Klaus Kjøller forside -> kommentar: Fra hjemmeside til netsted (16/4 01)

[senest mildt redigeret 22/3 2006; teksten er skrevet 16/4 2001]

Fra hjemmeside til netsted (16/4 01)

Det svære ved at lave et fornuftigt netsted er at man selv bestemmer det hele. Det går let hen og bliver en hjemmeside med tøfler, vattæppe og gamle kærestebreve. Vejen frem er at betragte dig selv således som soens unger betragter soen: Hvor er patterne?

Et almindeligt råd til skrivende folk er Kill your darlings: undgå dine yndlingsudtryk og -vendinger i din tekst. Hvorfor egentlig? Fordi det af læseren opleves som en skabagtig manér. Teksten gør opmærksom på dig, i stedet for at koncentrere sig om sagen.

Dette råd er også vigtigt når man skal lave en personlig hjemmeside. Her er det ikke kun manérerne nede i teksten der kan være ulidelige for andre. De kan være overalt på skærmen: i farver, skrifttyper og billeder.

Det svære ved at lave en fornuftig hjemmeside er at man selv bestemmer det hele. En personlig hjemmeside bliver uvægerligt et portræt af personen. Ikke kun handler den om personen, også netstedets form, layout og struktur bidrager til selvportrættet.

Det kan let blive ulideligt for andre end ens mor at klikke sig ind. Og måske tilhører hun -- som i mit tilfælde -- generationen som aldrig kom på nettet.

Når du udformer hjemmesiden skal du fuldstændig lidenskabsløst og uden nåde betragte dig selv således som soens unger betragter soen: Hvor er patterne? Kort sagt: Hvad kan du give et søgende menneske?

Forlad dit ego før brugeren gør det

Gå aldrig ud fra at det er dit ego folk søger efter på nettet. Gå ud fra at dit ego er den allerførste darling du er nødt til at slå ihjel. Brugerne søger efter informationer, underholdning, eventuelt undervisning og kontakt. Der er kun plads til ét ego på nettet: brugerens. Han optræder værre end den værste diktator vi kender fra historien. Styres af luner man aldrig helt forstår. Flænser nydelige hjemmesider til ukendelighed hvis det passer i hans kram. Lægger egoer øde uden de mærker det. Musen er hans lydløse våben. Ingen har endnu fundet et middel mod den.

Derfor er den eneste chance for at overleve på nettet at du

  • finder ud af hvad der er det vigtigste af det du har at byde på
  • præsenterer det specielt til netmediet.

Du skal være mere nådesløs end den barskeste redaktør og mindre selvmedlidende end en martyr. Så -- muligvis -- kan du gøre din hjemmeside til et netsted: Ikke kun en idyl hvor du oser selvgodt i tøfler og seler mens imaginære menneskemasser trykker næserne mod ruderne i stum beundring, men et sted hvor alle føler sig hjemme fordi de ved hvorfor de er der og kan tage hvad de har brug for, hverken mere eller mindre.

Ethvert netsted består af mange sider, men hjemmesiden bør ikke være én af dem. Og slet ikke den hele.

kk 16/4 01