|
|
|
|
|
|
Senest
opdateret 21-07-2019 14:37:53 |
|
|
|
Køllebank/Groft sagt total 2016 Datoer i kantet parentes efter
titlen betyder: én dato giver sig selv; hvis der står to datoer eller
flere, er den sidste datoen for offentliggørelse enten i Berlingskes
Groft sagt-spalte, på Kjoeller.dk og/eller på min private
facebook-konto. Første dato i parentesen er produktionsdatoen. |
|
|
|
Køllebank Groft sagt 2016, seneste først Spørgsmål om tro [21/12, 30/12] 2000 pct. forbedring [29/12, ] Fremad planken ud [23/12, 26/12] Sven alene i verden [21/12, 23/12] Dumstædigt demokrati [16/12, 17/12] Nonsens’ triumf [14/12, 15/12] Kanonforvirring [14/12, 15/12] Gør en forskel, Løkkegaard! [9/12, 10/12] Minister uden bullshit [7/12, 9/12] Børneavl uden nytteløse lidenskaber [FB
7/12] Omvendt casting [29/11, 30/11] Bettina Heltbergs nødråb [23/11, 27/11] Mogensens undtagelse [23/11, 25/11] Gode, gamle Trump [18/11, 20/11] ”Groft sagt”s Politiken-læser [FB 20/11] Tilståelsessag [web og FB 18/11] ”Fuck” er politisk ukorrekt [På FB 17/11] Nederst, men i top [16/11, 17/11] Det kroniske vælgeroprør [11/11, 14/11] Stor reform, lang rejse [8/11, 11/11] Ejbøls oversete indrømmelse [4/11, 5/11] Kommentatorer i klichékrise [web og FB
1/11] Blokfløjte for Europa [27/10, 28/10] Hævnporno i politik [web og FB 27/10] Massiv arrogance [21/10, 24/10] Nobelprisen, hvad er det? [web og FB
18/10] Sextumpen Trump [12/10 web og FB] Otte molboere for PET [9/10 web og FB] Store og små løgne [6/10, 8/10] Under dække af griskhed [30/9, 5/10] Nulstillede kendisser [30/9, 3/10] Politik med og uden noder [28/9, web og
FB 28/9] Lysglimt fra mørket [23/9, 26/9] Heksen Qvortrup [21/9, web og FB 21/9] Kvalitet keder aldrig [30/8, 21/9] Lauritzens ny metode [9/9, 14/9 ] Ubrugelig statistik [9/9, oprindelig
sendt 2/9 med overskriften ”Vi er dagplejere”, 12/9] Jensen mod Sverige [9/9, 11/9] Christianias featureuge [2/9, 4/9] Minister for Facebook [30/8, 31/8] Kvinder ude i hampen [26/8, 28/8] Folketinget er værst [26/8, 27/8] Intet nyt fra børnefronten [23/8, 25/8] DR værre end frygtet [19/8, 21/8] Nødvendigt ultimatum [12/8, 13/8] Formand for sandheden [10/8, 12/8] Undervurdér ikke snyd! [10/8, 11/8] Kunstige OL-konkurrencer [5/8, 8/8] Menneskehedens OL-chancer [5/8, 6/8] Børn råber på pædagogik [3/8, 5/8] Lang omvej til redning [29/7, 1/8] Ingen terror mod videoer [28/7, 29/7] Svensk Europa-redning [26/7, 27/7] Trumps demokratibevis [22/7, 23/7] Trumps demokratibevis [22/7, 23/7] Alternativ højsommer [15/7, 18/7] Stupid, stærk argumentation [15/7, 16/7] Brønderslevs Google-agurk [12/7, 13/7
med titlen ”En Google-agurk”] Ronaldo besejrede alle [11/7, 12/7] Satiren, som blegnede [8/7, 10/7] Bendtsens sidste gys [28/6, Berlingske
8/7] Lisa, Juncker og Tusk [24/6, 26/6] Juncker på Jeppes mødding [24/6, 25/6] Grundloven skaber ro [17/6, 20/6] Skats Sisyfos-arbejde [15/6, 16/6] Akut hjælp til Politiken [14/6, 15/6] EUs læringsproblem [10/6, 13/6] Dødsdømt Uber-app [10/6, 11/6] Prinsens presseansvar [3/6, 6/6] Danmark forsvenskes [3/6, opdateret fra
”Danmark forsvenskes og sendt 7/6, ] Negerpolitik [20/5, (web 23/5,) 25/5] Slange i Paradisets Have [20/5, 22/5] Vælgernes elendighed [20/5, 21/5] Familie elsker Danmark [13/5, 16/5] Glyptotekets reality-TV [13/5, 14/5] Stop for lal om demokrati [10/5, FB og
web 10/5] Tak til Taksøe [4/5, 11/5 på web, 13/5
på ”Tantes grove gys”] Et forsøg værd [3/5, 4/5 med titlen ”Et
kunstnerisk forsøg værd”] Lad J.O. Krag genopstå! [20/4, 26/4] Skægget dame afløst [21/4, 23/4] Ateisters leg med ilden [21/4, 22/4] Slap af, Kloge-Åge! [20/4, 21/4] Putins penisbevis [15/4, 17/4] SFs store fortælling [15/4, 16/4] Dansende nosser i pøl [8/4, 10/4 med
overskriften ”De nøgne mænd”] Godhedstransfusion [1/4, trukket tilbage
d. 5/4, offentliggjort 5/4 på FB og web] Løkke er svag, men god [kjoeller.dk ¼] Tegner reddet af gamle nonner [lagt på
Facebook 29/3 og på web 30/3] Yahya Kraka Hassan [22/3, 2/4] Fortvivlet cirkusartist [26/3, 28/3] Fodvask for integration [26/3, 27/3] EU må forsvare mødelokaler [23/3, 26/3] Jesus og påskekyllingen [23/3, 25/3] Bruxelles ikke godt [23/3, 24/3] Politiker til sidste suk [22/3, 23/3] Løkke truer dansk politik [16/3, 22/3] Bedre vælgere nødvendigt [18/3, 21/3] Klap i og hent børn! [18/3, 19/3] Stue-uren efternøler [17/3, 18/3] Ingen diagnose til imamer [14/3, 15/3] Virtuel EU-redning [10/3, 12/3] Muslimsk erobring [10/3, 11/3] EU's nye spradebasse [9/3, 10/3] Hellere jomfruer end jura [4/3, 7/3] Hun vidste for meget [4/3, 5/3] At leve og dø i Sverige [2/3, 3/3] Kaosfødt skattechef [26/2, 29/2] Fra Schlüter til Løkke [26/2, 27/2] Undskyldning til Pape [24/2, 26/2] Carolines udsigter [23/2, 24/2] Kreative kolonner [22/2, 23/2] Undervurdér ikke humaniora! [18/2, 20/2] Hold Løkke på jorden! [17/2, 18/2] Den nødvendige krise [11/2, 14/2] Vellykket integration [11/2, 13/2] Følelsen af parathed [11/2, 12/2] Velskrumpet reform [10/2, 11/2] Frederiksens catch 22 [4/2, 6/2] Public service-definition [3/2, 4/2] Telefonfis i fængslet [29/1, 1/2] Humoreksperten Jelved [29/1, 31/1] Gymnasiets gru [27/1, på web 3/2] Rodet undergangs-orgie [28/1, 29/1] Ørnen Lykketoft lander [26/1, 27/1] Mordet på Tordenskjold [25/1, 26/1] Politiet mod rollemodel [22/1, 24/1] Mobbefrit Danmark! [22/1, 23/1] En finke til Facebook [21/1, 22/1] Kønsbaseret afskedsreplik [18/1, 19/1] ”Asyl” krænker også [7/1, gensendt
opdateret 12/1, 18/1] Sveriges befrielse [15/1, 17/1] Gammel ræv forladt [8/1, 11/1] Happy end for satire [30/12, 3/1] Menneskesyn og statskasse [29/12, 2/1] Skabelseskommission [29/12, 1/1 2016] |
|
|
|
Køllebank Groft sagt
2016, seneste først
|
|
|
|
I ly af fladskærme [30/12, ]Maj-Lise Alstrup, som er klyngeleder i nogle af Københavns Kommunes mest udsatte boligområder og har ansvar for 736 børn, udtalte til Berlingske forleden: "Ser man på børn fra disse familier, så kan de ved skolestart - også selv om de har været indskrevet i børnehave – hvad et treårigt etnisk dansk barn kan." Hun anbefaler, at vi blander os mere i, hvad der (ikke) foregår i disse familier for at undgå, at børnene i stort tal skal forsørges af det offentlige resten af livet. Groft sagt er enig. Men en sådan indblanding rummer svære udfordringer. For forældres ret til at (fejl)opdrage deres små børn i ly af hjemmets fire vægge og fladskærme, er en af vores demokratis bærende frihedsrettigheder. Enhver opdragende indblanding i disse familier vil derfor give de voksne et forkert indtryk af demokrati og dermed svække integrationen. Spørgsmål om tro [21/12, 30/12]Det har vist sig, at
nogle terrorister faktisk har gennemført vores folkeskole og måske også
en højere uddannelse uden at opnå den tro, som Berlingske her
forudsætter, at vi alle har. I en leder forleden opfordrer Berlingske os til – trods terror – ”at fastholde troen på vores liberale demokratiske værdier.” Det er umuligt, selv for Groft sagt, at være imod. Alligevel er der nogle danske borgere, som er imod. Det har vist sig, at nogle terrorister faktisk har gennemført vores folkeskole og måske også en højere uddannelse uden at opnå den tro, som Berlingske her forudsætter, at vi alle har. I stedet opstår hos dem en tro på, at vejen frem til et himmelsk liv er at destruere vores velfærdssamfund. Så længe vi tror, at alle i skolen automatisk lærer at læse og automatisk kommer til at tro på liberale demokratiske værdier, så vil der opstå nye funktionelle analfabeter og nye terrorister i dette land. Fordi vores undervisning i læsning og vores indoktrinering til demokrati er for dårlig. 2000 pct. forbedring [29/12, ]Det har vakt opsigt i medierne, at nogle hospitaler opererer patienter unødigt for at leve op til kravet om 2 procents årlig produktivitetsforbedring. Men det er almindelig organisationslogik, at på et hospital medfører sådan et krav enten fyringer eller flere behandlinger. Og da enhver organisation – også ortopædiske afdelinger – hellere vil vokse end skrumpe, så fører det altså til flere knæoperationer. Sådan er det bare! Det eneste nye i historien er, at der er en enkelt modig, indigneret overlæge, der står frem på TV og dokumenterer, at det, som enhver sundhedsøkonom hele tiden har vidst, faktisk sker. Men hvor er alle de andre overlæger? Groft sagt kræver mindst 2000 procents produktivitetsforbedring blandt overlæger, som modigt står frem og afslører absurditeter på vores hospitaler. Barnemishandling [29/12, ]Efter bare halvandet år i Folketinget har Rene Gade fra Alternativet besluttet ikke at genopstille. ”Jeg vil slet ikke lære det politiske håndværk og det politiske spil. Jeg synes, det er usundt. Vores politiske system er usundt,” siger han til TV 2. Samtidig erklærer han, at han respekterer tre politiske veteraner og stormestre i det politiske spil: Bertel Haarder, Anders Samuelsen og Mogens Lykketoft. Groft sagt vurderer, at det allerede er for sent for Rene at flygte. Kun en person, som har mistet sin sunde logiske sans, kan på en gang både respektere disse tre politikere og samtidig finde deres professionelle udnyttelse af det politiske system usund og farlig. Tragisk, at det lykkes tre garvede politikere at ødelægge Gades rene barnesind i løbet af bare halvandet år på Borgen. Fremad planken ud [23/12, 26/12]Vi er derfor nødt til
at gå planken ud og fortsat hjælpe oprørere med at vælte tyranner. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har netop udsendt sin årlige risikovurdering. Det ser ikke spor godt ud. Det korte af det lange i FE-rapporten er, at vores deltagelse i krige i Irak, Afghanistan og Libyen både har givet os en masse flygtninge og betydet en øget risiko for terror her i landet. Mange vil efter FE-rapporten konkludere, at vi danske for fremtiden bør holde lav profil og leve så anonymt her i verden, at hverken flygtninge eller terrorister får øje på og fristes af vores lille herlige land. Men det går ikke. Vi er allerede opdaget, både af flygtninge og af terrorister. Vi er derfor nødt til at gå planken ud og fortsat hjælpe oprørere med at vælte tyranner. Ellers mister vi også vores nationale stolthed og ære – ud over den fred og stabilitet i landet, som vi allerede har mistet. Sven alene i verden [21/12, 23/12]Den gode Svens
eksempel overbeviser Groft sagt uigendriveligt om,
at demokratiet Danmark med dets indhold af gode skatteborgere og
venlige personale simpelt hen er for naivt til denne verden af
svindlere, diktatorer og religiøse fanatikere. DR har fundet ud af, at de 12,3 mia. kr let kunne stjæles fra Skat, fordi det var en enkelt HK-ansat, Sven, der sad alene med sagerne. Sven blev opvartet med byture af direktøren i et af den mistænkte hovedsvindlers firmaer, men mente ikke selv, at det var spor mærkeligt. For Sven vejledte ham jo venligt og omhyggeligt i papirernes udfyldning og de rette stempler. Den gode Svens eksempel overbeviser Groft sagt uigendriveligt om, at demokratiet Danmark med dets indhold af gode skatteborgere og venlige personale simpelt hen er for naivt til denne verden af svindlere, diktatorer og religiøse fanatikere. Vi er dømt til undergang til akkompagnement af vores lands førende konfirmand, skatteminister Karsten Lauritzen, som i båndsløjfe erklærer ”det er en skandale, der skal undersøges til bunds.” Ord som virker [21/12, 22/12]Først ”New Public
Management”, så ”Lean Management” og nu altså ”Disruption”. Regeringen har nedsat et ”Disruptionsråd”, hvor man skal ”drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked”. Flere kritiserer ordet "disruption" for at være bullshit. Det er stifteren af rådgivningsvirksomheden Dare Disrupt, Anders Hvid, uenig i. Han forklarede forleden på Marieborg gravalvorligt regeringen, hvad ordet betyder. Han mener, at vi står i et radikalt skifte og derfor har brug for et helt nyt ord. Groft sagt mener, at det især er firmaer som Anders Hvids, der har brug for det nye, smarte ord. Først ”New Public Management”, så ”Lean Management” og nu altså ”Disruption”. Med nye, mærkelige ord kan konsulentbranchen sælge de samme gamle kurser om velkendte, uløste problemer igen og igen til de samme virksomheder. Eller til de samme politikere. Dumstædigt demokrati [16/12, 17/12]Derfor er det, ifølge
professoren, altså ikke demokrati, når folk stemmer stik modsat af,
hvad store medier, toneangivende politiske partier og førende
meningsdannere forudsiger, befolkningen vil stemme. I kronikken torsdag
argumenterer professor i statskundskab ved Københavns Universitet
Christian F. Rostbøll spidsfindigt for, at det er udemokratisk, når
afstemningsresultater går eliten imod. Derfor er det, ifølge
professoren, altså ikke demokrati, når folk stemmer stik modsat af,
hvad store medier, toneangivende politiske partier og førende
meningsdannere forudsiger, befolkningen vil stemme. Groft sagt
er glad for, at vi har demokrati, så det er op til folk og ikke
statskundskabsprofessorer og lignende at bestemme, hvad demokrati er.
Måske har så mange demokratiske landes befolkninger efterhånden så
mange gange stemt imod the Establishment, at demokratiet ifølge
akademiske teoretikere som Rostbøll er blevet afskaffet. Den gemene hob
ved det bare ikke og bliver derfor dumstædigt ved med at stemme
demokratisk. Nonsens’ triumf [14/12, 15/12]Star Wars-filmenes
enorme succes beviser, at bare historien er god, så gør det ikke noget,
at kendsgerningerne er rent nonsens. Det er ikke nyt for danske vælgere. Videnskabsfolk med forstand på stjerner, galakser og tidsrejser har fastslået, at Star Wars-filmene videnskabeligt set er nonsens. Og George Lucas, filmenes ophavsmand, frygtede inden premieren på den første film, at folk ville dø af grin over, at et rumskib udsendte brøl fra motorerne, når det skød frem i det tomme rum. Filmenes enorme succes beviser, at bare historien er god, så gør det ikke noget, at kendsgerningerne er rent nonsens. Det er ikke nyt for danske vælgere. Anders Samuelsen, Løkke, Pape og mange andre toppolitikere har gang på gang bevist, at hovedpersoners kamp for at overleve og besejre fjender griber et stort publikum, selv om de kendsgerninger, de kæmper om, er nonsens for alle, som ikke er eksperter. Kanonforvirring [14/12, 15/12]Selv det mest
primitive samfund vil først og fremmest definere sig ved sit sprog, sin
høvding, sin historie og sit bosted. Det er en underlig Danmarkskanon, der er kommet ud af Bertel Haarders og det danske folks indsats. De ni af de ti værdier er noget, som findes i ethvert nordeuropæisk demokrati, og er altså ikke særligt danske. Kun værdien ”det danske sprog” på listen er særlig dansk. Men hvor er kongehuset? I det mindste burde Dronning Margrethe da stå på listen. Og hvor er vores historie og det sted, vi bebor? Selv det mest primitive samfund vil først og fremmest definere sig ved sit sprog, sin høvding, sin historie og sit bosted. Men et primitivt samfund har jo heller ikke hverken en kulturminister Bertel Haarder eller en afstemning i flere omgange om, hvad deres værdier egentlig er. Listen viser, at vi i Danmark er særligt gode til at forvirre hinanden om vores særlige værdier. Men heller ikke ”forvirring” står på listen. Gør en forskel, Løkkegaard! [9/12, 10/12]Danskerne og EU lever
i et strindbergsk forhold, hvor ydmygende afvisninger besvares med
provokerende Storm P-torturinstrumenter. I Berlingske fredag tager Venstres medlem af EU-parlamentet, Morten Løkkegaard, til genmæle mod den negative sprogbrug i EU-debatten. ”Vi bliver nødt til at få et følelsesmæssigt forhold til det at være europæer,” formaner han. Men ved Løkkegaard ikke, at EUs udfordring netop er, at alle danskere, bortset fra Løkkegaard, allerede alt for meget bruger følelserne, når vi skal stemme om EU? Og at det normalt giver nej? Og at disse stærke følelser nu ovenikøbet styrkes af, at Storm P-ordningen med Europol kun kan forstås som en EU-straf-aktion over for uartige danskere? Danskerne og EU lever i et strindbergsk forhold, hvor ydmygende afvisninger besvares med provokerende Storm P-torturinstrumenter. Flere følelser vil kun være benzin på bålet. Men hvis Løkkegaard derimod kan liste lidt fornuft ind i forholdet, så vil han ikke have levet forgæves. Note: I Berlingske lød overskriften: Gør en forskel. Minister uden bullshit [7/12, 9/12]Frank må lære, at jo
mere afmægtig hun er i forhold til en tisseble, jo vigtigere er det at
udtale sig, så alle får en fornemmelse af, at hun arbejder hårdt på at
gøre alle plejehjemsbeboere renlige. Mange himler op over ældreminister Thyra Frank, fordi hun i et interview besvarede et spørgsmål fra en TV-journalist sandfærdigt og i helt klart sprog: Ansvaret for ældreplejen ligger hos kommunerne. Ophidselsen viser, at alle efterhånden er vænnet til, 1) at ingen minister svarer klart og enkelt på spørgsmål i TV, 2) at tiden i stedet udfyldes med bullshit, som skal vise, at ministeren er ærlig, drevet af de højeste idealer, mener det samme som i går, og er kompetent. Frank må lære, at jo mere afmægtig hun er i forhold til en tisseble, jo vigtigere er det at udtale sig, så alle får en fornemmelse af, at hun arbejder hårdt på at gøre alle plejehjemsbeboere renlige. Alle ved godt, at det er umuligt. Men det ville få Thyra Frank til at ligne en rigtig minister, der var lige så meget minister over sit område, som alle andre ministre. Hiv og sving [2/12, 8/12]Det er ganske vist en
fin pointe, at en hiv-ramt pædagog, hverken ved at spytte på, kramme
eller kysse et barn kan smitte barnet. Men… Aidsfondet indrykkede i sidste [i Tantes grove gys rettet til: denne] uge helsidesannoncer i Politiken og Jyllands-Posten i anledning af World AIDS Day. Overskriften lød ”Pædagog med HIV søges”. Nede i annonceteksten stod bl.a.: ”Hiv har aldrig smittet gennem spyt, tårer, kram eller kys. Og med den moderne medicin smitter hiv nu heller ikke længere ved seksuel kontakt.” Det er uheldigt, at man i sin iver for at illustrere hivs ufarlighed benytter børneinstitutioner som scene. Det er ganske vist en fin pointe, at en hiv-ramt pædagog, hverken ved at spytte på, kramme eller kysse et barn kan smitte barnet. Men mange forældre vil alligevel gyse ved tanken, da de ikke engang bryder sig om, at ikke-hivramte pædagoger spytter på, krammer eller kysser deres barn. Endsige har seksuel kontakt med det. Børneavl uden nytteløse lidenskaber [FB 7/12]Simon Spies lærte os at forelskelse var en psykotisk tilstand, som højst varede et års tid. Skilsmissestatistikkerne har lært os, at kærlighed i parforholdet varer ca. syv år. Par, som holder ud længere og måske i årtier, gør det efter alt at dømme, fordi de har et stærkt venskab, god sans for humor og selvironi. Nu beviser dette par, at det slet ikke er nødvendigt at blive ramt af forelskelse og kærlighed for at hidse sig selv op til at avle børn. Ved at avle alene på grundlag af venskab demonstrerer de, at alle lidelserne med forelskelser, der ophører, og kærlighedsforhold, der munder ud i skilsmisse, er unødvendige omveje i parforholdet. De bygger fra begyndelsen på det venskab, som det hele alligevel ender med, hvis parforholdet overlever forelskelsens og kærlighedens turbulenser. Og sparer derved en masse nytteløse lidenskaber. Lyder lidt kedeligt, men bør bestemt prøves af mange flere, som ønsker at kombinere børneavl med krondiamantbryllup. Værter søges [2/12, 5/12]Alle må nu spørge, om
der i dette lille land findes så store skjulte studieværttalenter, at
det er muligt at redde TV 2 News? TV 2 News har her efter ti år udviklet sig mere og mere til at være beslutningstagernes pludrende samtalekøkken. Og Tirsdagsanalysen, Besserwisserne og lignende programmer med politiske kommentatorer ligner mere og mere festlige indslag ved en intern personalefest på Christiansborg. Men nu kræver et par politikere og en medieprofessor i Politiken mere substans for at frelse News fra fortsat seertilbagegang. Chefredaktør for News, Mette Østergaard, ser dog en anden vej frem: "Vi skal have de værter og korrespondenter, man har lyst til at være i stue med, når man tænder for sit tv,” siger hun til Politiken. Det er rigtigt set. Alle må nu spørge, om der i dette lille land findes så store skjulte studieværttalenter, at det er muligt at redde TV 2 News? Når man ser, hvordan det nuværende personale allerede heroisk forsøger at charmere alle, må man tvivle. Hiv og sving [2/12, ]Det er ganske vist en
fin pointe, at en hiv-ramt pædagog, hverken ved at spytte på, kramme
eller kysse et barn kan smitte barnet. Men… Aidsfondet indrykkede i sidste uge helsidesannoncer i Politiken og Jyllands-Posten i anledning af World AIDS Day. Overskriften lød ”Pædagog med HIV søges”. Nede i annonceteksten stod bl.a.: ”Hiv har aldrig smittet gennem spyt, tårer, kram eller kys. Og med den moderne medicin smitter hiv nu heller ikke længere ved seksuel kontakt.” Det er uheldigt, at man i sin iver for at illustrere hivs ufarlighed benytter børneinstitutioner som scene. Det er ganske vist en fin pointe, at en hiv-ramt pædagog, hverken ved at spytte på, kramme eller kysse et barn kan smitte barnet. Men mange forældre vil alligevel gyse ved tanken, da de ikke engang bryder sig om, at ikke-hivramte pædagoger spytter på, krammer eller kysser deres barn. Endsige har seksuel kontakt med det. TVs dørpolitik [29/11, 1/12]Indgangspartiet til
Marienborg og døre til visse gruppeværelser på Christiansborg var
hysterisk døgnbemandet af TV. TV-dækningen af regeringsskiftet viser klart, at det allervigtigste i politik ifølge TV er, hvem der går ud og ind ad hvilke døre hvornår. Indgangspartiet til Marienborg og døre til visse gruppeværelser på Christiansborg var hysterisk døgnbemandet af TV. Og politiske kommentatorer arbejdede i skiftehold i studierne og ved mobile, opstillede skranker, hvor de modtog de seneste tweets på deres smartphone samtidig med, at mundene speedsnakkede med gætterier om, hvad der lige nu foregik inde bag lukkede døre. Det meste handlede om, hvilke personer der skulle have hvilke roller. Ingen detaljer om økonomi, jura og anden politisk substans ødelagde festen. Mørkemænd, som gerne vil se mere substans i politik, må opfinde en metode, som gør det muligt for substansen at løbe ind og ud ad døre. Ellers kommer substansen aldrig i TV. Omvendt casting [29/11, 30/11]Groft sagt erkender,
at det kan virke tosset, at Løkke sætter ræve til at vogte gæs. I lederen tirsdag fremhæver
Berlingske, at Liberal Alliance har fået ministerposter, som rummer
paradokser. Den oprørske EU-modstander Anders Samuelsen skal kæmpe for
regeringens EU-positive kurs, og Merete Riisager skal virkeliggøre en
skolereform, som hun nærmest hader. Groft sagt
erkender, at det kan virke tosset, at Løkke sætter ræve til at vogte
gæs. Men vi har før set gode resultater, når folk blev tvunget til at
spille de stik modsatte roller end dem, de naturligt udfyldte. Således
spillede Malene Schwartz Maude i TV-serien ”Matador”, og Helle Virkner
hendes storesøster Elisabeth. Det blev en kæmpe succes, selv om alle
var enige om, at den mest naturlige havde været, at de spillede
omvendt. Når politikere på lignende vis castes stik mod deres egen
figur, opstår fascinerende TV-nyhedsudsendelser. Om der også opstår god
politik, får vi snart at se. Bettina Heltbergs nødråb [23/11, 27/11]Politiken bør drage
omsorg for, at bladets længstlevende, klummeskrivende klenodium dagligt
modtager livgivende Groft sagt-transfusion. Bettina Heltberg anmeldte i weekenden antologien ”Kastholm” (redigeret af Sven Ove Gade) i Politiken. Det fremgår, at hun afskyr Groft sagt: ”I tandlægens venteværelse (jo, netop der!) har jeg tit læst ’Groft sagt’ og rystet på hovedet ad dette enfoldigt reaktionære nonsens, som forskellige konservative penne stod for – men når det var Kastholm, læste jeg med lidt større interesse.” Politiken bør drage omsorg for, at bladets længstlevende, klummeskrivende klenodium dagligt modtager livgivende Groft sagt-transfusion. Når man i mange år har læst Heltbergs ofte kloge, men også mere og mere tandløse klummer, så er det påfaldende, at lige netop de stærke lidenskaber, som Groft sagt vækker i Heltberg, bliver der mere og mere brug for. Politiken bør efterkomme Heltbergs nødråb. Det uværdige arrangement med tandlægen bør stoppe. Mogensens undtagelse [23/11, 25/11]Normalt kan Mogensen –
efter noget uventet sker i politik – profetisk forudsige det med
tilbagevirkende kraft: Det måtte nødvendigvis ske! Kommentator Peter Mogensen optrådte med sit rockband ved Venstres landsmøde i weekenden og i en tweet skrev Løkke, at det var godt omsider at se en kommentator, som bidrog med noget værdifuldt. Samme Mogensen udråbte i den efterfølgende Tirsdagsanalyse Løkkes trekløverregering til at være en totalt overraskende genistreg. Normalt kan Mogensen – efter noget uventet sker i politik – profetisk forudsige det med tilbagevirkende kraft: Det måtte nødvendigvis ske! Selv om Mogensen, inden det skete, ikke kunne forudsige det mindste om det. Men nu ser vi altså her, at der gælder den undtagelse, at når Mogensen har modtaget stor ros for sit guitarspil og sin sang på et landsmøde, bliver handlinger, som han normalt i bagklogsskabens klare lys finder banalt forudsigelige og nødvendige, geniale. Gode, gamle Trump [18/11, 20/11]Simon Spies kneppede
jo heller ikke med nøgen bagdel i orgier på de charterrejser, han
levede fedt af. Anna Libak påpeger rigtigt i GPS fredag, at det kommer ubelejligt for mange, at Trump efter sejren er begyndt at opføre sig kedsommeligt. Senest så vi i DR 2 Debatten torsdag, hvordan Clement forsøgte at indgive sine trætte Tordenskjolds soldater kampgejst ved endnu engang at bringe de velkendte, vilde klip med Trump fra præsidentvalgkampen. Sagen er, at Trump har draget konsekvensen af en tendens, vi også herhjemme har set i senere valgkampe: Den totale adskillelse mellem valgkamp og efterfølgende politik. Det giver mere festlige valgkampagner, men fortsat kedsommelig politik, fordi virkeligheden jo melder sig. Men det er bedre, end hvis både kampagne og politik er kedelig. Og giver god mening. Simon Spies kneppede jo heller ikke med nøgen bagdel i orgier på de charterrejser, han levede fedt af. Det var bare noget han gjorde, fordi det gav en masse gratis reklame. Fuldstændig som Trump. ”Groft sagt”s Politiken-læser [FB 20/11]Bettina Heltberg anmelder i Politikens ”Bøger” (18/11) antologien ”Kastholm” (redigeret af Sven Ove Gade) over en hel side. Bogen får 4 af 6 stjerner. Der gives en udmærket karakteristik af Kastholm. Anmeldelsens overskrift er ”Kastholm – manden uden fane”. Heltberg kan dog bedre lide Hans Mortensens (fra Weekendavisen) indledning end Kastholms egne tekster. Specielt afskyr hun ’Groft sagt’: ”I tandlægens venteværelse (jo, netop der!) har jeg tit læst ’Groft sagt’ og rystet på hovedet ad dette enfoldigt reaktionære nonsens, som forskellige konservative penne stod for – men når det var Kastholm, læste jeg med lidt større interesse.” Bettina er klart den skribent på Politiken, som tydeligst vedkender sig, at ”Groft sagt” læses med interesse, og af Bettina altså – når det var Kastholm – oven i købet med ”lidt større interesse”. Politiken burde forære Bettina et abonnement på Berlingske, så hun slap for ustandseligt at rende til tandlægen for at gyse livgivende over ”Groft sagt”. Tilståelsessag [web og FB 18/11]Fødselsdagsportræt af
fremtrædende vært på TV 2 News bekræfter, at TVs nyhedsudsendelser
aldrig rummer egentlige nyheder. Journalist Jens Gaardbo, studievært på TV 2 News, er lige fyldt 60. I den anledning bragte alle landets aviser portrætter. Vi lever i en tid, hvor nyheds- og debatstudieværter fremstilles som stadig større personligheder af traditionelle medier. I sin iver for at beskrive fødselarens format skrev Politiken: ”Jens Gaardbo er ikke typen, der lader sig slå ud af uforudsete hændelser. En uvurderlig egenskab, når man er nyhedsvært." Men med ”uforudsete hændelser” mentes ikke nyheder i selve nyhedsudsendelsen, men ting, som går i fisk i studiet, f.eks. en teleprompter, som løber løbsk, eller forbyttede indslag. Fødselsdagsportrættet bekræftede dermed, at TV-nyheder i dag består af helt forudsigelige, rituelle hændelser, der kører i sløjfe døgnet rundt, og at de eneste egentlig nyheder er de fejl, der heldigvis stadig sker i studiet. Værre end IC4 [16/11, 18/11]Vi risikerer at ende
med en ubrugelig bunke forældet elektronik uden noget fly. Det har med rette vakt opsigt, at regeringen nu beder Finansudvalget om 100 mio. til indkøb af ”elektroniske komponenter” til de F35-kampfly, som fra 2021 skal begynde at afløse de nuværende F16. Årsagen er, at disse komponenter forventes at udgå af produktion, inden produktionen af de danske fly påbegyndes. Men elektroniske komponenter udgår jo kun af produktion, fordi de er forældede og derfor afløses af noget bedre. Groft sagt frygter, at vi over de næste år kan blive bedt om at indkøbe flere forældede elektroniske komponenter, før vi aner, om vi nogensinde modtager et fly. Vi risikerer at ende med en ubrugelig bunke forældet elektronik uden noget fly. Så slem blev IC4-skandalen aldrig, for her fik vi efterhånden alle tog. Og de var spækket med ”elektroniske komponenter”, som ganske vist ikke virkede. Men togene fik vi dog. ”Fuck” er politisk ukorrekt [På FB 17/11]Jyllands-Posten bringer i dag (17/11) en artikel om ordet fuck: ”Public service-medier fucker sproget op”. Artiklen rummer flere detaljer. Bl.a. oplyses det, at ”fuck er som adjektiv dateret tilbage til det 16. århundrede, hvor en munk skrev ”fucin Abbot” i marginen på en Cicero-tekst.” Men den detaljerede, ekspertunderbyggede artikel oplyser ikke, at ordet ”(to) fuck” simpelt hen bare betyder ”kneppe”. Denne detalje forsvinder i mængden af lærde detaljer. Jeg er imod, at man i public service-medier bruger det nedvurderende ord fuck om den mest ædle akt, vi mennesker kan udføre sammen. Hertil kommer, at kneppende mennesker tilhører en minoritet. Ganske vist knepper næsten alle i deres liv. Og mange gør det i perioder med imponerende udholdenhed. Men langt det meste af tiden, vi tilbringer her på Jord, knepper vi ikke. Fuck er derfor en nedvurderende, politisk ukorrekt betegnelse, som bruges om et kneppende mindretal, mens de udfører deres yderst ædle beskæftigelse. Det er afskyeligt. Nederst, men i top [16/11, 17/11]I virkeligheden er
politikere ærligere og mere dydige end resten af befolkningen. Årets undersøgelse af forskellige faggruppers troværdighed viser endnu engang, at politikere rangerer lavest. Og straks hyler alle medier vanen tro op om politikeres ekstreme, moralske elendighed. Men i virkeligheden er politikere ærligere og mere dydige end resten af befolkningen. Politikere overvåges nemlig som ingen anden faggruppe i enestående grad af alle medier. Hver problematisk detalje i deres privatliv og enhver tvivlsom sidebemærkning i en TV-debat kan bruges af medier og konkurrerende politikere til at råbe skandale og dermed score læsere, seere og vælgere med. Derfor er politikere nødt til at være langt mere dydige end alle andre faggrupper. Derfor er den forfærdelige sandhed om årets undersøgelse ikke, at politikere er de værste, men at de er langt de bedste blandt os. Selv om de altså ligger i bunden. Det kroniske vælgeroprør [11/11, 14/11]Også den danske
befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit
og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har
medier og kommentatorer fælt fejlvurderet. Politiken skrev torsdag en dommedagsleder og spurgte: ”Hvordan kunne vi medier og kommentatorer så fundamentalt undervurdere kraften i Trumps bevægelse?” Og det er jo ikke kun Trumps bevægelse, man har undervurderet. Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet. Groft sagt forudser, at Marine Le Pen vil overraske ved præsidentvalget i Frankrig, og at Sverigedemokraterne vil gøre politisk korrekte panikslagne ved næste valg hinsidan. Alt tyder derfor på, at Politiken, medier og kommentatorer står i et dilemma: Ønsker de i al fremtid at befinde sig i en tilstand af grådkvalt fortvivlelse? Eller vil de leve et muntert liv i virkeligheden, hvor demokrati jo viser sig ved, at vælgere siger ”skråt op” til medier og kommentatorer, som det passer dem? Stor reform, lang rejse [8/11, 11/11]Ingen kan påvise
konkrete pædagogiske resultater i skolerne af dyre studierejser til
fjerne lande. Altinget har lavet en rundspørge, der viser, at 29 kommuner i den senere tid har haft delegationer i Canada. I alt har 725 lokalpolitikere, embedsmænd og skolefolk været på tur til Canada til et samlet beløb af 11,5 mio. kr. I 90'erne gik turen til New Zealand og Finland, i 00’erne til Asien og Singapore. Pædagogikprofessor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet fortæller, at ingen kan påvise konkrete pædagogiske resultater i skolerne af sådanne dyre studierejser til fjerne lande. Groft sagt mener derfor, at den virkelige forklaring på de dyre kommunale rejser til fjerne lande, kun kan være, at sådanne rejser er langt mere fornøjelige og eksotiske, end en billig bustur til nabokommunen for at udveksle erfaringer. Alt tyder på, at jo større reformer skolen udsættes for, jo større behov får personalet for at rejse langt væk fra det hele. Ejbøls oversete indrømmelse [4/11, 5/11]”Terroristerne havde
to mål som en direkte følge af tegningerne: Charlie Hebdo og os. Det
ene mål er væk nu. Need I say more?” Ifølge Flemming Roses bog ”De besatte” har Jørgen Ejbøl forsvaret JP/Politikens ytringsforbud til Rose således: ”Svigtet ligger hos en mand, som vi har brugt over 130 mio. kr. på at beskytte. Terroristerne havde to mål som en direkte følge af tegningerne: Charlie Hebdo og os. Det ene mål er væk nu. Need I say more?”. Udtalelsen har været citeret i mange medier, som om det var en klar kendsgerning, at Charlie Hebdo er væk. Men Charlie Hebdo er ikke spor væk, men lever respektløst videre som sig selv med blasfemisk og anden satire, selv om det har være udsat for flere terrorangreb med mange døde redaktionsmedlemmer. Det må så logisk betyde, at det ene af de to blade, der ifølge Ejbøl er væk, må være Jyllands-Posten, hvis sjæl altså er gået væk, selv om bladet fortsat udkommer fysisk. Tragisk, at denne sensationelle indrømmelse går hen over hovedet på alle danske medier. Kommentatorer i klichékrise [web og FB 1/11]Politiske
kommentatorers unisone klichékor skråler den banalitet over tagene, som
enhver vælger allerede selv har indset. Løkke har valgt at udskyde forhandlingerne om sin ambitiøse 2015-plan til efter finanslovsforhandlingerne. Det får fremtrædende politiske kommentatorer til at tale om ”nederlag”, ”kæmpe nederlag”, ”største nederlag som statsminister”, ”kaste håndklædet i ringet”, ”falde på gulvet”, ”en stor skuffelse for Løkke”. Udtrykkene viser, at vi står midt i en kliché-krise blandt politiske kommentatorer. Og så er det, de siger, tilmed forkert på længere sigt. For kommentatorernes klichékor skråler jo bare den banalitet over tagene, som enhver vælger allerede selv har indset. Men denne vælgeroplevelse af ”Løkkes nederlag” vil medføre, at mange vælgere vil støtte Løkke, fordi han kæmpede tappert, men forgæves for sin ambitiøse og omfattende 2025-plan. Løkke fremstår med ”nederlaget” som landets rummelige, konstruktive faderfigur, omgivet af barnagtige, urimelige enkeltsagspolitikere. Det er måske også en kliché, men den går i det mindste stik imod alle de andre, og så er den mindst lige så sand. Pave Rockstar [1/11, 3/11]Det kan være meget
godt med Luthers teser og Reformationen, men protestanter kan slet ikke
levere TV-billeder og action som en pave, der let kan fylde flere
fodboldstadions med henrykte, betalende protestanter. Når man oplever Pavens triumftog i Sverige mandag og tirsdag, må man spørge, om Sverige egentlig selv er klar over, at det er et protestantisk land. Men Sverige er ikke alene. Paven får altid i protestantiske landes medier en iøjnefaldende leflende behandling, som om man stadig var katolsk. Den katolske kirke er simpelt hen langt mere TV-leveringsdygtig i festlige optog, flotte dragter og mystiske skikke end den protestantiske. Det kan være meget godt med Luthers teser og Reformationen, men protestanter kan slet ikke levere TV-billeder og action som en pave, der let kan fylde flere fodboldstadions med henrykte, betalende protestanter. Paven beviser med sin status som rockstar, at protestanter efter 499 år ikke er mere protestanter, end at de stadig dåner over prædikener på et sprog, de ikke forstår, og kommer i ekstase ved tanken om, at Gud her på Jord har en særlig talsmand, som kører rundt i en golfbil. Blokfløjte for Europa [27/10, 28/10]Det gode ved forslaget
er, at det snart er jul, og at det er godt at være fit til julens
sanglige udfordringer. Kansler Angela Merkel (CDU) tabte i september delstatsvalget i den delstat, hvor hun selv er valgt, til det indvandrerkritiske Alternativ für Deutchland (AfD). I weekenden har CDU så holdt møde, hvor man analyserede valget og lagde sin strategi. Ifølge tyske medier gjorde Merkel sig særligt bemærket med et opsigtsvækkende forslag. Kansleren, som er ansvarlig for at have ladet ca. 1 mio. flygtninge og migranter komme til Tyskland, og dermed sende AfDs tilslutning til skyerne, foreslog, sine forsamlede partifæller, at de skynder sig at få kopieret nogle sanghæfter med kristelige julesange, mobiliserer blokfløjtespillere og kommer i gang med at lære børn og børnebørn og alle tyskere at synge sådanne sange. Det gode ved forslaget er, at det snart er jul, og at det er godt at være fit til julens sanglige udfordringer. Det dårlige ved forslaget er, at det afslører, at Europas førende statsmand tror, at Europas migrantkrise kan klares med musik og rundkredspædagogik. Hævnporno i politik [web og FB 27/10]Dansk Folkepartis
egentlige dumhed ligger i katastrofal undervurdering af kærlighedens
afgørende betydning i politik. Ekstra Bladets profilerede politiske kommentator, Hans Engell, har antydet, at DFs frimodige brug af EU-midler har et nogenlunde modsvar i andre partier, som har adgang til EU's uoverskuelige kasser. Og at det er forklaringen på, at disse andre partier er påfaldende tilbageholdende med at flænse i DFs tilsyneladende misbrug af EU-midler. Det lyder sandsynligt. Og bare disse andre partier altid sørger for at holde kærlige, forklarende møder med lavtstående EU-parlamentsmedlemmer i deres egen gruppe, som mener, at der sker misbrug, så skulle faren for afsløring være ringe. Og hvis de samtidig får alle i partisekretariatet, som kan lække bilag til DR og Ekstra Bladet, til at elske ledelsen, som de elsker deres egen mor og far, så skulle selv den værste svindel være sikret mod afsløring. DFs egentlige dumhed ligger i katastrofal undervurdering af kærlighedens afgørende betydning i politik. Kun folk, der hader, lækker intime detaljer til fremmede. Derfor får vi både hævnporno og hævnbilag i medierne. Massiv arrogance [21/10, 24/10]Arrogancen er så
overspillet, at man tror, man ser en folkekomedie om en adelig, der gør
sine hoser grønne i dansk politik, når Messerschmidt optræder. Morten Messerschmidt er en talentfuld mand: Han har ordet i sin magt, politisk næse, en smuk stemme, er intelligent. Og så kan han samle en masse stemmer. Selvfølgelig kan alle se, at han også virker arrogant. Men arrogancen er så overspillet, at man tror, man ser en folkekomedie om en adelig, der gør sine hoser grønne i dansk politik, når Messerschmidt optræder. Messerschmidt var på denne vis i DFs ledelse den festlige aristokratiske, arrogante kontrafigur til Kristian Thulesen Dahls og Peter Skaarups ydmyge, retskafne bankfunktionærfigurer og Søren Espersens figur som snu bondekarl. Men nu er folkekomedien brat stoppet af – som Messerschmidt udtrykte det – ”en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles”. Med lækkede e-mails beviser hun, at hun ikke er spor forvirret, og at Messerschmidt desværre er endnu mere arrogant indeni, end han nogensinde har været udenpå. Nobelprisen, hvad er det? [web og FB 18/10]Aldrig har Sveriges
fornemste forsamling af store ånder, Det Svenske Akademi, måttet tåle
større ydmygelser end dette. Sveriges fornemste forsamling af store ånder, Det Svenske Akademi, har i år tildelt verdens mest prestigefyldte litterære pris, Nobelprisen i litteratur, til sangskriveren Bob Dylan. Det var breaking news i hele verden. Nyheden nåede også Bobs kone, som straks begejstret på et socialt medie meddelte, at gemalen havde fået Nobels Fredspris(!). Siden den melding har man intet hørt fra Dylan-familien, og nu har priskomitéen opgivet at få kontakt til ham. Men svenske Aftonbladet kan tirsdag meddele, at Dylans hjemmesideredaktør i forbindelse med markedsføring af en ny bog med gamle viser allerede benytter sin chefs nobelpris i litteratur som salgsargument. Aldrig har Sveriges største ånder måttet tåle større ydmygelser end dette. Først fravælger man stor litteratur til fordel for visesang. Så bliver visesangeren sur, da det går op for konen og ham, at det ikke er fredsprisen, han har fået. Endelig lader han underordnet personale meddele indirekte, at han allernådigst modtager prisen. Søvndal Global [7/10, 14/10]Anders Fogh Rasmussen
er vokset fra at være Fogh til at være verdensfirmaet ”Rasmussen
Global” og vil ikke risikere igen at blive trukket ned i Søvndals
naive, optimistiske danske hønsegård. Villy Søvndal gav interview forleden søndag til Politiken i anledning af udsendelsen af en optimistisk bog, ”Med håbet som drivkraft”. Efter afslutningen af sin politiske karriere vendte han ikke tilbage til hængekøjen, men kastede sig ud i guitarspil, sang og hønseavl. Men fra sin tid i politik savner han de festlige dueller med Anders Fogh Rasmussen, som er bogaktuel med den pessimistiske ”The Will to Lead”. Og selvfølgelig kunne de to igen blive et forrygende debatpar her, hvor de optræder som forfattere, der lancerer deres ny bøger. Men Fogh vil næppe. Han er vokset fra at være Fogh til at være verdensfirmaet ”Rasmussen Global” og vil ikke risikere igen at blive trukket ned i Søvndals naive, optimistiske danske hønsegård. Hvis Søvndal vil lancere sin bog i debatter med Fogh, må han først udvikle sig til verdensfirmaet ”Søvndal Global”. Lige børn leger bedst. Sextumpen Trump [12/10 web og FB]Trump har helt
misforstået, hvordan rigtigt store mænd håndterer kvinder Donald Trump sagde for elleve år siden på lydoptagelser, som nu er kommet frem: ”Jeg bliver automatisk tiltrukket af lækre kvinder. Jeg begynder bare at kysse dem. Det er som en magnet. Jeg venter ikke engang. Og når du er en stjerne, lader de dig gøre det. Du kan gøre hvad som helst, tage dem i fissen.” Trump siger bare ligeud, hvad fremtrædende, respekterede personer som J.O. Krag, Bill Clinton, John F. Kennedy, den tidligere chef for Verdensbanken, Strauss-Kahn, og den tidligere italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, praktiserede. Men de gjorde det uden at sige noget om det. Først da kvinderne stod frem, blev det er problem for disse fremtrædende, respekterede mænd og for deres eftermæle. Trump har helt misforstået, hvordan rigtigt store mænd håndterer kvinder: Først erobrer de magten, derefter kvinderne og endelig står kvinderne frem og siger sandheden. Trump vender det hele på hovedet og starter med selv at sige sandheden. Klart, at den mand aldrig bliver præsident. Otte molboere for PET [9/10 web og FB]Det mest mystiske i
sagen er, hvordan landets fremmeste organisation for indsamling af
farlige informationer, PET, har kunnet undgå at få fingre i et af de
mange tusind rundsendte bind af bogen for lang tid siden. Medieforløbet omkring bogen ”Syv år for PET” tvinger os til at spørge, om PET er smart nok til at overvåge terrorister, når PET ikke engang kan overvåge en almindelig forlagsproduktion af en formodet farlig bog om sig selv. En bog er normalt ca. et år undervejs i forlagets produktionsproces, og den bliver ca. en måned før udgivelsen udsendt til boghandlere og aviser til anmeldelse. Denne bog er således for flere uger siden i flere tusind eksemplarer fordelt til landets boghandlere og medier. Det mest mystiske i sagen er derfor, hvordan landets fremmeste organisation for indsamling af farlige informationer, PET, har kunnet undgå at få fingre i et af de mange tusind rundsendte bind af bogen for lang tid siden. At have undgået det må have krævet samme snilde, som de berømte otte molboere udviste, da de bar hyrden rundt i kornmarken på markleddet, så han kunne drive storken ud, uden at kornet blev trampet ned. Store og små løgne [6/10, 8/10]Den syriske præsident
Assad følger samme princip som Goebbels: Almindelige
mennesker er lette ofre for store løgne, fordi de normalt kun selv
lyver om små ting og skammer sig over store løgne. Den syriske præsident Assad ved
jo godt, at alle i Danmark, herunder udenrigsminister Kristian Jensen,
anser ham for at lyve. Så hvorfor lader han sig interviewe af dansk TV?
Det skyldes, at alle diktatorer propaganderer efter samme princip, som
allerede propagandaminister Joseph Goebbels praktiserede: Almindelige
mennesker er lette ofre for store løgne, fordi de normalt kun selv
lyver om små ting og skammer sig over store løgne. Derfor er Assad glad
for, at TV 2 udsender hans gigantiske løgne. Og at løgnene gør
udenrigsminister Kristian Jensen så rasende, at TV 2 igen og igen er
nødt til at udsende klip med Assads allerstørste løgne. Heldigvis er
danske TV-seere så erfarne, at de ved, at TV 2 hele torsdag kun
bombarderer dem med klip med Assadløgne for at frelse seerne for at
skulle se klip med kedsommelige småløgne fra åbningsdebatten i
Folketinget. Under dække af griskhed [30/9, 5/10]Når man tænker på, at
Baroso med stor pondus som EU-chef utallige gange har ført sig frem med
storslået tale om nødvendigheden af europæisk solidaritet og egoisme
som årsag til politiske kriser, så virker det fattigt at forklare hans
handlinger med griskhed. Mange forklarer tidligere EU-kommissionsformand Barosos handlinger som griske. Og det er også rigtigt, at hans lynhurtige skifte af formandskasket fra EU til investeringsbanken Goldman Sachs til en årlig hyre af adskillige millioner, suppleret med en klækkelig ”tidlig pension” fra EU på 50.000 månedligt, virker grisk. Men når man tænker på, at Baroso med stor pondus som EU-chef utallige gange har ført sig frem med storslået tale om nødvendigheden af europæisk solidaritet og egoisme som årsag til politiske kriser, så virker det fattigt at forklare hans handlinger med griskhed. Baroso er en alt for stor, kompliceret åndsperson til at kunne forklares med et så vulgært, simpelt begreb. Kun en person, som helt har mistet troen på EU-projektet, kan handle så hjerteløst skadeligt mod det, som Baroso har gjort. Under dække af, at det bare skyldes noget så banalt som griskhed. Nulstillede kendisser [30/9, 3/10]Thomas Blachmans og
Jørgen Leths reklameoptræden siger meget om den kendisværdi, som vores
public service-medier betaler sine optrædende med. For tiden reklamerer Thomas Blachman for DSB. Og Jørgen Leth har længe lagt stemme til Danmarkbegejstrede videoer fra Landbrug & Fødevarer. Men Blachman er jo ikke en type, som selv ville rejse Danmark tyndt i tæt pakkede tog i 24 timer d. 8. oktober for 125 kr., således som han reklamerer for. Og Leth kan ikke holde Danmark så meget ud, at han opholder sig i landet, bortset fra dage, hvor han promoverer sine bøger eller læser sine digte op. Begge figurers reklameoptræden siger meget om den kendisværdi, som vores public service-medier betaler sine optrædende med. DR og TV 2 har gjort Blachman og Leth til så store kendisser, at kendiseffekten nulstiller enhver anden egenskab, de måtte have. Når chefredaktører og eksperter gladelig myldrer gratis frem i DR og TV 2 i alle døgnets timer, skyldes det velsagtens en drøm om med tiden at opnå det samme. 3Fs guerillahær [22/9, 30/9]10 millioner kroner
ligger stadig hos fagforeningen. 3F bedyrer, at de har gjort
deres yderste for at opstøve alle de underbetalte arbejdere. For lidt over et år siden fik den danske fagforening 3F tilkæmpet sig 22 millioner kroner, efter en omfattende sag med underbetalte metroarbejdere i Danmark. Penge, der skulle gå til cirka 300 italienske, polske og rumænske arbejdere, der var blevet snydt for deres løn af den italienske underleverandør til metrobyggeriet, Cipa. Men omkring 10 millioner kroner ligger stadig hos fagforeningen. 3F bedyrer, at de har gjort deres yderste for at opstøve alle de underbetalte arbejdere. Sagen viser, at udpinte, underbetalte slavearbejdere på Metroen i virkeligheden er en guerillahær under 3Fs kommando. De er overalt, når 3F skal erobre 22 millioner. Men de er sporløst forsvundne, når 3F skal udbetale pengene. Politik med og uden noder [28/9, web og FB 28/9]Det var klassisk
klavermusik mod improviseret jazz, da Hillary Clinton og Donald Trump
mødtes til duel mandag. Sjældent har man i en politisk duel set to så forskellige stilarter som i Clinton mod Trump mandag. Hillary Clinton talte som velforberedte politikere altid taler: en masse økonomiske detaljer leveret i solid indpakning af sprogligt uimodsigelige holdninger. Det var politik spillet af en artig pige på samme måde, som man i hjem med klaver spiller et stykke klassisk musik efter noder. Donald Trump improviserede derimod over nogle få temaer, som man gør i traditionel jazz-musik. Han koncentrerede sig om at være spontan i debatsituationen her og nu og om at angribe Hillarys person, hver gang han fik ordet. Hele den politiske elite og alle prestigemedier var enige om, at Hillary vandt. Det bekræfter bare, at Trumps improvisationer fik Hillary til at spille sine indøvede klassiske klaverstykker til perfektion. Præcis på den kultiverede måde, som får Trumps tilhængere til at klamre sig til Trump i håb om noget bedre. I det mindste noget mindre kedsommeligt. Lysglimt fra mørket [23/9, 26/9]De to EL-frontfigurers
økonomiske transaktioner har udløst forargede raserier på Facebook. Det
er komplet idiotisk. Det danske folk bør i stedet glæde sig. Enhedslistens to frontfigurer, Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper, har i årevis stået i spidsen for en politik, som bygger på fornægtelse af grundlæggende økonomiske mekanismer i det kapitalistiske samfund. Derfor har EL altid råd til alt det gode og rigtige. Men nu har det vist sig, at begge i privatlivet optræder fuldstændig, som om de var ærkeborgerlige kapitalister. Johanne har købt villa i Valby til 6,4 mio. med ”søde Casper”, som har to børn. Og Pernille har tjent 1,2 mio. skattefrit ved først at købe en lejlighed af sin mor og derefter sælge den. De to EL-babes økonomiske transaktioner har udløst forargede raserier på Facebook. Det er komplet idiotisk. Det danske folk bør i stedet glæde sig over, at der inde fra to virkelighedsfjerne politiske lederes formørkede hjerner pludselig udsendes et kraftigt lysglimt af almindelig borgerlig snusfornuft. Kære Mark [16/9, 23/9]Det endelige bevis på,
at der er tale om tilfældigheder og ikke censur er, at Folketingets
formands hund, den meget behårede Rikke, også er blevet fjernet. Når Facebook fjerner billeder, som viser nøgne mennesker, protesterer vi over censur. Men Groft sagt mener ikke, at det er censur. Det er tilfældigheder, som skyldes stress. Forleden kunne Jyllands-Posten nemlig fortælle, at fjernelsen af billeder udføres af underbetalt arbejdskraft i den tredje verden, som kun har 0,9 sekunder til at vurdere om et billede skal fjernes eller ej. Forleden gik det så ud over det ikoniske billede med den nøgne pige i Vietnam-krigen. Men så klagede en norsk chefredaktør på forsiden af sin avis til Facebooks stifter, Mark, og så kom billedet på igen. Det endelige bevis på, at der er tale om tilfældigheder er, at Folketingets formands hund, den meget behårede Rikke, også er blevet fjernet. En klage på forsiden af Folketingstidende direkte til Mark vil få Rikke tilbage. Heksen Qvortrup [21/9, web og FB 21/9]Det vil se bedst ud
for vores lands gode ry som retsstat og forkæmper for
menneskerettigheder, hvis Qvortrup dømmes skyldig af retten, således
som han allerede længe har været dømt skyldig af vores pæne medier. Henrik Qvortrup er bandlyst fra mange "pæne" medier. Selv om alle medier officielt er enige om, at ingen – end ikke Henrik Qvortrup – er dømt, før retten har talt, så kritiserer pæne medier, at Radio24syv, MetroXpress og TV3 har brugt ham, mens vi alle har ventet på retssagen. Det ville principielt set være mere relevant, hvis pæne medier kritiserede sig selv for at dømme en mand skyldig, inden retssagen er færdig. Hvis Qvortrup ikke kan dømmes juridisk, så er han jo uskyldig, og så bør alle pæne medier sone deres uberettigede domfældelse af ham ved at flokkes om ham med prestigefyldte jobtilbud, så hans ødelagte ry kan genoprettes. Det vil aldrig ske. Derfor vil det se bedst ud for vores lands gode ry som retsstat og forkæmper for menneskerettigheder, hvis Qvortrup dømmes skyldig af retten, således som han allerede længe har været dømt skyldig af vores pæne medier. Ellers kan man ude i verden tro, at vi i Danmark stadig helt middelalderligt afbrænder hekse – nu også med skægstubbe. Kvalitet keder aldrig [30/8, 21/9]Dansk skoleungdom er
ikke kun plaget af mobning og stress på grund af ræset om at ligne en
succes på Facebook og Instagram. Også kedsomhed terroriserer. Ifølge en ny rapport fra Dansk Center for Undervisningsmiljø keder hver fjerde elev i folkeskolen sig tit. I de ældste klasser er det værre. På nogle skoler svarer helt op til 89 pct. af eleverne i niende klasse, at de keder sig tit. Det er altså ikke kun mobning og stress på grund af ræset om at ligne en succes på Facebook og Instagram, som plager dansk skoleungdom. Også kedsomhed terroriserer. En af forskerne bag undersøgelsen, Hans Henrik Knoop, udtaler til Jyllands-Posten: ”Vi skal lære at tage kedsomheden alvorligt.” Groft sagt er enig. Mobning og stress er altid nedbrydende, men kedsomhed er opbyggelig. For kedsomhed er den eneste sikre målestok for mangel på kvalitetet i kunst og i alt muligt andet. Kedelig kunst er dårlig kunst. Mere indviklet er det ikke, selv om der altid står en ekspert og forklarer genialiteten i selv en lort på dåse. Derfor er det yderst vigtigt, at børn i skolen lærer at værdsætte og udvikle deres fornemmelse for kedsomhed, f.eks. ved højlydt snorken. Klikdemokrati [16/9, 18/9]Politik i gammeldags
forstand med nationaløkonomiske detaljer og andre kedsommeligheder
bliver mere og mere unødvendig for at skabe de mange klik på Facebook
og avisernes netsider, som måler altings vigtighed. Anders Samuelsen (LA) stiller ultimative krav, Thulesen Dahl (DF) foreslår, at de tre store partier, S, DF og V, arbejder sammen, og han peger gerne på Mette Frederiksen (S) som statsminister om nødvendigt. Og Søren Pape (K) foreslår, at blå blok mødes på Marienborg til krisemøde. Tendensen er klar: Politiske topnyheder handler efterhånden mindre og mindre om politisk substans og mere og mere om politik som realityshow. Politik i gammeldags forstand med nationaløkonomiske detaljer og andre kedsommeligheder bliver mere og mere unødvendig for at skabe de mange klik på Facebook og avisernes netsider, som måler altings vigtighed. Det gode er, at alle borgere kan deltage i debatten. Det dårlige er, at kun en skrumpende minoritet af stadig mere desperate politiske nørder efterhånden er klar over, hvad landet i virkeligheden har brug for. Lauritzens ny metode [9/9, 14/9 ]Normalt er det TVs
følelsesladede billeder af ofre, der sætter gang i politikerne og
dermed styrer dansk politik. Med skatteministerens køb af Panama Papers
ser vi en helt ny metode til styring af dansk politik. Alle skatteskandalerne har gjort skatteminister Karsten Lauritzen så desperat, at han nu satser på, at redde noget af Skats ære ved at købe nogle Panama Papers om danskere, som menes at være i skattely. Ok, lad os håbe, det lykkes, for uden tillid til Skat bryder velfærdssamfundet sammen. Men det føles alligevel lidt underligt. Normalt er det TVs følelsesladede billeder af ofre, der sætter gang i politikerne og dermed styrer dansk politik. Med Panama Papers ser vi en helt ny udvikling, hvor en ukendt kilde, John Doe, gennem krypterede sms’er og mod klækkelig betaling styrer dansk politik ved at sende dokumenter direkte til et ministerium. Ofte kommer der kun en masse politikersnak ud af TVs billeder. Lad os håbe, at Lauritzens nye metode til styring af dansk politik viser bedre resultater. Ubrugelig statistik [9/9, oprindelig sendt 2/9 med overskriften ”Vi er dagplejere”, 12/9]Hvis undersøgelsen
også havde givet 21 børn pr. voksen på Langeland, så ville den have
været særdeles anvendelig til at ansætte hærskarer af dagplejere. I tre år har politiske aktører ventet på en opgørelse fra Danmarks Statistik over antal børn pr. voksen i landets daginstitutioner. Den kom så onsdag i sidste uge og viste bl.a., at der er 21 børn pr. dagplejer i Fredensborg Kommune. Det kan fagforeningen bruge som argument for at få flere ansat. Men undersøgelsen viste også, at der er én voksen til hvert vuggestuebarn på Langeland. Og det kan kommunen bruge som argument for at fyre. Derfor kunne parterne straks indgå forlig om, at undersøgelsen var ubrugelig. Så allerede torsdag trak Danmarks Statistik sin grundige undersøgelse tilbage med en henvisning til fejlagtige indberetninger fra kommunernes bureaukratier. Men Groft sagt er utryg. Hvis undersøgelsen også havde givet 21 børn pr. voksen på Langeland, så ville den have været særdeles anvendelig til at ansætte hærskarer af dagplejere. Den dag, fagforeningen har infiltreret alle de kommunekontorer, som leverer tal til Danmarks Statistik, ender vi alle som dagplejere. Note: Dannemand ringede d. 9/9 og gjorde opmærksom på en fejl. Jeg havde skrevet Fredensborg i næstsidste sætning i stedet for Langeland. Jeg gensendte den så rettet og med en ny overskrift. Jensen mod Sverige [9/9, 11/9]Hvis udtrykket ”unge
mænd” ikke mere er stuerent, så vil det skabe panik i svenske medier og
politi. Søndag er det 15 år siden, at islamister angreb tvillingtårnene i New York. Men den skarptseende kommentator Henrik Jensen gjorde i Jyllands-Posten forleden opmærksom på, at problemet bag denne og anden terror måske ikke er islam, men unge mænd. Historisk set er folk, der går ud for at slå andre mennesker ihjel, typisk mænd i alderen 16 til 30 år. Så måske er islam bare en bekvem undskyldning for visse asociale, voldsfascinerede unge mænd, som under alle omstændigheder ville være en alvorlig trussel mod deres omgivelser. Muligvis har Jensen ret. Men hvis udtrykket ”unge mænd” ikke mere er stuerent, så vil det skabe panik i svenske medier og politi. Her bruges udtrykket fast som politisk korrekt betegnelse for at undgå såkaldt racistiske udtryk som ”unge indvandrere”. Senest i forbindelse med hundredvis af uopklarede bilbrande. Christianias featureuge [2/9, 4/9]Det, som TV 2 News
igen og igen kaldte ”ødelægge boderne”, lignede på skærmen
sammenpakning af lejede pavilloner efter en familiefest. Kun SFs
retsordfører troede, at christianitterne bankede boderne op. Alle partier på Christiansborg roste fredag morgen christianitterne. Lige fra statsministeren og DF til Enhedslisten. ”Kæmpe thumps up til Christianitterne! I er seje,” skrev SFs retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, på Twitter. Og hun har ret. Og det er vigtigt med pædagogiske tilråb at stimulere christianitterne. Men det er alligevel lidt underligt, at det ikke er kommunens tekniske forvaltning, der som daglig rutine sørger for, at alle byens gader og stræder er ryddelige. Og at det, som TV 2 News igen og igen kaldte ”ødelægge boderne”, på skærmen lignede sammenpakningen af lejede pavilloner efter en familiefest. Men OK, lad os indtil videre samles i troen på, at Christiania i virkeligheden var det, man i skolerne kalder en ”feature-uge”, som strakte sig over årtier, og at de ansvarlige politikeres samlede pædagogiske ros her ved featureugens afslutning vil give christianitterne så meget rygrad, at de kan klare et almindeligt liv ude i virkeligheden. Note: Bech Poulsen mener nok ”thumbs up”, som betyder ”tommel op”. ”Thumps up” betyder ”dunker op”, hvilket nærmest giver den stik modsatte betydning til hendes Tweet, nemlig at hun roser christianitterne for at banke boderne op. Men alle vi andre kunne jo se, at christianitterne faktisk pillede boderne ned. For ikke at øge politikerleden undlod jeg at bruge dette oplagte stof i Groft sagt’en i Berlingske. Og for at forebygge enhver mistanke om, at jeg ikke selv er et hak bedre til engelsk end Bech Poulsen, skrev jeg så denne note. Minister for Facebook [30/8, 31/8]Løkke tvang DR og TV 2
til at lave en helt ekstraordinær reklame for sin Facebook-side, fordi
DR og TV 2 var nødt til at vise klip fra Facebooks direkte udsendelse
af hans 2025-”nytårstale”. Det var en fjer i hatten på Facebook, at statsministeren valgte dette medium til at lancere sin 2025-plan mandag aften. Og det var en ydmygelse af vores kongelige danske public service-medier, DR og TV 2, at han brugte den Marienborg-scenografi, som ellers kun benyttes til den nytårstale, som er årets store TV-transmitterede statsministertale. Løkke tvang DR og TV 2 til at lave en helt ekstraordinær reklame for sin Facebook-side, fordi DR og TV 2 var nødt til at vise klip fra Facebooks direkte udsendelse af hans 2025-”nytårstale”. Det var smart af Løkke på denne måde at få planens positive gavedele omtalt så udførligt, inden DR og TV 2 tirsdag formiddag vanen tro kunne gå grassat i det negative: den hævede pensionsalder og nedskårne SU – og få kritiske politiske modstandere på banen. I takt med at DR og TV 2 får flere og flere danskere til at følge Løkke på Facebook, så bør Løkkes titel ”pressens minister” opdateres til ”minister for Facebook.” Kvinder ude i hampen [26/8, 28/8]Karina Pedersen, forfatteren til ”Helt ude i hampen”, mener, at underklassen ikke mangler penge, men moral – og hun angriber bl.a. tiggere i togene, som irriterer hende. Det har så fået Lisbeth Zornig, som længe har været den mest markante stemme i debatten om mere hjælp til socialt udsatte, til at kalde hende hyklerisk. Karina har nemlig selv engang tigget ret mange penge af Lisbeth. Men det er vel ikke noget argument mod Karina og hendes svada mod tiggere og andre udsatte, at hun selv engang har tigget? Tværtimod, for Karina kommer selv fra den underklasse, som hun mener, tigger skamløst. Men Karina slår hidsigt verbalt tilbage i flere artikler i dagspressen, som er illustreret med opstillede pressefotos af parret. Det får Groft sagt til at spørge: Mangler disse to kvinder tankens klarhed og enhver sans for sammenhængende argumentation? Eller er de bare meget smarte til at sælge bøger ved at tæske så hjernedødt løs på hinanden, at pressen jublende smører det ud over forsiden? Folketinget er værst [26/8, 27/8]TV 2 og Skat
propaganderer altså her for en ny benhård anvendelse af
cost-benefit-beregninger i det offentlige, som hurtigt vil få alle til
at indse, at heller ikke militær, socialvæsen og skolevæsen giver
overskud og derfor bør opgives. Vi fik mindst tyve gange i løbet af få minutter på TV 2 kl. 9 fredag morgen at vide, at det ifølge Skat ikke kan betale sig at inddrive 14 mia i skattegæld. Både i nyhedsværternes speak, fra en korrespondent på Christiansborg og i løbeteksten i bunden af skærmen. Inddrivelsen vil koste mere, end Skat mener, de kan skrabe ind. Normalt anlægges den slags cost-benefit-betragtninger kun i det private erhvervsliv. Offentlige foretagender som militær, socialvæsen, Skat og skolevæsen er rene udgifter uden målbare indtægter på et frit marked. TV 2 og Skat propaganderer altså her for en ny benhård anvendelse af cost-benefit-beregninger i det offentlige, som hurtigt vil få alle til at indse, at heller ikke militær, socialvæsen og skolevæsen giver overskud og derfor bør opgives. Værst vil princippet dog ramme den offentlige institution Folketinget, som i stride strømme og i fuld offentlighed smider langt mere end 14 mia væk, uden at det giver den mindste forretningsmæssige mening. Intet nyt fra børnefronten [23/8, 25/8]Ny undersøgelse bekræfter gammel viden – og at denne viden i 50 år ikke har gjort nogen forskel. En undersøgelse af 9000 børn mellem 0 og 6 år i 14 kommuner, viser, at de børn, der er længst tilbage angående sproglige og sociale evner, er børn af enlige mødre, mødre med korte uddannelser og børn af mødre med ikke-vestlig baggrund. Dorthe Bleses, professor ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, der har været med til at lave undersøgelsen siger til Politiken, at pædagoger og forældre skal gøre en særlig indsats: ”De skal stille dem spørgsmål om de ting, de ser på deres vej. Og de skal stille åbne spørgsmål, der giver plads til, at børnene kan fortolke og spørge tilbage.” Rigtigt. Og det har man vidst de sidste 50 år. Som alle lignende undersøgelser vil denne udelukkende blive brugt til at ansætte flere pædagoger, som skal forsøge at rette op på den fejlindlæring, som disse børn har fået i familien. Da intet barn desværre selv vælger sine forældre og den socialt bestemte familiekultur, barnet formes af, må vi som en desperat nødløsning ansætte flere pædagoger. Hawking urørlig [23/8, 24/8]Alle Stephen Hawkings
danske kolleger kaster sig i støvet af beundring. Bortset fra en. Når jordens mest berømte, nulevende naturforsker, Stephen Hawking, besøger vores lille land, vil medier og kolleger selvfølgelig konkurrere om at hylde ham. Men ikke Helge Kragh, professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet, videnskabshistoriker og specialist i forholdet mellem filosofi, religion og naturvidenskab, som udtaler sig til Jyllands-Posten. Han anerkender ganske vist Hawking som en dygtig fysiker, men giver ham ellers det glatte lag: ”Der er ingen tvivl om at han er uvidende, når det gælder filosofi, religion og samfundsforhold.” Og om Hawkings teori om, at universet ikke er skabt af Gud eller har en begyndelse, udtaler han: ”Enhver med bare en smule kendskab til teologi vil være enige om, at Hawkings argument er fuldstændig håbløst.” Men hertil må verdens befolkning bare sige: Og hva’ så? For det, de beundrer ved Hawking er, at en person, som er så syg og taler gennem en computer, fortsat med succes formår at meddele sig tankevækkende om så krævende emner. DR værre end frygtet [19/8, 21/8]Jacobsen opfordrer
folk, der er i tvivl om, hvorvidt der kan spares i DR, til at se
udsendelsen, når den ”sikkert” snart genudsendes. Groft sagt kan oplyse
Jacobsen om, at programmet allerede var en genudsendelse. Jimmy Jacobsen kritiserer i et læserbrev fredag i Berlingske et DR-program ”Kender du typen?” som han netop har set. To medvirkende mænd er glatragede, og den ene er ubarberet. Alt foregår under barnagtig fnisen og lalleglade kommentarer a la ”hvor er det fedt.” Jacobsen opfordrer folk, der er i tvivl om, hvorvidt der kan spares i DR, til at se udsendelsen, når den ”sikkert” snart genudsendes. Groft sagt kan oplyse Jacobsen om, at programmet allerede var en genudsendelse. Og det vil helt sikkert komme igen og igen. Programserien har kørt i ugesløjfe på DR i årevis. Og at hovedpersonen i dette program i øvrigt vistnok er blevet rig ved at sælge dansk vand, som kan fås gratis i enhver vandhane, på flasker under fransk navn. Selvfølgelig kan programmet godt laves med behørigt behårede mandspersoner, der taler, som kongelige skuespillere gjorde i gamle dage. Og i fremtrædende åndsgiganters boliger. Men så ville programmets enorme, henførte seermasse synes, at det var useriøst pjat. Politikervanrøgt [19/8, 20/8]For at fylde
programmet opsøges enhver politiker, som mistænkes for at kunne sige
noget interessant, som kan bruges i en overskrift, som kan promovere
det nye program, som skal brande studieværten. TV2.dk havde torsdag dette som nyhed: Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, går ind for ærlighed. ”Måske vil det i virkeligheden klæde os, og måske ville det klæde den politiske diskussion, hvis der kom lidt mere oprigtighed og ærlighed ind i diskussionen,” sagde formanden. Det lyder sympatisk, men er samtidig umuligt for nogen at være imod. Derfor er det en ikke-nyhed. Men TV-stationen er ved at brande sine studieværter og har i den forbindelse bl.a. skabt et nyt magasin ”Lippert – et Walk and talkshow” på TV 2 NEWS. Og for at fylde programmet opsøges enhver politiker, som mistænkes for at kunne sige noget interessant, som kan bruges i en overskrift, som kan promovere det nye program, som skal brande studieværten. På denne måde ender rene selvfølgeligheder, banaliteter, og trivialiteter fra enhver politiker, som indfanges og udspørges af den brandinglystne, ukendte studievært Søren Lippert, for tiden som sensationelle nyheder på stationens hjemmeside. Fjæset vinder [16/8, 18/8]Demokratiets undergang
tegner allerede nu i danske medier til at blive en absurd farce. Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet har netop måttet fyre ca. 55 redaktionelle medarbejdere. Det sker bl.a. med henvisning til, at stadig flere annoncekroner går til verdensgiganter som Facebook. Men Facebook er blevet så stor, fordi alle danske medier massivt opfordrer læserne til at bruge mediet. Og Facebook fylder også mere og mere i spalterne, bl.a. i artikler om, hvor afskyeligt det er, at de uredigerede læserbreve i kølvandet på avisens redigerede meningsstof på hjemmesiden, er en verbal kloak. Aviserne ophøjer samtidig særligt vulgære ordgydere som lektor i fransk og tysk, Niels Vestergaard Thomsen, i Berlingske tirsdag til berømmelse i avisens redigerede spalter over en dobbeltside med stort foto. Og lader en ekspert udtale, at der er udsigt til, at det kun bliver værre og truer demokratiet. Groft sagt konkluderer, at demokratiets undergang allerede nu i danske medier tegner til at blive en absurd farce, hyldet i et let slør af rationelle redaktionelle dispositioner. OL-inspiration [16/8, 17/8]Groft sagt skal derfor
opfordre Folketinget, politikerne og partierne til, at al dansk politik
henlægges til nattetimerne. BT melder tirsdag morgen i en overskrift: ”Mens du sov: Sparede Sara Slott på kræfterne, der var brand ved OL-bane og tilskuerne gik amok”. Flere medier har en lignende service. Det er god service for læsere og seere, at man på denne måde hurtigt kan blive orienteret om begivenheder, som i direkte udsendelser har taget timer. Desuden sparer det en for en masse nytteløse lidenskaber undervejs i konkurrencerne, at man om morgenen hurtigt får resultaterne. Groft sagt skal derfor opfordre Folketinget, politikerne og partierne til, at al dansk politik henlægges til nattetimerne. Herved spares vælgerne for at se samme politiker dagen lang give samme svar på samme spørgsmål. Og for at høre journalister fortælle dagen lang, hvad der sker i forhandlinger bag lukkede døre. Det er fint, at folketingsdebatter allerede ofte trækker ud mod midnat. Men bedre, hvis de først begynder efter midnat. Så kan vi om morgenen nøjes med at få resultaterne, ligesom vi i disse dage får det fra OL i Rio. Boblepolitik [12/8, 15/8]Findes der en
virkelighed, som Alternativet ikke kan meditere væk eller konstruere
sig ud af? Indtil videre tyder intet på det. Finansministeriet har påvist, at Alternativets forslag om 30 timers arbejdsuge vil koste 130 milliarder årligt. Det vil svare til, at 20 procent af den offentlige sektor skal skæres væk. Men det får ikke partileder Uffe Elbæk til at ryste i bukserne: ”Man kan spare milliarder, hvis folk ikke går ned på grund af arbejdspresset,” fortæller han til forsiden af Politiken fra sin meditationsmadras i det yogacenter på Møn, hvor partiet holder sommergruppemøde. Partiet er vokset til at være landets fjerdestørste med medlemmer, som har meget lidt respekt for økonomiske kendsgerninger, men derimod sætter stor pris på sjove drømmerier. Og mens partiformanden hyldes af sin voksende medlemsskare, fortæller medierne fascineret om denne helt anderledes politiker. Findes der en virkelighed, som Alternativet ikke kan meditere væk eller konstruere sig ud af? Indtil videre tyder intet på det. Kun hvis boblen Alternativet på et tidspunkt støder ind i noget hårdt og punkterer, ved vi, at virkeligheden findes. Nødvendigt ultimatum [12/8, 13/8]Som lille støtteparti
i opposition er det nødvendigt at melde skarpt ud for at få forsider og
alle kommentatorerne til at skrive om sig. Sådan er det jo. Det ved
alle. Anders Samuelsen (LA) fastslår i Berlingskes kronik, at en sænkning af skatten på den sidst tjente krone på fem procentpoint er en ”absolut smertegrænse”. En mindre sænkning af topskatten ved efterårets forhandlinger er altså ikke tilstrækkelig for LA. Førende kommentatorer vurderer, at det nok betyder valg, fordi Samuelsens troværdighed ikke kan holde til, at han under forhandlingerne æder dette ultimatum i sig. Groft sagt er ikke enig. Samuelsen vil møde stor taknemmelighed for følgende forklaring: ”Som lille oppositionsparti er det nødvendigt at melde skarpt ud for at få forsider og alle kommentatorerne til at skrive om sig. Ellers siver man væk i anonymitet som de Konservative. Men selvfølgelig kan LA da ikke, når det kommer til stykket, give regeringsmagten væk til de røde. Sådan er det jo. Det ved alle.” Herefter vil alle rose Samuelsen for klogskab. Hvis ingen altså kludrer i forhandlingerne, så valget kommer, inden Samuelsen når at frelse regeringen ved at æde sit ultimatum. Formand for sandheden [10/8, 12/8]På denne enkle vis
konstruerer DR dagligt sig selv som den neutrale, hævede scene, hvor
alle ordinære medier optræder med meninger og kendsgerninger. Dansk Folkeparti har foreslået 25 procents reduktion DR. Det fik bestyrelsesformand Michael Christiansen til bl.a. at fremhæve, at DR står for "den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier og holdninger." Denne officielle selvforståelse udbreder DR dagligt ved, at man ikke som almindelige medier har ledere, der udtrykker mediets holdning. Og ved at man løbende inviterer andre mediers fagmedarbejdere og chefredaktører ind til interviews og debatter under ledelse af DR-studieværter. På denne enkle vis konstruerer DR sig dagligt som den neutrale, hævede scene, hvor alle ordinære medier optræder med meninger og kendsgerninger. Og almindelige medier er så taknemmelige over at blive inviteret ind, at de afstår fra honorar til gengæld for den PR-værdi, der er i at optræde. Således iscenesætter DR sig selv som den objektive sandheds vogter. Og vi er indoktrineret så vellykket med det, at det virker vulgært, når formand Christiansen nu gør opmærksom på, at han er den objektive sandhed. Undervurdér ikke snyd! [10/8, 11/8]Elevrådsformand på
Rungsted Gymnasium, Andrea Wennerswald, forklarer, at snyderiet skyldes
karakterræset. Rigtigt! Og på dette punkt ligner gymnasiet resten af
verden. Berlingske fortæller onsdag om massivt snyd i gymnasiet. Det skyldes, at eleverne er ekvilibrister på nettet, mens eksamensvagter og andre af gymnasiernes kontrolmekanismer stadig mentalt befinder sig i en digital middelalder. Elevrådsformand på Rungsted Gymnasium, Andrea Wennerswald, forklarer, at snyderiet skyldes karakterræset. Rigtigt! Og på dette punkt ligner gymnasiet resten af verden. Også i OL og i skattesager skyldes snyd det hårde ræs og officielle kontrolsystemer, som altid er forældede i forhold til de seneste tekniske, medicinske og juridiske landvindinger blandt kreative mennesker, som kæmper i et hårdt ræs. Det er glædeligt, at danske gymnasier på dette punkt ligner resten af verden. Men det er bekymrende, at det ifølge Andrea er lige så let at snyde i gymnasiet som at klø sig i øret. Gymnasiets kontrolmekanismer bør op i niveau, så eleverne forberedes på, at vellykket snyd ude i virkeligheden kræver betydelig mere snilde end at klø sig i øret. Ellers taber de ræset. Kunstige OL-konkurrencer [5/8, 8/8]Mens løbere,
vægtløftere og cykelryttere modtager medaljer under afspilning af
nationalhymner, bør vores tanker gå til de virkelige helte i disse
bevægeformer. Det er meget godt med toptrænede atleter, som spæner om kap. Og med råbende vægtløftere, som bakser med vægte. Og med benbarberede cykelryttere på næsten vægtløse cykler. Men disse konkurrencer bygger på forsimplede gengivelser af et groft reduceret udvalg af hverdagens multi task-udfordringer i en børnefamilie. Mens løbere, vægtløftere og cykelryttere modtager medaljer under afspilning af nationalhymner, bør vores tanker gå til de virkelige helte i disse bevægeformer: De hverdagsmennesker, som først spæner for at nå toget hjem fra arbejde. Derefter på punkteret, gammel damecykel spurter om kap med børnehavens lukketid. Derefter køber ind i supermarkedet med to trætte børn, der må bæres skrigende og sparkende ud gennem kassen, mens de kræver slik. Kun fordi det er umuligt at afholde olympiske konkurrencer i hverdagens komplicerede gøremål, må vi nu tilbringe uger foran TV, mens vi følger OL’s forenklede, kunstige konkurrencer mellem topatleter i en brøkdel af det, vi gør dagligt. Menneskehedens OL-chancer [5/8, 6/8]Vi har stor evne og
vilje til at underholde hinanden i dyre domme hvert fjerde år, mens
katastrofer som klimaændringer, overbefolkning og religiøs formørkelse
breder sig. OL siger meget om menneskehedens evne og vilje til at løse klodens udfordringer. Vi har stor evne og vilje til at underholde hinanden i dyre domme hvert fjerde år, mens katastrofer som klimaændringer, overbefolkning og religiøs formørkelse breder sig, uden vi gør meget andet ved end at mødes og holde taler om klimaet, mens de to andre katastrofer ligger hen i stilhed. Ikke engang de doping-skandaler, som ødelægger OL-ideen om, at den bedste vinder, kan menneskeheden løse. Tværtimod sørger IOC omhyggeligt for at straffe den atlet, som afslørede den russiske, årelange, statsstøttede doping-svindel ved at udelukke hende fra OL. Herved forebygges, at flere whistleblowers følger efter og ødelægger festen. Konklusionen er, at først den dag, klimaforbedringer, fødselskontrol og religiøs reformation kan gøres til nogle festlige konkurrencer, hvor alle klodens lande mødes hvert fjerde år og dopet konkurrerer om at være bedst og uddeler medaljer, bliver det noget, menneskeheden tager alvorligt. Børn råber på pædagogik [3/8, 5/8]Mange uledsagede
flygtningebørn bliver forvirrede og utrygge, når de på
Børnecenter Tullebølle på Langeland underlægges en moderne, dansk
kvindelig centerleder, der møder dem med mildhed og dialog. Mange uledsagede flygtningebørn er hærdet gennem deres opvækst. Afhuggede lemmer er almindelig straf for tyveri og andre småting i lande, de kommer fra. Og de er kun nået frem til vores land takket være en hård kamp for overlevelse på en lang rejse. Det er derfor ikke underligt, at de de bliver forvirrede og utrygge, når de på Børnecenter Tullebølle på Langeland underlægges en moderne, dansk kvindelig centerleder, der møder dem med mildhed og dialog. En nu fyret pædagog, medlem af Langelands kommunalbestyrelse for Enhedslisten, Tommy Storgaard, kræver i Jyllands-Posten mere konsekvens af ledelsen: ”Når der er slåskamp eller noget bliver ødelagt, er der ikke en konsekvens.” Der foregår også druk og stofmisbrug. Senest er børn fra centret sigtet for voldtægt og befamling af piger ved Langelandsfestivalen. Man må frygtsomt spørge, hvor langt ud moderne dansk dialog-pædagogik skal drive disse kønsovermodne børn, før deres nødråb om mere håndfast pædagogik høres. Fjernsynets nytte [8/7, 3/8]Offentlige
informationskampagner, en masse avisartikler og TV-indslag om en
kommende katastrofe i baghaven når ikke ud til alle borgere. Bornholms kommune har modtaget mere end 200 høringssvar fra borgere, som er utilfredse med planerne om at bygge adskillige 150 meter høje vindmøller på solskinsøen. Flere af høringssvarene er vedlagt underskriftsindsamlinger. Men naboerne til en enkelt af de planlagte, enorme møller havde ikke sendt noget høringssvar, og TV 2 Bornholm tog ud og interviewede dem. Det viste sig, at de intet anede om mølleplanerne, før fjernsynet bankede på og spurgte dem, hvorfor de ikke havde protesteret. Men de erklærede sig øjeblikkeligt for åben skærm i stærke vendinger mod rejsning af de lodrette, vingebaskende mastodonter i den enestående bornholmske natur. Eksemplet viser, at offentlige informationskampagner, en masse avisartikler og TV-indslag om en kommende katastrofe i baghaven ikke når ud til alle borgere. Det er først, når fjernsynet kommer, fordi man ikke har protesteret, at katastrofe-informationer når helt ud – i hvert fald på Bornholm. Lang omvej til redning [29/7, 1/8]Hvorfor har Regionen
ikke bare selv kørt de ambulancer helt fra begyndelsen? Nu vil Region Syddanmark selv stå for ambulancekørslen i regionen. Men hvorfor har Regionen så ikke bare selv kørt de ambulancer helt fra begyndelsen? Hvorfor skal der tages den lange omvej med først en udlicitering, som vindes af et privat selskab, som undervurderer udfordringerne? Hvorfor skal Regionen derefter ved en fejl udbetale 31,5 mio kr. til selskabet, som de derefter ikke kan betale tilbage, hvilket udløser en akut krise? Hvorfor skal EU-bestemmelser derefter forhindre, at selskabet kan få en afdragsordning, før Regionen omsider indser, at den selv er nødt til at overtage ambulancedriften og gøre det billigere og bedre? Svaret er, at effektivisering i det offentlige – trods megen management-snak derom – er så kulturfremmed, at ingen i Regionen får den tanke, at man bare selv fra begyndelsen kan køre ambulancerne og – vigtigst – gøre det bedre og billigere. Først efter alle andre udveje har vist sig umulige, dukker denne fremmedartede tanke op som en sidste, desperat redning. Løsgående Auken [29/7, 31/7]Flere
EU-parlamentsmedlemmer skruede sig så højt op, at de lignede et
apoplektisk anfald let forklædt som politisk tale. EU har nu erkendt, at den såkaldte smykkelov, ikke rager dem, fordi Danmark har et retsforbehold. Det lykkedes ellers i sin tid Margrete Auken (SF) at overtale EU-parlamentet til at kræve to danske ministre til at stå skoleret for at forsvare loven. Det medførte et retorisk drama, hvor flere EU-parlamentsmedlemmer skruede sig så højt op, at de lignede et apoplektisk anfald let forklædt som politisk tale. Alle svovlerier og forbandelser blev omhyggeligt viderebragt i dansk TV, så enhver måtte forstå, at forslaget betød nationens ekspedition til Helvede. Og det var hele ideen i Aukens aktion, for hvis hun selv personligt havde skældt ud på Venstre-regeringen, så havde alle, bortset fra hendes store familie, bare trukket på skulderen. Og nu erklærer hun så hinsides al logik, at EUs erkendelse af, at loven ikke rager dem, betyder en sejr over smykkeloven. Nogen burde beskytte det i forvejen hårdt prøvede Mickey Mouse-parlament mod denne form for misbrug af en løsgående Auken. Ingen terror mod videoer [28/7, 29/7]Erfaringer viser
desuden, at den eneste måde at stoppe medier i at vise bestemte,
højaktuelle billeder, er, at der findes nogle terrorister, som vil slå
sig selv og mediets ansatte ihjel, hvis mediet viser sådanne billeder. Ifølge forskere og mediebloggere er der gået selvsving i mediernes dækning af terror. Men TV 2’s nyhedsdirektør, Mikkel Hertz, spørger retorisk i Jyllands-Posten: ”Vi viser en video fra stedet. Hvad søren skulle vi ellers gøre? Det er virkeligheden, vi beskriver.” Rigtigt! Erfaringer viser desuden, at den eneste måde at stoppe medier i at vise bestemte, højaktuelle billeder, er, at der findes nogle terrorister, som vil slå sig selv og mediets ansatte ihjel, hvis mediet viser sådanne billeder. Således har store danske medier i årevis ved enhver anledning undgået at vise en pudsig tegning af en troende sikh med en tegneseriebombe i sin turban, fordi islamister hårdnakket fastholder, at den forestiller Muhammed og derfor vil slå både sig selv og mediernes ansatte ihjel for ikke at få den vist. Men da hverken forskere eller mediebloggere vil slå sig selv og ansatte ihjel for at få medier til ikke at vise terrorvideoer, så har Hertz fuldstændig ret. Svensk Europa-redning [26/7, 27/7]Den eneste vej frem
er, at hele Europa - medier, organisationer og borgere - holder kæft
angående disse realiteter, som gør os alle sindsyge af skræk. Flygtninge med psykiske problemer kan blive en trussel i Danmark på samme måde som i Tyskland, hvor man i den seneste uge har oplevet flere angreb fra psykisk ustabile eller selvmordstruede flygtninge. Det advarer danske organisationer som Dignity (Dansk Institut mod Tortur) og Røde Kors nu om. Det drejer sig om 7500 psykisk syge flygtninge, som i 2015-16 er kommet til landet. Og den fungerende ferieordfører for Venstre måtte straks i TV forsøge at ligne en handlekraftig politiker, uden det kostede flere skattekroner. Ro på! Til Tyskland er i samme periode kommet 300.000 flygtninge med psykiske problemer. Det er indlysende, at intet sundhedssystem eller politi kan behandle eller overvåge sig ud af de udfordringer, som så mange utilregnelige, ulykkelige mennesker giver for sikkerheden. Den eneste vej frem er, at hele Europa - medier, organisationer og borgere - holder kæft angående disse realiteter, som gør os alle sindsyge af skræk. Sådan holdt Sverige længe panikken fra døren. Tillid er godt [22/7, 24/7]Og derfor ligger
oplysningerne altså ikke nu på et diktaturs computere. Et brev med oplysninger om stort set hele den danske befolknings sygdomme blev afleveret til etpartidiktaturet Kinas visummyndighed her i landet. Det var en fejl, for brevet var til Danmarks Statistik. Det var også en fejl, at brevet blev modtaget, for brevet var anbefalet, og så skal postbudet sikre, at den, der kvitterer for modtagelsen, er den rette. Det var en tredje fejl, at den slags oplysninger sendes ukrypteret ud på CDer, så enhver kan putte det i computeren og kopiere det hele. Heldigvis kan den afsendende myndighed, Statens Serum Institut, oplyse til den danske offentlighed, at de har talt med den medarbejder på visumkontoret, som indrømmer, at hun åbnede brevet ved en fejl. Men derefter straks drog afsted til Danmarks Statistik med det uden at se indholdet. Og derfor ligger oplysningerne altså ikke nu på et diktaturs computere. Godt, at vi i dette lille, tillidsfulde demokrati tror fast på, at fire grove sikkerhedsfejl så let kan rettes af en anonym medarbejder på Kinas visumkontor. Trumps demokratibevis [22/7, 23/7]Trumps vej frem til
nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i
den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som
konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. Hele eliten har i månedsvis hånet og forbandet Donald Trump i kommentarer og analyser. Men det forhindrer ikke Trump i fortsat at fejre triumfer med grove angreb på konkurrenter i korte replikker. Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. Med stigende rædsel må eliten af indsigtsfulde politiske kommentatorer indse, at de aldrig når ud til de folkemasser, som begejstret følger Trumps grænsesprængende politiske figur. Groggy tvinges eliten til at erkende, at i demokratiet er politik en tv-serie, hvor selv helt uuddannede vælgere umiddelbart straks forstår politik gennem indlevelse i de personer, som strides på scenen. Og at hele kommentariatet er beskæftigelsesterapi for en stadig mere surmulende elite af dødsenskedsommelige, fortænkte typer, som tragisk nok ikke forstår, hvorfor de er ude af stand til at stoppe Trump. Trumps demokratibevis [22/7, 23/7]Trumps vej frem til
nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i
den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som
konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. Hele eliten har i månedsvis hånet og forbandet Donald Trump i kommentarer og analyser. Men det forhindrer ikke Trump i fortsat at fejre triumfer med grove angreb på konkurrenter i korte replikker. Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. Med stigende rædsel må eliten af indsigtsfulde politiske kommentatorer indse, at de aldrig når ud til de folkemasser, som begejstret følger Trumps grænsesprængende politiske figur. Groggy tvinges eliten til at erkende, at i demokratiet er politik en tv-serie, hvor selv helt uuddannede vælgere umiddelbart straks forstår politik gennem indlevelse i de personer, som strides på scenen. Og at hele kommentariatet er beskæftigelsesterapi for en stadig mere surmulende elite af dødsenskedsommelige, fortænkte typer, som tragisk nok ikke forstår, hvorfor de er ude af stand til at stoppe Trump. Alternativ højsommer [15/7, 18/7]Partiets eksede typer
udfolder gakkede argumentationer i TV dagen lang. Aldrig har dansk
politik været mere komisk. Det plejer at være Dansk Folkeparti, som underholder sommeren igennem med grænsebomme og andre sjove prøveballoner. Men i takt med, at grænsekontroller er indført, og fordi DF er blevet en del af magten med en leder, som mere og mere ligner den næste stats- eller finansminister, er partiets underholdningsværdi sunket. Til gengæld kan det ny, helt magtløse fritidspædagogparti, Alternativet, slå gækken løs med festlige forslag, som fylder medierne dagen lang og natten med. Senest skal import af benzinbiler forbydes fra 2025, for at vi kan nå klimamålene. Forleden skulle indkomstskatten i nul i 2066. Partiets eksede typer udfolder gakkede argumentationer i TV dagen lang. Aldrig har dansk politik været mere komisk. Ingen savner DFs grænsebomme. Alternativet kan sætte liv i selv det selvhøjtidelige DR2 Deadline, den intellektuelle klasses indslumrings-TV, så det overgår Monty Pythons bedste satirer på den slags søvndyssende snakkeprogrammer. Giv os mere af dette kostelige politiske vanvid! Stupid, stærk argumentation [15/7, 16/7]Samme aften
tilbageviste en terrorist præsidentens overbevisende, sproglige
argumentation med et enkelt, voldeligt argument. Frankrigs præsident, Francois Hollande, argumenterede på Bastilledagen helt overbevisende for afskaffelsen af undtagelsestilstanden, som blev indført efter terrorangrebene i november: “Vi kan ikke forlænge undtagelsestilstanden i det uendelige. Det ville betyde, at vi ikke længere er en republik, hvor retsstatsprincippet gælder.” Men samme aften tilbageviste en terrorist præsidentens argumentation. Terroristen kørte en lastbil ind i en menneskemængde i Nice, og mange døde. Mens vi fortvivlet stirrer på billederne, hører vidnernes beretninger, forlænger undtagelsestilstande, selv om det svækker retsstaten, og sender kampfly mod IS, så må vi aldrig glemme, at enhver terrorist er et barn af de parallelsamfund, som findes i vor midte. Hver gang et medlem af et parallelsamfund undlader at gå til politiet med en mistanke om terrorforberedelse, så kan en præsidents nok så lødige, sproglige argumentation blive effektivt imødegået af voldens enkle, stupide argument. Brønderslevs Google-agurk [12/7, 13/7 med titlen ”En Google-agurk”]Det, kommunen i
virkeligheden gør, er at gå agurk med en indrømmelse af, at de er
blevet taget grumt ved næsen af deres reklamebureau. En historie fra DR P4 Nordjylland gik sejrsgang over hele landet i søndags: Brønderslev Kommune betalte Google for at undgå at få vist den afskyelige historie om et forældrepar, som blev dømt for vanrøgt og voldtægt af deres børn. Man ville hellere have vist kommunens hjemmeside eller Facebook som top-søgeresultat. I løbet af søndagen nægtede Google så, at det var muligt at købe sig til den slags. Så blev historien på DR.dk justeret til, at Brønderslev Kommune havde betalt et reklamebureau for denne serviceydelse. Den egentlige historie i sagen er åbenbart, at et bureau har narret en kommune til at betale for en ydelse, som ikke findes. Og at Brønderslev Kommune naivt tror, at de snedigt benytter agurketiden til at få udbredt en historie om kommunens kompetente image-pleje. Men at det, kommunen i virkeligheden gør, er at gå agurk med en indrømmelse af, at de er blevet taget grumt ved næsen af deres reklamebureau. Kommuner bør tage sig i agt for agurketidens fristelser til pralerier. Ronaldo besejrede alle [11/7, 12/7]Jo længere og jo mere
spidsfindigt man kan udtrykke sig om 22 mænd, der spæner rundt efter en
bold, mens tusindvis af alhoholpåvirkede nationalister jubler omkring
dem på lægterne, jo bedre er det tydeligvis. Resultatet af EM-finalen var en klar tilfældighed. Franskmændene havde stimevis af målchancer, som tilfældigvis blev forbiere, mens portugiserne var heldige med at få bolden i mål i en af deres få chancer. Men efter kampen konkurrerer kommentatorer om at forklare resultatet som alt andet end tilfældigt. Jo længere og jo mere spidsfindigt man kan udtrykke sig om 22 mænd, der spæner rundt efter en bold, mens tusindvis af alhoholpåvirkede nationalister jubler omkring dem på lægterne, jo bedre er det tydeligvis. Men både kommentatorer, sportspressen og Groft sagt er enige om, at helten i dramaet var Ronaldo. Da alt tegnede til fransk sejr, lod han sig fælde med et trælår og blev i en dødlignende tilstand båret ud i omklædningsrummet på en båre. Men da sejren var hjemme, genopstod han med et flot knæbind og overtog trænerjobbet, mens han næsten huskede at humpe hele tiden. Og den genopstandelse var ikke spor tilfældig, så fuldt fortjent løftede Ronaldo grådkvalt EM-pokalen. Satiren, som blegnede [8/7, 10/7]Når det nu er bevist,
at overlæger og direktør opfører sig som i von Triers satire, så bør
det også undersøges, om portører yder særtjenester til deres mor, hvis
hun hører stemmer i elevatorerne. Alle husker overlægerne i Lars von Triers TV-serie, ”Riget”. De var på alle måder latterlige og optaget af alt muligt andet end at kurere patienterne. Og hele kulturen på stedet var syg. Heldigvis var det jo kun satire. Men nu afslører retssager mod fem overlæger groft misbrug af forskningsmidler til private og ekstravagante formål. Der er købt malerier, lamper, dyre middage og rejser. Og eksperter udtaler, at det viser en syg kultur, som åbenbart er groet frem, fordi Rigets virkelige direktør muligvis har været endnu værre end i von Triers satire. Når det nu er bevist, at overlæger og direktør opfører sig som i von Triers satire, så bør det også undersøges, om portører yder særtjenester til deres mor, hvis hun hører stemmer i elevatorerne. Og om yngre læger og medicinstuderende saver hoveder af døde patienter. Og om der om natten køres ræs i ambulancerne. At overlæger tager lamper med hjem, kan vise sig at være en detalje i en virkelighed, som får von Triers satire til at blegne. Farvel, Roskilde! [8/7, 9/7]Litteraturredaktørens
klumme kan både føre til forbud mod frikadeller, bandlysning af
uindhyllede bryster, baller og penisser, og påbud af frugtjuice i alle
fadølsanlæg. Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, skrev forleden en klumme ud fra iagttagelser på Folkemødet på Bornholm og Roskildefestivalen. Han fandt, at begge arrangementer havde et usynligt skilt hængende: whites only. Det bekymrede ham, at danske festivaler for musik, debat og dannelse i bred forstand er så ”etnisk rensede”. Groft sagt er fristet til at trække på skuldrene, for selvfølgelig kan man da ikke forestille sig Folkemødet og Roskildefestivalen uden fadøl, nøgenhed, fællesbad uden forhæng og andre udpræget etnisk danske fornøjelser. Men da begge festivalers arrangementskomiteer tilhører vores lands politisk korrekte kulturelite, så må det frygtes, at litteraturredaktørens klumme både kan føre til forbud mod frikadeller, bandlysning af uindhyllede bryster, baller og penisser, og påbud af frugtjuice i alle fadølsanlæg. Sådanne tiltag har længe virket inkluderende i børnehaver og svømmehaller. Nu rammer inklusionen så helt logisk også næste års festivaler. Festlig undergang [1/7, ]Gennem danske medier får man indtryk af, at der er politisk krise i Storbritannien. Premierministeren har erklæret sin afgang. Den mest nærliggende efterfølger har overraskende erklæret, at han ikke vil. Oppositionslederen har fået mistillidsvotum fra 80 procent af sin parlamentsgruppe, men nægter at vige pladsen. Pundet falder. Så når Groft sagt stiller ind på BBCWorldNews er det med en forventning om at se ansigter præget af kaos, fortvivlelse og håbløshed. Men aldrig har Groft sagt set mere veloplagt, sprudlende og optimistiske studieværter og reportere end i Storbritanniens store public service-medie lige nu. Personalet er euforiske af det stof, de indtager i store mængder. Da BBC jo ikke som public service-medium skriver ledere eller på anden vis officielt udtrykker politiske meninger, finder seerne i stedet mediets holdning i personalets veloplagte ansigtsudtryk, tonefald og gebærder. Budskabet er klart: Det går bedre end nogensinde. Vi har herlige tider. Bendtsens sidste gys [28/6, Berlingske 8/7]Bendtsen må lære, at
når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og undlade at
sprudle med selv det mindste læserbrev. I Brexit-kampagnens sidste fase viste tidligere økonomi- og erhvervsminister, mangeårige medlem af EU-parlamentet Bendt Bendtsen livstegn. Det skete med ”Dagens brev” i Berlingske med overskriften ”Brexit vil koste Danmark dyrt.” Alle havde ellers glemt, at Bendtsen stadig eksisterede. Med stor succes har Bendtsen nemlig valgt en rolig tid i EU efter de hektiske ministerdage under den altid karrierestræbende Fogh, som efter sin ministertid fortsatte med en krævende international post og nu er en travl CEO i sit konsulentfirma "Rasmussen Global". Få dage efter sit dumdristige livstegn fik Bendtsen så ørene i maskinen i et læserbrev, som foreslog, at Bendtsen med ugentlige klummer her i avisen oplyste om sin arbejdssomme hverdag i EU. Mange gyser med Bendtsen over denne sære idé. Bendtsen må lære, at når man er pensionist i EU, skal man være konsekvent og undlade at sprudle med selv det mindste læserbrev. Så kan man sidde uantastet i EU, indtil man dør rigtigt. Eller indtil EU går under. Festlig undergang [1/7, 3/7]Aldrig har Groft
sagt set mere veloplagte, sprudlende og optimistiske
studieværter og reportere end i Storbritanniens store public
service-medie lige nu. Gennem danske medier får man indtryk af, at der er politisk krise i Storbritannien. Premierministeren har erklæret sin afgang. Den mest nærliggende efterfølger har overraskende erklæret, at han ikke vil. Oppositionslederen har fået mistillidsvotum fra 80 procent af sin parlamentsgruppe, men nægter at vige pladsen. Pundet falder. Så når Groft sagt stiller ind på BBCWorldNews er det med en forventning om at se ansigter præget af kaos, fortvivlelse og håbløshed. Men aldrig har Groft sagt set mere veloplagte, sprudlende og optimistiske studieværter og reportere end i Storbritanniens store public service-medie lige nu. Personalet er euforiske af det stof, de indtager i store mængder. Da BBC jo ikke som public service-medium skriver ledere eller på anden vis officielt udtrykker politiske meninger, finder seerne i stedet mediets holdning i personalets veloplagte ansigtsudtryk, tonefald og gebærder. Budskabet er klart: Det går bedre end nogensinde. Vi har herlige tider. Lisa, Juncker og Tusk [24/6, 26/6]Lisa sagde ”skråt op”
til de kloge kommissærtyper i sit liv og er nu blevet student med 10,5
i snit. ”Du er ikke intelligent nok til at gennemføre gymnasiet.” Sådan lød beskeden til Lisa Bergmann i 9. klasse. Ifølge BT var det en samtale, ”der siden har indprentet sig på nethinden hos den i dag 20-årige kvinde”. Men Lisa tog sig sammen. Hun sagde ”skråt op” til de kloge kommissærtyper i sit liv og er nu blevet student med 10,5 i snit. ”Det fedeste er at gøre noget, som folk har sagt, man ikke kan,« forklarer Lisa. Netop. Og derfor kan EU-præsidenterne Juncker og Tusk og alle, der brænder for EU, i disse svære dage hente trøst i Lisas eksempel. Valgnattens rædsler vil længe sidde indprentet på nethinderne hos Europas statsledere og i EU-systemet. Og samtidig spiller EU-modstandere Kong Gulerod og profeterer om, at Brexit vil medføre Nexit, Franxit, Danxit og EU's snarlige død. Juncker, Tusk og andre kan lære af Lisas eksempel, at hvis de siger ”skråt op” til kommissærtyper og negative profetier og ydmygt studerer folkestyrets pensum med flid, så kan de godt bestå i demokrati med 10,5. Juncker på Jeppes mødding [24/6, 25/6]EU opfører en omvendt
”Jeppe på Bjerget”-komedie efter Brexit: Slottets grever og baroner
ender på møddingen i sidste akt, mens Jeppe fortsat regerer i baronens
seng. ”Et seriøst dramatisk øjeblik, især for UK,” skrev EU's præsident, Donald Tusk, på Twitter, da UK havde stemt nej. Og EU-kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, sagde under valgkampen: ”Jeg er sikker på, at desertørene ikke vil blive modtaget med åbne arme. Storbritannien må acceptere at blive behandlet som et tredjeland, som ikke vil blive håndteret med silkehandsker.” Ingen af EU's to politiske topledere var i nærheden af at udtrykke den ydmyghed over for almindelige vælgere, som premierminister David Cameron helt naturligt viste i den tale, hvor han annoncerede sin afgang: ”Folkets beslutning skal respekteres, og der er ingen tvivl om, hvad folk har ment.” Han takkede ovenikøbet respektfuldt nej-folkene. Det er tragisk, hvis det store demokratiske projekt EU, skal ende på møddingen, bare fordi EU's præsidenter opfører sig som fornemme grever og baroner, der har glemt, at de er nødt til at respektere Jeppe på Bjerget, som ligger inde i baronens seng og bestemmer det hele. Bedre tone [21/6, 22/6]Regulær
modersmålsundervisning vil medføre, at en lærer, som forsøger at
retlede en arabisk dreng, ikke mere skal udsættes for en vulgær hån som
”min pik i din mor”. En ph.d.-afhandling afslører, at nogle arabiske drenge bruger deres modersmål til seksuel og racistisk chikane af andre elever og deres lærere. Piger, somaliere og danske lærere er særligt udsatte. Professor Anne Holmen fra Københavns Universitet anbefaler på grundlag af ph.d-afhandlingen regulær modersmålsundervisning, så børnene får styrket deres ordforråd på deres modersmål. Det vil f.eks. betyde, at en lærer, som forsøger at retlede en arabisk dreng, ikke mere skal udsættes for en vulgær hån som ”min pik i din mor”. I stedet vil drengen efter intensiv modersmålsundervisning kunne sige ”min erigerede penis stødt i bund i dit mødrene ophavs indre kønsorgan”. Ganske vist vil læreren, som ikke forstår arabisk, stadig professionelt pædagogisk opmuntrende svare: ”Så kommer jeg hen og hjælper dig!” Men tonen i den tværkulturelle dialog er blevet betydeligt bedre. For dårligt at "Helligt Rum" beregnet til bøn og eftertanke stod ubenyttet på Folkemøde: [19/6 tekst til video på FB, personen, til venner]Jeg spurgte Marianne, min livsledsagerske, om hun havde set paven i Allinge, men det havde hun ikke. Hun har ellers tilbragt flere dage på Folkemødet. Men han var der - som alle andre, der betyder noget. Og jeg fangede ham lørdag eftermiddag, mens hans sortklædte bodyguard i baggrunden så mistænksomt på mig, som om jeg var terrorist. Paven forsøgte med sit velkendte smil og venlige håndbevægelser at lokke forbipasserende ind i et fredfyldt, helligt rum, som han havde medbragt i en container, som udvendigt var udstyret, så den lignede Peters-kirken i Rom. Døren stod vidtåben. Der var ikke en sjæl derinde, selv om der, så vidt jeg kunne se, var bløde tæpper på gulvet, så selv muslimer kunne bede derinde uden problemer. Til næste år bør paven nok hyre Anders Lund Madsen eller Clement Kjersgaard til at være ordstyrer for en debat mellem fremtrædende repræsentanter for verdens førende religioner, for at få fyldt sin container, som bærer påskriften "Helligt Rum." Videoens navn: Paven besøgte Allinge med tom container Grundloven skaber ro [17/6, 20/6]Mange politisk
korrekte og overbebyrdede lærere vil – for at undgå at krænke muslimske
elever – undgå at gå i detaljer med, at vi her i landet ikke har
sharia-styre. På seks forskellige VUC-institutioner i hovedstadsområdet fortæller undervisere, at nogle muslimske elever er udvandret fra undervisningen på grund af pensum. Bl.a. har muslimske elever fundet den danske grundlov så stødende, at man sparkede til møblerne i raseri. Raseriet skyldtes næppe, at de læste grundlovens juridiske tekst, som kun kan forstås af eksperter. En lærer, som ikke tør stå frem med navn, forklarer, at hun formidlede grundloven ved i klart sprog at oplyse eleverne om demokratiets grundregler, såsom at ligestillling mellem kønnene og ytringsfrihed står over religiøse forskrifter. Mange politisk korrekte og overbebyrdede lærere vil – for at undgå at krænke muslimske elever – undgå at gå i detaljer med, at vi her i landet ikke har sharia-styre. Sådanne lærere kan undgå at såre sarte elever ved at dele nogle grundlovsparagraffer i snirklet, gammeldags, juridisk sprog ud til selvstudier. Sådan kan den uforståelige grundlovstekst opretholde idyl i multietniske skoleklasser. Modeksperiment [17/6, 19/6]Hvis DR.dk og TV2.dk
tager betaling for deres netnyheder det næste år, så vil langt flere
end 18 procent af disse mediers online-brugere betale for private
onlinemedier. En undersøgelse viser, at 18 procent af danskere, der benytter public service-mediernes online tilbud, har betalt for nyheder hos privatejede medier i løbet af det seneste år. Til sammenligning har kun 11 procent, der ikke bruger public service-medier på nettet, købt nyheder hos privatejede medier. Flere forskere tolker dette som et stærkt argument for, at DRs tilstedeværelse på nettet ikke ødelægger betalingslysten. Det lyder skørt, men man syntes jo også det lød skørt, dengang Galileo påstod, at Jorden bevægede sig. Det måtte afklares med eksperimenter. Derfor opstiller Groft sagt denne hypotese: Hvis DR.dk og TV2.dk tager betaling for deres netnyheder det næste år, så vil langt flere end 18 procent af disse mediers online-brugere betale for private onlinemedier. Teorien bag hypotesen er enkel: markedskræfterne: Når en gratis kopivare pludselig koster det samme som originalerne, så vil næsten 100 procent fravælge kopien og foretrække de originale produkter. Testen bør starte straks. Skats Sisyfos-arbejde [15/6, 16/6]Først når tragi-komisk
elendige IT-systemer er ved at lægge Skat i graven, råber medierne
”Skandale!” og alle indser, at noget er galt. Der er mange møgsager i Skat: Skrottet IT-system, fejlbehæftede ejendomsvurderinger, 9,1 mia kr. udbetalt til udenlandske svindlere. Hvorfor skal Skat køres helt i sænk, før Skat kan blive godt igen? Det skal Skat, fordi vores almindelige modstand mod at betale skat, gør det let for politikere at score stemmer på, at skære skat ned med "effektiviseringer", bl.a. store IT-systemer, der påstås at kunne det hele. Det tror alle så på i nogle år, mens kaos breder sig bag lukkede døre. Først når tragi-komisk elendige IT-systemer er ved at lægge Skat i graven, råber medierne ”Skandale!” og alle indser, at noget er galt. Og da der altid går flere år, før de tragi-komiske skandaler frembringer ”lig på bordet” i medierne, så når Skat altså at køre i sænk, før nogen griber ind. Så ansætter man folk, som retter skaderne op. Indtil der igen falder så meget ro over Skat, at ny ”effektiviseringer” og ny, store IT-systemer igen kører det hele i sænk, inden alt kan blive godt igen. Osv. Akut hjælp til Politiken [14/6, 15/6]Vi Groft
sagt’er rykker da gerne ud for at yde akut hjælp til et døende
dagblad. Mandag tiltrådte den fra Information headhuntede chefredaktør Christian Jensen på Politiken. Samme dag skrev Erik Valeur, journalist, forfatter, tidligere mediekritiker på Politiken, yderst aktuelt i bladets kronik om, hvordan man vækker et døende dagblad tillive: Væk med døgnnyhederne i deres dødsens kedelige form, udskift de glorværdige, men for længst stivnede koryfæer, som leverer deres bidrag alt for sjældent og med tilbagelænet rutine og personlig ophøjethed. Til gengæld skal bladet hver dag, ifølge Valeur, indeholde virkelig gennemarbejdet satire på mindst en side eller halvanden fra folk, som findes, selv om de er svære at finde. Groft sagt kunne ikke være mere enig – bortset fra det med, at gode satirikere er svære at finde. Bare se i Berlingske, hvor de allerede knokler løs. Men vi Groft sagt’er rykker da gerne ud for at yde akut hjælp til et døende dagblad. Giv os en halv af de enorme Politiken-sider, og vi vil straks sætte spjæt i selv de mest sløve vanelæsere af bladet. EUs læringsproblem [10/6, 13/6]Ved læsning af
kronikken indser man, hvad EUs grundlæggende problem er: EU og varme
EU-fortalere som Lykketoft har ringe sans for det væsentligste. Mogens Lykketoft skriver mange kloge og rigtige ting om EU i Jyllands-Postens kronik. I 1972 var han EU-skeptiker. I dag er han bange for, at EU skal kollapse, hvis Storbritannien stemmer sig ud. Han erkender, at befolkningerne i EU mere ser EU som en afgørende del af problemerne end af løsningerne. Og han giver de nationale politikere og medier skylden for, at ”populismen” er i fremmarch. Ved læsning af kronikken indser man, hvad EUs grundlæggende problem er: EU og varme EU-fortalere som Lykketoft har ringe sans for det væsentligste: At EU klart signalerer og praktiserer, at EU er ydmyg og meget optaget af, at ganske almindelige mennesker i Europa forstår og accepterer, hvad der foregår i glaspaladserne. I stedet skælder man ud på nationale politikere og medier og befolkningerne for at dyrke ”populismen”. Det er tragisk, at Danmarks bedste bud på en klog statsmand med verdensformat vælger at skælde ud på befolkningerne i stedet for at forsøge at råbe EU op, før det er for sent. Dødsdømt Uber-app [10/6, 11/6]Det er en nærliggende
tanke på denne måde at skære fedtlaget af kolde administratorer og
kommunale kommissærer væk ved at træne fru Jensen i at betjene en app,
som kan tilkalde varme hænder. Liberal Alliances IT-ordfører, Christina Egelund, foreslår, at man indfører en Uber-model i velfærden. Til Berlingske udtaler hun: ”Pointen er, at man med en Uber-lignende app kan overflødiggøre laget af bureaukrater, der sidder og regner ud, præcis hvornår fru Jensen skal have et bad.” Det er en nærliggende tanke på denne måde at skære fedtlaget af kolde administratorer og kommunale kommissærer væk ved at træne fru Jensen i at betjene en app, som kan tilkalde varme hænder. Og hvis Egelunds idé bliver en succes, så kan hele sygehusvæsnet også kraftigt reduceres og effektiviseres ved, at hver indlagt patient udstyres med en app, hvormed man kan tilkalde læger, sygeplejersker, sosuassistenter og portører til sin seng efter behov. Alligevel er forslaget dødsdømt. Al erfaring siden Schlüter-regeringerne i 1980erne viser, at forslag, som søges gennemført med en udtrykkelig begrundelse om at overflødiggøre bureaukrater, altid ender med at føre til mange flere bureaukrater. Danmarks forsvenskning [3/6, revideret til Danmark forsvenskes, sendt 7/6, den oprindelige bragt 8/6 under titlen ”Dansk forsvenskning”]Flere medier oplyser, at en gruppe forældre i en række daginstitutioner i København kræver, at der ikke bliver ansat mandlige pædagoger i institutioner. Historien er så langt ude, at den umiddelbart kun giver mening, hvis kravene kommer fra forældre af ”anden etnisk herkomst”. Men hverken tv2.dk, eb.dk (Ekstra Bladet) eller Jyllands-Posten antyder i deres versioner af historien, at dette er tilfældet. Når disse normalt ret eksplicitte medier ikke giver denne yderst relevante oplysning, så må det betyde, at der faktisk er tale om kernedanske forældre til Ida og Erik, som sensationelt har forladt tanken om ligestilling mellem kønnene. Men hvorfor er der ingen af medierne, der interviewer disse kernedanske forældre, så vi kunne høre deres argumenter? Desværre er det eneste svar, at det er, fordi der ikke findes så vanvittige, etnisk danske forældre. Så den egentlige sensation i historien, er, at danske medier nu optræder lige så politisk korrekt, som svenske har gjort i mange år. Prinsens presseansvar [3/6, 6/6]Når prins Henrik ikke
er med, bliver billederne ofte meget kedelige, og ingen tror på, at der
sker noget uforudset. Cirkusplakaterne i Varde blev pillet ned trods cirkusdirektørens protester. Det skete af hensyn til sikkerheden under dronningens karettur lørdag. Hærens paradetrænede heste kunne efter myndighedernes vurdering blive så skræmt over plakaterne, at der kunne udbryde kaos med løbske heste i Vardes gader. Men de 48 heste havde allerede fredag opholdt sig i byen i nogen tid og trænet i ruten med plakater to gange uden tumulter. Så det står klart, at den absurde historie om plakaterne udelukkende skyldes, at medierne ikke ved, hvad de ellers skal skrive om, når vor dronning besøger Varde. Når prins Henrik ikke er med, bliver billederne ofte meget kedelige, og ingen tror på, at der sker noget uforudset. Det skaber desperation i dansk presse, som giver sig udslag i indholdsløse historier. Prinsen bør derfor snarest antyde over for dansk presse, at han muligvis vil lade sig se på sommerens togt, så pressen kan fyldes af meningsfulde gisninger om, hvorvidt det vil ske i Varde. Danmark forsvenskes [3/6, opdateret fra ”Danmark forsvenskes og sendt 7/6, ]Flere medier oplyste forleden, at en gruppe forældre i en række daginstitutioner i København kræver, at der ikke bliver ansat mandlige pædagoger i institutioner. Historien er så langt ude, at den umiddelbart kun giver mening, hvis kravene kommer fra forældre af ”anden etnisk herkomst”. Men hverken tv2.dk, eb.dk (Ekstra Bladet) eller Jyllands-Posten antydede i deres versioner af historien, at dette var tilfældet. Da enhver læser ved, at ingen pæredanske forældre til Ida og Erik er så kønsformørkede, at de ikke vil have mandlige pædagoger, så er den eneste forklaring på undladelsen, at disse normalt meget eksplicitte medier optræder politisk korrekt efter svensk forbillede. Og nu har Statens Museum for Kunst så også politisk korrigeret titlerne på 14 værker, så ordet ”neger” og ”hottentot” er blevet til ”afrikaner”. Selv om negre endnu ikke er blevet overmalet med politisk korrekte farver på kunstværkerne, så tegner der sig allerede et klart billede af, at Danmark for tiden forsvenskes. Unødvendig import [3/6, 4/6]Det er åbenbart
undgået den kirkelige stridsmands opmærksomhed, at stadig flere
danskere, især nydanskere, ikke er meget for den overreflekterede og
tvivlende Jesus, som er hovedperson i Det ny Testamente. Den politisk engagerede, forhenværende biskop Kjeld Holm er ude med riven efter Folketingets formand Kjærsgaard og integrationsminister Støjberg, fordi de med øl har indviet et tempel for gamle nordiske guder på Fyn. ”Det er grotesk, at en minister og folketingsformand deltager i et arrangement, der ligger langt ude på det religiøse overdrev. Hverken Inger Støjberg eller Pia Kjærsgaard ville drømme om at være med til at indvie en moské,” udtaler Holm. Det er åbenbart undgået den kirkelige stridsmands opmærksomhed, at stadig flere danskere, især nydanskere, ikke er meget for den overreflekterede og tvivlende Jesus, som er hovedperson i Det ny Testamente. Den religiøse mode i landet går i retning af krigeriske guder, som uden tvivlens nådegave håndhæver guddommelige værdier med sværd. Men hvorfor dog importere den slags til landet fra Mellemøsten og indvie flere alkoholfri moskéer, når vi i vores egen kulturarv har både Odin og Thor, som vi kan bygge templer til, der døbes med øl? Negerpolitik [20/5, (web 23/5,) 25/5]Politikerbranchen bør
glæde sig over, at det gode, gamle danske ord ”neger” stadig – mange år
efter negerkyssets død i slikbranchen – kan skabe så meget gratis
omtale i dansk politik. Dansk Folkeparti har lavet en plakat med en stor dansk familie, som erklærer: ”Vores Danmark – der er så meget vi skal passe på.” Egentlig ganske banalt. Men plakaten opleves som politisk ukorrekt af mange, som på Facebook har lavet modplakater, hvor der også findes familiemedlemmer af anden etnisk herkomst. Det fik så partiets næstformand, Søren Espersen, til på TV til at erklære, at DF da ”sagtens kunne have sat en neger ind”. Så var helvede løs. Og DF kan fryde sig over endnu engang at score en masse gratis medietid med en plakat. Og nede i EU sidder den glemte Jeppe Kofod (S), som vupti genopstod i medierne med et engelsksproget tweet om, at Espersen kalder Obama for ”nigger President”. Så nu raser ikke kun de politisk korrekte, men de folkevalgte i DF raser tilbage. Og mens alle raser mere og mere, kan alle politikere glæde sig over, at det gode, gamle danske ord ”neger” stadig – mange år efter negerkyssets død i slikbranchen – kan skabe så meget gratis omtale i dansk politik. Slange i Paradisets Have [20/5, 22/5]Det ville nok være for
groft at antyde, at den surladne kronik-salut skyldes, at Lykketoft er
misundelig på Løkke over, at ingen nogensinde har tilbudt Lykketoft at
blive fast komiker. Løkke fik forleden en spontant tilbud direkte fra Obamas mund om at blive komiker i Det hvide Hus. Det skete for øjnene af verdens befolkning. Få dage efter havde Mogens Lykketoft så kronikker i Berlingske og Jyllands-Posten. Ifølge Lykketofts kronikker er stort set alt galt med Løkkes regering af landet. Det ville nok være for groft at antyde, at den surladne kronik-salut skyldes, at Lykketoft er misundelig på Løkke over, at ingen nogensinde har tilbudt Lykketoft at blive fast komiker. Som formand for FNs generalforsamling kender Lykketoft bedre end de fleste verdens truende katastrofer: overbefolkning, hungersnød, krige, flygtningestrømme, forurening og undertrykkelse. Det må være i erkendelse af, at der ikke er noget at stille op over for verdens uhyggelige udfordringer, at Lykketoft vælger at bruge sin uerstattelige tid som statsmand i FNs formandsstol på at give det glatte lag til stand-up-Lars og hans artige, flittige og velfungerende Danmark, klodens svar på Paradisets Have. Vælgernes elendighed [20/5, 21/5]Normalt jamrer man i
medierne kun over vælgerne pr. stedfortræder. Torben Lund, tidligere sundhedsminister (S), finder Politikens holdninger til borgerne dybt nedladende og arrogant. I et debatindlæg i bladet kritiserer han bl.a. chefredaktør Bo Lidegaard for at skrive, at folket er ”dumt, at folket kun er klogt, så længe det ikke får lov at bestemme selv”. Og bladets udenrigsredaktør, Anders Jerichow, kritiseres for efter seneste EU-afstemning at have talt dunder til borgerne: Vælgerne må tage sig sammen. Vælgernes troværdighed er i dyb krise. Torben Lund udtrykker håb om, at bladets tiltrædende chefredaktør, Christian Jensen, kan skabe en anden attitude på bladet. Det lader sig næppe gøre, da jammer over vælgernes elendighed er en dybt indarbejdet praksis i højere, kultiverede kredse. Men Lund har ret i, at det er klodset af Politiken at udtrykke det så direkte. Normalt jamrer man i medierne kun over vælgerne pr. stedfortræder: Der jamres over, at politikere og medier går efter vælger- og salgstal i stedet for at gå efter de højeste idealer. Familie elsker Danmark [13/5, 16/5]Da intet præger børn
stærkere end de tidlige år i familien, så må man regne med, at det vil
koste stadigt voksende, enorme beløb at have familien i landet. Efter Højesteret afgjorde, at Gimi Levakovic ikke skulle udvises, udbrød hans ene søn, Santino, og en af hans nevøer, Jimmi, foran retten: ”Vi elsker Danmark.” Det forstår man godt, at hele familien gør. Jyllands-Posten viste torsdag familiens stamtræ, hvoraf det fremgik, at ud over den dybt kriminelle Gimi, som er på offentlig forsørgelse, så er også alle hans otte søskende kriminelle, og fire, der stadig er i live og ikke er udvist, er på offentlig forsørgelse. Familien får mange børn, og da intet præger børn stærkere end de tidlige år i familien, så må man regne med, at det vil koste stadigt voksende, enorme beløb at have familien i landet. Men vi kommer til at høre mindre til dem. Tilsyneladende har familien nemlig indset, at det udelukkende er Gimis brovtende, dumsmarte optræden som gangsterboss i TV, der har gjort hele Danmark rasende. Så klanens ca. 45 medlemmer er nu ikke mere til at få fat på for journalister. De har lært, at den, der lever stille, lever godt. Især i Danmark. Glyptotekets reality-TV [13/5, 14/5]Den mest vågne,
åndsfriske af kustoderne bør sættes til løbende at følge med i det
reality-tyveri-show, som museets interne overvågnings-TV sender. To mænd stjal i juli 2015 en bronzebuste til to millioner kr. fra Glyptoteket i åbningstiden. Både tyveriet og tyvenes rekognoscering ni dage tidligere er optaget på overvågnings-TV. Nu har Politiken gennem aktindsigt afsløret, at der gik 12 dage, før museet opdagede tyveriet. Flere politikere er ret ophidsede. Men kulturminister Haarder og Organisationen Danske Museer maner til besindighed: Tingene bør ikke spærres inde bag panserglas, og det bør undgås at have flere vagter i lokalerne end genstande. Groft sagt er enig. Men mindre kan også sagtens gøre det: Man kan simpelt hen bare sætte den mest vågne, åndsfriske af kustoderne til løbende at følge med i det reality-tyveri-show, som museets interne overvågnings-TV sender. Så kan tyve let stoppes ved udgangen, og tyvekosterne øjeblikkeligt sættes tilbage – hvis personalet kan se, hvor de mangler. Så vil man også stoppe det ufattelige spild af ressourcer, det er, at museet optager så meget TV, uden nogen ser det, før det er for sent. Stop for lal om demokrati [10/5, FB og web 10/5]Alle demokratiets
borgere skal i opdragelsen og i skolen indoktrineres med demokrati i en
grad, så enhver indoktrinering i andre retninger preller af. Selvfølgelig skal det være tilladt at håne, spotte og latterliggøre demokratiet, som Flemming Rose udtaler til Jyllands-Posten mandag. Og han går i flæsket på Trykkefrihedsselskabet, som støtter regeringens forslag om en liste med forbudte prædikanter: ”I 10 år har de kritiseret dem, der sagde ”ytringsfrihed, men”. Og nu støtter de så et indrejseforbud mod antidemokrater. Det udstiller i virkeligheden deres hykleri.” Sagen er, at ingen fysisk kan kontrollere andre mennesker 100 %. Det gælder også PET. Derfor er lister og indrejseforbud ikke et effektivt værn mod politisk og religiøs antidemokratisk indoktrinering. Det eneste effektive værn mod, at forvirrede sjæle charmeres af forføreriske imamer og andre, er, at alle demokratiets borgere i opdragelsen og i skolen er blevet indoktrineret med demokrati i en grad, så al indoktrinering i andre retninger preller af. Alt multikulturelt lal om, at demokratiet er så stærkt og selvfølgeligt, at det overlever af sig selv, må omgående stoppe. Niqab for burhøns [6/5, 8/5]På 22 VUC-centre er
man ligeglade med, hvem man underviser, om de er mentalt til stede i
timerne, og om de kan identificeres ved eksamen. ”Vi skal kunne se, hvem de er, og hvorvidt de er mentalt til stede,” udtaler Tue Sanderhage, direktør på Vestegnens hf og VUC til Politiken torsdag, som begrundelse for forbud mod niqaber i timerne. Men så langt vil rektor på hf og VUC Fyn, Stig Holmelund Hjarbøl, ikke gå. Her er det kun forbudt at bære niqab ved eksamen, fordi man ved eksamen skal kunne identificere eksaminanden. Samtidig har en rundringning vist, at 22 af landets 30 VUC-centre slet ikke synes, at niqaber er noget problem. På disse 22 VUC-centre er man altså ligeglade med, hvem man underviser, og om de er mentalt til stede i timerne. Derfor er det også logik for burhøns, at man disse 22 steder stålsat gennemfører denne ligegladhed med eleverne ved også at tillade total tildækning og anonymitet ved eksamen. Derimod er det dybt godnat, at VUC Fyn til eksamen tvinger elever, som muligvis aldrig tidligere har set deres lærer, ud af niqaben, for at læreren, som aldrig før har set deres ansigt, kan genkende dem. Tak til Taksøe [4/5, 11/5 på web, 13/5 på ”Tantes grove gys”]Udredningen minder os
om, hvor rationelt alting kunne indrettes, hvis ikke vores
samfundsystem var demokratiet, hvor alt afhænger af medier og vælgere. Statsministerens gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, har nu afleveret den vigtigste udredning om Danmarks udenrigspolitik i over 30 år. Han foreslår bl.a., at forsvaret styrkes, at vi ikke satser på grænsebomme, men på EU's fælles løsninger, og at vi ikke tager penge fra U-landsstøtten til flygtninge her i landet. Disse og andre forslag er særdeles fornuftige – hvis vores system ikke var et demokrati, men et oplyst enevælde, hvor en klog, elsket, stor leder, som ikke var afhængig af genvalg, omgivet af en elite af Taksøe-Jensen’er, kunne gennemføre alt det rigtige og nødvendige i en håndevending. Udredningen minder os om, hvor rationelt alting kunne indrettes, hvis ikke vores samfund afhang totalt af medier og vælgere. Det ville være som DSB uden passagerer, hospitaler uden patienter og plejehjem uden beboere: Alt ville køre perfekt efter rationelle planer og målsætninger. Og tænk på Skat uden skatteborgere! Det svimler. Tak til Taksøe-Jensen for disse stimulerende fantasterier. Note: Tante har vist en svaghed for høflige diplomater som Taksøe-Jensen. Og bryder sig derfor ikke om, at de udstilles for at mangle sans for politiske realiteter. Et forsøg værd [3/5, 4/5 med titlen ”Et kunstnerisk forsøg værd”]Ifølge en
kunstnergruppe skal vi gennem empati og forståelse for martyrernes
tankegang blive bedre til at modarbejde og beskytte os mod terror. Det har vakt opsigt, at der snart åbnes en udstilling om heltemod og martyrer. Her skal bl.a. filosoffen Sokrates udstilles side om side med selvmordsterroristerne fra lufthavnen i Bruxelles. Ida Grarup fra kunstnergruppen bag udstillingen forklarer i Jyllands-Posten tirsdag, at formålet er at komme væk fra den opfattelse, at terrorister er vanvittige voldspsykopater. Gennem empati og forståelse for martyrernes tankegang skal vi blive bedre til at modarbejde og beskytte os mod terror. Først skal vi altså lære at elske selvmordsterroristerne; derefter bekæmpe dem – hvis vi overlever. Tankegangen kan straks overføres til kampen mod politisk naive kunstnergrupper: Først skal vi gennem pressens fyldige foromtale lære at elske dem, fordi de arrangerer udstillinger som denne. Hvis vi – takket være stærke søsygepiller – holder kvalmen i skak og læser alle artiklerne om udstillingen, så får vi så meget empati for kunstnergruppen, at vi kan bekæmpe dem effektivt. Det er da et forsøg værd. Snedigt amnesti [29/4, 1/5]Det lyder fornuftigt
med et amnesti til ”Panama-forbryderne”. Men samtidig er det i
virkeligheden plimskørt. Formanden for Danske Skatteadvokater, Christian Bachmann, foreslår amnesti til de borgere, som medierne kalder ”Panama-forbryderne”. Han fremfører gode grunde: 1) De 11,5 millioner dokumenter er en kæmpe høstak at lede i. 2) De mange skattesager vil forlænge landsskatterettens sagsbehandlingstider ud over de halvandet år, der er i øjeblikket. 3) Det vil koste kassen at behandle sagerne. 4) Det vil skabe endnu mere kaos i Skat, end der allerede er. Så det lyder fornuftigt med et amnesti. Men samtidig er det i virkeligheden plimskørt, fordi enhver skattejurist ved, at alle pengene er anbragt efter professionel juridisk rådgivning og derfor er juridisk i orden, om end etisk betænkeligt. Der er derfor ingen forbrydere og ingen sager. Medmindre altså, at løftet om amnesti lokker folk til at melde sig og derved tilstå skattesnyd. Men så får de jo amnesti. Og så er der heller ingen sager. Aldrig har absurd skattekomik båret smukkere frugter end dette forslag fra skatteadvokaternes formand. Jesu afløser [29/4, 30/4]Paven og hans kirke
skal ifølge cand.mag i historie, Morten Albæk, reddes af Albæk med det
værste bullshit fra PR-branchens kvalmende klichékanon. Cand.mag. i historie, Morten Albæk, har ifølge sin beskrivelse på Wikipedia allerede reddet vindmøllefabrikken Vestas med sin sprogbrug. Denne sejrrige indsats for vindmølle-religionen har fået paven i Rom til at kalde Albæk til hjælp. I den anledning åbenbarer Albæk sig torsdag på Berlingskes forside og i Business som katolicismens frelser. Og Albæk oplader sin røst med disse ord: ”Vatikanstaten har bevist, at den har et stærkt, bæredygtigt formål, men den har også erkendt, at den ikke havde de tilstrækkelige innovative kompetencer internt til at tilsikre dens relevans i en digital virkelighed.” Paven og hans kirke skal altså ifølge Albæk reddes af Albæk med det værste bullshit fra PR-branchens kvalmende klichékanon. Man må spørge paven, hvad der er galt med Jesus, siden det har været nødvendigt at tilkalde Albæk. Det er rystende, at den katolske kirke kan stå med det ene ben i graven, uden nogen har opdaget det, før Albæk med sit eget eksempel beviser, hvor galt det står til. Logik bag sløret [28/4, 29/4]Det er en vanvittig
verden, disse forældre lever i. En verden, befolket med seksuelt
frådende heteromænd og totalt afsexede homokvinder. Nogle muslimske forældre vil kun lade deres døtre gå i svømmehallen, hvis det sker på rene pigehold og bag tilslørede ruder. Og nu raser debatten så om, hvorvidt det fremmer eller hæmmer integrationen, at nogle kommuner indretter sig efter det. Det er mærkeligt, at man slet ikke debatterer det absurde i, at der findes danske forældre i år 2016, der tror, at enhver mand, som ser en pige i badetøj, optændes så stærkt seksuelt, at han bliver en trussel mod pigen. For uden troen på, at enhver mand er en ustyrlig sexualforbryder, giver pigehold og slørede ruder ingen mening. Og forældrene tror samtidig ikke på, at der på pigehold kan findes lesbiske piger, som fristes til uartigheder af at se deres veninder i svømmetøj. Det er en vanvittig verden, disse forældre lever i. En verden, befolket med seksuelt frådende heteromænd og totalt afsexede homokvinder. På en måde forstår man godt, at forældrene synes, de må beskytte deres piger mod den gakkede verden, forældrene selv tror, de lever i. Tusindårsløfter [21/4, 28/4]Det kan ikke roses
nok, at et firma modigt og ærligt advarer forbrugerne mod egne
produkter. Gid, at denne selvudslettende ærlighed vil danne skole og
brede sig til politiske partier. Mars Food, som producerer populære færdigretter som Lasagne, Carbonare, Uncle Ben’s og Dolmio-tomatsauce, advarer nu mod at spise disse produkter hver dag. Produkterne indeholder så meget sukker, at man bliver smækfed. De bør derfor højst spises én gang om ugen, oplyser producenten. Det kan ikke roses nok, at et firma modigt og ærligt advarer forbrugerne mod egne produkter. Firmaet ved jo bedst selv, præcis hvor farlige deres produkter er. Gid, at denne selvudslettende ærlighed vil danne skole og brede sig til politiske partier, som ofte fylder vælgerne med deres produkter i form af løfter, som ofte viser sig at være tomme kalorier. Det skal de selvfølgelig have lov til, ligesom Mars Food fortsat må sælge Dolmio-tomatsauce. Men det ville forbedre dansk politik væsentligt, hvis politikerne ved hvert løfte oplyste, om det er et hverdagsløfte, som man hver dag kan tro på. Eller om det er så langt ude, at det kun gælder højst en gang om ugen, eller måske kun bør nydes hvert halve år. Lad J.O. Krag genopstå! [20/4, 26/4]Jyllands-Posten
mindedes i en leder forleden, at statsminister J.O. Krag (1914-78)
lodret afviste at undskylde over for Mao, at en dansk avis havde tegnet
ham som en fed mand, der var ved at blive slugt af en drage. Men i dag tør dansk politi ikke engang lade demonstranter vise Tibets flag for den kinesiske præsident. Og nu har kansler Merkel undskyldt over for Tyrkiets præsident Erdogan, at en tysk satiriker har brugt grimme ord om ham. Alt tyder på, at Erdogan slår Kina i at uddele ydmygelser. Først slår Erdogan EU for en masse penge og løfter om lettere adgang til EU, fordi alle fromt håber, at tyrkerne så beholder flygtningene. Så ydmyger Erdogan Merkel på et af demokratiets mest ømme punkter: ytringsfriheden. Og når det snart viser sig, at tyrkerne alligevel ikke kan stoppe flygtningestrømmen, så har tyrkerne scoret både penge, løfter og den demokratiske ytringsfrihed udelukkende, fordi hele EU naivt håbede på tyrken. Lad J.O. Krag genopstå og frelse os fra flere ydmygelser. Skægget dame afløst [21/4, 23/4]Som man i gamle dage
fremviste skæggede damer på dyrskuer, fremviser vi i dag eksperter i
radikalisering på høringer i Folketinget. Mere og mere tyder på, at integrationens fiasko i Danmark skyldes for megen snak og for lidt handling. Se nu bare Folketingets høring onsdag om ”Bekæmpelse af radikalisering af muslimske miljøer i Danmark”. De to personer i landet, som gennem forskning og personlige erfaringer ved allermest om, hvordan radikaliseringen kan bekæmpes, fik lov at tale på høringen. Fint. Men til daglig arbejder forskeren, Tina Magaard, som lektor i ”forretningsudvikling og teknologi” ved Aarhus Universitets afdeling i Herning. Og den tidligere radikaliserede imam, nu afradikaliserede Ahmed Akkari, er endt som isklump i Grønland, hvor han arbejder som lærer. Som man i gamle dage fremviste skæggede damer på dyrskuer, fremviser vi altså i dag eksperter i radikalisering på høringer i Folketinget. Skæggede damer optræder ikke mere på dyrskuer, fordi de i dag bliver mere og mere anerkendt som ét blandt mange køn. Men eksperter i radikalisering optræder stadig på Folketingets høringer som eksotiske eksistenser. Ateisters leg med ilden [21/4, 22/4]Vores fredsommelige,
altfavnende folkekirke er et ideelt værn mod, at folk, som er
religiøse, fristes til at gå til yderligheder og blive farlige for
deres omgivelser. Ateistisk Selskab har erklæret Folkekirken krig. Med busreklamer som ”Hvorfor tro på en gud?” forsøger de at få folk til at melde sig ud af Folkekirken. Ateistisk Selskab leger med ilden. Vores fredsommelige, altfavnende folkekirke er et ideelt værn mod, at folk, som er religiøse, fristes til at gå til yderligheder og blive farlige for deres omgivelser. Det beroliger mange at tro på en gud, som er med én overalt og endog bevidner ting, som man finder for småt eller for pinligt til Facebook. Og det giver ro, livsmod og trøst ved dødsfald at tro på, at den kære dødes sjæl lever evigt videre. Og alt dette giver Folkekirken uden samtidig at overdrive det ved på nogen måde at hidse folk op med religiøse flammetaler, æggende salmesang og antydning af, at menigheden bør overveje at blive religiøse martyrer i stedet for at nøjes med at putte penge i kirkebøssen til nødhjælp og gå glade hjem og nyde en søndagsfrokost. Slap af, Kloge-Åge! [20/4, 21/4]Hvorfor skal eksperter
altid gøre Danmarks krig mod IS så indviklet? Eksperterne er ikke imponeret over Folketingets beslutning i tirsdags om at sende Danmark i krig. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at flygtningestrømmene begrænses ved at bekæmpe IS. Professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver siger, at det er naivt at fokusere på IS. Og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen siger, at hvis IS bliver slået, så er det tyrannen Assad, der får mest ud af det. Men hvorfor skal eksperter altid gøre alting så indviklet? Den enkle forklaring på enhver beslutning i Folketinget er, at først viser fjernsynet, hvor oprørende afskyeligt og fælt noget er, her IS med halshugninger og terrormord i Europas byer. Så konkurrerer demokratiets politikere om at være den første, der giver skurken en lærestreg. Til sidst viser undersøgelser, at vælgerne varmt støtter, at Folketinget straffer skurken. Kloge-Ågerne skal slappe af og lade være med at gøre alting så forbandet indviklet. Rasepolitik [19/4, 20/4]Politikere bliver mere
og mere rasende over hinanden. Således rasede Johanne Schmidt-Nielsen (EL) på Facebook over Folketingets formand Pia Kjærsgaards (DF) velkomst til de 2200 nye danske statsborgere på Christiansborg i søndags. Raseriet skyldtes angiveligt, at Johanne fik krumme tær over, at formanden udfyldte sine pligter og sagde tillykke og erklærede: ”Det er en fest, hvor vi fejrer alle jer nye statsborgere.” Det fandt Johanne hyklerisk, fordi DF har stemt imod lovforslaget om statsborgerskab både i 2014 og 2015. Men ville det have gjort Johanne lykkelig, hvis formanden havde sagt: ”Skrup af! I nye statsborgere er en pestilens for Danmark!”? Bestemt ikke. Så ville ikke kun Johannes tæer være krummet sammen, men hele Johannes krop have slået knuder på sig selv af begejstring over at kunne blive endnu mere spruttende arrig over formandens skandaløse optræden. Mere og mere politik kører i dag som rasepolitik: Ligegyldigt hvad der bliver sagt, så ras! Nabohjælp [8/4, på web 12/4]Selv de værste
kriminelle som pædofile, øksemordere og skattesnydere bliver altid ved
anholdelsen beskrevet af naboer som helt almindelige mennesker. Daniel og Ali, som ikke vil have efternavnet i medierne, var mødt op, da politiet anholdt en af deres gamle fodboldkammerater, fordi de anser ham for at være en farlig IS-terrorist. "Han er en stille og rolig fyr. Helt normal," sagde de til Berlingske. Og i Jyllands-Posten udtalte en kvinde, som ønskede at være anonym: "Det er jo helt almindelige mennesker, der bor her, så jeg blev meget overrasket. Det er et meget roligt kvarter." Disse udtalelser tyder kraftigt på, at de fire anholdte er skyldige. Selv de værste kriminelle som pædofile, øksemordere og skattesnydere bliver altid ved anholdelsen beskrevet af naboer som helt almindelige mennesker. Det ville derfor være smart af IS-terroristerne at rende rundt i nærområdet iført krigsmaling og lave prøvesprængninger. Så ville det være umuligt for anonyme naboer at erklære dem skyldige på grund af deres normalitet. Hvis naboerne da ikke bare tror, at det er fastelavnsløjer, som beviser, at integrationen har sejret ad helved til. Nabohjælp [8/4, 18/4]Selv de værste kriminelle som pædofile, øksemordere og skattesnydere bliver altid ved anholdelsen beskrevet af naboer som helt almindelige mennesker. Daniel og Ali, som ikke vil have efternavnet i medierne, var mødt op, da politiet anholdt en af deres gamle fodboldkammerater, fordi de anser ham for at være en farlig IS-terrorist. "Han er en stille og rolig fyr. Helt normal," sagde de til Berlingske. Og i Jyllands-Posten udtalte en kvinde, som ønskede at være anonym: "Det er jo helt almindelige mennesker, der bor her, så jeg blev meget overrasket. Det er et meget roligt kvarter." Disse udtalelser tyder kraftigt på, at de fire anholdte er skyldige. Selv de værste kriminelle som pædofile, øksemordere og skattesnydere bliver altid ved anholdelsen beskrevet af naboer som helt almindelige mennesker. Det ville derfor være smart af IS-terroristerne at rende rundt i nærområdet iført krigsmaling og lave prøvesprængninger. Så ville det være umuligt for anonyme naboer at erklære dem skyldige på grund af deres normalitet. Hvis naboerne da ikke bare tror, at det er fastelavnsløjer, som beviser, at integrationen har sejret ad helved til. Putins penisbevis [15/4, 17/4]Ingen tvivler på, at
Putin svulmer af stolthed over, at en soldat ombord i smug optog hans
flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne
af skræk. I Politiken spørger sexologen Maria Marcus: "Hvornår har en mand sidst følt sig krænket af hævnporno?" Og hun fastslår, at penisen er mandens stolthed, mens vulva (tissekonen) er kvindens skam. (Groft sagt har gjort Marcus’ vulgære sprogbrug stueren af hensyn til denne pæne avis). Man kan desværre kun give Marcus ret. Se bare Østersøen, hvor Putin stolt viser sin imponerende penis frem i form af lavtflyvende jetfly over amerikanske krigsskibe. En sømand ombord optog i smug flyene med sin mobil, og det blev vist i dansk TV med det formål at udstille Putins penis, altså klar hævnporno. Hvis Putin var en kvinde, så ville han nu føle sig krænket og skamfuld over, at hele Danmark havde set hans vulva. Men ingen tvivler på, at Putin svulmer af stolthed over, at en soldat ombord i smug optog hans flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne af skræk. Hvilket beviser, at Putin er en mand. Hvilket igen beviser, at Marcus har ret. Desværre. SFs store fortælling [15/4, 16/4]Den store, lyslevende
SF-skæbnefortælling med sine tragiske figurer står hulkende
klart Op til weekendens landsmøde i Vejle foreslår ni af SF's lokalforeninger og regionsbestyrelsen i SF Sjælland, at SF fornyer sit partiprogram. Det, der mangler, er ”den store fortælling for SF”, siger Flemming Stenild, formand i SF Sjælland. Sikke noget sludder. SFs store fortælling står da klart: Formand Søvndal rejste sig fra hængekøjen, støttet af unge Thor Möger, som gjorde Søvndal til kult og fik ham forlovet med Thorning. Sammen vandt de valget og ”gjorde det” med Vestagers stemmer. Efter kort tid som udenrigsminister hørte udmattede Søvndal hængekøjen kalde og Vilhelmsen tog over, indtil ”Vikaren fra Helvede” skræmte Vilhelmsen og hendes kaotiske SF-følge tilbage til hængekøjerne, og karrieremagere som Ida Auken og Möger over til andre partier. Denne store, lyslevende SF-skæbnefortælling med sine tragiske figurer står så hulkende klart, at end ikke en ferm politisk programkunstner som socialdemokraten Möger kan fremjodle en jublende fortælling, der kan få den til at falme. Dansende nosser i pøl [8/4, 10/4 med overskriften ”De nøgne mænd”]Ålbæks tidlige
erfaringer som pædagogmedhjælper på en institution for
adfærdsvanskelige børn og unge gav ham ideelle forudsætninger for at få
pressen til at danse, hver gang han slap sin søpølse løs. Simon Spies (1921 – 84) var god til at smide tøjet for at skaffe omtale. Men Zentropas Peter Ålbæk Jensen overgik ham ved på en juleplakat, som var indrykket i flere dagblade i 2012 at optræde med nissehue og erigeret lem. Nu har han så i anledning af sin 60 års fødselsdag udsendt en video-invitation, hvor han med Lars von Trier i Zentropas swimmingpool ”boltrer sig i slow motion, så deres genitalier danser yndefuldt som søpølser,” som Berlingske poetisk udtrykker det. Men vores store, skøre filmkunstner og hans praktiske gris, Ålen, er ikke kun forenet i en fælles besættelse af kønsorganer. Ålbæks tidlige erfaringer som pædagogmedhjælper på en institution for adfærdsvanskelige børn og unge gav ham ideelle forudsætninger for at håndtere det socialt handicappede og stridslystne geni von Trier. Og for at få pressen til at danse, hver gang han slap sin søpølse løs. Nu går han så af og vil bare være ”menig medarbejder”. Også her overgår han Spies, som aldrig nåede lavere end formand. Skat i ly [8/4, 9/4]Enhver kan jo se, at
Skat gør alt, hvad man kan, for at undgå forstyrrende informationer
udefra. Det viser sig, at politiet i Tyskland har ransaget banker allerede for et år siden umiddelbart efter lækken fra advokatfirmaet i Panama. Men her i Danmark har DR igennem et år i ro og mag kunnet fremstille en dokumentar om sagen, uden at Skat har anet uråd. Politiken spurgte torsdag Skats indsatsdirektør Jim Sørensen om årsagen, og han svarede, at man ikke havde folk ansat til at læse tyske aviser og heller ikke havde et ”system sat op” til at overvåge internettet. Samtidig glædede han sig over, at Skat endnu engang havde fået vigtig information via danske medier. Den indsatsdirektør er en slem hykler. Enhver kan jo se, at Skat gør alt, hvad man kan, for at undgå forstyrrende informationer udefra. Og hvis ikke politikerne havde himlet op over DR-dokumentaren og indkaldt ministeren i samråd, så ville Skat fortsat have ligget trygt i ly i deres glaspalæ og nøjedes med jævnligt at sende konfirmandminister Karsten Lauritzen ud i medierne for at forsikre alle om, at alt er under kontrol. Godhedstransfusion [1/4, trukket tilbage d. 5/4, offentliggjort 5/4 på FB og web]Politikere, som er
eksperter i til daglig at hudflette hinanden, samtidig med at de selv
fremtræder som gode og elskelige personer, er nemlig også fremragende
til at være gode ved hinanden ved festlige lejligheder. Bortset fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, som havde et andet møde, var det let for fjenderne at være god ved Thorning, da hun forlod Borgen for at blive international leder for Red Barnet. Politikere, som er eksperter i til daglig at hudflette hinanden, samtidig med at de selv fremtræder som gode og elskelige personer, er nemlig også fremragende til at være gode ved hinanden ved festlige lejligheder. Således roste Løkke Thorning for at være en god mor. Derimod har organisationen Red Barnet svært ved at dosere ondskab og godhed hensigtsmæssigt. Organisationen er under normale omstændigheder påfaldende god mod alle børn. Men nu har flygtningebørn fået det så svært i EU-lejrene i Grækenland, at Red Barnet har helt opgivet at være god ved dem. Godt at Løkke og andre gav Thorning et ordentlig læs godhed med på vejen til Red Barnet. Helle bør ikke sprede godheden i de flotte ledelseskontorer i London, men drage direkte ned i de græske EU-lejre og uddele al godheden til børnene. Løkke er svag, men god [kjoeller.dk ¼]Berlingskes historie torsdag om, at Løkke, en stribe andre Venstre-ministre samt topembedsmænd fra flere ministerier var stærkt involveret i regeringens omstridte landbrugspakke, kan lære os meget om det politiske liv: 1) historien kommer kun frem, fordi folk omkring Løkke er så utilfredse med hans svigtende vælgertal og lederskab, at de stiller op som anonyme kilder i pressen. 2) svage ledere er fremragende til gennem deres illoyale undersåtter at sætte pressen i stand til at oplyse lærerige, pikante ting om, hvad der foregår bag kulisserne. 3) Især hvis den svage leder er leder af en ét-partiregering, som gør det let for lederen at bilde sig ind, at han er en stærk mand, som kan få en landbrugspakke presset igennem ved både at tyre sit parti, sin folketingsgruppe og hele embedsværket. Konklusionen er, at svage ledere, som optræder, som om de er stærke, fremmer befolkningens viden om politik. Og at de som ekstra bonus får deres landbrugspakke igennem. Ren win-win. Biskop-flop [31/3, 3/4]Det er tydeligt, at
disse eksperter i den hellige teksts krinkelkroge ikke er gode til at
læse landets enfoldige politiske tv-føljeton. Tre biskopper er bekymrede over politikerindgreb efter TV 2s moské-udsendelser. Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, udtaler i Berlingske onsdag, at ”det, som politikerne giver udtryk for i øjeblikket omkring religionsfrihed og ytringsfrihed, har karakter af en overreaktion.” Det er tydeligt, at disse eksperter i den hellige teksts krinkelkroge ikke er gode til at læse landets enfoldige politiske tv-føljeton. Her er arbejdsgangen, at TV først viser os nogle ofre, vildledte muslimer, derefter raser vælgerne mod skurken, altså her imamer, hvorefter politikerne vedtager noget, som straffer skurken. Derefter falder landet til ro igen i den tro, at retfærdighed og orden hersker, indtil TVs næste dokumentar-serie. Om så biskopperne personligt stoppede de rablende imamers indoktrinering i moskéerne ved at få dem til i stedet at benytte den biskoppelige prædikestol i Roskilde Domkirke, så ville det ikke afholde politikerne fra at udvise handlekraft i sagen. Tegner reddet af gamle nonner [lagt på Facebook 29/3 og på web 30/3]Det er godt, at vores
politikere ikke har lige så fanatiske selvmordstæskehold, som profeten
Muhammed har. Det er forstemmende at se, hvordan voldelige muslimske terrorister i detaljer styrer selv dette lands mest fremragende satiriske tegner, Roald Als, som i Politiken for et par dage siden misser en indlysende lejlighed til at levere en ætsende morsom satirisk tegning om forholdene i den muslimske himmel. Tegningen er morsom nok, men kun fordi tegningerne af nogle gamle kristne nonner er morsomme i sig selv, og fordi det er absurd, at sådanne nonner skulle befinde sig i den muslimske himmel. Men det er ikke en satirisk tegning, som rammer noget væsentligt i den muslimske tro. Derimod er den latterudløsende mekanisme i tegningen egentlig kristen, nemlig at kristne, katolske nonner ikke ældes med ynde. Men denne pointe er egentlig komplet irrelevant for en satire over den muslimske himmels brug til at motivere selvmordsterrorister. Profeten Muhammed er bare en lille, frygtsom streg i baggrunden på tegningen. Hvis håndtegneren Roald Als var lige så håndsky, når han skulle ætse Kjærsgaard, Løkke eller Mette Frederiksen, ville vi allesammen snart dø af kedsomhed. Så det er godt, at vores politikere ikke har ligeså fanatiske selvmordstæskehold som profeten Muhammed har. Yahya Kraka Hassan [22/3, 2/4]Yahya kan måske løse
sine indbyggede paradokser ved at lade håret vokse, købe et fiskenet,
bide i løg og holde hund. Det er svært for digteren Yahya Hassan at løse sine indbyggede paradokser. Han vil hverken være Dansk Folkepartis yndlingsdigter, som beretter om oprørende forhold i indvandrerkredse, eller veltilpasset beboer i et parallelsamfund. Og han vil hverken være artig, lyrisk maskot for de fløjlsmavede intellektuelle æstetikere ved Gyldendals receptioner eller en ulidelig, voldelig kriminel perker med misbrugsproblemer. Derfor forsøger han, at være det hele på én gang. Ligesom Kraka, som hverken kom påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende, hverken ene eller fulgt af noget menneske. Genialt hyllede Kraka sig derfor i et fiskenet og sit hår, bed i et løg og havde sin hund som ledsager. Og hun scorede sagnkongen Regnar Lodbrog. Yahya har foreløbig kun scoret en varetægtsfængsling i fire uger. Måske burde han lade håret vokse, købe et fiskenet, bide i løg og holde hund. Hvis han derefter lagde sig selv op på Instagram, ville han blive alles kæledægge. Bevar roen! [26/3, 29/3]Bare de 60 fritgående
jihadistiske kamptropper her i landet ikke gør andet, end det, som PET
regner med, at de ikke gør, så kan både borgere og jihadister fortsat
leve et helt normalt liv i Danmark. Kun én hjemvendt jihadist fra IS er under retsforfølgelse – ud af de ca. 60 hjemvendte jihadister, der ifølge PET findes her i landet. Der går altså, hvad der svarer til et halvt kompagni IS-kampsoldater frit og anonymt rundt blandt os. Forklaringen må være, at PET overvåger dem så intensivt, at det ville ødelægge terrorforebyggelsen at anholde, afvæbne og retsforfølge dem. Kun hvis nogle af de 60 veltrænede, kamperfarne jihadister en dag overrasker PET og hensætter landet i kaos med en velplanlagt, koordineret aktion, vil medierne opdage dem, politikerne blive nødt til endnu engang at holde deres efter-terror-taler, og politiet efterfølgende af sherif Pind blive tvunget til at anholde og retsforfølge alle 60 hjemvendte jihadister. Så bare jihadisterne ikke gør andet, end det, som PET regner med, at de ikke gør, så kan både borgere og jihadister fortsat leve et helt normalt liv i Danmark. Hvilket også er det letteste for alle. Og nødvendigt. For ellers har terroristerne jo vundet. Fortvivlet cirkusartist [26/3, 28/3]Kan Pape i smug have
startet en karriere som klovn i et omrejsende cirkus? Fotoet, som
ledsager artiklen, sender klare signaler om, at dette er tilfældet. Pape meddelte i Berlingske fredag, at han ikke vil trækkes rundt i manegen. Men hvilken manege? Det kan ikke være den politiske manege. For her har man ikke set Pape siden Eva Kjers exit for flere uger siden. Kan Pape i smug have startet en karriere som klovn i et omrejsende cirkus? Fotoet, som ledsager artiklen, sender klare signaler om, at dette er tilfældet. Pape står i en rådden skovbund bag store, visne svamperester og mosbeklædte, brækkede grene. Det er et stærkt kunstfoto af en trist, afsminket klovn, som har kastet en frakke skødesløst over sig og er søgt væk fra sin campingvogn. Det triste og fremmedgjorte fremhæves ved, at Pape ligner en svamp af arten kæmpe-støvbold, som uden for sæsonen mirakuløst er skudt op gennem skovbunden. Interviewet fylder to sider, men intetsteds oplyses cirkussets navn. Det er dumt. Hvis Pape havde benyttet lejligheden til at reklamere for sit cirkus, så ville direktøren være lettere at forhandle med, så Pape slap for at blive trukket rundt. Fodvask for integration [26/3, 27/3]Det er let at gøre
grin med pavens påskelige fodvask. Men bedre at lade sig inspirere af
ham, især hvis man er imam her i landet.
I anledning af påsken har paven vasket og kysset 12 flygtninges fødder, otte mænd og fire kvinder. Mange af dem græd, da paven først hældte vand på deres fødder, derefter tørrede dem rene, inden han kyssede foden som tegn på respekt og underdanighed. Alle medier har andægtigt bragt billeder fra begivenheden. Det er let at gøre grin med, at Jordens mægtigste, kristne mand, som står direkte under Gud, får alle medier til at danse efter sin pibe ved at optræde som fodvasker og –kysser. Og at han jo ikke kan sammenlignes med Jesus, da han vaskede sine disciples fødder inden korsfæstelsen. Fordi Jesus som religiøs figur var præcis det modsatte af det, som en mægtig pave i sin egen rige, jordiske stat er. Men det ville være tonedøvt at gøre det. I stedet vil Groft sagt ydmygt og konstruktivt foreslå, at en ledende imam her i landet efter næste fredagsbøn offentligt vasker og kysser Løkkes og Støjbergs fødder for at demonstrere respekt og underdanighed. EU må forsvare mødelokaler [23/3, 26/3]Hvis terror ødelægger
de bygninger, hvor EU ustandseligt mødes uden at løse problemerne, så
ligger EU først rigtigt i ruiner. Alle vidste, at meget er råddent i Grækenland. Men efter terrorudåden er det blevet klart, at Belgien er en endnu større administrativ katastrofe end Grækenland. I Belgiens tre rivaliserende dele tales forskellige sprog. Landets regionale regeringer er meget selvrådige over for de centrale myndigheder. Dette hæmmer efterretningsarbejdet mellem forskellige politistyrker, hvilket gør det muligt for mistænkte IS-terrorister at leve uantastet i ghettoen Molenbeek, og dér planlægge terror. Belgien leverer således relativt flere unge til IS og andre jihadist-grupper end noget andet EU-land. Det eneste positive er, at den terrorramte metrostation ligger så tæt på EU's bygninger, at EU er nødt til at holde et topmøde, hvor de ikke som normalt kun beslutter flotte ord uden megen effekt, men faktisk gør noget effektivt mod terror. Græske og belgiske kriser er slemme nok. Men hvis EU mister de bygninger, hvor man ustandseligt mødes uden at løse problemerne, så ligger EU først rigtigt i ruiner. Jesus og påskekyllingen [23/3, 25/3]Hvorfor må små børn i
dag ikke kramme en påskekylling uden at skulle oplyses om dens snarlige
død og fortæring? I anledning af påsken har Aalborg Zoo anskaffet 170 nyudklækkede hanekyllinger, som børn kan få lov til at nusse. Herligt! Men zoo’s informationsmedarbejder, Sofie Graarup, ødelægger ethvert tilløb til halleluja ved bondsk at oplyse, at de små nuttede væsner faktisk i virkeligheden bare er et spildprodukt fra fjerkræbrancen. ”De får bare lov til at leve lidt længere, inden de bliver til foder for slanger og krokodiller, som jo også skal have noget at spise,” udtaler hun hjerteløst. Hvorfor må små børn i dag ikke kramme en kylling uden at skulle oplyses om dens snarlige død og fortæring? Det siger en del om den tid, vi lever i. Da Jesus blev gravlagt for ca. 2000 år siden, skete det uden nogen forinden ødelagde stemningen ved at informere nøgternt om, hvad der normalt sker med en krop bagefter. Men i dag kan uskyldige børn ikke engang få lov til at kramme en påskekylling, uden at de både skal plages med landbrugstekniske detaljer, og have udpenslet, hvad der sker med kroppen bagefter. Bruxelles ikke godt [23/3, 24/3]El-Saadi, Abu Bilal og
andre imamer er uhyggeligt effektive til at indoktrinere deres
menigheder. Men de optræder altid i medierne som plimskøre
landsbytosser. Rædslerne i Bruxelles har fået alle danske politikere til at konkurrere om at bruge store, følelsesladede ord i deres fordømmelse. Men ikke formanden for Grimhøj-moskéen, Oussama El-Saadi, som ikke engang fatter, hvorfor Ekstra Bladet er interesseret i, hvad han mener om sagen. Men bladet får dog vristet dette ud af ham: ”Min personlige holdning er, at det ikke er godt, hvad der er sket, men jeg kan ikke tage ansvar og tale på alle muslimers vegne.” Men moskeens ledende imam, Abu Bilal, er hverken til at hugge eller stikke i, for han udtaler sig principielt aldrig om terrorhændelser. El-Saadi, Abu Bilal og andre imamer er uhyggeligt effektive til at indoktrinere deres menigheder. Men de optræder heldigvis altid i medierne som plimskøre landsbytosser, som flittigt udnytter enhver lejlighed til at begå PR-selvmord. Lad det gerne vare længe, før de barberer det indremissionske skæg af, ifører sig habit og begynder at forføre seerne ved at flirte og charme som en Jarl Friis Mikkelsen. Politiker til sidste suk [22/3, 23/3]Liberal Alliances
Joachim B. Olsen nåede at dumme sig hele fire gange i anledning af
Anker Jørgensens død. 1) Først forbrød han sig mod reglen om, at den døde skal omtales positivt ved 2) at bringe et kryptisk citat på engelsk fra en radiovært, som i situationen rummede den pointe, at Anker først blev en statsmand, da han døde. 3) Citatet var ikke ordret. Herefter slettede Olsen det fejlagtige citat og skrev en undskyldning på Facebook, hvor han skrev pæne ting om Ankers karakter, men også 4) konkretiserede, hvorfor Anker ikke var en succes som statsminister, og at det derfor virkede fjollet, at alle ledende socialdemokrater, som efterfølgende førte en helt anden politik, hyldede ham ukritisk. Men der er også godt at sige om Olsens fumlerier. Anker må have frydet sig i sit socialdemokratiske Valhalla over, at han med sin død fik ærkeliberalisten Olsen til at afsløre sig selv som en firfoldig umoden tumpe. Hermed beviste Anker, takket være Olsen, at han var politiker til sidste suk. Løkke truer dansk politik [16/3, 22/3]Dansk politik er
blevet en dræbende dødedans, efter Løkke har lært ikke at hidse sig op
– senest over, at Kristian Jensen er klar til kampvalg. Udenrigsminister Kristian Jensen var langt nede i Afrika, da det så ud til, at Løkke var villig til at lade sin regering vælte på grund af ”Gyllegate”. Dér udtalte Jensen til en journalist fra Jyllands-Posten, at han var klar til kampvalg om formandsposten. Fjorten dage senere dukkede udtalelsen så op på forsiden af avisen som breaking news, og alle kommentatorerne brugte alle deres kunster på at puste den op. Derefter sagde gruppeformand Søren Gade til TV, at han fandt sagen ”træls” og finansminister Claus Hjort satte trumf på med: ”Jeg synes ikke, at det er for smart.” Nu manglede vi kun, at Løkke blev hidsig, for at historien nåede klimaks. Men han smilede bare og sagde, at en næstformand i Venstre naturligvis skal drømme om at blive formand en dag. Det gjorde han også selv i sin tid. Derefter lavede Jensen en perfekt antiklimaks ved at erklære sig enig i alt, hvad Løkke sagde. Dansk politik bliver aldrig det samme, efter Løkke har lært ikke at hidse sig op. Bedre vælgere nødvendigt [18/3, 21/3]Problemet er, at de
yderst sympatiske forslag om håndtering af Breivik og Grimhøj-moskéen
forudsætter, at demokratiet skrottes. Det ville - som Berlingske skriver i lederen fredag – være godt, hvis medierne optrådte med lidt større omtanke, når de dækker Breiviks tidsfordriv med sin retssag. Det ville også - som Flemming Rose og Jakob Mchangama skriver i kronikken onsdag – være godt, hvis politikere ikke i strid med ytringsfriheden krævede Grimhøj-moskeen lukket, fordi TV har dokumenteret moskeens idiotiske rådgivning. Men problemet er, at begge de yderst sympatiske forslag forudsætter en afskaffelse af demokratiet. For at opfylde lederens ønske skulle vi ophæve bestemmelsen om, at medierne er frie organisationer, som må udnytte mulighederne i Breiviks groteske figur for at klare sig i konkurrencen. For at opfylde kronikkens ønske skulle vi indføre et system, hvor politikere ikke konkurrerer om at fiske stemmer, når en TV-udsendelse sætter vælgernes sind i oprør. For at bevare demokratiet foreslår Groft sagt i stedet, at vælgerne forbedrer sig gevaldigt, så både medier og politikere er nødt til at følge trop. Klap i og hent børn! [18/3, 19/3]Den militante
kønsopdeling i islam gør, at muslimske mænd overhovedet ikke hæmmes i
deres ideologiske sharia-drømmerier af selv massiv børneavl og
lukketider i vuggestuer. Både Løkke, Mette Frederiksen og Thulesen Dahl vil gå meget langt for at løse de problemer, som dokumentarserien ”Moskeerne bag sløret” har vist. Men Pernille Skipper advarer: ”Man kan ikke dæmme op for ekstremistiske holdninger ved at forbyde dem.” Rigtigt. Men hvad gør vi så? Skippers parti, Enhedslisten, nedstammer direkte fra de partier, som i 1970’erne gjorde, hvad de kunne for at afskaffe dansk demokrati: DKP og Venstresocialisterne. Det viste sig dengang helt unødvendigt at begrænse ytringsfriheden for at redde demokratiet, fordi revolutionen døde af sig selv, efterhånden som de revolutionære begyndte at avle børn og derfor ikke mere havde tid til at gå til møder og demonstrationer. Men den militante kønsopdeling i islam gør, at muslimske mænd overhovedet ikke hæmmes i deres ideologiske drømmerier af selv massiv børneavl og lukketider i vuggestuer. Derfor er det mest effektive værn mod muslimsk ekstremisme at indskrive i Grundloven, at mænd henter børn mindst hver anden dag. Stue-uren efternøler [17/3, 18/3]Selv om man er den
ekspert, der ved mest om, hvad der foregår i moskeerne, og dertil
udtrykker sig klart og fornøjeligt, så kan man sagtens være bandlyst i
medierne. I ”Kommentar” tirsdag skriver lektor Tina Magaard, Aarhus Universitet, at hendes rapport til Integrationsministeriet i 2011 om den sociale kontrol i fritidsundervisningen i muslimske trossamfund bevirkede, at ”politikerne lige var oppe og ringe et par dage, hvor de overbød hinanden med forslag til, hvordan man kunne komme det her fænomen til livs. Derefter skete der nul og niks. Til gengæld blev min undersøgelse arkiveret så lodret, at man i dag i Integrationsministeriet ikke engang ved, at den eksisterer.” Tina og hendes rapport er lyst i band i medierne, ikke fordi 1) hun er ekspert inden for et sprængfarligt politisk emne, 2) den ekspert, som har bedst opdateret viden, og 3) udtrykker sig klart og fornøjeligt. Disse tre ting gør hende selvskreven til enhver debat og som kilde til enhver avisartikel. Hun er udelukkende lyst i band, fordi den viden, hun så ulideligt klart udtrykker, er så meget vand på Dansk Folkepartis mølle, at Journalistisk Venstreparti ikke finder hende stueren. Ingen diagnose til imamer [14/3, 15/3]Udmeldingen afslører,
at imamerne lider af den opfattelse, at de er uskyldige ofre,
ligegyldigt hvilken selvmorderisk tåkrummende rådgivning de leverer i
moskéerne. De 31 imamers udmelding efter mødet om TV 2’s dokumentarserie gik på melodien ”Vi er uskyldige ofre for TV 2’s forfølgelse.” Ikke et ord om stening, om parallelsamfund eller om det er fremmende for integrationen at bruge en mellemøstlig tekst fra 700-tallet som basis for rådgivning i et moderne velfærdsdemokrati. Udmeldingen afslører, at imamerne lider af den opfattelse, at de er uskyldige ofre, ligegyldigt hvilken selvmorderisk tåkrummende rådgivning de leverer i moskéerne. Berlingske fortalte mandag om en person, som led under den opfattelse, at hun var overvægtig, men som var blevet reddet ved at få en diagnose som syg, nemlig som ”tvangsoverspiser”, og derefter gennem gruppeterapi blev reddet til at acceptere sig selv som overvægtig. Groft sagt skal derfor kraftigt fraråde, at muslimske imamer får en lægelig diagnose som ”tvangsuskyldige” og derefter tvangsindlægges til gruppeterapi. Det vil kun gøre dem endnu gladere for at være kronisk uskyldige. Der må findes en anden vej frem. ”Haves lysthus” [11/3, 13/3]Navnet
”Grundtvig-institut” er blevet umuliggjort af ukristelige slagsmål
mellem Grundvig-eksperter og deres familiemedlemmer. I kronikken torsdag foreslår kreativ direktør i Have Kommunikation, Christian Have, og formand for Det Danske Kulturinstitut, Michael Christiansen, at der oprettes et dansk ”Grundtvig-institut” til fremme af dansk kultur i udlandet. De skriver, at det er frihedsbegrebet og oplysningstanken, som tilsammen udgør grundstammen i vores demokrati. Og at det er principper, der blev indfanget og defineret af Grundtvig. Groft sagt kan få øje på tre knaster mod forslaget: 1. Landet mangler penge. 2. Principperne gælder for ethvert demokrati. 3. Navnet ”Grundtvig” er i aktuel dansk politik blevet tilsværtet af det ukristelige slagsmål mellem Grundtvig-eksperten, Landbrugsminister Esben Lunde Larsen og Ida Auken, som er datter af landets førende Grundtvig-ekspert, Erik A. Nielsen, hvis kone, Margrete Auken, udfordrede Esben til familiefejde forleden i Ekstra Bladet. Især den sidste knast gør forslaget til pip i låget. Så hvad med i stedet bare at kalde instituttet for ”Haves lysthus”? Virtuel EU-redning [10/3, 12/3]Alt tyder på, at
EU-landenes demokratiske topledere rammes af gruppepsykose, når møderne
trækker ud til langt ud på natten, og ikke kan modstå eksotiske,
tyrkiske fristelser. Endnu engang har EU holdt et topmøde, hvor man beslutter at betale Tyrkiet en masse penge i det fromme håb, at det vil afbøde folkevandringen fra syd. Europas befolkninger kan efterhånden klart se, at Europas folkevalgte ledere er ramt af panik og derfor sætter deres lid til et pseudodemokrati, hvis mere og mere Putin-agtige leder senest har overtaget landets største oppositionsavis. Alt tyder på, at EU-landenes demokratiske topledere er blevet helt tummelumsk i hovederne. Det må skyldes alt det rejseri frem og tilbage til topmøder, som bliver flere og flere, og som trækker længere og længere ud på natten. EU bør derfor overgå til at holde alle møder virtuelt, dvs. som video-møder. Så vil man både kunne spare alt det forgæves rejseri og den pressedækkede tavse vandring fra bilerne og intetsigende pressemøder bagefter. Så får lederne mulighed for i enrum uden gruppepsykose rationelt at overveje, om demokratiernes engang så stolte unions skæbne egentlig bør lægges i hænderne på tyrken. Muslimsk erobring [10/3, 11/3]DKP erobrede aldrig
vores land. Men DKP vandt heller ikke styrke gennem titusindvis af
årligt indvandrende kommunister. Efter TV2’s ”Moskéer bag sløret” har flere imamer og ledere af moskéer bedyret, at intet er galt til trods for, at hele befolkningen selv i udsendelserne har hørt det modsatte. De komiske Ali-bortforklaringer får denne Groft sagt til at mindes den kolde krig, hvor repræsentanter fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) altid fortalte om Sovjets herligheder, selv om alle vidste, at virkeligheden var modsat. DKP erobrede aldrig vores land. Men DKP vandt heller ikke styrke gennem titusindvis af årligt indvandrende kommunister. Og de havde heller ikke ca. 150 forsamlingshuse rundt om i landet, hvor lederen, Knud Jespersen og hans imamer hver fredag prædikede og indpiskede lokale kommunister. Så Knud Jespersen blev aldrig nogen egentlig fare. Først da han lærte at bruge selvironi og humor åd TV-seerne hans absurditeter. Så først når de ucharmerende muslimske imamer og moskébestyrere begynder at bruge selvironi og slå gækken løs med sort muslimsk humor, bryder helvede rigtigt løs her i landet. EU's nye spradebasse [9/3, 10/3]Morten Løkkegaard er
sprunget ud som en kåd humorist ved sin udnævnelse til Ulla Tørnæs’
efterfølger i EU-parlamentet.
Det nye medlem af EU-parlamentet, Morten Løkkegaard, er en morsom mand. Gravalvorligt udtaler han til Berlingske i anledning af, at han erstatter humørbomben Ulla Tørnæs, at Venstres linje i Folketinget nu skal hænge bedre sammen med Venstres linje i EU. Det morsomme er, at ingen nogensinde har opdaget, at V har haft en særlig politik i EU. Den eneste klare linje har nemlig været, at man kun har hørt noget fra V i EU, da Jens Rohde skiftede til de Radikale. Den nye, bedre sammenhængende linje, som Løkkegaard vil indføre, må så være, at man nu også skal høre fra V i EU, selv om Jens Rohde ikke skifter til de Radikale. Men det er jo absurd grinagtigt, da selv Jens Rohde ikke kan skifte til de Radikale mere end én gang. Derfor giver udtalelsen kun mening som en garanti om, at Løkkegaard aldrig vil skifte parti for at få folk til at opdage, at han sidder i EU-parlamentet. Det morsomme er her den glade forudsætning, at nogen vil have ham. Emigrér Grimhøj! [3/3, 9/3]Moskeen tømmes straks,
hvis man forklarer menigheden, at Danmarks social. og
sundhedslovgivning er teoretisk snak om en masse dejlige, gratis
rettigheder og ydelser, men at det er noget, der ikke praktiseres i
parallelsamfundet Grimhøj-moskeen. TV2’s udsendelser med skjulte optagelser fra Grimhøj-moskeens religiøse vejledning bl.a. om stening til døde af utro kvinder har ophidset det danske samfund. Men moskeens formand, Oussama El-Saadi, beroliger alle med disse ord: ”Men vi ved godt, at man ikke kan praktisere det i Danmark." El-Saadi forventer, at demokratiet Danmark lader moskeen leve i fred, så længe det kun handler om ord. I stedet for at nedlægge moskeeen, så foreslår Groft sagt, at man tømmer den ved at anvende samme parallelsamfundstænkning over for El-Saadi og hans menighed, som han bruger over for Danmark. Man skal forklare El-Saadi, at han må respektere, at Danmarks social- og sundhedslovgivning bare er teoretisk snak om en masse dejlige, gratis rettigheder og ydelser, men at det er noget, der ikke praktiseres i parallelsamfundet Grimhøj-moskeen. Da han selv praktiserer tankegangen med helt at adskille ord og praktiske gerninger i to parallelle samfund, må det være let for ham og hans menighed at forstå. Hellere jomfruer end jura [4/3, 7/3]Hvis muslimske
terrorister tager ved lære af Breivik og fravælger himmelske jomfruer
til fordel for at føre menneskerettighedssager fra et vestligt fængsel,
så har terroren først rigtigt sejret. Anders Breivik slog som bekendt 77 mennesker ihjel. Men han undgik omhyggeligt at slå sig selv ihjel, som det ellers er på mode blandt terrorister. Derfor kan han nu som eksklusiv fange i velfærdsdemokratiet Norge fortsætte sin kamp mod det system, han hader. Og med systemets egne våben. Breivik har nu anlagt sag mod Norge. Han mener ifølge sin advokat, at den norske stat udsætter ham for brud på menneskerettighedskonventionens artikler, der handler om ”umenneskelig eller nedværdigende behandling” samt ”retten til respekt for sit privatliv”. Historien om sagsanlægget er så god, at den sikrer Breivik stor medieomtale og dermed gør det umuligt for Norge og os andre at glemme hans terrordåd. Og i resten af sit liv som fange kan han med sager som denne holde sin ækle terror i frisk erindring. Hvis muslimske terrorister tager ved lære af Breivik og fravælger himmelske jomfruer til fordel for at føre menneskerettighedssager fra et vestligt fængsel, så har terroren først rigtigt sejret. Hun vidste for meget [4/3, 5/3]Tina, som vidste så
meget, at hun kunne have spoleret Clements show ved at inddele den
babelske ordflom i sandt og falskt, sad næsten hele tiden i mørket ude
blandt publikum. Som sædvanlig havde Clement castet en grov hoben meningsmagere torsdag aften i DR2 Debatten. Og programmet var som sædvanligt både underholdende og oplysende, fordi Clement dygtigt afbryder enhver, som lægger an til foredrag. Derved sikrer han til stadighed et højt konfliktniveau. Udsendelsen afslørede, at en enkelt deltager, lektor Tina Magaard fra Aarhus Universitet, var den eneste, der havde forskningsmæssigt overblik over, hvad der foregår i landets ca. 140 moskeer. Og som havde videnskabeligt undersøgt, hvor stor opbakning der er blandt almindelige muslimer til sharialov. Alle andre: politikere, debattører, en muslimsk radiovært, en tidligere formand for en muslimsk forening og en muslimsk jurastuderende og andre havde bare hver sin mening, som de engageret fortalte om, hver gang Clement pegede på dem. Mens Tina, som vidste så meget, at hun kunne have ødelagt showet ved at inddele ordflommen i sandt og falskt, næsten hele tiden sad i mørket ude blandt publikum. Stakkels Tina. Løkke til trøst [3/3, 4/3]Løkke bør fryde sig
over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret
gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet. Satire møder udfordringer i Mellemøsten. Satire mod statsledere er strafbart i Egypten, Tyrkiet og Iran. Og satire mod den regerende kongefamilie er utænkelig i Saudi-Arabien. Berlingske fortalte tirsdag, at unge kristne i Egypten er blevet fængslet for at gøre nar ad Islamisk Stat, fordi man tolkede det som satire mod islam. Det bliver stadig tydeligere, at hvis man skal beskrive ægte demokratier med en enkelt egenskab i modsætning til diktaturer, præstestyrer og pseudodemokratier, så er det, at man i demokratiet hylder satire mod samfundets øverste magthaver. Alt det andet med frie, hemmelige valg og ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed er meget godt, men det er først i værdsættelsen af den gode satire, at demokratiet kender sig selv. Derfor skal Løkke ikke græmmes over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet. Han bør sammen med sin befolkning fryde sig over, at han ikke tegnes lige så sjældent som Muhammed. At leve og dø i Sverige [2/3, 3/3]Sveriges ændrede
nationalhymne, hvor ”Norden” erstattes af ”Jorden”, er i virkeligheden
en hån mod de mange flygtninge og migranter, som de seneste måneder er
søgt til Sverige. Ved det svenske melodigrandprix forleden sang man den svenske nationalhymne, men i linjen: ”Ja, jag vill leva, jag vill dö i Norden” var ”Norden” erstattet med ”Jorden”. Én af showets værter, Gina Dirawi, har i flere svenske medier fortalt, at produktionsholdet blev meget berørt af indslaget, der fik titlen ”Hela Sveriges sång”. Og hun udtaler begejstret: ”Vi er alle mennesker, som lever på den samme planet.” Det er korrekt. Men den ændrede tekst er et slag i ansigtet på de mange flygtninge og migranter, som de seneste måneder er søgt til Sverige. De har ofret familieformuen til menneskesmuglere og udsat sig for ekstreme, uværdige fysiske rejseforhold, netop fordi de ikke var tilfredse med uspecificeret bare at leve og dø på planeten. Derfor kæmpede de sig målrettet op gennem Europa til Sverige. De er kommet, netop fordi de både vil leve og vil dø i Norden, især i Sverige. Men da ”Sverige” er forbandet svær at rime på, er det en politisk korrekt nødløsning at bevare ”Norden” i sangen. Kaosfødt skattechef [26/2, 29/2]Fejlene i Skat er så
enorme og innovative, at skatteminister Lauritzen ikke ser anden udvej
end at beholde Rønnow i det håb, at hans helt enestående erfaringer med
at skabe Skats rodebutik ad åre kan føre til ordnede forhold. Fra finanskrisen kender vi den figur, som har påført bankerne så stort et tab, at bankerne ikke har råd til at erklære vedkommende konkurs og derved miste ethvert håb om at få bare fem øre af deres tab tilbage. Derfor kunne fallerede finansmænd leve videre i årevis i deres dyre Strandsvejspalæer på bankens regning. Nu har vi i den danske embedsstand fået et fuldtonet modsvar til denne tragi-komiske figur i form af chefen for Skat, Jesper Rønnow Simonsen. Statsrevisorernes formand har kaldt Rønnows håndtering af udbetaling af udbytteskat for ”den største skandale, han har oplevet i de 24 år, han har været statsrevisor.” Altså står den på fyring? Nej, netop ikke. For fejlene er så enorme, at skatteminister Lauritzen ikke ser anden udvej end at beholde Rønnow i det håb, at hans helt enestående erfaringer med at skabe Skats rodebutik ad åre kan føre til ordnede forhold. Lauritzen er naiv. Enhver kan se, at Rønnows bedst fortsætter sin karriere som uundværlig chef ved at udbygge skats kaos. Fra Schlüter til Løkke [26/2, 27/2]Hvis der ikke var
kommet en tamilsag på tværs, så havde Schlüter stadig regeret. Mens der
bare skal et skvæt gylle til at knække Løkke. Poul Schlüters regeringer var umulige at vælte, fordi han, hvis han kom i mindretal i Folketinget, trak på skuldrene og sagde, at så må regeringen jo bare finde en anden vej frem. Schlüter ville aldrig have holdt pressemøde i Spejlsalen, hvor han skruede et spørgsmål om mistillid til en minister op til at være et drama om regeringens overlevelse. Schlüter var en grundig avis-læser, så han ville straks efter Berlingskes historie om de kritiske miljøeksperter have forebygget, at de Konservative kunne bruge sagen til at profilere sig på. Han ville derfor i god tid have bedt Eva Kjer Hansen om at være rigtig sød ved de Konservative, fordi det med tabeller og tal kan være pokkers svært at forstå, når man kommer fra Viborg. For Schlüter vidste, at en borgerlig regeringsleder er mest langtidsholdbar, hvis han er så bøjelig, at han er umulig at knække. Så hvis der ikke var kommet en tamilsag på tværs, så havde Schlüter stadig regeret. Mens der bare skal et skvæt gylle til at knække Løkke. Undskyldning til Pape [24/2, 26/2]Appetizer:Der findes
en velprøvet løsning, som gør det muligt for både Eva Kjer Hansen og
Pape at redde ansigt uden at give sig. Manchet: Erfaringerne
med at undskylde andres fejl var gode under Muhammed-krisen, hvor
Jyllands-Posten undskyldte, at nogle følte sig krænkede over
tegningerne. De Konservative kræver mere respekt fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, men hun afviser at give det. For at undgå valg i utide fremlægges her en løsning, som gør det muligt for begge at redde ansigt uden at give sig. Kjer Hansen skal bare vende sig mod et af de TV-kameraer, som hele tiden omgiver hende og sige: ”Jeg skal hermed undskylde, at de Konservative har den opfattelse, at tallene ikke er retvisende, og at de synes, at forløbet ikke har været ordentligt.” Fordelen er, at hun jo ikke hermed undskylder egne fejl, men de Konservatives opfattelser. Det kan man logisk set ikke, men erfaringerne med formen var gode under Muhammed-krisen, hvor Jyllands-Posten undskyldte, at nogle følte sig krænkede over tegningerne. Medierne bragte denne nonsens-undskyldning kritikløst under overskriften ”undskyldning”, og de, der havde krævet en undskyldning var tilfredse, uden at den undskyldende tabte ansigt. Så en sådan undskyldning bør også kunne stille de Konservative tilfredse. Drama-demokrati [24/2, 25/2]Hvis befolkningen i
skolen var blevet grundigt undervist i, hvordan demokratiet i
virkeligheden fungerer, så ville mediestormen i blå blok aldrig være
opstået. Eliten af politikere, redaktører og kommentatorer ved godt, at embedsmænd sørger for at tallene i landbrugspakken fremstår således, at ministeren kan bruge dem til at få sin pakke til at se mest mulig grøn ud. Samme politiske elite ved også, at forskere, som ifølge deres embede skal hylde en objektiv, upolitisk virkelighed, derfor vil finde tabellerne fordrejede. Den jævne befolkning har derimod i skolen lært om et stærkt idealiseret demokrati, hvor embedsmænd er neutrale, ligesom forskere. Derfor bliver befolkningen oprørt, når forskere i medierne råber: ”Manipulation!”. Og så kan de Konservative få mistillid til ministeren og vi alle få et stort politisk drama. Hvis befolkningen i skolen var blevet grundigt undervist i, hvordan demokratiet i virkeligheden fungerer, så ville dette drama være umuligt. Så ville befolkningen bare kynisk tænke: ”Sådan er det jo!” Derfor er skolens undervisning i et idealiseret demokrati vigtig. Den sikrer dramatik og spænding i hverdagen. Carolines udsigter [23/2, 24/2]Det eneste problem er,
om der i sportsmagasinerne er plads til det stigende antal
body-paint-billeder, som sultne fans får behov for, efterhånden som
Caroline stadig sjældnere ses på tennisbanerne. Caroline Wozniacki er nu røget ned på en 22. plads på ranglisten. Derfor har de 18 billeder af Carolines bemalede, nøgne krop i magasinet Sports Illustrated, som har kunnet nærstuderes i mindre pæne aviser end denne, vakt bekymring hos brandingeksperten Andreas Hansen, som siger til Jyllands-Posten: ”Man vil spørge sig selv, om hun har skiftet karrierespor, hvis tendensen fortsætter.” Hvad er det dog for noget sludder om ”at skifte karrierespor”? Hvis vi fans ikke mere når at få et glimt af en påklædt Caroline på tennisbanerne, før hun ryger ud, så er det da godt, at hun nu så gavmildt omdeler sig selv i psykedelisk bemalet Eva-kostume. Det eneste problem er, om der i sportsmagasinerne er plads til det stigende antal body-paint-billeder, som sultne fans får behov for, efterhånden som hun stadig sjældnere ses på banerne. 22.-pladsen udløste med lethed 18 kompenserende billeder, men vil en kommende 122.-plads kunne udløse 118 billeder? Det kan kun fremtiden vise. Kreative kolonner [22/2, 23/2]Danmarks kreative
ånder er politisk set lige så ensrettede som en flok marcherende
soldater i Nordkorea. Filminstruktør Thomas Vinterberg, tidligere DR-dramachef Ingolf Gabold og nuværende dramachef Piv Bernth har i den senere tid været ude med eksplicitte politiske udmeldinger. Vinterberg om, at han skammer sig over at være dansk, fordi vi ikke – som Enhedslisten og de Radikale går ind for – åbner landet totalt for flygtninge. Dramacheferne med meldinger, som klart viser, at de er modstandere af Dansk Folkeparti. Udtalelserne har vakt stor opstandelse. Mærkeligt. For enhver ved jo godt, at den eneste person, som i årtier har kunnet samle alle kreative ånder i dette land i fælles foragt, hån og spot, er tidligere hjemmehjælper Pia Kjærsgaard og hendes parti. Det eneste nye ved Vinterberg, Gabold og Bernth er, at de udtrykker sig så klart. Og at alle derfor kan se, at de argumenterer som små børn, når journalister går dem på klingen. Det rystende er det sædvanlige: at Danmarks kreative ånder politisk set er lige så ensrettede som en flok marcherende soldater i Nordkorea. Undervurdér ikke humaniora! [18/2, 20/2]Humanioras påståede
uforståelige sprog og uanvendelighed har vist sig som et værn mod mange
fyringer ved den seneste sparerunde. Retorikstuderende Sebastian Scheuer skrev i Politiken forleden, at humaniora er sin egen værste fjende, fordi man forskanser sig bag uforståeligt sprog, og producerer uanvendelig forskning: "Hvis en atomfysiker afleverer en ph.d., får vi et nyt energisystem, hvis en medicinstuderende afleverer en ph.d., får vi ny medicin, hvis en humanist afleverer en ph.d., ender den efter al sandsynlighed i en støvet bunke i kælderen i Den Sorte Diamant." Men argumentationen halter fælt, for det påstået uforståelige sprog og uanvendeligheden har vist sig som et værn mod mange fyringer ved den seneste sparerunde. Humaniora har klaret meget ved at udsætte optaget på nogle småfag i 2016, hvilket har skabt enorm omtale i alle medier og stor politisk opmærksomhed. Derimod har man inden for naturvidenskab og medicin skåret næsten 400 stillinger uden tilnærmelsesvis samme offentlige jammer og tænders gnidsel. Og på grund af humanioras store omtale tror mange, at alle fyringerne er sket på humaniora. Fætter Døgnbutik [18/2, 19/2]Sortseere vil kalde
det en ny form for dummebøder for at undgå terror mod butikken. Men
Groft sagt vil positivt fremhæve, at der på denne måde skaffes flere
indvandrere i arbejde. Det er selvfølgelig for galt, at det skal være nødvendigt for en leder af en DøgnNetto-butik i Brønshøj at skrive til justitsminister Pind for at få politiet til at rykke ud og beskytte butikken mod en indvandrerbandes tyverier og overfald på personalet. Og synd for Københavns Politidirektør, Thorkild Fogde, at han en hel dag igennem på TV måtte levere beroligende tapettale om, at man ”kan forvente, at Københavns Politi nu forstærker dialogen med de forretningsdrivende i dette område.” Men der er også glad optimisme at hente i eksemplet. For en butiksleder i Aarhus kunne fortælle, at han let selv havde klaret de samme problemer ved at ansætte fætre og kusiner til områdets indvandrerbandemedlemmer. Sortseere vil kalde det en ny form for dummebøder for at undgå terror mod butikken. Men Groft sagt vil positivt fremhæve, at der på denne måde både skaffes flere indvandrere i arbejde, at sprogindlæring og integration fremmes, og at både Pind og politiet spares for en masse besvær. Hold Løkke på jorden! [17/2, 18/2]En læsekreds, der
insisterer på, at deres tekst kommer fra et oversanseligt væsen, bør
ikke nyde større retslig beskyttelse mod kritik end en læsekreds, som
dyrker partiprogrammer, således som vores politiske partier gør. Det er horribelt, at en mand efter racismeparagraffen er dømt for bl.a. at udtale, at ”Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen.” Det er jo tydeligt, at manden bare tilhører en anden litterær læsekreds end muslimer gør. Vores land rummer mange litterære læsekredse, både religiøse og politiske. En religion er en læsekreds, hvor folk samles regelmæssigt og efter nøje beskrevne ritualer priser en tekst, som de holder af og ser dybe sandheder i. Det skal de selvfølgelig have lov til. Men det kan ikke passe, at en læsekreds, der insisterer på, at deres tekst kommer fra et oversanseligt væsen, har større retslig beskyttelse mod kritik end en læsekreds, som f.eks. dyrker partiprogrammer, således som vores politiske partier gør. Hvis racismeparagraffen ikke afskaffes, så risikerer vi, at Venstre vil kræve Løkke anerkendt som et oversanseligt væsen for at blive beskyttet efter racismeparagraffen mod kritik fra oppositionen. Win-win-win [11/2, 16/2]Enhver nogenlunde
fornuftig tænkende person kan forstå, at en ubemandet stærekasse med
advarselsskilt slet ikke kan hamle op med politiets alternative
win-win-win-løsning. Politiets fotovogne har i 2015 på 900 meter af P.Knudsens Gade i København blitzet 14.548 fartsyndere. Mange vil synes, at det ville være mere smart at opsætte en ubemandet stærekasse og et advarselsskilt ”Fartkontrol!” på strækningen. Men det er det ikke, tværtimod. Københavns Politi forklarer til Metroxpress, at den intensive overvågning med bemandede fotovogne af denne strækning har været nødvendig, fordi mandskabet skulle omskoles, og her er strækningen ideel: Der er altid rigeligt at knipse, og den ligger tæt på, hvor politiet selv holder til, så der let kan gives support, hvis der opstår problemer. Hertil kommer, at det har givet en indtægt på 22,6 millioner. Enhver nogenlunde fornuftig tænkende person kan forstå, at en ubemandet stærekasse med advarselsskilt slet ikke kan hamle op med denne win-win-win-løsning, som både giver politiet ideelle træningsfaciliteter, staten millionindtægter og bilister ideelle muligheder for fortsat at drøne intetanende afsted. Den nødvendige krise [11/2, 14/2]Alt tyder på, at
flygtningekrisen er den eksistenskrise, Danmark tidligere har manglet,
for at det kunne blive til noget med den nødvendige regelforenkling –
ud over en masse uforpligtende snak. Som bekendt sker udvikling gennem kriser. Danmark har i årtier haft brug for en udvikling væk fra bøvl og bureaukrati. Allerede Schlüter-regeringer i 1980-erne havde regelforenkling på programmet. Og andre efter ham. Alligevel er regelværket kun blevet større og værre. Men det kan skyldes, at vi har manglet den alvorlige krise, som gør det til et spørgsmål om liv og død at forenkle regler. Nu står vi så i en flygtningekrise, som betyder velfærds-Danmarks undergang, hvis vi bare fortsætter efter reglerne som hidtil. Derfor skal flygtninge nu straks i arbejde i stedet for først at sidde i årevis på skolebænk og i jobcenter. Det skal ske gennem to- og tre-partsforhandlinger, som ser usikre ud. Men Inger Støjberg erklærer i den forbindelse, at vi skal luge ud i bøvl og bureaukrati. Det er godt, for alt tyder på, at flygtningekrisen er den eksistenskrise, Danmark tidligere har manglet, for at det kunne blive til noget med den nødvendige regelforenkling – ud over en masse uforpligtende snak. Vellykket integration [11/2, 13/2]Det Islamiske
Trossamfund agerer professionelt som en velintegreret, hårdhudet dansk
interesseorganisation for muslimer. Mange synes, at integrationen af udlændinge går elendigt. Men nu kan man så glæde sig over, at Det Islamiske Trossamfund (DIT) allerede agerer professionelt som en velintegreret, hårdhudet dansk interesseorganisation for muslimer. Københavns Kommune har således bedt DIT om at gøre rede for sine holdninger til en række kontroversielle ytringer, bl.a. om stening, fra muslimske prædikanter, der har besøgt DIT. Men ifølge S-medlem af Borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen, snakker DIT bare udenom. Samtidig har DIT truet med at anlægge injuriesag mod Lars Aslan, hvis han ikke trækker sine udtalelser om en omstridt imam tilbage og betaler 10.000 kr. i kompensation. Ud over at tale udenom lige så godt som enhver dansk politiker kan, og uddele dummebøder som danske rockere, så forstår DIT også at udnytte de danskere, som ser islamofobi overalt: DIT har tillid til, at frygten for et møgfald fra danske islamofob-hadere vil få folk, der finder DITs adfærd provokerende, til at holde bøtte. Følelsen af parathed [11/2, 12/2]Det er godt, at
politiet føler sig parat. Men det er nødvendigt, at befolkningen tror
fast på, at politiet faktisk er parat, fordi de altid evaluerer sig
selv nådesløst. Jyllands-Posten har i anledning af årsdagen for terrorangrebet interviewet højtstående politifolk om forløbet. Ifølge politikommissær Gunnar Nørager var det totalt kaos. Og han og kollegerne taler i dag meget om, hvordan de skal håndtere et terrorangreb med flere gerningsmænd, som slår til flere steder i København. "Kan dansk politi klare det?” spørger han. ”Det er der ingen, der ved, om vi kan. Men jeg føler egentlig en parathed i politiet, hvis det skulle ske". Det er glædeligt, for denne følelse af parathed må betyde, at politiet nu har ammunition, der kan skyde gennem glas, og får skydetræning. Og at man træner i at skrive dækkende selvevalueringsrapporter, så befolkningen ikke et år efter terrorangrebet via pressen skal få informationer, som fortæller den modsatte historie om politiindsatsen end den officielle. Det er godt, at politiet føler sig parat. Men det er nødvendigt, at befolkningen tror fast på, at politiet faktisk er parat, fordi de altid evaluerer sig selv nådesløst. Velskrumpet reform [10/2, 11/2]Skolereformens
visionære tigerspring fremad ligger i den forbløffende realistiske
paragraf 16B, som gjorde en tilbagevenden til en almindelig
skoledagslængde lovlig. Hele undervisningssystemet bæres af to dogmer: 1. Jo længere noget er (opgaver, afhandlinger, undervisning), jo bedre kvalitet har det. 2. Alle pædagogiske eksperimenter bliver en succes. Derfor er det kun naturligt ifølge dogme 1, at den nye skolereform førte til længere skoledage. Og også naturligt ifølge dogme 2, at skolereformens lange skoledage – efter den første tids ekstatiske udsagn fra lærere om den store pædagogiske succes, som nye, lange skoledage giver – nu, hvor reformen er blevet grå hverdag, stille og roligt skrumper tilbage til den gamle normaltilstand, som både lærere, elever og forældre i praksis kan leve med i længden. Men reformen er stadig visionær. Dens visionære tigerspring fremad ligger i den forbløffende realistiske paragraf 16B, som gjorde denne tilbagevenden til en almindelig skoledagslængde lovlig. Og i den ministerielle rundringning til skolerne, som bekræfter, at alt er vel, og at den nye reform altså er skrumpet godt på plads. DF-Agent Gabold [5/2, 8/2]Det væsentligste, den
radikale politiker Gabold har opnået med sin erklæring, er, at Dansk
Folkepartis ukendte kulturordfører, Alex Arendtsen, nu er trådt i
profil som potent værdikriger. Den tidligere DR-dramachef, Ingolf Gabold, har fået stor opmærksomhed ved i Politiken og andre medier at udtale, at hensigten med TV-serien ”1864” var at ”skyde en pil i Dansk Folkeparti”. Ved samme lejlighed springer han ud som radikal. Men påstanden er ikke ny. Det har Pia Kjærsgaard ment lige fra hun havde set seriens to første afsnit. Men DR-ledere, instruktør og forfatter Bornedal har hele tiden afvist. Og anmeldere fandt heller ikke, at ”1864” var sønderlemmende anti-DF-propaganda, men bare mislykket og derfor ineffektiv dramatik. Tilbage står, at det væsentligste, den radikale politiker Gabold har opnået med sin erklæring, er, at Dansk Folkepartis ukendte kulturordfører, Alex Arendtsen, nu er sprunget ud som potent værdikriger i alle medier, hvor han som en anden Pia Kjærsgaard raser mod Gabold og DR og foreslår smagsdommerkomitéer, som kan forebygge gentagelser. Derfor må Gabold i virkeligheden være hemmelig DF-agent i falske radikale klæder. Ellers må han bare være gal. ”Løkke er stor!” [5/2, 7/2]Løkke ville få en
fordel, hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske
Løkkeister, som råbte: ”Løkke er stor!", mens de terrormyrdede
satirikere, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke. Den myrdede chefredaktør for Charlie Hebdo, Stéphane Charbonniers bog ”Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde” er netop udkommet på dansk. En ærkedansk parallel kan kaste lys over titlen, som ifølge kollega Kastholms anmeldelse rummer hele bogens budskab. Hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som ville slå alle debattører, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke, ihjel, mens de råbte: ”Løkke er stor", så ville Løkke få en fordel. Løkke måtte selvfølgelig tage stærk afstand fra det, og de værste Løkke-kritikere ville få tilbud om to PET-agenter døgnet rundt. Men frygten for Løkkeisterne og ubehaget ved at skulle være bevogtet af to PET-agenter døgnet rundt ville få mange debattører og satirikere til at vælge andre mål, f.eks. Mette Frederiksen eller Thulesen Dahl. Og mange ville begrunde deres fravalg af Løkke som offer med, at de var modstandere af Løkkeismofobien, fordi det lyder finere end, at de udøver selvcensur. Og dagbladet Politiken ville betale Løkkes efterkommere for tort og svie. Frederiksens catch 22 [4/2, 6/2]Når Clement hverken
med eller uden afbrydelser og drøje mundhug kan vride klare svar ud af
Mette Frederiksen, så er der ingen, der kan. En række socialdemokratiske folketingsmedlemmer har kritiseret Clement Kjersgaard for, at Mette Frederiksen i søndags efter deres vurdering ikke fik tilstrækkelig tid til at besvare spørgsmålene i TV-udsendelsen ”Vi ses hos Clement”. Det fik Clement til efterfølgende at stille spørgsmålene på Facebook. Men det mener tidligere justitsminister Morten Bødskov, gør DR og Clement til del af en kampagne mod Socialdemokratiet. Ifølge Socialdemokratiet må Clement altså bare indse, at det er umuligt for Clement at få klare svar ud af Mette Frederiksen. Enten svarer hun ikke, fordi han afbryder hende. Eller også – hvis han giver hende og hele hendes følge af Bødskover og rådgivere al mulig tid og plads til at svare på Facebook – så svarer hun ikke, fordi han fører en kampagne mod partiet. Og vi andre må erkende, at når Clement hverken med eller uden afbrydelser og drøje mundhug kan vride klare svar ud af Mette Frederiksen, så er der ingen, der kan. Public service-definition [3/2, 4/2]Det mest
karakteristiske ved DR og TV 2 er, at det er medier, som aldrig
officielt har en mening om politik. I Fællessalen på Christiansborg er holdt et debatmøde om, hvad public service er. Det viste endnu engang, at alle medieverdenens pinger og pampere er enige om, at begrebet er vigtigt, men uenige om, hvad det betyder. På DRs hjemmeside findes flere intetsigende definitioner, som f.eks. ”Ikke-kommercielle radio- og tv-udsendelser af fortrinsvis oplysende og kulturel karakter, tilrettelagt for alle befolkningsgrupper.” Men det mest karakteristiske ved DR og TV 2 er, at det er medier, som aldrig officielt har en mening om politik. I modsætning til alle andre medier skriver de ingen daglig leder. Så definitionen på public service-medie er ganske let: Elektronisk medie, som aldrig selv officielt mener noget om politiske spørgsmål, men som ustandseligt – uden honorar – inviterer chefredaktører og kommentatorer fra andre medier i studiet for at de ganske gratis kan fortælle seere og lyttere om, hvad de skriver i de ledere og kommentarer, som deres aviskøbere betaler for. Telefonfis i fængslet [29/1, 1/2]Hvis man tror, at
dansk politi har ladet de fængslede bruge mobiltelefoner for at sikre
bevismateriale, så viser det bare, at man har set for mange
fantasifulde TV-krimier, hvor politiet fanger forbrydere med snilde. Justitsminister Søren Pind og flere retsordførere er helt oppe at køre, fordi DR har fundet ud af, at en af de fængslede i terrorsagen, havde opdateret sin Facebook-profil fra en indsmuglet mobiltelefon. Det har nu vist sig, at fire af de fem fængslede har haft adgang til syv mobiltelefoner. Så de har haft fine muligheder for at afstemme deres forklaringer. Men muligvis er det ikke så katastrofalt. For den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fortæller til Ekstra Bladet, at han har haft mange sager, hvor aflytninger af telefoner fra fængslerne er indgået som bevismateriale. Groft sagt vil gerne tro, at politiet har ladet de fængslede bruge mobiltelefoner for at sikre bevismateriale. Og at Pind og retsordførerne nu er nødt til at være oprørte for at styrke de fængsledes tro på, at de mobiltelefoner, som for fremtiden bliver ”indsmuglet”, ikke er plantet af PET. Men det viser bare, at Groft sagt har set for mange fantasifulde TV-krimier, hvor politiet fanger forbrydere med snilde. Humoreksperten Jelved [29/1, 31/1]Det er genialt at
bruge Jelved som vidne på, at talen var en ren lårklasker, for ingen
mistænker hende for at have påfaldende humoristisk sans, derimod har
hun let til stor bekymring og gråd. Lykketoft tabte ansigt, da hans lækkede tale afslørede, at han blandt venner lyder som en kloak. Lykketofts offentlige image var jo, at han var en stor statsmand, som især prækede mod alt personfnidder i politik. Nu ved vi så, at dette kun var snak til offentlig brug. Men i en video fra FN med FNs logo i baggrunden forklarer Lykketoft nu ved hjælp af en teleprompter det danske vadmelsfolk, at ”han har noteret sig, her i New York, at talen har givet anledning til voldsom mediedebat”, men at talen faktisk skete med et glimt i øjet, og at én af gæsterne, Marianne Jelved, faktisk også sagde bagefter, at den var sjov. Det er genialt at bruge Jelved som vidne på, at talen var en ren lårklasker, for ingen mistænker hende for at have påfaldende humoristisk sans, derimod har hun let til stor bekymring og gråd. Vi danske har efterhånden ikke mange store politikere at beundre, så Groft sagt håber, at Lykketoft ved hjælp af Jelved og FNs logo får restaureret sit verdenspolitiske statsmandsansigt. Gymnasiets gru [27/1, på web 3/2]Politiken meddelte
forleden over hele sin enorme forside, at en tredjedel af
gymnasieeleverne i en undersøgelse svarer, at de er bange for at række
hånden op af frygt for at sige noget, der kan påvirke deres karakter
negativt. Men hvad skulle de ellers svare, når elevernes egen fagforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, sender dem et spørgeskema? At det skyldes dovenskab eller dumhed, at de ikke kan svare rigtigt i timerne? Eller at de har alt for travlt med at lægge ting op på Facebook, som sikrer, at de scorer flere ”like”s end deres venner? Alle elever må vide, at lærere afhører elever efter et lighedsprincip, som siger, at alle elever bør være lige aktive i timerne. Derfor kan en elev med en enkelt grundig lektieforberedelse og tydelig, tidlig markering i timen, som medfører, at man svarer langt og rigtigt, sikre mange timers markering uden fare for at blive udvalgt. Således sikres gode karakterer med en minimal indsats. Og Politikens læsere undgår en rystelse. Rodet undergangs-orgie [28/1, 29/1]Danmarks
imageproblemer skyldes syg journalistik og frit fabulerende politikere.
Først rodes alting sammen af uvidende udenlandske medier, godt hjulpet på vej af nogle få danske politikere fra de Radikale og Alternativet. Så udvælger et par tegnere i et par udenlandske medier fra rodebunken et par forkerte detaljer til et par tegninger, som groft satirisk fortæller historien om idyllen Danmark, som nu tager arven op efter Hitlers Nazi-Tyskland. Hvorefter alle danske medier bringer disse to, grove satiretegninger fra to ud af verdens tusinder af medier og forstørrer det grotesk op til at være repræsentativt for verdenspressens opfattelse af Danmark. Med sadomasochistisk fryd gennemspilles vort lands lidelser derefter for landets elite i DR2 Deadline med disse to fejlagtige satiretegninger både som mandshøj vægdekoration og som en gigantisk papmonteret version, som studievært Nynne Bjerre Christensen slår om sig med, mens indkaldte eksperter og politikere verbalt pisker landet. Sygeligt. Ørnen Lykketoft lander [26/1, 27/1]Når statsmand
Lykketoft bliver så ør af storhed af at være ordstyrer i FN i et halvt
år, så må man frygte, at han – hvis ingen greb ind – snart kunne komme
så højt op at flyve, at han ville gå i kredsløb om Jorden og derved
være evigt tabt for dansk politik. Lykketofts lækkede tale til sine 50 venner, afslører, at det er gået landets mest erfarne politiker til hovedet, at han har været formand for FNs generalforsamling i et halvt år. Han er blevet så beruset af den daglige omgang med verdens største, at han som en højtflyvende ørn kun ser smålighed og elendighed i den hønsegaard, han steg op fra. Fra sin majestætisk svævende position ser han Løkke som ”en lille svindler”, som leder den mest ”fladpandet populistiske regering” i hans levetid, og Thorning-regeringen som ”talent- og profilløs”. Når statsmand Lykketoft bliver så ør af storhed af at være ordstyrer i FN i et halvt år, så må man frygte, at han – hvis ingen greb ind – snart kunne komme så højt op at flyve, at han ville gå i kredsløb om Jorden og derved være tabt for dansk politik. Derfor må vi alle takke den sande ven af Lykketoft og Danmark, som lækkede talen til Berlingske og dermed fik ørnen til straks at falde ned i hønsegården med dette skrig i let forståeligt Facebook-sprog. Mordet på Tordenskjold [25/1, 26/1]Er der noget, Danmark
efter Tordenskjolds død i 1720 har haft smertelig stor mangel på, så er
det flotte, fuldriggede orlogsskibe, som står til søs med en modig og
handlekraftig leder. Den norske forfatter Erland Loe har skrevet manuskriptet en film om Tordenskjold. Foromtalerne lader ane det værste. For Erland Loe har omgjort Tordenskjold til en lettere neurotisk mand i personlig krise. Men den slags har vi da masser af i forvejen i hverdagen. Bare kig dig omkring, eller se på dig selv eller din partner. Hvorfor dog betale flere hundrede kroner for at sidde i halvanden time i en biograf for at opleve noget så banalt? Og så udført i billige filmstudiekulisser med en masse snak frem og tilbage om livets mening og dødens gru med hverdagsord som ”fuck”. Er der derimod noget, Danmark efter Tordenskjolds død i 1720 har haft smertelig stor mangel på, så er det flotte, fuldriggede orlogsskibe, som står til søs. Og en modig, handlekraftig mand og stor leder, som med snilde og frækhed sørger for, at Danmark er Nordens stormagt ved ustandseligt at sænke svenskernes flåde. Sjældent er en stor chance for at fejre svunden dansk storhed blevet mere spildt end i denne film. Kofods selvmål [20/1, 25/1]Tragisk, at
Socialdemokratisk politik justeres så hurtigt, at et artigt læserbrev
fra partisoldat Kofod bliver til et ufrivilligt satirisk selvmål, inden
det når ud til læserne. EU-parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S) havde et læserbrev i Politiken tirsdag med overskriften ”Jeg får klaustrofobi, når Dansk Folkeparti leger fort”. Her sammenligner han ”grænsehegnet” i Kastrup og politibetjentene ved grænsen til Tyskland med små børn, der leger fort ved at slæbe dyner, luftmadrasser og gamle flyttekasser ind i stuen, og som absolut ikke gider dele deres lakridssnørebånd med Mohammed, som står uden for fortet og er blevet lidt brødflov. Alt sammen meget morsomt. Og så alligevel uhyggeligt, ja tragisk. For læserbrevet slutter profetisk således: "Når Tulle, Lille Lars og Inger har fået lov at lege færdig, skal dynefortet pilles ned igen." Her er Kofod jo blevet overhalet af lynudviklingen i hans eget parti, således at "den hemmelige socialdemokrat, Sass, og Mette F." nu også burde indgå i denne opremsning. Tragisk, at Socialdemokratisk politik justeres så hurtigt, at et artigt læserbrev fra partisoldat Kofod bliver til et ufrivilligt satirisk selvmål, inden det når ud til læserne. Politiet mod rollemodel [22/1, 24/1]I stedet for at bruge
sine sparsomme ressourcer på at forhindre Joanna i at kæmpe vores
allesammens sag, så burde dansk politi koncentrere sig om at sikre
hende mod terror fra de mange mandlige IS-kalifat-kampsoldater, som går
ganske frit rundt med dansk pas i vores land. Den velintegrerede dansk-kurdiske Joanna Palani har fået frataget sit pas, fordi politiet betragter hende som en trussel mod det danske samfund. Men sandheden er, at hun med sit eget eksempel som kæmpende kvinde i de kurdiske Peshmergastyrker i avisartikler modigt er stået frem og har leveret stærk modpropaganda til IS’s romantiske, professionelt udformede propaganda for kalifatet. Og altså i enestående grad har støttet det danske samfund ved at stå modigt frem, ikke bare som velintegreret, men som rollemodel for alle de undertrykte, dårligt integrerede kvinder i indvandrermiljøer i vores land. I stedet for at bruge sine sparsomme ressourcer på at forhindre Joanna i at kæmpe vores allesammens sag, så burde dansk politi koncentrere sig om at sikre hende mod terror fra de mange mandlige IS-kalifat-kampsoldater, som går ganske frit rundt med dansk pas i vores land. Og som åbenbart frygter hende så meget, at de har valgt at terrorisere hende ved hjælp af nidkært dansk politi. Mobbefrit Danmark! [22/1, 23/1]Det skriger til
himlen, når vores dunskæggede konfirmand, udenrigsminister Kristian
Jensen, skal forsvare vores renskurede administration af
menneskerettighederne foran saudi-arabiske og andre blodbestængte
medlemmer af FNs Menneskerettighedsråd. Dukselandet Danmark har nu ”stået skoleret” både i EU og FN. Samtidig kan lande som Tyskland og Schweiz beslaglægge flere værdier hos flygtninge end Danmark, uden at disse lande får ørerne i maskinen i verdensmedierne eller skal ”stå skoleret” i EU og FN. At tyske delstater kan beslaglægge smykker, uden at førende verdensmedier harmdirrende associerer til landets nazi-fortid, samtidig med at artige Danmarks mildere fremfærd bliver skingert sammenlignet med nazisternes jøde-forfølgelser, beviser, at Danmark er udsat for international mobning. Og det skriger til himlen, når vores dunskæggede konfirmand, udenrigsminister Kristian Jensen, skal forsvare vores relativt renskurede administration af menneskerettighederne foran saudi-arabiske og andre blodbestængte medlemmer af FNs Menneskerettighedsråd. Netop fordi Danmark er så lille og gerne vil elskes af selv de værste lande for at få afsat eksporten, så bør vi særligt beskyttes af EU og FN mod denne umenneskelige globale mobning. En finke til Facebook [21/1, 22/1]Det er efterhånden
helt almindeligt, at bloggere og kommentatorer får spredt kendskabet
til sig selv og deres medium ved at bruge værre ord end konkurrenterne. Jyllands-Postens blogger Michael Jalving fik sin kommentar ”Farvel til finken” placeret som ”mest læste” på BT.dk og sikkert også mange andre netmedier. Det fik han, fordi han bedømte Thorning med ord som ”finke” og ”dukkebarn”. En finke er ifølge Jalving en kvinde, der ”fjoller rundt i smart tøj, høje hæle og med en kæk bemærkning, men som i virkeligheden bare er en fis i en hornlygte.” Det er efterhånden helt almindeligt, at bloggere og kommentatorer får spredt kendskabet til sig selv og deres medium ved at bruge værre ord end konkurrenterne. Også en politiker som Pia Olsen Dyhr, som man efterhånden helt havde glemt, fik forleden en genoplivende karruseltur i alle medier ved at kalde folk i DF for ”helracister”. I en tid, hvor stadig mere mediestof måles på, hvormange klik det udløser på nettet, så vil stadig flere være tvunget til at kæmpe mod deres egen undergang i glemsel ved at finde en kendis at fornærme så groft, at halvdelen af Facebook raser og den anden halvdel ”liker”. Kønsbaseret afskedsreplik [18/1, 19/1]Det er lettere for en
kvindelig tidligere statsminister end for en mandlig at slippe væk fra
dansk politik med erklæringen: ”Jeg glæder mig til at arbejde for en
sag, der ligger mig meget nær, børnene.” Helle Thorning-Schmidt har i anledning af sin exit fra dansk politik i et interview i Politiken sagt, at det er langt hårdere for en kvinde at være statsminister end for en mand. Udseende, tasker, stiletter og andet spiller nemlig en stor rolle i medierne. Måske. Men Groft sagt må gøre Thorning opmærksom på, at det ihvertfald er langt lettere for en kvindelig tidligere statsminister at slippe væk fra dansk politik med denne erklæring: ”Jeg glæder mig til at arbejde for en sag, der ligger mig meget nær, børnene.” Den udgangsreplik ville hverken Nyrup, Fogh eller – når tiden kommer – Løkke kunne slippe afsted med, uden at hele landet ville knække sammen af grin eller forargelse over, at en karrieregal mand kunne få sig selv til på falderebet at hykle så himmelråbende groft. Til gengæld kunne en mandlig statsminister fuldstændigt troværdigt slippe af sted med en replik om, at han trænger til en fadbamse, en udtalelse, som ville ligge endnu dårligere for Thorning end den om børnene. ”Asyl” krænker også [7/1, gensendt opdateret 12/1, 18/1]Det er urimeligt, at
tilfældige museumsgæster skal beskyttes mod ord som ”neger”, ”indianer”
og ”dværg”, når fremtrædende medlemmer af Folketinget her i deres eget
land dagligt risikerer at blive groft generet af ordet ”asyl”. Berlingske fortalte i lederen forleden, at et berømt kunstmuseum med kunstmuseumsmedarbejderes opbakning nu vil fjerne ord som ”neger”, ”indianer” og ”dværg” fra udstillingen. Formålet er, at ingen skal krænkes af at besøge udstillingen. I den forbindelse vil Groft sagt gøre opmærksom på, at der her i landet findes flere og flere besøgende uden gyldig entrébillet, som, ved at sige ordet ”asyl”, kan - om ikke krænke, så i hvert fald skabe stort postyr og sindsbevægelse hos politiet, integrationsordfører Marcus Knuth (V) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF). Det er urimeligt, at tilfældige museumsgæster og museumsmedarbejdere skal beskyttes mod ord som ”neger”, ”indianer” og ”dværg”, når landets ordensmagt og fremtrædende medlemmer af Folketinget her i deres eget land dagligt risikerer at blive groft generet af ordet ”asyl”. Og så ytret af personer, som ikke engang har betalt entré ved indgangen for at komme ind og besøge velfærdsudstillingen. Ordet ”asyl” bør derfor også forbydes. Sveriges befrielse [15/1, 17/1]Det er glædeligt, at
svenske medier efter årtiers politisk korrekt optræden som slaskedukker
er begyndt at tage deres opgave som kritikere af magthavere alvorligt. Forleden afslørede Dagens Nyheter mørklægningen af pigebegramsningerne ved festivalerne i Stockholm 2014 og 2015. Og nu fortæller Jyllands-Posten, at Svenska Dagbladet, har skaffet sig indsigt i et internt direktiv fra Stockholms politi fra september 2015. I direktivet står bl.a.: "Der fremføres af og til kritik af politiets rapportering om menneskers hudfarve. Det opfattes som racistisk. Da politiet ikke er racistisk og heller ikke skal opfattes sådan, gælder nedenstående instruktioner fra og med nu." Instruktionerne går ud på, at hudfarve, etnisk oprindelse eller nationalitet ikke skal være en del af beskrivelsen ved mindre forbrydelser. Svenske mediers befrielse af Sverige vil først være fuldendt, den dag politiets interne direktiver advarer mod politisk korrekthed med samme omhu, som de advarer mod racisme med. Samuelsens dag [13/1, 16/1]Alle TV-indslagene,
hvor Anders Samuelsen pustede sig op for derefter at falde sammen, var
vellykket politisk kommunikation, som var fuldt forståeligt for alle.
Men… Anders Samuelsen optrådte en hel dag igennem på TV med et stur, stur balancenummer, hvor han både truede og så alligevel ikke truede med at vælte V-regeringen. Indholdet i de mange TV-indslag var nuancer i Samuelsens mimik og sproglige detaljer i hans svar, hvor seerne så skulle tolke på, hvor alvorligt han mente det. Og den slags er alle seere eksperter i. Derfor var alle indslagene vellykket politisk kommunikation, som var fuldt forståeligt for alle. Alligevel vil Groft sagt bønfalde Løkke om – næste gang han skal have Samuelsen til at makke ret – at tage en fortrolig snak med ham i enrum, hvor de som to forstandige, voksne personer med seriøse argumenter diskuterer sig frem til at indse, at det er nødvendigt. Så slipper vi for endnu en nytteløs dag med TV-indslag, hvor Samuelsen igen og igen beviser sin eksistens ved at puste sig op for i næste øjeblik at lade sig falde sammen. Gammel ræv forladt [8/1, 11/1]Med en mere opdateret
vurdering af værdien af politikerløfter, så havde formand Michael
Christiansen i god tid kunnet lække den sandhed til pressen, at
kommissionens forslag samlet set ikke betyder indkomststigning til
politikere. Efter Politiken onsdag havde den lækkede nyhed på forsiden, at Vederlagskommissionen ville foreslå 15 procent lønstigning til MFer, så sprang partier, som tidligere havde lovet at stemme for kommissionens forslag, fra på stribe. Man så Ekstra Bladets forsider for sig og frygtede, at lønstigningen ville øge politikerleden. Løftebrud er derimod ikke efter Thorning-tiden en kioskbasker, så det frygter politikere åbenbart ikke mere. Men at politikere i dag betragter løftebrud som dagens orden, havde den ellers yderst garvede kommissionsformand, DRs bestyrelsesformand og tidligere departementschef Michael Christiansen ikke forstået. Derfor stod den gamle ræv ene tilbage forladt af panikramte politikere. Med en mere opdateret vurdering af værdien af politikerløfter så havde Christiansen i god tid kunnet lække den sandhed til pressen, at kommissionens forslag samlet set ikke betyder indkomststigning til politikere. Så havde vi været sparet for en pinlig politikermasseflugt fra løfter. Glad aften i byen [8/1, 10/1]Da kastraktion ved
grænsen strider mod menneskerettighederne og mod Schengen, så er den
eneste realistiske mulighed for en glad aften i byen, at Europas
kvinder holder armslængde til fremmede. Mange er faldet over Kölns borgmester, Henriette Reker, fordi hun nu anbefaler, at kvinder holder armslængde til fremmede for at forebygge verbal tilsvining, sexuel chikane, overgramsning, voldtægt og lommetyveri. Det raser feminister over. De mener, at fejlen ligger hos de unge mænd af nordafrikansk og arabisk udseende, som bør undlade sexuel chikane, voldtægt m.m. Det er Groft sagt enig i. De unge mænds optræden er noget svineri. Men da politiet jo ikke kan opdække enhver mandlig immigrant, som ikke under sin opvækst har lært at omgås kvinder afslappet, og som derfor stimuleres sygeligt af unge, frigjorte, europæiske kvinder, så må kvinderne jo tage deres forholdsregler. Og da der kommer flere og flere af sådanne seksuelt forskruede mænd til Europa, så bliver forebyggelse mere og mere nødvendig. Og da kastraktion ved grænsen strider mod menneskerettighederne og mod Schengen, så er den eneste realistiske mulighed for en glad aften i byen, at kvinderne holder armslængde til fremmede. Støj i EU [7/1, 8/1]Hvis bare den fine
græske migrationskommissærs eget land fra starten havde overholdt
Schengen, så havde vi været fri både for dette møde og for kommissærens
indholdsløse, trivielle konklusion. Det fremstod i medierne, som om Inger Støjberg og hendes ministerkolleger fra Sverige og Tyskland var nede i EU for at få kommissionens velsignelse til midlertidig grænsekontrol. Medierne kunne åbenbart ikke se, at EUs formål med arrangementet var at gøre opmærksom på, at EU og Schengen skam stadig eksisterer, selv om tre lande indfører grænsekontrol, som om hverken EU eller Schengen eksisterede. Når den slags selvmodsigelser opstår, reagerer EU altid med teater og besværgende ord, som her den græske migrationskommissær Dimitris Avramopoulos, der konkluderede mødet med, at kontrollen bør ophæves så hurtigt som muligt. Men enhver kan jo se, at hvis bare den fine migrationskommissærs eget land fra starten havde overholdt Schengen, så havde vi været fri både for dette møde, for kommissærens indholdsløse konklusion og for at pressen måtte stive stadige mere groggy EU af ved at få det til at se ud, som om mødet gik ud på, at nogle nationale ministre stod "skoleret". Baglæns fremad [4/1, 7/1]Politik udføres ikke
rationelt og fremadrettet. Politik udføres altid på basis af vælgernes
følelser, som kun kan piskes op af voldsomme billeder og historier om,
hvor galt det allerede er gået, fordi politikerne intet effektivt har
gjort. Selvfølgelig er det uværdigt, at Danmark først må konkurrere med Sverige og andre lande om at gøre sig uattraktivt for migranter. Og derefter - hvis migranter stadig myldrer til - må beordre private trafikselskaber til at forhindre, at migranter uden billedlegitimation kan sætte deres fod i landet for at bede om asyl. Det eneste værdige ville være, at Danmark fra starten var ærlig og sagde ligeud, hvor mange migranter vi vil tage imod. Dvs. hvor mange vi kan integrere vellykket i vores land, så vi undgår parallelsamfund og ikke ødelægger vores velfærd. Men den uværdige fremgangsmåde er desværre nødvendig, fordi politik ikke udføres rationelt og fremadrettet, men altid udføres på basis af vælgernes følelser, som kun kan piskes op af voldsomme billeder og historier om, hvor galt det allerede er gået, fordi politikerne intet effektivt har gjort. Politikere er således ramt af en hård skæbne. De er dømt til altid at forsøge at indhente deres egne forsømmelser. Især svenske politikere. Happy end for satire [30/12, 3/1]Elskere af politisk
satire kan i 2016 håbe på en ramsaltet fortsættelse, ”Den hemmelige
socialdemokrat II”, hvor Sass som Mette Frederiksens suveræne rådgiver
kæmper desperat med Dansk Folkeparti om flygtningeskræmte vælgere. Corydon har mange tekniske kvaliteter. Det fremgår klart af bestseller-satiren fra 2014 ”Den hemmelige socialdemokrat”, hvor han er én af dansk satirelitteraturs fæleste skurke. Men trods sine mange tekniske kvaliteter, har Corydon næppe evnerne til at lave en anonym satire om, hvordan han narrede Henrik Sass Larsen og huggede finansministerposten for næsen af ham i 2011. Derfor er det en glædelig ting for dansk satire, at det er Corydon, der nu er blevet befriet fra Christiansborgs politiske trædemølle af sine netværksbrødre i McKinsey, og at det er Sass, der bliver. Det varsler godt for landets mange elskere af politisk satire. Vi kan nu håbe på en ramsaltet fortsættelse, ”Den hemmelige socialdemokrat II”, hvor Sass som Mette Frederiksens suveræne rådgiver kæmper desperat med Dansk Folkeparti om flygtningeskræmte vælgere. Og Sass vil kunne sikre sin fortsatte anonymitet som forfatter ved at gøre sig selv til en endnu værre skurk, end Corydon var i den første. Menneskesyn og statskasse [29/12, 2/1]Enhedslistens, SFs og
Alternativets menneskesyn afhænger af, hvor mange mønter menneskesynet
kan få til at klirre i statskassen. Tilsyneladende er alle ifølge Berlingske tirsdag enige om, at højere pris på alkohol vil medføre mindre forbrug. Og hverken EL, SF eller Alternativet anfører med indigneret stemme, at det er et afskyeligt menneskesyn, der ligger bag tanken om, at folks alhoholforbrug kan reguleres ved at hæve priserne. Men hver gang regeringen nedsætter ydelser til flygtninge eller kontanthjælpsmodtagere for at fremme deres motivation til at finde et arbejde, så hører vi, at man har et usselt menneskesyn, hvis man mener, at penge kan adfærdsregulere mennesker. Hvis menneskets adfærd reguleres med højere priser på alkohol, som medfører øgede skatteindtægter, så er menneskesynet altså OK. Men hvis menneskets adfærd reguleres med lavere overførselsindkomster, som medfører færre offentlige udgifter, så er menneskesynet ækelt. Folk, som finder det ulækkert, at noget så ophøjet som et menneskesyn afhænger af, hvor mange mønter det kan få til at klirre i statskassen, bør med en skål bekræfte deres menneskesyn. Skabelseskommission [29/12, 1/1 2016]Når nu verdens
skabelse er blevet til et kontroversielt politisk spørgsmål her i
landet, bør forskningsministeren ikke tøve med at nedsætte en
Skabelseskommission. Forskningsminister Esben Lunde Larsen mener, at der står en skabende gud bag universets oprindelse. Ifølge en Megafon-undersøgelse i Politiken mener 40 procent af danskerne, at man ikke kan være minister for forskning og samtidig tro på, at Gud har skabt verden. Så det ser ikke godt ud for Larsen. Forskningsministeren bør gå i offensiven ved at nedsætte en Skabelseskommission, som skal finde hoved og hale i verdens skabelse. Det er helt almindeligt i dansk politik at skyde et kontroversielt emne til hjørne ved at nedsætte en kommission: Blekingegade, Farum, Irak- og Afghanistan, skattesag, Tibet. Alle tror på, at ethvert problemkompleks kan endeligt udredes af en kommission bestående af en landsdommer og nogle juridiske bisiddere. Når nu verdens skabelse er blevet til et kontroversielt politisk spørgsmål her i landet, bør ministeren derfor ikke tøve. Jo før kommissionen nedsættes, jo før har vi svaret. Og hvis det aldrig kommer, har vi fred så længe. |
|
|
|
|
|
|
|
|
