Først lagt op 09-11-2018,,senest opdateret 06-12-2018 14:23:25

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

002

 Dansk Trump

Gang på gang siger han ligeud, hvad han mener, i lodret strid med sit partis politik. Hvis han også – i stedet for at angre og trække i land – lærer at angribe journalister for fake news, så er den hjemme.

 

 

 

Donald Trump gjorde seneste amerikanske midtvejsvalg til en mediesællert verden over. Og mobiliserede ellers døsige vælgermasser. Normalt gaber kun politiske nørder og tvangsudskrevne journalister sig igennem den slags.

Når man denne fredag (9/11) ser, hvilke tophistorier dansk politik har at byde på: ”Minister vil personligt rydde Fredens Havn, men mangler 26 millioner” (så gå dog bare straks i gang med dine næver, Ellemann!), ”Samuelsen har indrettet kontor for 340.000 kroner” (åh nej, hvornår finder han på noget originalt?) og ”Ministerie advarer om muligt lovbrud i ny dagpengelov” (nåh, nu igen), så spørger man: ”Hvor er den danske Trump, som kan gøre dansk politik til en sællert?”

Flere og flere indser, at vores eneste håb er Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiets gruppeformand. Gang på gang siger han ligeud, hvad han mener, i lodret strid med sit partis politik – senest i TV-programmet ”Pind & Sass” om, at vi skulle "rode os ud" af internationale konventioner. Flere gange tidligere er han, partiets indpisker, gået imod partilinjen.

Hvis Sass – i stedet for at angre og trække i land – lærer at angribe journalister for fake news, så har vi den uforudsigelige, sprudlende figur, som kan gøre også dansk politik til en fest. Hvilket han i øvrigt allerede har gjort, selv om han benægter.

Læs KølletæppebankEkstra: Den afslørede socialdemokrat.

Dette er november 2018’s bedste Køllebank: Læs Kølletæppebank: Månedens bedste Køllebank 2018

 

 

 

 

 

Læs flere Køllebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp