4

 

 

 

Først lagt op 11-12-2022. Senest opdateret 18-12-2022

 

 

 

 

 

 

 

 

Intermezzo mellem Siccesrug og ledende personale. Siccesrug vinder med sproglige midler. Folket støtter op om departementets ansatte som lider under daglig sproglig terror. Departementschefen Knud modtager folkets hyldest

 

4

— Dette er uforståeligt selv for os der arbejder med det til dagligt, sagde afdelingens ledende chefkancellist, Beatrice Ronkeslyt efter en hurtig skimning af Siccesrugs AGDcirkulære. — Hverken afdelingens almindelige papirnussere eller kancellister forstår en pind af det. Plus naturligvis enhver borger eller Dennis.

Ronkeslyt vrængede ved ordet ‘Dennis’. Og fortsatte:

— Det er rent sludder for alle. Kollektivt vås.

Ramon Siccesrug hævede advarende armen.

— Der findes kun én Dennis der tæller i denne by: borgmester Dennis Nielsen, fastslog chefkancellisten afsluttende.

— Kom nu ikke for godt igang, sagde Ramon rasende. — Her i Alt Godt for Dennis-runddansen findes der slet ingen papirnussere eller kancellister mere.

Siccesrug spyttede foragteligt på gulvet.

— Fra i dag hedder I dokumentomsorgere og Createurs du Langue. Dennis-runddansen skal fra nu af danse i spidsen for afskaffelse af alt negativt sprog. I må begynde med jer selv. I har længe fortjent at blive værdsat efter fortjeneste af befolkningen som er begyndt at forstå jeres lidelseshistorie.

Flere omkring ham bekræftede eftertænksomt ved at nikke tøvende.

Beatrice Ronkeslyt så foragteligt på ham.

Så lød der pludselig mange begejstrede råb nede fra torvet:

— Dennis, Dennis, Dennis.

Ramon Siccesrug så begejstret på departementschefen:

— Træd frem så de kan hylde dig. Du er generalomsorgeren. Dennis er jo bortrejst.

Departementschefen spærrede øjnene op og løftede øjenbrynene.

— Vi er da det mest forhadte departement i Lingo City, sagde han hovedrystende.

— Det var før vi fortalte hvor meget især I selv lider under alt det uforståelige sprog, I er nødt til at leve med tæt på kroppen hver dag, forklarede Ramon Siccesrug. — Enhver borger kan let leve sig ind i det fordi de også engang imellem i løbet af et langt liv egentlig er nødt til at læse i det. Men de fleste kan faktisk sagtens helt undgå det. De ser bare hvordan andre gør.

Råbene blev kraftigere nede fra gaden.

Siccesrug så opmuntrende på generalomsorgeren og vinkede ham frem mod den væg som nu ikke mere var der. Generalomsorgeren kneb øjnene sammen, men rejste sig og gik langsomt derhen og så ud over de mange borgere på pladsen. De viftede med bannere og flag i mange farver.

Jublen steg, da de så ham.

— Her ser I generalomsorgeren, Knud, meddelte Ramon i højttalerne.

Jublen steg.

Generalomsorgeren løftede hånden og vinkede.

— Knud, råbte de. — Knud, Knud, Knud.

— Hm, jeg hedder faktisk Knud til fornavn, indrømmede generalomsorgeren rørt. — Som spejder blev jeg kaldt Råbåndsknud.

— Der kan du bare se. Og dette er kun begyndelsen.

Siccesrug smilede og klappede.

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk