Terrorist eller offer?

Kommunen afviste, at Kundby-pigen var et socialt tilfælde. Politiet og PET afviste, at hun var terrorist. På fredag skal en domstol afgøre, hvem der tog fejl.

Er ”Kundby-pigen” en fæl terrorist eller et stakkels offer for det offentlige Danmarks forsømmelser?

For, at hun er terrorist, taler hendes adfærd på nettet, hendes køb af ingredienser til at fabrikere en bombe, hendes udtalelser i et interview, som en af hendes lærere optog med hende, og hendes erklærede hensigt om at sprænge to skoler i luften.

Læs Groft sagt’en ”Fromt håb”.

For, at hun er offer for det offentliges forsømmelser, taler Kundby-pigens mors henvendelse til de sociale myndigheder og til PET. Moderen henvendte sig flere gange til kommunen. Bl.a. for at få psykolog- og psykiaterhjælp. Hun mente, datteren var syg. Datteren havde på en rejse i Tyrkiet i sommeren 2015 mødt en mand, som havde påvirket hende. Hun holdt i efteråret 15 op med at spise svinekød og konverterede til islam.

Moderen fik ingen hjælp af kommunen. Heller ikke PET kunne hjælpe, da moderen op mod jul 2015 orienterede dem om situationen. Ifølge dr.dk (21-04-2017) beskrev moderen PETs råd til hende således: ”Jeg skal ikke være bekymret, for de vurderer, at hun overhovedet ikke kan finde på noget.” Og: ”Hvis hun ikke ville spise svinekød, og jeg skulle have det til aften, så måtte jeg lave to retter mad.”

Også lærere på pigens tidligere skole forsøger at råbe det offentlige op. De tager op mod jul 2015 kontakt til politiet, fordi de finder hendes adfærd bekymrende. Det får politiet til at kontakte pigen.

I forbindelse med oprydning fandt moderen og hendes kæreste så d. 12-01-2016 kemikalier, en plastikbeholder med påskriften ”TATP” (et hjemmelavet sprængstof) samt håndskrevne notater med påskriften ”Jihad” i kælderen til familiens hus. Så kontaktede hun politiet. Også pigens bror kontaktede politiet. Samme dag rykkede politiet ud. Dagen efter blev hun så anholdt.

Og på fredag (05-05-2017) skal 8 nævninge så afgøre, om pigen er terrorist eller et socialt tilfælde.

Det er let her bagefter at se, at kommune, politi og PET burde have taget sagen mere alvorligt, da familie og lærere henvendte sig. Så kunne pigen sandsynligvis have undgået anholdelse og retssag. Men som bekendt leves livet, ifølge Søren Kierkegaard, forlæns, men forstås baglæns. Og da ressourcerne i det offentlige altid er begrænsede, og det offentliges ydelser gratis for brugerne (men ikke for skatteborgerne), så bestormes det offentlige til stadighed af folk, som beder om hjælp.

Det offentlige er derfor nødt til altid at vurdere sine klienter og prioritere sin hjælp. Det medfører ofte fejl. Så er det, at børn mishandles af deres (pleje)forældre. Fædre myrder deres familie. Piger dræbes af deres fætre og brødre (”æresdrab”). Hjemsendte, psykiatriske patienter tager livet af sig eller slår andre ihjel. Eller som i ”Kundby-pigen”s tilfælde: at en 15-årig pige skjuler bombemateriale i familiens kælder.

Når det offentlige prioriterer sin indsats, vurderer man bl.a. sandsynligheden for, at nogen vil blive slået ihjel, hvis man intet gør, og at man vil få skylden for dødsfaldet. Det skyldes, at medierne kører efter princippet Lig på bordet:

”Da Kundby-pigen heldigvis ikke har slået nogen ihjel, så har pressen ikke fokuseret på, hvem der har lavet fejl og derfor er skyld i dødsfaldene. Kommune, politi og PETs mulige forsømmelser kører under pressens radar.

Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen (paperback), Hovedland 2011

Lig på bordet

Billedbelagte historier om død, vold og fysisk lidelse er mere velegnet til at rejse følelser og skabe indlevelse, end verbale historier om rent åndelige lidelser – for ikke at nævne historier om abstrakte anliggender, principper og traktater.

Reglen betyder, at kommune, sundhedsvæsen, politi og PET hader, hvis pressen klart kan fortælle en historie om, at en fejl, de begår, medfører at mindst et menneske dør. For det fører til kritik og måske fyring af de ansvarlige. Ganske vist kan det også føre til, at politikerne afsætter flere ressourcer til området. Men ingen leder vil ofre sin egen karriere og stilling på, at den institution han eller hun forlader i vanære, får tilført flere ressourcer, for at man kan undgå tilsvarende fejl i fremtiden. Derfor undgår man helst fejl.

Da Kundby-pigen heldigvis ikke har slået nogen ihjel, så har pressen ikke fokuseret på, hvem der har lavet fejl og derfor er skyld i dødsfaldene. Kommune, politi og PETs mulige forsømmelser kører under pressens radar. I stedet spekulerer pressen flittigt – som domstolen gør – på, hvem pigen i virkeligheden er: terrorist eller offer for det offentliges forsømmelser.

Historien rummer ingen lig på bordet. Historien byder kun på muligheder for, at der måske kunne være kommet lig på bordet. Til gengæld har vi fået en ny person på scenen, en person, som rummer enorme, fascinerende modsigelser.

Måske er sandheden, at hun aldrig selv fandt ud af, om hun faktisk ville slå nogen ihjel. Men den eneste, der kender sandheden – ud over hende selv – er Gud, der som bekendt ikke meddeler sig til os om den slags.

Det eneste, vi kan konstatere, er, at hun gik så langt, at hun til sidst vakte det offentliges frygt for Lig på bordet, hvorefter det offentlige trådte i aktion. Hendes bombeingredienser i kælderen aktiverede politiets Lig på bordet-reflekser. Derefter blev hun anholdt. Og derfor får vi alle – og hun selv – på fredag klarhed over, om hun faktisk ville slå nogen ihjel, eller om hun ikke ville dræbe, men i virkeligheden var et offer for det offentliges forsømmelser.

Hvis hun var blevet taget kompetent hånd om i det offentlige, inden hun købte materialet til bomberne, ville vi nok aldrig nogensinde have fået klarhed over, om hun var terrorist eller offer. Ja, vi ville ikke engang vide, hvem hun var.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/mor-til-kundby-pigen-frustreret-over-manglende-hjaelp (21-04-2017)

Øverst i dokumentet

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller