undertrykte”, kapitlet ”Videreuddannelse: Mediet Big Brother” om de sociale mediers egentlige markedsmæssige funktion for de traditionelle medier: at skabe de stærkest mulige følelsesmæssige relationer mellem abonnenter/ brugere og det etablerede medie. Læs kommentaren Killing DK-media softly.
	Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Øverst i dokumentet
		Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste) Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller