Først lagt op 12-07-2018

Senest opdateret 07-01-2024 14:39

 

BRITTA-HISTORIEN

KUNST

VIDENSKAB

POLITIK OG MEDIER

RELIGION OG TRO

EPISTEL 666

ÅH, JEG KOMMAER!

”DRENGEN DER SKREV”

MENU

 

 

Eksperter finder flere ligheder mellem rumrullen og toiletpapir.

Foto: Klaus Kjøller, udsnit af resultat af søgning på søgemaskine

 

Avlskarl revolutionerer astronomien

Ved at sende et helt nyt bornholmsk granitbuelys gennem et blad fra rumrullen har der vist sig tegn. Sprogforskere og kodeeksperter er enige om, at de er prentet af intelligente væsener. Flere forskergrupper verden over arbejder på at bryde koden.

Den 23-årige Jakob Kofod er velkendt af alle bornholmere, fordi han altid optræder med sit granitbuelys ved havnefester og dyrskuer. Det påstås at kunne mildne og endog kurere en lang række almindelige småskavanker, f.eks. fjerne myggestik, lave hovedpine om til ondt i en finger og lave en stærk forkølelse om til et nyseanfald.

Granitbuelys brød muligvis koden

Efter Jakob Kofods mening har granitlyset meget videre anvendelse end dette. F.eks. kan det efter hans opfattelse ændre had til kærlighed. Således har det efter manges mening allerede stoppet flere alvorlige nabostridigheder i Vesterlars, hvor Jakob Kofod har en farm, hvor han avler dværgheste til kæledyr. To naboer, som i mange år på skift har hugget hinandens dyr ned med sabel, økse eller hegnspæl, når den anden vendte ryggen til, har således startet et fælles beskyttelsesbureau for landbrugere, efter at Jakob Kofod lyste på dem. Slogan: ”Vi ypper ful beskydelse så dine dyre gasser i trykhed”.

Den enestående opdagelse gjorde Jakob Kofod en dag, han var på frivilligt arbejde på Bornholms Museum, som netop havde modtaget det stykke af rumrullen, som gik på omgang mellem danske museer.

Læs News: Intet nyt fra rummet

-- Jeg havde lyset med, fordi hende, der sidder og sælger postkort, altid er så sur. Hun synes også, det er latterligt med det lys, jeg altid taler om, så jeg var nødt til at finde på noget for overhovedet at kunne lyse på hende. Så jeg bad hende om at holde den lille plastmontre, som netop var kommet i et anbefalet brev, og som rummede et stykke af rumrullen. Så kunne vi prøve at lyse den igennem for at se, om de havde ret, når de påstod, at der intet stod på den. Hun holdt den op og så intenst på den.

Afviste indbydelse til sommrfest

-- Intet, sagde hun, sukkede og så spottende på mig. -- Hvad med at bruge en keramiklampe i stedet for?

Men så så hun alligevel skeptisk undersøgende på rumrullen. Hun smilede anerkendende til mig. Lyset havde virket!

-- Går du så med til Avlsforeningens sommerfest?

Men hun sagde stadig nej.

-- Vi fik skrevet tegnene ned. Hun fik efterhånden mere og mere lys. Jeg sad helt tæt ind til hende, slutter Jakob Kofod.

Rumrullen i glemmebogen

Den lærde verden var i begyndelsen skeptisk over for fundet på Bornholm. Først da Jakob Kofod foretog en demonstration i selve NASA's centrallaboratorium, blev forskerne indstillet på at genoptage rumrullens mysterium.

Professor Goodenough, University of Westbrompton, bekræfter, at psykologiske undersøgelser viser, at fænomener, som er uforklarlige for videnskaben, har en tendens til at blive fortrængt.

-- Det, som ikke passer ind i vores rationelle, videnskabelige måde at opfatte verden på, putter vi ned i en sort sæk. Hvorimod det, der passer ind i teorierne, bliver forgyldt.

Menneskeheden som tidsfordriv

-- Rumrullen gik snart i glemmebogen, fordi den ikke var til at se nogen mening i. Tværtimod blev den mere og mere opfattet som en hån mod menneskeheden, sendt fra en civilisation, som muligvis samtidig holdt øje med os som en art tidsfordriv. Man besluttede stiltiende at leve videre, som om det uforklarlige slet ikke var hændt.

Læs News: Liv i rummet

Ja, altså indtil Jakob Kofod gjorde sin enestående opdagelse.

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk