Putins danske brigade

Den politiske korrekthed omkring, hvordan vores demokrati fungerer, gør fænomener som Putin og Trump unødigt svære at forstå. Sandheden er, at de er lettere at forstå end små børn.

Indenfor litteratur er det almindeligt at se ”det uendelige store i det uendeligt små” og omvendt. Og bruge det som kriterium for kvalitet. Det var Georg Brandes (1842–1927), der gjorde princippet berømt i en artikel i 1869, hvor han rakkede Oehlenschlägers dramaer ned og roste Shakespeare.

Indenfor politik gælder et lignende princip. Politikere, som forstår bedst i storpolitik at udnytte de mikromekanismer, der gælder ned i de politiske detaljer i en dansk TV Avis, vinder og bevarer magten i verden.

Eksempel: I disse dage har Danmark besluttet at bruge en masse penge på at opbygge en ny brigade på 4000 mand. Den enkle årsag bag mange ord er, at Putin i sine bestræbelser for at bevare magten i Rusland, har været nødt til at skabe ydre fjender, som han kan bruge til at samle befolkningen med.

Den nødvendige frygt kan Putin ikke skabe bare ved at holde taler om en ydre trussel. Det er for abstrakt. Der skal konkrete historier til, hvor folk slås ihjel.

”man begraver simple og letfattelige, men mindre pæne mekanismer som ”Lig på bordet” i en masse fin snak om yderst komplicerede ting.

Det sker ifølge en bærende regel i nyhedsdækningen:

Lig på bordet

Billedbelagte historier om død, vold og fysisk lidelse er mere velegnet til at rejse følelser og skabe indlevelse, end verbale historier om rent åndelige lidelser – for ikke at nævne historier om abstrakte anliggender, principper og traktater. (Fra Den politiske komedie)

For at bevare og udbygge sin magt i rollen som Ruslands frelser må Putin sørge for, at fodre russiske medier med denne slags historier. For at gøre det må han jævnligt sørge for væbnede konflikter med omverdenen, hvor der produceres lig på bordet. Derfor fik vi Krim-krigen, og der slås stadig folk ihjel i det østlige Ukraine.

Og det suppleres effektivt med simulerede flyangreb på Sverige og Bornholm. Så alle – både i Rusland og her i Danmark og resten af verden – har en klar fornemmelse af, at en væbnet konflikt kan opstå til hver en tid.

Og da danske medier er underlagt samme mekanismer som russiske medier, så glider nu bevillinger til en ekstra dansk brigade glat igennem.

Der bliver sagt meget klogt af kommentatorer og eksperter om sammenhængene bag dette. Men hvis man er uartig, så kan man sige, at det skyldes, at medier og politikere i demokratiet altid gør, hvad de kan, for at tale mediesystemet og demokratiet op. Dvs. man begraver simple og letfattelige, men mindre pæne mekanismer som ”Lig på bordet” i en masse fin snak om yderst komplicerede ting.

Ganske vist anerkender alle princippet ”Lig på bordet”. Men det anses ikke for pænt at tale for meget om det. Derfor finder man årsager og sammenhænge i alt muligt andet, som man kan snakke længe om. Denne form for politisk korrekthed gør yderst simple ting i demokratiet til noget som kun de 6 procent politisk interesserede fatter – hvis de kan holde sig vågne.

Læs kommentaren TV’s diskrete politiske propaganda

170514TakFordiDuKomForside

To andre grundlæggende regler i medier og politik kan uden falbelader forklare Donald Trumps evindelige tweet-angreb og hans ”skråt op” til en pæn præsidentrolle:

Processen vinder over sagen

Historien om sagen, kommunikationen og de personer, som håndterer sagen, er altid – for alle andre end eksperter og specialister og direkte berørte – mere interessant, forståelig og engagerende end selve sagen.

(Fra “Tak fordi du kom”)

Strid er realityshowets nåleøje for detaljer

Detaljer fra Nørdeland importeres kun til realityshowet, hvis de kan bruges af stridende parter i jagten på dyderne.

(Fra “Tak fordi du kom”)

Nørdeland er eksperternes, kommentatorernes og de 6 % politisk interesserede vælgeres land. Detaljer herfra kommer kun ind i de store nyhedsudsendelser og påvirker de 94 % af vælgerne, som bestemmer, hvis de kan bæres derind af personstrid.

Alene det, at Trump ustandseligt bryder med den pæne præsidentrolle, som alle forventer, gør ham i helt ekstraordinær grad til hovedperson i det globale politiske realityshow. Enhver fremtræden bliver på denne måde til stærk proces, uanset hvad den måtte rumme af substans. Samtidig holder han med denne adfærd tæt kontakt til sin vælgerbase, som netop har sendt ham til Washington for at sætte fut i fejemøget.

Og når han styrer sine angreb mod bestemte figurer, så styrer han samtidig hele mediesystemet, fordi han gør sig selv til hovedperson i de stridigheder, som er nøglen til, at noget kommer ind i nyhedsstrømmen.

Det er jo ganske simpelt, men hold kæft hvor vi hører mange spekulationer om, hvorvidt manden er gal. Det er komisk at medier og eksperter spekulerer over dette, samtidig med at han dagligt koster dem rundt i manegen med ganske simple midler. Det svarer jo til, at veldresserede tigre i cirkus efter hvert sturt nummer holder seminarer om, hvorvidt deres domptør er gal.

Styring af medier er nøglen til politisk magt. Det ved både Putin og Trump. Og det ved alle politikere i dette land vist også, selv om det ikke lyder pænt at sige det ligeud.

Mediernes afgørende rolle bygger på denne regel:

Flytte-høste-reglen

Flyt holdninger med eksempler. Høst dem med rationelle argumenter.

(Fra “Tak fordi du kom”)

De eneste, der kan udbrede eksempler effektivt, er medierne. Uden mediebårne, ophidsende eksempler kan politikere, eksperter og kommentatorer snakke løs, så tosset de vil, uden noget sker, andet end at folk døser hen. Men når eksempler – fx historier med lig på bordet – har rejst folks følelser, så kan politikerne høste med rationelle argumenter.

Desværre er den officielle sandhed om demokratiet, at først debatterer politikere og derefter træffes beslutningerne. Det er en forkert, men yderst politisk korrekt og derfor meget sejlivet fremstilling af demokratiet. Sandheden er, at først beretter medierne om lig på bordet, så ophidses vælgerne og endelig argumenterer og beslutter politikerne. En debat er impotent uden lig på bordet.

Den politiske korrekthed omkring, hvordan vores system fungerer med ganske enkle mekanismer, gør fænomener som Putin og Trump unødigt svære at forstå. Sandheden er, at de er lettere at forstå end små børn. Sandheden er, at de i stor skala bruger samme mekanismer, som i det små styrer ethvert indslag i enhver dansk TV-nyhedsudsendelse.

Om det så er godt eller skidt for verden, er en anden snak. Men sådan er realiteterne.

170514TakFordiDuKomForside

Øverst i dokumentet

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Se hitlisten over de mest indbringende titler fra forlaget KJOELLER.dk

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller