1

 

 

Først lagt op d. 29-11-2022, senest opdateret 11-12-2022

Webføljetonens sidste kapitel: [linket bliver først aktiveret når vi når næstsidste kapitel.]

Siccesrugs byhymne afløses af en hymne for sprogløs formidling, fremført af DITwoman

Dette kapitel

1

 

Kapitel 2:

Slagsmål: Wittson og Writer mod ledende, skrivende personale hos borgmesteren i Lingo City

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter i enrum med sin eneste læser

 

1

— Ingen læser gider høre denne sure stemme, skrev forfatter Fro Frater Kølleblank i begyndelsen af denne sin seneste roman. — Der skal meget mere glans, begejstring og sprudlen til. Fantasi! Men jeg er ligeglad. Herligt. Omsider fri for andre læsere end mig selv. Fri for den klamme middelmådige læsermasse som ødelægger alt med sine bekymringer, kriser og tykhovedhed. Sin opstyltede moralisme, pyh for pokker. En læsermasse vejledt af popularitetssøgende stjernejournalister ved selvglade kulturblade og -aviser. Fanget i jagten på den mest æstetiske virkelighedsflugt og opbyggelighed. Bvadr.

 

Læser: — Denne pointe er for længst sivet ind hos denne kroniske tvangslæser som lever mutters alene med konsekvenserne.

 

Hold kæft! Ikke kun den pladderæstetiske finlitteratur, men også både politikere og medier truer læsermassens, dvs. befolkningens psykiske velfærd.

 

Læser: — Men det gør du da også.

 

Nej, for det er stadig frivilligt for læsermassen om den vil læse, hvad jeg skriver. Vi lever i et land med læsefrihed. Og erfaringen har klart vist at befolkningen aldrig vil læse min skønlitteratur. Ikke engang mine mest læsersmiskende romaner på tilbud sælger.

 

Læser: — Hvad med at yde en klækkelig kontant belønning til læsere som kan bevise ud fra ti spørgsmål, at de har kæmpet sig igennem en af dine romaner uden at miste forstanden? Og med erstatning til dem som har mistet forstanden?

 

Hold bøtte! Det vil bare supplere min skønlitterære fallit med en økonomisk ruin.

 

Læser: — Min respekt for denne selverkendelse!

 

Mmh. På basis af denne klare indsigt i læserfrihed udlever jeg nu min totale frihed som romanforfatter. Omsider befriet fra min altkrævende, nedbrydende drøm om en stor, fortryllet flok læsere. Landeplagen som udeblev.

Velkommen, Frihed! Vidunderligt. Fantasien sætter ingen grænser. Selv den mest geniale forfatter kan ikke jage læsere væk, han eller hun ikke har. Hosianna!

 

Læser: — Hjælp! Du bør altså også tænke på din mor, som stadig holder fast.

 

Klap i, læservrag! Pjok!

 

Læser: — Det er dig der har invalideret mig gennem årelang tvangslæsning.

 

Næste kapitel 2

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk