Selvcensur – nu uden vold

New York Times’ selvcensur af satiretegninger beviser, at det ikke engang mere er nødvendigt, at bølger af galninge vil slå sig ihjel for sagen.

Jyllands-Posten skriver leder i dag (17/6) om New York Times, som ikke mere vil bringe satiretegninger i avisens internationale udgave. Den direkte årsag er, at avisen er blevet anklaget for antisemitisme efter en satiretegning med Trump efterspændt en gravhund med et hoved som den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Jyllands-Posten tager kraftigt afstand fra NY Times’ beslutning.

Men Jyllands-Posten er vel ikke meget bedre selv. Siden Muhammed-affæren 2005-6 har bladet ikke bragt satiretegninger af Muhammed, som på nogen måde kunne fornærme. Men lederen forsøger alligevel at forsvare JP’s undladelser som noget særligt: ”Efter angrebet på det franske tidsskrift Charlie Hebdo valgte en lang række internationale aviser at bringe tegningerne (Jyllands-Posten afstod grundet den særlige sikkerhedssituation), men The New York Times valgte også ved den lejlighed at lade være.”

Dette forsvar for JP er farligt. Det vedligeholder en illusion om, at når voldelige elementer får medier til at censurere sig selv, så er det en undtagelse. Sandheden er, at når fanatiske voldelige elementer systematisk bruger vold mod en samfundsinstitution, så kæmper politiet først tappert imod. Men hvis det bliver ved, fordi landet bugner af selvmordsfanatikere, så slipper ressourcerne op, og den angrebne institution må indføre selvcensur af hensyn til alles overlevelse.

Heldigvis har vi kun oplevet det tydeligt i Muhammed-affæren, bl.a. fordi vi hidtil har haft succes med at bevare vores land rimeligt homogent. Det betyder, at det kun er et forsvindende mindretal, der er villigt til at slå sig selv ihjel i anledning af en satiretegning. Men NY Times’ begrædelige selvcensur beviser, at det ikke engang mere er nødvendigt, at en eller flere galninge vil slå sig ihjel for sagen.