Sprecchmeisters sejr fordøjes af DATman, Carl van
Balledblid, i hans underjordiske base med hans butler, James Reader.
Til akkompagnement af kropsinterviews i TV.
8
— Folkeforførere truer over alt. Det
er blevet værre, konstaterede godsarving Carl van Balledblid i sin
bunker i klippen under DATH SLOTH med havudsigt lidt uden for Lingo
City. På en af skærmene i et kæmpemæssigt panel af overvågningsskærme
foran sig, så han transmissionen fra Sprecchmeisters sejrsfest.
— Indbyggerne i Lingo City er ved at
træffe et katastrofalt valg på grund af denne folkeforfører
Sprecchmeister og hans væbner, Sir, sagde Baron van Balledblids butler,
James Reader, med dæmpet røst.
Han serverede eftermiddagsdrinken på
en rund guldbakke med en lille skål chips.
Balledblid nikkede.
Butler Reader fortsatte:
— Byen bliver gældsat til
Sprecchmeister. Så vil han gøre alle til sine slaver. Han vil
virkeliggøre sine vanvittige drømme om Super City med sig selv som Big
Papa i Commedia dell’arte. “Latter til sidste skrig”, er hans seneste
politiske udmelding. Han samler begejstrede folkemængder.
— Dennis Nielsen er dog stadig byens
borgmester, fastslog Balledblid. — En retskaffen mand. Forsigtig, gift
med en kvinde uden dårlige rygter og bagtalelser. Valgt demokratisk
efter forholdsmetoden med flere decimaler.
— Ifølge Sprecchmeister er borgmester
Dennis Nielsen en udlevet antikvitet, oplyste James Reader.
— Mmh. Ifølge Fro Frater Kølleblank,
som har skrevet flere hundrede bøger om politik, er Nielsen umulig at
placere i en moderne politisk komedie, bekræftede van Balledblid
nikkende. — Han er, ifølge Kølleblank, den koncentrerede kedsomhed. Et
omvandrende dementi af Kølleblanks teori om politik som TV-realityshow.
En tonløs terrorist på evig lur i en søvndysse. Men derfor kan han jo
godt være respekteret af de rette.
— Men Kølleblank er desværre også selv
meget henglemt, Sir, efter flere eksperters vurdering, sagde Reader. —
Yderst få kender ham tilsyneladende. En undersøgelse blandt boglæsere
som mener de genkendte navnet, viser, at de fleste anser ham for død.
— Ja, Kølleblanks tanker er så
revolutionerende at alle i mediebranchen er enige om at ignorere og
fortie ham, mumlede Balledblid. — Og derfor hellere end gerne lyver ham
død. Kun superklovnen Sprecchmeister henviser udtrykkeligt til Fro
Frater Kølleblank som sin autoritet angående politisk komedie. Han har
derfor været dødsdømt længe.
TV viste en scene hvor Sprecchmeister
overrakte til den tidligere departementschef, som nu var
generalomsorger, det guldtrykte Alt Godt fra Dennis-roundtourdokument,
som blev placeret på en hylde på generalomsorgerens kontor, bag hans
stol, så alle hans gæster kunne se det. Samtidig bankede man forsiden
op som guldtryk i plakatstørrelse på væggen. Det viste et forgyldt
portræt af en smilende Sprecchmeister.
I et interview forklarede
generalomsorgeren:
— Det er en stor lettelse at næsten
alle borgere nu ikke mere synes det er svært at forstå sproget i
administrationen.
— En befrielse, indskød
Sprecchmeister. — Holdningen til det sproglige skal være den rette. Så
kommer resten af sig selv.
— Jeg er virkelig overrasket over al
den spontane sang vi nu har fået i generalomsorgscentret, indskød
chefomsorger Beatrice Ronkeslyt. — Det har spredt glæde. Det hele giver
pludselig mening når alle synger med. Jeg var ellers skeptisk i
begyndelsen.
— Og det styrker vel sammenholdet,
sagde journalisten.
— Netop, bekræftede Sprecchmeister.
— Og vi arbejder nu langt mere frit
med teksterne, sluttede Ronkeslyt nikkende. — Der er sket et mirakel.
— Ingen borgere læser dem, så det er
kun godt at personalet nu virkelig nyder at lave dem helt som de bør
være, fastslog Sprecchmeister.
Man viste derefter klip af jublende
folkemasser på gaden foran bygningen hvor et omfattende stillads
beklædt med blafrende pressenninger stadig erstattede den
sammenstyrtede mur.
— Det må ikke ske, sagde Carl
Balledblid og slukkede for TV, hvor en mandlig speaker var ved at
kropsinterviewe en kvindelig ekspert i moderne folkehelte.
— Åh, Sir, det var et kropsinterview,
udbrød butler James Reader og hævede den ene hånd i en
agtpågivenhedsgestus. — Alle taler så meget i øjeblikket om
kropsinterviews.
— Kropsinterview?
— Ja, dvs. et interview med en masse
kropsberøringer under interviewet. Tidligere var interview mere noget
rent sprogligt. Alle de seneste tal viser at seerne elsker
kropsinterviews. Især når interviewet handler om noget de hverken
interesserer sig for eller forstår. Og det gør interviews mere og mere,
viser alle undersøgelser. Især interviews om politik.
Den ny interviewform, kropsinterview,
havde i virkeligheden også fanget Carl van Balledblids interesse lige i
det øjeblik han slukkede for skærmen, og han bad derfor James igen
tænde for TV’et, hvor studieværten nu lagde hånden kammeratligt på den
kvindelige eksperts nøgne skulder.
Undersøgelser viste at årsagen til at
kropsinterviews vakte interesse, var at interviewets emne så ikke
rendte med al opmærksomheden og sendte seerne væk.
— Det er et kæmpe gennembrud for
interviewet, sagde en medieekspert iført badebukser med et blomstret
håndklæde over håret, fordi man bagefter skulle forklare baggrunden for
den seneste dille: kropsinterviews, og derfor ikke ønskede for meget
hår som – ifølge den seneste forskning – afleder opmærksomheden fra
ethvert emne.
—
Det har vi ventet på i årtier, forklarede eksperten. — Nu i
bagklogskabens klare lys kan vi alle sagtens se, at det er den
interviewform vi har nærmet os de seneste måneder. Folkehelte kan
ellers være tørt stof, når en ekspert skal forføre, undskyld: forklare,
men det gik rent ind lige for lidt siden. Men især forskere inden for
kvantefysik har overrasket. Fuldstændig åbne over for enhver berøring
og kropsstilling, mens de fortæller engageret om et emne som ingen
oprindeligt fattede, men som nu bliver vigtigere og vigtigere for alle.
Seertallene er enorme. Næsten lige så store som når politikere
kropsinterviewes om finansloven.
— Også kropsforedrag og kropsdebatter
breder sig, oplyste en redaktør afsluttende. — De er nu ved at slå alt
andet ud på foredragsmarkedet. Den mest indtjenende foredragsholder
seneste måned er stum. Tale er nu i praksis blevet overflødig, bare man
behersker emnets pantomime og ansigtsgrimasser. Og har en god
sangstemme.
Og så bragtes et klip med en professor
i bar overkrop som udtalte:
— Og det samme gælder os udforskere af
menneskets fortid, når vi beretter om at vi homo sapienser kun er
200.000 år gamle og snart bliver nødt til at finde et andet sted i
universet at være, især fordi flere og flere efterhånden ønsker at leve
evigt. Pladskravene er enorme fordi folk fortsat avler som om de snart
skal dø.
Her supplerede butler James Reader:
— Kropsinterviewet har allerede
sejret, Sir. Det kan man allerede fastslå efter det har vist sig at når
Fro Frater Kølleblank kropsinterviewes om sit forfatterskrab, så
trylleblænder hans ellers forhadte enorme mængde bøger den brede
befolkning. Udelukkende fordi han holder bogomslagene frem som
sprækkende skulkeskjold for sin splatternøgne krop.
Læser: Sproget kludrer. Har du nu igen
i smug taget euforiserende stoffer for selv at holde det ud? Gå dog
over til udelukkende at lave kropsbøger. Så vil du straks blive en
forfattersucces. Omsider. Selvfølgelig under forudsætning af at din
krop kan blære alt det din ånd altid gaber så åbenlyst forgældet over.
— Fornuft findes et sted i alle
mennesker, sagde professor Horatio Wittson i et ældre klip. — Det er
min opgave at finde den og få indbyggerne i Lingo City til at
respektere fornuften, fordi det er deres eneste redning.
— Men er kroppen fornuftig? spurgte
intervieweren.
— Ja, nikkede Wittson. — Ellers kan
den jo ikke kropsinterviewes, så det giver mening.
— Det, professoren siger, er rigtigt,
Sir, sagde James Reader, mens fjernsynet stadig kværnede. — Hvis De
spørger om min mening.
— Det er kroppens kraft, nikkede Baron
Carl van Balledblid eftertænksomt. — Kroppens kraft kan alt. Den kan
løfte dig og enhver anden op af uforståelighedens sump. Men den kan
også drive dig i fortabelse. Sprecchmeister har – rådgivet af Ramon
Siccesrug, som engang var en meget lovende forsker – valgt den dunkle
vej for at øge sin rigdom, få hævn, samle magten og gøre alle som intet
forstår af substansen, afhængige af sig. Og det er efterhånden alle,
bortset fra de politiske kommentatorer.
— Ævlekævlerne, nikkede butler Reader.
— Holder stadig stand med de højst 6 % af vælgerne hængende ved
læberne.
— Ja. Og så er der Wittson &
Writer som ikke ved alt det gode de vil skabe med klart sprog, men de
leger med ild i den tro det er vand. De har aldrig indset kroppens og
voldens overmagt. De lever i fortiden, som jeg også engang levede i. De
er farlige i deres naivitet og deres tro på sund fornuft, på sproget og
på bevægelsen Sprogets Vej. De mangler endnu at
møde deres aha-oplevelse. Det eneste folk har respekt for, er handling
og krop. Det har jeg lært på den hårde måde.
— I banken, Sir, nikkede butler Reader.
— Ja, det er ikke spor tilfældigt at
DATman er kommet ind i mit liv via Huskevisen på Sprogets Vej
til Sindets Fred, Lingo Bank og DATboy. Det blev vores
redning. Hele Lingo Citys redning. Vi har et kæmpe ansvar, James.
Butler Reader nikkede:
— Kun en kropspolitik der besejrer
Sprecchmeisters Folkets Drømmefortællinger, Peoples Dream
Stories, kan redde Lingo City, Sir. Alt udenfor kropspolitik
virker ikke. Og Sprecchmeister trænger vist til en lærestreg, hvis De
spørger mig, Sir. Godt vi har DATman, Sir.
— Godt vi også har DATboy, nikkede van
Balledblid. — Han er fra sin tid i banken rigtig god til de afgørende
detaljer andre ofte overser. Vi må stå sammen. Der er ikke andre veje
frem.
Til
næste kapitel 9
|
