Først lagt op 13-07-2018

Senest opdateret 01-01-2024 12:53

 

BRITTA-HISTORIEN

KUNST

VIDENSKAB

POLITIK OG MEDIER

RELIGION OG TRO

EPISTEL 666

ÅH, JEG KOMMAER!

”DRENGEN DER SKREV”

MENU

 

 

En førende dansk forsker har allerede fået stor omtale af sin letforståelige indføring i fortolkning af rumrullens vigtigste budskaber.

Foto: Klaus Kjøller, udsnit fra Se og Hør

 

Universelle sandheder tydet

Rumrullen opfordrer bl.a. til, at man altid er så glad som muligt for livet, og at man altid så vidt muligt gør det gode. Rullens ægthed og budskabernes holdbarhed anfægtes af flere forskere.

Efter en langvarig og krævende indsats har flere ekspertgrupper nu offentliggjort resultatet af deres dechiffering af rumrullens budskaber.

Læs News: Avlskarl revolutionerer astronomien

Læs Læs News: Liv i rummet

Det viser sig, at der på hvert blad står en sætning. Indtil nu har man tydet følgende budskaber:

 

·        Du bør altid være så glad som muligt for livet.

·        Vær altid i så godt humør, som du kan.

·        Glæd dig over glæderne, og sørg så lidt som muligt over sorgerne.

·        Gør altid det, du kan, så godt, du kan.

·        Vælg altid det rette, hvis du kan.

·        Gør altid det gode, så vidt muligt.

·        Bekæmp det onde, så meget som muligt.

·        Vælg altid den direkte vej, hvis der ingen grunde er til at vælge en anden.

·        Fold dig ud til glæde for så mange som muligt.

·        Glæd dig over andres glæde, hvis det er muligt.

 

Afkodningen af de andre blade foregår utrætteligt. Man regner med, at den endelige udgave af budskaberne vil være klar i løbet af et halvt år.

Både FN og de fleste religiøse overhoveder har udtrykt begejstring for budskaberne og har skænket betydelige beløb til samtidig offentliggørelse på alle Jordens sprog.

Indholdet har dog også vakt betydelig skepsis ang. rumrullens ægthed blandt forskere, som i forvejen var skeptiske.

-- Og hvis den er ægte, så kan indholdet alligevel være opdigtet, siger Kent Dicta fra Columbia University. -- Vi har jo ingen som helst garanti for, at det ikke er fri fantasi af en galning, som har moret sig med at udsende disse budskaber i galaksen.

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk