DITwoman
hjemme hos DATman. Taler ud efter den vellykkede kamp mod SM Army og
mod Da-Sein Existenz’ indslag.
15
— Du havde ellers mulighed for mange
gode nærkampe med tre af de dominerende ævlekævlere i studiet, sagde
DITwoman kort efter, da de sad i DATmans underjordiske kommandorum i
DATH SLOTH. — Jeg mediterer for det meste modstanden mod mig væk, når
jeg møder den.
— Løgner, sagde DATman. — Den perfekte
krop i rød, klæbende tricot har du ikke fået ved meditation.
— Tak for komplimenten.
DATman rystede uforstående på hovedet.
— Jeg taler af erfaring. Jeg
mediterede længe og blev bare mere og mere slap. Først delleblevrende,
derefter mere og mere skeletagtig. Havde det fint i sindet. Kunne fx
altid falde i søvn overalt. Men var fuldstændig i lommen på
muskelbundterne og Sprecchmeister og hans folk. De mediterer ikke; ved
ikke engang hvad det er. Tror det er en middagsret.
— Rigtigt, nikkede DITwoman. — De tror
det har noget at gøre med medisterpølse. Og de bodybuilder kun
nødtørftigt, og er sygemeldt flere dage efter, hver gang de overvejer
at træne armmusklerne. Ingen fatter derfor hvorfor DATman ikke
forlængst har gjort kål på Ramon og Spreccky og hans SM Army. De er jo
bare papirtigre.
Hun så undersøgende på ham.
— Soldaterne i SM Army bliver ved med
at dukke op, forklarede DATman. — Inkompetente, men talløse. Jeg gjorde
et godt indhug i dem i dag. Men de erstattes af flere, endnu mere
inkompetente. Er overalt igen næste gang vi kæmper. Som at kæmpe mod
mudder. Trænger ind overalt.
— Men hvorfor steg du overhovedet ud
af bilen i dag? DATmobilen er jo solidt pansret.
— De havde omringet dig, sagde DATman.
— Derfor steg jeg ud. For at hjælpe.
— De flygtede da rædselsslagne, straks
jeg dukkede op blandt dem ud af intet. De var ellers godt igang med at
skille bilen ad med dåseåbnere som den åbenbart ikke var pansret imod.
— Men jeg reddede dig, fastslog DATman.
DITwoman sukkede.
— Godt forsøgt, sagde hun. — De gamle
reflekser. Men vi kender begge to sandheden: Du var ved at miste livet
i kampen mod SM Armyen af selvproducerende våbensalat. Det er hvad der
sker, når man overlader avlsarbejdet til alle og enhver.
— De produceres på Sprecchmeisters
fabrikker.
— Det er det jeg mener: Billige og
uduelige.
— Der sker hele tiden
produktforbedringer. Tidligere producerede man højt præmierede
dåseåbnere på de samme fabrikker. Det praler Sprecchmeister med,
fremhævede DATman. — Han forbereder eksport af SM-soldater til andre
byer.
— Du er med i hans reklamefilm som
betalte journalister kører i alle medier som om det var
faktaprogrammer, sagde DITwoman. — Ulønnet hovedskurk, Batman!
DITwoman lo, da hun så DATmans
utilfredse ansigt.
— Jeg er DATman. Hvem er du egentlig?
sagde han surt. — Jeg kender ikke engang dit navn.
— Jeg hedder DITwoman, efter jeg vandt
en konkurrence på et meditationskursus på Sprogets Vej, ledet af Første
Vandrers sekretær, Grete Andersen. ‘DIT’ står for ‘Den immanente
Transcendens’ på Sprogets Vej.
— Vi har begge vandret på Sprogets
Vej. Så ved du vel også at DAT i DATman står for ‘Den allyttende Tier’,
sagde DATman. — DATman er også fra Sprogets Vej. DAT
er Dat. Dat er overalt på én gang. Dat rummer både ham og hende og det
og den og dem og disse og nogle og enhver og alle.
— Men kværnen står ikke på dig. Det er
derfor du umuligt kan være den allyttende tier, DATman, og derfor må
være Batman. Og dit ydre ligner ham godt. Tætsiddende tøj på pragtfulde
muskler.
Hun trådte et skridt hen mod ham med
fremstrakte hænder for at røre.
DATman trådte to skridt tilbage og
rystede på hovedet.
— Sproget er ikke en vej, men en
kampplads, sagde han sammenbidt. — Det indså jeg efter ti år som
præmieelev hos Horatio Wittson og efter talløse suppleringskurser på
Sprogets Vej. Og jeg kæmper mig i dag altid fysisk frem. Det er det
eneste effektive. Snak og meditation fører kun enten til kaos eller
dræbende kedsomhed. Men sejrrig, fysisk kamp kræver udstyr, apparater,
skydevåben og beskyttelsesdragter som ikke hæmmer bevægelser. Kræver
muskler, daglig træning, øvelser.
— Du er mit parringsvalg, sagde
DITwoman og så begejstret på ham med lysende øjne. — Lige siden jeg
første gang så dig i biografen. Du havde forladt Sprogets Vej, før jeg
begyndte min vandring, så vi mødtes aldrig på Sprogets Vej.
— Spar alle dine bortforklaringer,
sagde DATman og forlod rummet uden et ord. I døren mødte han butler
James Reader.
— Hun er din, sagde DATman og skyndte
sig væk.
Butler Reader vurderede DITwoman med
et enkelt, gennemborende gæsteblik. Han smilede venligt.
— Efter han blev DATman, får han så
mange uopfordrede henvendelser fra kvinder at jeg er nødt til at
beskytte ham, oplyste James Reader med et undskyldende smil. — Det går
så nu ud over dig.
— Jeg reddede hans liv, forklarede
DITwoman til butleren. — Så jeg finder mig ikke i hvadsomhelst.
I samme øjeblik forsvandt DITwomans
skikkelse et splitsekund. Butler Reader stirrede opmærksomt på
tomrummet efter hende.
—
Åh, undskyld, jeg var vist væk et øjeblik, sagde hun. — Slottet ligger
uden for de sikreste dataforbindelser.
— Mmh. Min master forventer at jeg
fortæller dig sandheden, sagde butler Reader og viste vej ud af rummet.
Til
næste kapitel 16
|
